Førerløse biler kan ikke erstatte kollektiv trafik
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Førerløse biler kan ikke erstatte kollektiv trafik

Når de første fuldt førerløse biler rammer det danske marked om et par årtier, vil de sætte et kraftigt aftryk på både byplanlægning og transport i og omkring København. De førerløse biler kommer imidlertid ikke til at erstatte kollektiv trafik. Det er konklusionen i en ny rapport om fremtidens trafik i hovedstadsregionen.

‘Den førerløse bil vurderes ikke at kunne erstatte behovet for højklasset kollektiv trafik som en rygrad i hovedstadsområdet. Især i de indre bydele, men også i fingrene og ringbyen ventes der fortsat at være et behov for en effektiv kollektiv transport’, lyder konklusionen.

Befolkningstilvæksten vil i sig selv øge behovet for transport, og de førerløse biler kan imødekomme en del af efterspørgslen, fordi de ventes at kunne køre tættere og mere effektivt end konventionelle biler. Men hovedstadens vejkapa­citet vil stadig være begrænset, og først når alle biler på vejene er førerløse, vil vi se den fulde kapacitetsmæssige gevinst, konkluderer rapporten.

Kræver for meget plads

Konklusionen er ikke overraskende set i lyset af, at rapporten er udarbejdet af Metroselskabet og Hovedstadens Letbane i samarbejde med Region Hovedstaden. En del af formålet med rapporten er da også at levere input til fremtidige beslutningsgrundlag for hovedstads­områdets kollektive transport.

Rapportens analysearbejde er dog foregået i samarbejde med de to selskabers rådgivningspanel, som består af otte førende danske forskere inden for transport og byudvikling. Herunder professor Otto Anker Nielsen, leder af Transport DTU.

Hvad tilbyder kollektiv trafik, som selvkørende biler ikke vil være i stand til at erstatte?

»Den højklassede kollektive transport, især S-tog og metro, har meget større kapacitet målt i antal personer pr. spor pr. time. Særligt i byområder, eftersom bygader har mindre kapacitet end motorveje. Det vil hjælpe, at autonome biler kan køre lidt tættere på hinanden, og nye delebilskoncepter kan måske øge antallet af personer pr. bil. Men det vil være hver sin bil, som stadig har behov for en vis buffer til den næste bil. Hvis S-togene skulle erstattes af autonome biler, ville det kræve et enormt areal til vejudvidelser i København, eller man skulle bygge hævede veje som i flere asiatiske storbyer,« siger Otto Anker Nielsen.

Fuld effekt omkring 2065

Rapporten fokuserer på fremtiden, som den tager sig ud omkring 2040, hvor fuldt førerløse biler ventes at blive introduceret i større skala. Men udskiftningen af bilparken tager tid, og som Ingeniøren skrev tidligere på året, forventer Vejdirektoratet, at fuldt førerløse biler først omkring 2065 har fortrængt konventionelle biler fra de danske veje.

Læs også: Først i 2065 erobrer selvkørende biler danske veje

Hos Vejdirektoratet vurderer Andreas Egense, afdelingsleder i analyseenheden, heller ikke, at selvkørende biler kommer til at danne grundlag for at nedlægge metro eller S-tog.

»Der er ikke nogen tvivl om, at vejkapaciteten er under stigende pres i Københavns indre bydele og i fingrene, så jeg er ikke uenig med rapportens konklusion om, at der også er en vigtig rolle for den kollektive trafik i fremtiden. S-toget og metroen er nødvendige for at dække en del af transportbehovet, for hvis man flyttede de trafikanter ud på vejene, ville de fylde for meget,« siger Andreas Egense.

Rapporten beskriver tre såkaldte megatendenser, der ventes at influere den kollektive trafik: teknologisk udvikling, urbanisering og klimaforandringer. Og i det teknologiske hjørne er det særligt førerløse biler og busser, der forventes at rykke ved den kollektive transport.

Delebiler bliver joker

En kritisk usikkerhed angående førerløse biler er imidlertid, om de hovedsageligt kommer til at indgå i trafikken som delebiler (Mobility as a Service, MaaS), eller om de snarere vil erstatte privatbilen.

En flåde af førerløse delebiler, muligvis kombineret med regulering af biltrafikken gennem roadpricing, kan styrke den kollektive transport.

Derimod bliver førerløse biler en udfordring for den kollektive transport, hvis de primært bliver en billigere og mere komfortabel version af privatbilen, som vi kender den i dag, konkluderer rapporten. MaaS kan tage en række former fra højfrekvente selvkørende minibusser til mere fleksible individuelle delebiler, siger Otto Anker Nielsen.

»Jeg vil tro, at selvkørende biler eller minibusser helt vil erstatte busruter i yderområder af regionen, når vi engang når til, at de er helt selvkørende,« siger han.

Læs også: Minister: Selvkørende biler skal ud på de danske veje, så snart de er sikre nok

»Bortset fra de helt store buskorridorer i København vil der være få traditionelle buslinjer tilbage. Omvendt kan delebiler måske styrke den skinnebårne transport, hvis den er tilstrækkelig pålidelig og integreret med MaaS-systemerne,« siger Otto Anker Nielsen.

Hos Vejdirektoratet er Andreas Egense noget mere usikker på rapportens konklu­sion om, at delebiler kan styrke den kollektive trafik.

»Jeg kan godt se, at der kan være noget om, at delebiler kan varetage til- og frabringertransport til skinne­båren kollektiv trafik. Men delebiler kan jo også køre dig direkte til din destination og dermed være en konkurrent til den kollektive transport,« siger han.

Busser bliver vel nogen af de første biler der er førerløse, der kører allerede nogle små på lukkede områder. Tog er det allerede i metroen.

Det går nok hurtigere end man tror. Det er vist ønsketænkning fra Metros side at det varer så længe.

  • 17
  • 6

Den største forhindring for at benytte offentlig transport er skiftene mellem de enkelte transportmidler. Gik toget, sporvognen eller den førerløse bus lige fra vores hjemadressen til arbejdet tror jeg sgu ikke at ret mange ville overveje alternativer.

  • 14
  • 2

Busser bliver vel nogen af de første biler der er førerløse, der kører allerede nogle små på lukkede områder.

"Små lukkede områder" nemlig. Man burde fokusere mere på, hvilke krav førerløse biler stiller til deres omgivelser. Skal vejnettet opfylde særlige krav med opmærkning m.v., må der ikke længere færdes mennesker og dyr og specialtransporter, traktorer, motorcykler, almindelige cykler, børn og gamle - eller skal alt indrettes efter at kunne identificeres og "forstås" af automatikken - eller er det os andre, som skal forstå og tage hensyn til den førerløse teknologi (udstyres med gps og positionssendere eller lignende overvårningsudstyr)? Hvad bliver der af "vis hensyn og hold køjekontakt"... Alt for meget af debatten handler om at se det fra teknologiens side.

Og når man ofte nævner yderområder som velegnede, glemmer man lige, at det er der, vejene og omstændighederne i øvrigt vil være sværest (og dyrest) at forberede for førersløs transport. Tværimod vil der ske det samme, som med mobilnet, posten, bankerne og sundhedsvæsenet: yderområderne vil blive skåret fra!

  • 11
  • 2