Forhadt fracking kan få comeback i Storbritannien i skyggen af krig

For at udvinde skifergas pumpes vand flere kilometer ned i jorden Illustration: bigstock/RoschetzkyPhotographyBigStock

Skifergas kan måske være på vej tilbage ind i Storbritanniens energiforsyning.

Ifølge mediet Sky News, har den britiske regering nemlig igangsat geologiske undersøgelser, der skal se på mulighederne for at udvinde den omdiskuterede gas.

Udvinding af skifergas kaldes for fracking og sker ved at store mængder vand, blandet med kemikalier og sand, pumpes ned i jorden. Dermed skabes små sprækker, og gas fanget dybt i undergrunden bliver frigivet.

Metoden er blevet kritiseret, dels fordi sprængningerne ødelægger undergrunden og dels fordi kemikalierne, der bruges til metoden kan ende i drikkevandet. Derfor forbød den britiske regering fracking i 2019.

»Hvis ikke de seneste videnskabelige beviser demonstrerer, at skifergassen kan udvindes sikkert, bæredygtigt og med en minimal forstyrrelse for dem, der bor og arbejder tæt på, vil forbuddet bestå,« fastslår Kwasi Kwarteng, erhvervssekretær for British Geological Survey, som skal stå bag undersøgelserne.

Beslutningen om fracking-forbuddet blev taget efter, at en rapport konkluderede, at det var umuligt at undgå alvorlige konsekvenser for de mennesker, der bor i området, hvor der udvindes gas gennem fracking.

Løser ikke nuværende krise

Siden Ruslands invasion af Ukraine, har Storbritannien ligesom mange andre europæiske lande ledt efter alternative energikilder til russisk gas. Samtidig har krigen presset priserne på energi i vejret.

Hvis landet beslutter at satse på skifergas, vil det dog ikke hjælpe dem ud af energikrisen på kort sigt. Skifergassen vil kun dække fem procent af de næste fem års efterspørgsel, og ifølge Kwasi Kwarteng vil det tage flere år før industrien er udbygget nok til at have en effekt på energipriserne.

»Der vil imidlertid være en fortsat efterspørgsel på olie og gas over de kommende årtier, mens vi omstiller til billig vedvarende energi og atomkraft. I lyset af Putins invasion af Ukraine, er det absolut det rigtige valg at undersøge mulige indenlandske energikilder,« siger Kwasi Kwarteng til SkyNews.

Ny energistrategi

Samtidig med, at fracking-undersøgelserne er blevet igangsat, har den britiske regering lanceret en ny strategi for udnyttelse af andre indenlandske energikilder.

Ifølge en anden artikel fra SkyNews indebærer strategien blandt andet en udbygning af kernekraften, og regeringen satser på at udvide med én reaktor om året frem til 2030.

Også vedvarende energikilder som vind og sol indgår i planen, ligesom der bliver sat 30 millioner pund af til at støtte udbredelsen af varmepumper, så briterne kan sænke forbruget af gas.

»Det vil reducere vores afhængighed af energikilder, der er udsat for ustabile internationale priser som vi ikke kan kontrollere,« siger Boris Johnson ifølge mediet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Naturgas er nødvendigt som backup for VE.

Atomkraft er backup for atomkraft.

Atomkraft er derfor den reneste og mest stabile energiforsyning!

  • 11
  • 41

Fracking bruger gravemaskiner, ikke oliepumper. Billeder bør illustrere situationen som artiklen omhandler.

  • 9
  • 18

‘vedvarende’ energi - når det ikke varer særligt længe ingen vinden lægger sig eller solen går ned og så stopper produktionen.

Ikke specielt vedvarende.

  • 10
  • 18

Naturgas er nødvendigt som backup for VE.

Atomkraft er backup for atomkraft.

Eklatant sludder og vrøvl!

Intet sted i verden er atomkraft backup for atomkraft. Intet sted i verden bruges atomkraft til andet end baseload - det er det alt for dyrt til. Derfor er alle andre energikilder backup for atomkraft.

Hvordan i hede hule helvede kan man skrive sådan noget faktaforladt sludder i disse dage?

Når ens drømmeland frankrig har mere end 50% af deres værker nede og har Europas suverænt højeste elpriser - og redder deres eget pressede elnet med import fra Tyskland, Hydro, Gas, Vind og Sol.

Atomkraft kan være backup for atomkraft, men er det ikke noget sted i verden. For det ville kræve man var komplet økonomisk idiot, og det er Franskmændene trods deres mange mærkelige ideer trods alt ikke.

Intet sted i verden er atomkraft hovedansvarlig for at regulere udsving og lave lasttilpasning, det kører baseload for alt andet er for dyrt.

https://energy-charts.info/charts/power/ch...

  • 22
  • 4

udvide med én reaktor om året frem til 2030.

Taget i betragtning at 'Hinkley Point C' først er klar i 2026 efter 18 års byggetid på site, så skal de alligevel skynde sig. De startede indledende arbejder på sitet i 2008.

Måske menes der at de vil starte processen, med en reaktor påbegyndt per år?

Indtil videre, så har den engelske regeringen jo måtte opgive Sizewell på rent private hænder efter at have udlånt næsten 1 mia kr til, at EDF kunne projektere og forhandle/finde finansiering til reaktorerne, uden tilbagebetalingspligt af lånet vel at mærke, hvis det ikke lykkedes.

Nu er den engelske regering så tvunget til at købe 20% ejerandel i sizewell, ca. 40 mia kr, for overhovedet at kunne få disse to reaktorer gennemført..... I England med høje elpriser, og tradition for høje CfD-støtter, og atomkraft kultur,, selv der er det svært at løbe disse projekter igang.

Hvad værrere er at alle deres nuværende reaktorer planmæssigt lukkes inden 2028 på nær en. De skulle se at bruge noget tid på at få dem levetidsforlænget.

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_comm...

  • 16
  • 4

Hvorfor bruger Frankrig så mere end dobbelt så meget gas pr kWh elforsyning end Danmark, på trods af skyhøje gaspriser ?

Det er nok fordi vi i Danmark har en mængde termiske værker der kører på affald, træ og kul. I Danmark giver det mening med dyre anlæg til balancering, i Frankrig er gas et mere oplagt valg på grund af den mindre investering. Det ville ikke undre mig om deres gasturbiner er simple stage med en virkningsgrad på kun 30-40%, også noget der giver fornuft hvis de har meget få drifttimer.

  • 7
  • 14

Men jeg er spændt på at se om man er blevet så gode til at bygge EPR1600 at man vil gå den retning, eller om der skal prøves noget nyt, fx. smeltet salt eller modular opbygning.

Nu har du jo ihvertfald smidt kinesisk 'Hualong One' reaktor-typen på porten. Den var ellers godkendt til opførsel i Bradwell-projektet, men CGN er uønsket hvilket er forståeligt.

APR-1400, deres egne Rolls Royce SMR, evt. BWRX-300 er alle bud. Ingen af disse har dog national godkendelse så der er lang vej endnu.

Ellers kunne det være Macron sendte en god ladning rødvin med kontrakten på Sizewell, for der skal godt nok smørres lidt for at vælge EPR-1600 med den byggetid og de priser på 200 mia kr for projektet som er kommunikeret. Så hvem ved? Måske får EDF flere ordre.

  • 8
  • 2

for at vælge EPR-1600 med den byggetid og de priser på 200 mia kr for projektet som er kommunikeret

Hvis englænderne ville smøres eller tørres af Macron var de nok blevet i EU :-)

Men 200 mia for EPR 1600 lyder da godt nok dyrt, til den pris bliver der ikke bygget flere. TAISHAN-1 og 2 siger måske mere om prisen, de står omtalt til at have kostet 30 mia stykket. Omkostningsniveauet er lavere i Kina, måske 40%, men der er langt op til 200 mia.

Hvis Areva kan kan sælge et nøglefærdigt EPR1600 for 50 mia i Europa er deres investeringer i udvikling ikke tabt som energilandskabet ser ud lige nu.

  • 1
  • 6

JEg gik i starten af året og ventede på Sizewell priserne - da de endelig begyndte at komme frem var det ret nedslående.

200 mia kr, er det lidt mindre en Hinkley Point, og stemmer fint over ens med realiserede priser op Olkiluoto III og Flammanville. De tal som har været i presen er ca. 20 mia £ for Sizewell, sidste danske artikel jeg så der var så rundet op til 200 mia dkr. og der er jo også inflation og stigninger i materiale-priserne.

Det er så en tro kopi, med besparelse i design og opførsel, alligevel 200 mia kr!

https://www.bbc.com/news/business-60889001

The total cost of Sizewell C is expected to be about £20bn. That is slightly less than the plant currently under construction at Hinkley Point, in Somerset, as Sizewell C will be a near-identical replica, creating cost savings.

Hvorfor tror du, langt hovedparten herinde syntes Gen-III reaktorer på Dansk jord er en imbecil ide?

Med nul kommerciel chance uden massiv statsstøtte.

  • 14
  • 0

Det er nok fordi vi i Danmark har en mængde termiske værker der kører på affald, træ og kul. I Danmark giver det mening med dyre anlæg til balancering, i Frankrig er gas et mere oplagt valg på grund af den mindre investering. Det ville ikke undre mig om deres gasturbiner er simple stage med en virkningsgrad på kun 30-40%, også noget der giver fornuft hvis de har meget få drifttimer.

Hvorledes bekræfter det påstanden om at "atomkraft er backup for atomkraft" og derfor, i modsætning til VE, ikke behøver gaskraft som backup ?!?

Fransk atomkraft har i denne måned, kørt med en gennemsnitlig kapacitetsfaktor på 52%.

Hvis de kunne skrue mere op for atomkraften, og dermed spare på den ekstremt dyre russiske gas, så havde de helt sikkert gjort det, så trods øget import fra Tyskland som er mindst ligeså afhængig af russisk naturgas, kan vi konstatere at Frankrig ikke kan dække deres elforbrug uden at brænde store mængder russisk gas af.

Naturgassen er derfor, i ordets bogstaveligste forstand, backup for atomkraften i Frankrig!

Og da Frankrigs atomkraftproduktion har været støt faldende i de sidste 7 år, uden at de har været i nærheden af at kompensere med ny kapacitet, betyder det altså at deres afhængighed af importerede brændsler, herunder russisk gas, er støt stigende.

Det er da uden tvivl også derfor Macron (forgæves) søger "dialog" med Putin i stedet for at bakke op om øgede sanktioner mod Rusland!

  • 19
  • 2

US shale gas indvinding er en miljømæssig katastrofe, men hvis nu en miljøobservant olieselskab, det er måske lidt!! , under behørig offentlig tilsyn, kunne man så indvinde shale gas på en miljømæssig forsvarlig måde?

  • 4
  • 1

Re: #15

Jeg havde aktier I Encana for cirka 8 år siden. De blev beskyldt for at have forurenet grundvandet nær deres gas kilder i Wyoming. Den første undersøgelse af US Environmental Protection Agency (EPA) ledte ikke til noget resultat. EPA afslog at deltage i en ny undersøgelse formodentlig fordi de var bange for resultatet. På daværende tidspunkt var der ikke en bekræftet forurening af grundvandet fra en fracked boring noget sted i USA.

Selvsyn kan findes på SEC.GOV under Encana.

Det betyder ikke at der ikke har været nogle påvirkninger. Specifikt har der været påvirkninger fra den øgede lastbiltrafik, med resulterende uheld. Hovedpåvirkningen har været fra de damme ved boringen der opmagasinerede det vand der blev brugt. Adskillige af disse var dårligt udført med resulterende læk til grundvandet og/eller vandløb.

  • 4
  • 0

Hvorledes bekræfter det påstanden om at "atomkraft er backup for atomkraft" og derfor, i modsætning til VE, ikke behøver gaskraft som backup ?!?

NEJ, påstanden jeg kommenterer er, og jeg har oven i købet guotet den i min kommentar" Hvorfor bruger Frankrig så mere end dobbelt så meget gas pr kWh elforsyning end Danmark, på trods af skyhøje gaspriser"

Jeg siger at man jo bruger den slags backup man har bygget backupanlæg til. Er du så religiøs afsporet at du ikke kan se at jeg ikke skriver noget om A-kraft?

  • 4
  • 6

NEJ, påstanden jeg kommenterer er, og jeg har oven i købet guotet den i min kommentar" Hvorfor bruger Frankrig så mere end dobbelt så meget gas pr kWh elforsyning end Danmark, på trods af skyhøje gaspriser"

Og med din kommentar overser/bortforklarer du tydeligvis det faktum at Frankrigs afhængighed af gas er stigende, mens deres atomkraft er faldende - ganske enkelt fordi de øvrige back-up-kilder (fortrinsvis vandkraft) ikke rækker til at dække det voksende gab mellem atomkraft og forbrug.

Derfor det ledende spørgsmål, som du hverken formåede at besvare eller bidrage med relevant viden omkring.

Jeg siger at man jo bruger den slags backup man har bygget backupanlæg til. Er du så religiøs afsporet at du ikke kan se at jeg ikke skriver noget om A-kraft?

Og påstanden, som jeg kommenterede, var jo at "atomkraft er backup for atomkraft", så hvorfor overhovedet kommentere, når du ikke forholder dig til essensen i min kommentar?

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten