Forkert nødopkald fra togleder var skyld i fatal tysk togulykke

Togsammenstødet i Bayern, der kostede 11 mennesker livet, kunne formentlig have været forhindret, hvis toglederen ikke havde trykket på det forkerte nødkald, siger delstatens indenrigsminister.

To alvorlige menneskelige fejl er ifølge indenrigsministeren i den tyske delstat Bayern, Joachim Hermann, årsagen til togulykken i Bad Aibling, der kostede 11 mennesker livet og sårede mange flere. For det første sendte den lokale togleder to modkørende tog ind på den samme enkeltsporede strækning på samme tid - og da han opdagede sin fejl, sendte han et nødkald. Men fordi han trykkede på den forkerte knap, gik nødkaldet ud til andre togledere i området i stedet for til lokomotivførerne. Og da toglederen også opdagede denne fejl, var det for sent.

Læs også: Tyske efterforskere undersøger radiodøde områder efter togulykke

Det har Joachim Hermann fortalt til avisen Bild.

»Han trykkede på den forkerte knap. Muligvis på grund af nerver. Radiomeddelelsen gik ud til toglederne i området. De meldte derefter tilbage til ham. Derefter sendte toglederen en ny meddelelse til lokomotivførerne. Men da var det for sent,« forklarer ministeren til avisen.

Læs også: Tysk togulykke: Hvorfor fik forsinket tog lov til at køre?

»Var den første meddelelse kommet frem til lokomotivførerne, kunne ulykken formentlig have været forhindret. Det er meget tragisk,« tilføjer han.

Afviser tekniske årsager

Der har været spekuleret i, om den enkeltsporede strækning skulle ligge i et radiodødt område, så nødkaldene ikke blev modtaget i togene, men indenrigsministeren afviser al snak om tekniske årsager.

»Togene var teknisk i orden. Også bremserne. Radionettet fungerede. Og det gjorde alle kontrolfunktionerne også,« siger ministeren til Bild.

Læs også: Menneskelig fejl bag togulykke i Bayern

Ministerens udmeldinger kommer, før den tyske havarikommission har afsluttet deres undersøgelse af ulykken, men den lokale anklagemyndighed har allerede i februar meldt ud, at den på daværende tidspunkt kun regnede med at finde menneskelige årsager til ulykken.

Den tyske togleder, en 39-årig mand, der i tyske medier omtales som Michael P., er sigtet for uagtsomt manddrab. Dømmes han, risikerer han op til fem års fængsel.

Kommentarer (9)

Har man virkelig ikke noget software, der overvåger at den slags ikke kan ske? Det burde da være relativt nemt at lave et system, der tjekker om en beslutning medføre risiko for ulykker eller automatisk bremser ned, hvis to tog er på kollisionskurs.

  • 1
  • 4

Den tyske togleder, en 39-årig mand, der i tyske medier omtales som Michael P., er sigtet for uagtsomt manddrab. Dømmes han, risikerer han op til fem års fængsel.

Det er så dejligt, lad os finde en at klynge op på det, så behøver vi ikke tage stilling til om teknikken er udformet uhensigtsmæssigt, eller der er problemer med arbejdsmiljø eller lignende, som medfører at folk begår fejl.

For systemet kan jo per definition aldrig tage fejl.

  • 5
  • 4

Mennesker begår fejl, undertiden med fatale følger. Det må vi leve med, hvor vanskeligt det end kan være at acceptere.
Og så må vi er det jo en kendsgerning at teknikken er skabt af mennesker.
Hvis man aflaster toglederen, flytter man skylden over på de ansvarlige for teknikken.
Toglederen har vist sig uegnet til sit arbejde. Han har ikke bevidst gjort noget forkert.
Derfor er der noget absurd i at sende ham i fængsel. Det gør ham næppe til noget bedre menneske.
I en rationel verden ville man sende ham til en psykolog

  • 9
  • 0

Har man virkelig ikke noget software, der overvåger at den slags ikke kan ske? Det burde da være relativt nemt at lave et system, der tjekker om en beslutning medføre risiko for ulykker eller automatisk bremser ned, hvis to tog er på kollisionskurs.

Det er selvfølgelig udført en teknisk sikkerhed imod en beslutning om at sende to tog imod hinanden på en enkeltsporet strækning, men det hjælper ikke meget, når den tekniske sikkerhed udkobles som det var tilfældet i Tyskland.

  • 4
  • 0

Nu var det ikke det fejlagtige nødkald der var skyld i ulykken.

Den primære årsag er et signalsystem der tillader at man giver grønt lys for to modgående tog i samme spor. Traditionelle elektromekaniske sikringsanlæg tillader ikke noget sådan.
Sikringsanlæg er designet til at blive brugt af mennesker, og mennesker laver på et eller andet tidspunkt fejl, og derfor kan simple betjeningsfejl normal ikke føre til kollisioner.

Men der er en mulighed for at omgå systemet, f. eks. i tilfælde af at der fejlagtigt detekteres "besat spor", eller at et "grønt" lys skal tilbagekaldes, f. eks. hvis et tog der har fået "grønt" for udkørsel men alligevel ikke kan køre. Men det er ekstraordinære situationer der kræve særlige betjenings manøvre, ikke noget man bare gør ved en fejl.

Vigerslev ulykken var netop forårsaget af en fejlbetjening i forbindelse med tilbagekaldelse af et "grønt" lys, for at lade et tog passere foran det tog der holdt for "grønt", men ved en fejl blev der samtidigt givet "grønt" for at et tredje tog kunne køre ind på det besatte spor.
Den pågældende DSB medarbejder slap nu relativt nådigt i retten, nok fordi hverken anklager eller dommer helt forstod hvordan sikringsanlægget egentlig skulle betjenes, og der var på ingen måde tale om sløseri eller ond vilje.

  • 6
  • 0

Her er der tale om retssikkerhedsfølelsen hos ofrenes efterladte. Vores retssamfund kræver at man stilles til ansvar for sine handlinger. En dommer vil afgøre graden af sløseri fra frifindelse, over en betinget dom og til ubetinget.
Der er jo allerede nævnt at der er tale om uagtsomt manddrab, altså ikke med forsæt. Det koster dog typisk noget at være rigtigt dum.
Hvor sløset skulle man ellers tillade folk at være? En operatør på et atomkraftværk der sover i en medbragt feltseng på alle sine nattevagter i 15 år, og så sker der en ulykke? Det er jo heller ikke overlagt.

  • 2
  • 0

Helt udelukke menneskelig fejl kan man næppe, men jeg oplevede en gang et firma, hvor enhver vigtig handling krævede to menneskers indsats. Dyrt, men effektivt. Firmaet havde i sin meget lange historie ikke oplevet alvorlige fejl.
Men der er naturligvis den risiko, at en rigtig handling bliver blokeret, fordi den ene af aktørerne er forhindret i at reagere. Så må der en tredje person til.
Hvor meget er man villig til at betale?

  • 1
  • 0

Den primære årsag er et signalsystem der tillader at man giver grønt lys for to modgående tog i samme spor. Traditionelle elektromekaniske sikringsanlæg tillader ikke noget sådan.


Det ene fik ikke et alm. grøn signal, men et Ersatzsignal. Hvorfor det sidste blev sat er stadig uklar. Og det er et relægruppe anlæg, som er også er meget en solid type af sikringsanlæg. Og traditionelle elektromekaniske sikringsanlæg også nogle smutveje, som helst skal de formål de er beregnet til.

  • 1
  • 0