Forlig om Energisparefondens afløser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forlig om Energisparefondens afløser

Loven om at omdanne Energisparefonden til et energisparecenter bliver vedtaget med alle energiforligspartiers stemmer.
Forligspartierne blev sent i går, tirsdag enige om et kompromis, der ganske enkelt består i, at energiministeren ikke skal godkende lederen som energisparecenterets bestyrelse udpeger.

Det er klima- og energiminister Lykke Friis' (V) første politiske aftale mellem de syv partier, som er Venstre, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF, Det radikale Venstre og Liberal Alliance.

»Vi har diskuteret uafhængigheden siden januar 2007, og i god vilje til at få afsluttet diskussionen, har vi accepteret, at ministeren ikke skal godkende centerets leder som bestyrelsen udpeger, siger de konservatives energiordfører Per Ørum Jørgensen.

  • Det har været væsentligt for os at holde sammen på energiforligskredsen og sikre fodslag omkring lovforslaget, og det ønske vejer tungere end at tage en stor strid omkring det. Jeg tror, vi har holdt 12 møder om det spørgsmål, slutter Per Ørum Jørgensen.

Energiordfører Anne Grete Holmsgaard (SF) afventede endnu tirsdag aften en officiel tilbagemelding fra regeringen, om den godkender aftalen om et mere uafhængigt energisparecenter.

Får samme budget som Elsparefonden

Elsparefondens årlige bevilling på ca. 90 millioner kroner flyttes over til et nyt Center for Energibesparelser.

Samtidig omdøbes elsparebidraget på 0,6 øre/kWh til energisparebidrag, der skal opkræves hos samtlige slutbrugere bortset fra transport, fremgår det af lovforslaget som den tidligere klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) fremsatte den 8. oktober.

Energisparebidraget skal indbringe samme beløb som elsparebidraget.

Kopi af EUDP

Organiseringen af energisparecenteret er en kopi af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP.

Centeret får en bestyrelse på syv medlemmer, der alle udpeges af klima- og energiministeren.

Centerets opgave er at reducere bruttoenergiforbruget med fire procent i 2020 i forhold til 2006, som det fremgår af energiforliget fra 21. februar 2008.

Halvdelen af det mål skal nås i 2011. Det er altså ikke kun spørgsmål om at skrue ned for radiatoren i stuen eller slukke for standby, men om bedre energiøkonomi hos el- og varmeproducenter og i distributionen.

Energisparecenteret får en stor rolle i det ti-årige energispareprogram 2010-2020, der skal reducere slutforbruget årligt med 1,5 procent eller 10,3 Petajoule, hvoraf energiselskaberne skal levere mindst 5,4 PJ.

Den endelige aftale om sparemålene mellem regeringen og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie blev indgået den 20. november.

Aftalen næsten fordobler energiselskabernes forpligtelser over for energibesparelser, svarende til næsten 67.000 boligers energiforbrug, oplyste Connie Hedegaard.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det kun mig der sidder med en fornemmelse af, at ordene "elsparefonden" og "energisparefonden" bruges i flæng om det samme her? Den/de skal tilsyneladende afløses af et "energisparecenter". Har vi overhovedet noget der hedder "energisparefonden" i dag? I så fald skal deres budget vel også overføres til energisparecenteret, og ikke kun elsparefondens?

  • 0
  • 0

"Det er altså ikke kun spørgsmål om at skrue ned for radiatoren i stuen eller slukke for standby, men om bedre energiøkonomi hos el- og varmeproducenter og i distributionen."

Det lyder dog fantastisk - næsten som om vi nu skal til at have fokus på ressourceforbruget!

I så fald er der tale om en hidtil uhørt grad af logik. Og det netop som vi havde vænnet os til at spare på "el" og "varme".

Der må være sket en fejl et eller andet sted. Det kan simpelt hen ikke passe at vi sådan skal til at beskæftige os med det, sagen egentligt drejer sig om. Nu gik det ellers lige så godt!

  • 0
  • 0

EL sparefonden og det med forsøge spare på energien. Altså strømmen. Mit temmeligt søgte bud er i første omgang sænke spændingen, og så måske senere prøve med nogle andre ting for nedsætte Standby strømmen. Selvom man prøver komme under 2 watt i timen, hvilket reelt svarer til noget er slukket, jeg mener når noget så skal tændes skal samme kunne klare, nå ja, den strøm som nu skal bruges. Altså relæer er vel oplagte muligheder, som i vaskemaskiner (og i Biler).
Da man valgte hæve spændingen om ikke til 240V så lidt dog. 240 Volt er en stigning på 9% fra 220V, og i effekt er der tale om en stigning på 19%, fra de 220 til 240V. Hvad tallene er for 230 (235) V har jeg ikke regnet på. Men alle spareforslag i strøm sammenhænge giver mig alligevel knopper.

  • 0
  • 0

Min ydmyge tanke med øge spændingen lå faktisk i også øge et Elektrisk forbrug, som måske (åbenbart) var blevet for lavt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten