Forfatter: Hr. Møller var helt afgørende for dansk olie-succes

Mærsk Olie & Gas, eller Maersk Oil, som selskabet kalder sig i dag, har i flere år været den del af APM-koncernen, som tjente pengene.

»Det er langtfra sket tilfældigt og skyldes især, at selskabet på flere områder gik forrest på en række banebrydende teknologier,« siger historiker og forfatter Morten Hahn-Pedersen.

Han er forfatter til bogen 'A.P. Møller og den danske olie' og i dag museumsdirektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Han er ikke i tvivl om, at hr. Møller, som døde i dag, den 16. april, 98 år, har haft afgørende betydning for udviklingen af selskabet og det danske olie- og gaseventyr.

Læs også: Mærsk M. Møllers maritime udviklingsværksted

»Det var ham, der havde risikovilligheden til at allokere midler til de store investeringer, som var nødvendige. Så jo, han har i allerhøjeste grad bidraget,« siger Morten Hahn-Pedersen.

I skyggen af Mærsk Mc-Kinney Møllers død har Ingeniøren bedt ham komme med sit bud på, hvilke teknologier der har været skabende for det olie- og gasselskab, som er blandt Danmarks største ingeniørarbejdspladser og blandt de 20 største uafhængige olieselskaber i verden. Og Morten Hahn-Pedersen er ikke i tvivl.

»Det er horisontale boringer, vandinjicering og Star-platformene,« lyder svaret prompte fra forfatteren.

For at finde årsagen skal vi tilbage til den omvendte oliekrise i midten af 1980'erne. Olieprisen var rekordlav ned til ti dollar pr. tønde, og det fik verdens olieselskaber til at tænke nyt for at trække så meget olie op af felterne som muligt.

Hos Mærsk Olie og Gas kastede man hurtigt sit blik på vandrette boringer, som var en teknologi, flere selskaber udviklede dengang, men som ikke var anvendt til produktion på havet.

»Meget lange vandrette boringer var kendt fra onshore. Udfordringen var at overflytte teknologien til offshore, og her var Mærsk et af de selskaber, der var hurtigt ude. Blandt andet blev man enormt dygtige til at lave meget lange vandrette boringer, så man fik stor kontakt med de olieførende lag i smalle formationer,« forklarer Morten Hahn-Pedersen.

Det fik afgørende betydning for selskabet ikke mindst i udlandet, fortæller han:

»Det var den teknologiske selvtillid, der gjorde, at Mærsk turde kaste sig over meget vanskelige felter i Qatar, som ingen andre olieselskaber turde gå i lag med på daværende tidspunkt. «

Samtidig var Mærsk Olie & Gas dygtige til at kombinere de vandrette boringer med andre teknologier som vandinjicering. Finten var at holde trykket i reservoiret oppe, samtidig med at man trak olie og gas op, så man kunne hente mere olie op.

Overdimensionerede platforme

Men Mærsk arbejdede også med vandet på andre måder, blandt andet ved at studere den måde, strøm og bølger påvirkede den øverste del af brøndene på. Det gjorde, at man kunne udnytte eksisterende platforme bedre.

»Blandet andet fandt man ud af, at brøndskakter, der er designet til at modstå ret stort pres, skyggede for hinanden og derfor ikke var udsat for lige store påvirkninger alle sammen.

Platformene var derfor overdimensioneret i forhold til de brønde, man havde på dem, hvilket var hele fundamentet for designet af platformen. Det gav plads til flere indvindingsbrønde på enkelte af platformene og mere rationelle måder at udbygge de eksisterende faciliteter på,« forklarer Morten Hahn-Pedersen.

Samtidig søgte Mærsk efter en billig måde at udvide eksisterende felter eller tilføje nye på. Det arbejde førte til de trebenede Star-platforme (Slim Tripod Adapted for Rig).

»Man introducerede de nye ubemandede platforme, som kunne fjernstyres fra andre platforme på felterne. Flere selskaber havde arbejdet med forskellige koncepter, men Mærsk var blandt de første, der kom på banen med et brugbart koncept. De kunne samtidig placeres uden brug af de dyre flydekraner, som blandt skulle lejes i Holland, og det gav naturligvis en økonomisk fordel for selskabet,« siger Morten Hahn-Pedersen.

Han vil kort opsummere Mærsk Olie & Gas som et selskab, der havde succes med at introducere nye teknologier meget hurtigt internationalt set.

Koblet med at være en del af et stor koncern, som også havde støtteservices som Maersk Drilling, Maersk Supply m.fl., stod det danske selskab stærkt og voksede til en international og teknologisk førende spiller på det international olie- og gasmarked i årene under Mærsk Mc-Kinney Møller.

»Mærsks anvendelse af nye teknologier, især i midten af 1980'erne, gav et kvantespring fremad i de danske felter. Fra at man kunne få seks procent af olien op, er i vi dag oppe på over 30 procent i en række af felterne. Det har haft voldsom stor betydning for Mæersk. Og for dansk økonomi,« lyder det fra Morten Hahn-Pedersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Han fik ihvertfald en god aftale i hus med den daværende regering og han kunne finde ud af at tjene penge og få et firma til at køre.

Ikk ligesom de vatnisser til politikere vi har idag :D

  • 0
  • 0

At skulle det være op til det danske politiske system at gennemføre risikable investeringer til milliarder, med et muligt kæmpe afkast, var det aldrig sket. Der ville i stedet være krævet velfærd for de penge investeringerne krævede.

  • 0
  • 0

En hyldest kan overdrives. Nordmændene klarede sig udmærket uden en hr. Møller. Men det holder selvfølgelig et sikkerhedsnet under resten af selskaberne.

  • 0
  • 0

"»Det var ham, der havde risikovilligheden til at allokere midler til de store investeringer, som var nødvendige. Så jo, han har i allerhøjeste grad bidraget,« siger Morten Hahn-Pedersen."

Som jeg læser det, var det eneste Arnold Møller gjorde var at investere. Og ja, hvis pengene ikke var kommet fra Arnold, ja så var olien aldrig fundet... Eller hvad? Kunne andre firmaer ikke også havde set det som en rigtig rigtig god investering?

  • 0
  • 0

Hvad gjorde de i Norge, bortset fra at franarre en del olie fra os?

De var oven i købet spået total økonomisk kollaps, fordi de sagde nej til EU.

  • 0
  • 0

Morten Hahn-Pedersen bør nævne kulbrintefradraget når han skriver "Det var ham, der havde risikovilligheden til at allokere midler til de store investeringer, som var nødvendige". Sagen er nemlig den at staten gav olieselskaberne et fradrag på 250% og derfor må en betydelig del af risikoen være dækket af staten.

En af vismandene har ment at der var tilskyndelse til overinvestering. Nutidsværdien svarer til 136,5 procent af investeringsværdien.

Morten Hahn-Pedersen kan eventuelt læse den Wikipedia-artikel jeg har skrevet: http://da.wikipedia.org/wiki/Kulbrintefradrag

  • 0
  • 0

jeg læste lige i tillæg til politikken at petrobas olieselskab skal levere 1 % af deres omsætning årligt til uafhængig forskning kan hr møllers firma leve op til det ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten