Formand for ny dansk bio-alliance: »Masser af træpiller i kraftværkerne er kun en overgang«

Fremtidens kraftværk bliver et værk som det kommende Maabjerg-kombi-værk, der på intelligent vis kan omsætte den lokale biomasse til bioethanol, biogas, el og varme samt en vifte af biprodukter ved hjælp af mange forskellige teknologier.

Det er Charles Nielsen, forsknings- og udviklingschef i Dong samt formand for bestyrelsen i Biorefining Alliance, blevet endnu mere sikker på, efter at en ny rapport har slået fast, at det er muligt at producere 10 mio. ton ekstra biomasse i Danmark i 2020 uden at skade miljøet eller mindske fødevare og foderproduktionen:

»Rapporten understøtter og sandsynliggør, at der er biomasse nok i Danmark til, at den kan udgøre et markant ressourcebidrag til både energiproduktion og som leverandør af råvarer til industri og landbrug.«

Læs også: Hver anden liter benzin kan erstattes med biomasse

Charles Nielsen påpeger, at 10 mio. ton ekstra biomasse er rigtig meget - og en stigning på 50 pct. i forhold til dagens biomasseudbytte fra skov- og landbrug. Det svarer i runde tal til 140 PJ energi, hvis man regner i halm-enheder. Det skal sammenlignes med et bruttoenergiforbrug på 815 PJ i dag, som dog forventes reduceret til mellem 500 og 600 PJ i 2050.

Men lige nu har Dong Energy og andre jo planer om at ombygge de konventionelle kraftværker til træpiller, der skal importeres. Hvordan hænger det så lige sammen?

»Træpiller på kraftværkerne er en god løsning til at skabe grøn el og varme her og nu på en omkostningseffektiv måde. Men jeg ser det som en klar overgangsperiode, hvor vi anvender de eksisterende værker, mens vi finder ud af, nøjagtigt hvordan fremtidens kraftværker skal indrettes. Store centrale kraftværker hører til i en svunden tid, hvor de fossile brændsler var rigelige, og det var billigt og nemt at føre dem ind i et stort, centralt kraftværk.«

»Fremtidens kraftværker skal i langt højere grad være egnet til at udnytte de lokale energikilder i form af forskellige typer biomasse, der kan omdannes til for eksempel brændstof til transportsektoren - som det er planen for bioraffinaderiet Maabjerg Energy Concept.«

I Maabjerg vil man kombinere et stort bioethanolanlæg på halm med et biogasanlæg, der dels producerer methan af restproduktet melasse sammen med gylle og dels laver biogas ud af husholdningsaffald, der først er behandlet på et REnescience®-anlæg. Lignin fra bioethanol-processen afbrændes i Maabjerg-kraftvarmeværk, der også brænder rest-affaldet fra husholdninger.

Hvad med elektrificeringen?

Men skulle vi ikke elektrificere transportsektoren og køre i elbiler på vindmøllestrøm alle sammen?

»På den lange bane skal vi det, for man får ikke noget mere effektivt end elbiler. Men på den korte bane får vi i en lang årrække endnu brug for en grøn erstatning for benzin og diesel, og det er her, biomassen og andengenerations biobrændstoffer kommer ind i billedet.«

Charles Nielsen mener, at politikerne længe har været i gang med at etablere rammer, der støtter grøn strøm, grøn opvarmning og biogas, men at man glemmer at skabe rammer, som støtter fremstilling af bioethanol og biodiesel og andre grønne alternativer til de store mængder af benzin og diesel, vi bruger og stadig vil skulle bruge i en rum tid fremover.

Dong Energys Inbicon-teknologi, som fremstiller bioethanol af halm, har været kritiseret for ikke at være effektiv nok og bruge for meget energi undervejs - er det så forsvarligt at bruge den?

»Der er da energitab undervejs i bioethanol-processen - som ved mange andre processer - og vi arbejder hele tiden på at effektivisere processen så meget som overhovedet muligt. Men vi ved også, at biomasse er en knap ressource, og derfor skal den anvendes med omhu og ikke bare brændes af i et kraftværk. Og andengenerations bioethanol vil der være brug for i hele verden fremover.«

Mange typer biomasse

Charles Nielsen peger på, at biomasse-betegnelsen i virkeligheden dækker over rigtig mange forskellige typer biomasse - fra gylle og organisk affald over halm og træ til græsser og deciderede energiafgrøder. Og at hver af disse biomasser kræver forskellige behandlingsmetoder og teknologier - alt efter hvilket slutprodukt, man gerne vil opnå:

»Ideen er netop, at et bioraffinaderi skal omdanne de lokale biomasse-ressourcer til energi og råvarer med de relevante teknologier - og dermed gøre landbruget til energileverandør i stor stil. Hvilket samtidig giver rigtig mange lokale arbejdspladser.«

Hvilke teknologier skal der til i sådan et bioraffinaderi, og er de udviklet ?

»Dong Energy arbejder med tre teknologier, hvoraf Inbicon til fremstilling af andengenerations bioethanol af halm via enzymer og gæring er den ene. Pyroneer®, som er en forgasser, der kan omsætte forskellige biomasserestprodukter til en syntesegas, er en anden. Den tredje er REnescience®, som behandler usorteret dagrenovation og omdanner den organiske del til noget, der kan anvendes til gasproduktion i et biogasanlæg.«

»Vi er længst med Inbicon, så kommer Pyroneer®, hvis gasproduktion snart skal anvendes på Asnæsværket. REnescience® findes som pilotanlæg - og vi er mange, der håber på, at der snart skal bygges et fuldskala-REnescience®-anlæg i Danmark.«

Biomassen kommer
**
**I Biorefining-alliancen - som også omfatter Novozymes, Haldor Topsøe og Landbrug og Fødevarer - slår I meget på, at det er nu, vi i Danmark skal beslutte os til, om vi vil satse på at være førende inden for disse biomasseteknologier. Men det virker jo ikke, som om der er særlig meget gang i andengenerations bioethanoludbygningen; for eksempel er Inbicon-teknologien jo kun solgt til et par projekter i verden?

»Jeg er helt overbevist om, at vi vil se en øget satsning på biomasse og på raffinering af de forskellige typer biomasse i resten af verden. Når vi konkret ikke har solgt flere licenser, mener jeg, det hænger sammen med, at vi endnu ikke har et fuldskala-anlæg at henvise til - men det kan Maabjerg Energy Concept måske råde bod på. Og så er markederne måske først nu ved at være klar til at betale for andengenerations biobrændstoffer.«

Hvad er det så, vi er særlig gode til her i Danmark inden for det her område - og som kunne udgøre et eksportpotentiale i?

»Vi er gode til hele logistikken omkring indsamling og lagring af halm. Vi har en god andengenerations bioethanol-teknologi til halm. Forgasning arbejder andre også med, men jeg mener, at det er unikt at kunne forgasse tørstof fra gylle og på den måde indpasse forgasseren i et bioraffinaderi.«

»Hvad angår REnescience®, er der mig bekendt ikke nogen i Europa, der arbejder med samme koncept, og samlet ser vi et potentiale i at blive et selskab, som - i samarbejde med de andre parter i alliancen - kan sælge et færdigt raffinaderi-koncept. Kunden skal blot sige, hvilke typer biomasse der kommer ind, og hvilke slutprodukter man ønsker,« siger Charles Nielsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Biomasse er et godt bud på en kilde, der vil kunne dække en stor del af vores behov for energi og brændstof i fremtiden.

Udfordringen er at det bliver svært at få økonomien til at hænge sammen hvis målet alene energi og brændstofproduktion. Biprodukterne i form af indholdsstoffer fra biomassen, der kan danne grundlag for bl.a. ingredienser, farvestoffer, nye medicinske stoffer etc. til en bred vifte af industrier, skal tænkes med, hvis økonomien skal hænge sammen.

Langt de fleste artikler og indlæg om biomasse og biomassens potentiale, springer let og elegant hen over økonomien og for den sags skyld også ofte teknologien. og det er synd, for det er jo netop hvis en vision også giver svar på det "der gør ondt" - at visionen går fra at være en smuk vision til en reel mulighed.

  • 0
  • 0

Charlies Nielsen skal åbenbart sige, at afbrænding af træpiller er omkostnings-effektiv og dermed overlade forsvaret af denne nu omsiggribende proces til økonomerne. Fordi i grunden er han jo som ekspert på de teknologiske og måske også de biologiske sider ikke i tvivl om at det er principielt forkert. Som han siger: "...vi ved også, at biomasse er en knap ressource, og derfor skal den anvendes med omhu og ikke bare brændes af i et kraftværk." Føj dertil at det er årtier opmagasineret kulstof i træer der afbrændes, uden at DONG har aktier i skovvæsenet for at garantere en tilsvarende binding af CO2 i ny vækst og opgradering af degraderede skovområder, så er det klart hvorfra det omkostningseffektive element stammer: Fra det økonomerne kalder 'eksternalisering' af omkostninger eller slet og ret magtdreven over-væltning af omkostninger på tredjepart. Så, ja - der er god grund til at omstille til 2.generationsbiobrændsler og til at gøre det meget hurtigere end nu - men ikke til at investere i rovdrift på alverdens skove. Husk: der er ikke defineret bindende kriterier for bæredygtig skovdrift - endsige for overvågning m.m. om dette så sker i praksis!

  • 0
  • 0

Det er meget interesant at Charles Nielsen er nået til den konklution at anvendelse af træpilelr i kraftværker kun er et overgangsfænomen.

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv hvorfor man så ikke bruger en masse kræfter på at udvikle den teknologi der skal erstatte pillerne.?

De piller der kan købes på verdensmarkedet nu er for langt hovedparten tørret i en oliefyret biomasse tørrer - idet olien er billigere end biomassen der hvor pillerne produceres. DVS at 25-40 % af den CO2 der spares på de klraftværker de afbrændes på bliver udledt i forbindelse med produktionen af pillerne.Så går der yderligere 10-20 % til transport og til at hakke dem i stykker igen.

Hvis DONG brugte deres resspourcer på at udvikle en process der kan modtage alle de typer af biomase der i fremtiden vil blive produceret i Danmark - og producere et brændsel der kan samfyres med/erstatte kul - hvor tørringen sker ved hjælp af overskudsvarme fra kraftværket - så ville der være fornuft - miljø og arbejdspladser i projektet. Fordi en sådan teknologi er der et kæmpe marked for ude i den store verden hvor rigtigt mang kulkraftværker har planer om at erstatte en del af kullet med biomasse.

I stedet satser DONG på 3 meget komplicerede processer - INBICON - RENESCIENCE og Pyroneer- hvor potentialet er svært at identificere i praksis.

INBICON har aldrig fungeret tilfredsstillende og de eneste troværdige masse balancer der er sluppet ud viser at langt under 10 % af halmen bliver til etanol. RENESCEINCE var oprindeligt tænkt som en metode til at konditionere affald til indfødning i meget store tryksatte termiske forgassere. Det skulle ske ved at omdanne affaldet til en pumpbar substans. Man havde bare lige overset at man gik bort fra våd indfødning for mange år siden fordi tør indfødning er meget mere energieffektivt. Sidst jeg så projektet præsenteret var det et - MEGET MEGET dyrt affalds separation projekt - der ikke helt fungerede. Pyroneer er en termisk forgasningsprocess der producerer en meget tjære holdig gas. Det bevirker at det er meget kostbart at rense gassen hvis den skal bruges til andre formål end afbrænding. Det er derfor svært at se hvordan nogen af allle de avancerede muligheder termisk forgasning har - feks at der kan produceres flydende brændsel - kan udnyttes konkurrencedygtigt når man vælger en fprgasningsteknologi der producerer 10-20 % af energien som tjære.

Det er helt afgørende for vækst og udvikling at DONG satser på nogen processer der har et potentiale og kan bringes til at fungere.

Der er ikke nogen der køber et INBICON anlæg eller et RENESCIENCE anlæg eller en Pyrineer forgasser før den virker - andre end danske politikere.

Thomas Koch

  • 0
  • 0

Sin troværdighed kan man kun miste en gang.

Folkene bag Inbicon fik ca. ½ milliard kroner til deres projekt. Dem om det, hvis det var deres egne penge. Men det er dine og mine, så indtil vi har set et ordentligt regnskab og en ordentlig energibalance for processen må vi konkludere, at Inbicon har været en eklatant fiasko, og at de ansvarlige projektmagere - herunder Connie Hedegaard - ikke fremover bør betroes en krone fra offentlige - herunder DONG's - kasser. Ikke en gang til betaling af deres egen løn.

Det nævnes, at vi kan producere 50% mere biomasse. Så må vi vist sige farvel til den økologiske drøm. Jeg besøgte for nylig en stor statsejet og dermed økologisk dyrket ejendom. Til min undren brugte man ikke sin egen halm til opvarmning, herunder tørring af korn. Man oplyste at halmen må pløjes ned for at modvirke udpining af jorden! Så økologi og produktion af biomasse til energi- og andre formål kan altså ikke forenes.

Mon ikke klimaministeren, miljøinisteren og fødevareministeren skal have en lille snak sammen.

  • 0
  • 0

Hvis DONG brugte deres resspourcer på at udvikle en process der kan modtage alle de typer af biomase der i fremtiden vil blive produceret i Danmark - og producere et brændsel der kan samfyres med/erstatte kul - hvor tørringen sker ved hjælp af overskudsvarme fra kraftværket - så ville der være fornuft - miljø og arbejdspladser i projektet. Fordi en sådan teknologi er der et kæmpe marked for ude i den store verden hvor rigtigt mang kulkraftværker har planer om at erstatte en del af kullet med biomasse.

Hej Thomas

Enheden med integreret tørring har jeg udviklet og demonstreret - men jeg fik inden demoen en kold skulder fra DONG-E. Tørredelen er idag nedtaget af anden årsag, men skal indgå i kommende anlæg, hvor vi regner med at kunne håndtere op til 70% vandindhold - f.eks fra frisk pileflis eller mekanisk afvandet slam.

Gassen afbrænder vi efter passage af et mindre gasrør, og med ekstremt gode emissionsværdier på 0-4 ppm CO ved 4-5% iltindhold i røggassen.

Efter "proof of concept" (I alt ca. 3000 timers drift og alene 1700 timer i træk i år) søger jeg nu investorer, som enten er anlægsejere/operatører eller har produktion i varmfast/rustfast stål og/eller produktion af vandrørsdampkedler eller renoverer/producerer proces(damp)systemer. Vi koncentrerer os om små systemer fra 200 - 1000 kW termisk, men efterhånden er idegrundlaget udviklet til, hvordan større anlæg kunne se ud.

Bortset fra det, så er der vel ide i, at DONGEnergy benytter brændselspiller på eksisterende kraftværker, da fødesystemer og kulmøller dermed kan benyttes. Tilbage står så, at biomasse ressourcen stammer fra bæredygtigt skovbrug og det er umiddelbart min opfattelse, at DE køber den form for biomasse.

  • 0
  • 0

Man kan læse i DONGs årsberetning at branchen nu selv forhandler om kriterier for, hvad bæredygtig skovdrift skulle være. EU Kommissionen har nemlig udskudt sin færdiggørelse af dette spørgsmål - nok p.g.a. grundlæggende kritik modtaget fra Europa-Parlamentet i dets betænkning om skovbeskyttelse fra maj 2011. Her bliver nyere forskningsresultater brugt, der siger at CO2-neutralisering er en proces, der i tilfælde med skov-træ-kæden må regnes over årtier. Mon DONG vil fremlægge dokumentation for, hvornår de forventer at deres træpille-afbrænding bliver CO2-neutral?

  • 0
  • 0

Når man taler om bæredygtighed er der 2 forhold man skal kigge på.

Det ene er om råvaren er dyrket bæredygtigt.

Det andet er om den process energi der er anvendt til fremstilling, transport og neddeling af pillerne er af en størrelsesorden så det giver mening at bruge pillerne i stedet for fossile brændsler.

Jeg tror egentligt der er styr på om skov og anden biomasse dyrkes bæredygtigt.

Men det er mere tvivlsomt med energiregnskabet ved produktionen af pillerne. Der medgår ca 15-20 % af træets energi til tørring af frist træ - så bruges der 5-10 % mekanisk energi til neddeling og pilletering og yderligere 5-10 % til transport og neddeling på værket. Det medfører at halvdelen - i runde tal - af pillernes energiindhold bliver brugt til process energi når man køber piller på verdens markedet.

Og så er det mere tvivlsomt om det er en fornuftig ide at bruge træpiller i kraftværkerne.

  • 0
  • 0

Men det er mere tvivlsomt med energiregnskabet ved produktionen af pillerne.

Der medgår ca 15-20 % af træets energi til tørring af frist træ - så bruges der 5-10 % mekanisk energi til neddeling og pilletering og yderligere 5-10 % til transport og neddeling på værket.

Det medfører at halvdelen - i runde tal - af pillernes energiindhold bliver brugt til process energi når man køber piller på verdens markedet.

Og så er det mere tvivlsomt om det er en fornuftig ide at bruge træpiller i kraftværkerne.

@Thomas I tillæg til ovenstående kan du måske inden længe også lægge energispildet ved dagens mantra "Torrefaction" - altså "en sagte" ristning af træpillerne, så brændværdi pr. kg bliver højere, hvilket naturligvis er med til at øge energispildet.

  • 0
  • 0

Det er helt ligegyldig om vi kan producere biomassen, så længe det er billigere at snuppe afrikanernes træer...så kan vi også give tilskud til både vindmøller og dansk containerskibsfart

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten