Forkerte zink-tal blev gemt væk
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forkerte zink-tal blev gemt væk

Myndighederne undlod at fortælle politikere og offentlighed om konsekvensen af en fejl i statistikken over de danske svinefarmes forbrug af medicinsk zinkoxid.

Indberetningen til Fødevarestyrelsens database, Vetstat, var så fejlbehæftet, at den officielle opgørelse var grundlæggende forkert, indtil Ingeniøren begyndte at interessere sig for sagen.

Stik imod hensigten: Landmændenes brug af resistensfremkaldende zink er steget

Forbruget af zink til smågrise er opgjort i den årlige Danmap-rapport, som får sine data om zink fra Vetstat. Rapporten følger først og fremmest udviklingen af antibiotikaforbruget og resistente bakterier.

I november udkom Danmap med tallene fra 2015. Heri står om forbruget af zinkoxid til svin:

‘Siden 2011 har forbruget været relativt stabilt på cirka 500 tons’. Teksten er ledsaget af en kurve, der viser den stabile udvikling.

Officiel rapport er vildledende

Både tekst og kurve har imidlertid vist sig at være forkerte. Efter at Fødevarestyrelsen er gået indberetningerne til Vetstat igennem, viser det sig, at forbruget i 2015 var ca. 550 tons, og at der har været tale om stigninger siden 2012.

DTU, som er ansvarlig for den del af Danmap-rapporten, blev opmærksom på, at der var fejl i statistikken og havde udgivet et rettelsesark. Heri stod dog ikke, at konsekvensen af fejlene frem til 2015 er, at rapporten tegner et forkert billede af zinkforbruget.

Flemming Bager, der leder afdelingen for risikoanalyse og ernæring på DTU Fødevareinstituttet, var ikke opmærksom på, at fejlen gjaldt flere år end 2015, før Ingeniøren søgte aktindsigt i den rettede opgørelse og fik forklaringen fra Fødevarestyrelsen.

»Det, vi skrev i rapporten, er faktisk vildledende, og det bryder vi os ikke om,« fastslår han.

Fødevarestyrelsen: Det er ikke vores rapport

Derfor lover Flemming Bager et nyt rettelsesark til rapporten, hvor det rigtige zinkforbrug til danske svin vil fremgå. Det var endnu ikke publiceret ved denne artikels deadline.

Han erkender også, at DTU selv kunne have været mere aktive i forbindelse med at afklare konsekvenserne af fejlen. Han henviser til, at han selv var meget optaget af at levere input til svar på spørgsmål til fødevareminister Esben Lunde Larsen, som blev kritiseret, fordi data om zinkforbruget ikke var validerede. Derfor havde han ikke fokus på konsekvensen af fejlen.

I Fødevarestyrelsen afviser sektionsleder Tim Petersen, at styrelsen burde have informeret om, at konklusionen i Danmap-rapporten var forkert.

»Det er ikke vores rapport,« siger han.

Fejl gik helt tilbage til 2005

Styrelsen blev opmærksom på fejlen, da en enkelt forhandler af zinkoxid i 2015 indberettede et forbrug, der var 100 tons forkert.

»Det gav os anledning til at kontrollere, om der var sket indberetningsfejl tidligere, og vi fandt en del fejl, der nu er rettet,« fortæller Tim Petersen.

Rettelserne i databasen gik helt tilbage til 2005, men jo længere tilbage i tiden, styrelsen kiggede, jo vanskeligere var det at finde dokumentation for det korrekte forbrug. Derfor gælder de fleste rettelser de seneste år.

Forbløffet professor: Det har ingen fortalt os

Professor Henrik Westh, der leder Videncenter for MRSA på Hvidovre Hospital og sidder i regeringens MRSA-ekspertgruppe, er meget forbløffet over, at hverken han eller de øvrige medlemmer af gruppen har fået besked om det øgede forbrug af zink.

»Hvis vi ikke har de rigtige tal, så træffer vi beslutninger på baggrund af forkerte oplysninger,« siger han.

»Det kommer bag på mig, at forbruget af zink stiger. Jeg er vant til at tro på, at de oplysninger, der kommer fra myndighederne, er korrekte. Det er overraskende, at de har været forkerte i så mange år,« tilføjer Henrik Westh.

Han mener, at det er nødvendigt at se forbruget af zink og antiobiotika i sammenhæng.

Endnu en rettelse på vej: Forbruget faldt i 2016

Ingeniørens aktindsigt gjaldt også data for 2016. I første omgang viste disse data, at forbruget var steget mere sidste år end de foregående år. Kort inden deadline for denne artikel kontaktede Fødevarestyrelsen imidlertid Ingeniøren og gjorde opmærksom på fundet af endnu en fejl.

Den betyder, at forbruget i 2016 nu ser ud til at være faldet lidt, dog ikke tilbage på niveau med forbruget i 2010. Fejlen berører i småtingsafdelingen, 4 tons, også forbruget i 2015.

2016-data indgår derfor ikke i grundlaget for Ingeniørens artikler, da de sidste rettelser ikke var endeligt konfirmeret ved deadline, men Fødevarestyrelsen planlægger at udsende en pressemeddelelse om, at forbruget er faldet fra 2014 til 2016.

Zinkoxid " forbruget er faldet fra 2014 til 2016."
Formentligt er griseproduktionen også faldet i samme periode. Der har jo været lave priser og lukkede markeder.

  • 4
  • 1