Forklædt dna invaderer syge celler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forklædt dna invaderer syge celler

Mange sygdomme kan behandles ved at indsætte DNA i celler og væv. Nogle gange sprøjter man DNA ind i cellerne. Andre gange listes generne ind vha. virus -nu kan kunstigt skabte polymerer gøre arbejdet.

Fordelen ved de nye polymerer er, at de er ugiftige og hurtigt bliver nedbrudt i værtscellen. Desuden kan de langkædede aminoestere og aminer kombineres, så de kan skræddersyes til at inficere bestemte slags celler.

Polymererne blev udviklet og afprøvet af en gruppe forskere fra MIT og Lankenau Institute, USA. Polymererne bestod af lange kæder af aminoestere, der var påsat aminer i enderne. Forskerne testede tre slags aminoester-kæder kombineret med 12 forskellige aminer.

De fleste af kombinationerne kunne let overføre DNA til dyrkede menneskeceller. Polymererne blev blandet med DNA, der indeholdt genet for luciferase, et enzym, der lyser op i levende celler og bl.a. findes naturligt i ildfluers lysorganer.

Polymererne lagde sig omkring DNA som en rustning, der beskyttede mod cellens egne oprydningsenzymer og kroppens immunsystem, før det blev tilsat cellekulturer. Både i opløsninger af bindevævsceller og leverceller begyndte celler kort efter at lyse. Det kan kun ske, hvis genet har sat sig ind i genomet, så enzymet kan produceres.

Polymererne kunne endda gemme på flere kopier af DNA-molekylet, hvilket både øgede chancen for DNA-overførsel og antallet af kopier, der fandt vej til hver celles eget DNA.

De mest effektive polymerer blev sat til at konkurrere med virus. Virus lever som snyltere i levende celler, hvor de bruger det molekylære maskineri til at lave kopier af sig selv.

Gennem millioner af år har virus ligget i kamp med levende organismer udviklet en række metoder til at snige sig ind i celler på - uden om f.eks. immunsystemer og dræberenzymer. Og netop derfor bruges virus i forsøg med genterapi som såkaldte vektorer.

Mange virus er sygdomsfremkaldende, og det var også tilfældet med de modificerede udgaver af adeno-virus, som blev brugt i dette forsøg. Vildtlevende slægtninge til adeno-virus er f.eks. årsag til mave-tarm-lidelser og øjensygdomme.

GFP, et gen, der koder for et protein, som fluorescerer grønt (Green Fluorescent Protein), blev pakket ind i hhv. adeno-virus og polymerer og tilsat opløsninger med celler fra en af navlestrengens blodårer. Denne type af overfladeceller er notorisk svære at inficere kunstigt med DNA.

Til forskernes store overraskelse fik virus kamp til stregen af den bedste polymer, kaldet C32-103 (amino-ester version 32 med amintype 103 i hver ende).

DNA gemt i polymer inficerede lige så mange celler med lige så godt resultat som virus. Det fremmede gen var oven i købet langt mere aktivt i de polymer-inficerede celler end de virus-inficerede et døgn efter infektionen.

Sidste test blev flyttet fra reagensglas til levende organismer. Hunmus med ovariekræft fik indsprøjtet polymerer med DNA, der kodede både for luciferase og et antigen. Antigener stimulerer kroppens immunsystem til f.eks. at angribe kræftceller, en af de måder, man håber at kunne bekæmpe kræft på i fremtiden vha. genterapi. Efter seks timer lyste de udtagne ovarier op under mikroskopet, et sikkert tegn på, at infektionen var lykkedes.

Imodsætning til virus har polymererne - om man så må sige - ingen bagtanker. Virus, som er produktet af et langt evolutionært våbenkapløb med vores egen krop, er ikke til at tole på. Mutant-virus, der løber løbsk, ønsker man kun at møde i Stephen King-romaner.

Emner : Sygdomme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten