Førende trafikforskere holdt ude i sag om betalingsring

Førende trafikforskere holdt ude i sag om betalingsring

Trafikforskere på DTU, RUC og Aalborg Universitet er aldrig blevet bedt om at vurdere effekterne af den kommende betalingsring. Allerede i 2006 advarede den første DTU-analyse mod alt for store ulemper ved betalingsringen.

Hverken toppolitikere eller transportministeriets embedsmænd har konsulteret Danmarks førende transportforskere om fordele og ulemper ved den foreslåede betalingsring omkring København.

Det bekræfter direktøren for landets største og vigtigste center for transportforskning, DTU Transport.

»Det er korrekt. Vi er ikke blevet bedt om at give en udførlig analyse om fordele og ulemper ved en betalingsring,« siger institutdirektør Niels Buus Kristensen, DTU Transport.

Ingen eksperter er blevet bedt om at beregne effekterne af en betalingsring. Foto: BMW Foto: BMW

Læs også: Se de fire modeller for betalingsringen

Han står i spidsen for den største danske transportforskningsenhed med særlig kompetence i at udarbejde komplicerede samfundsøkonomiske analyser af infrastrukturprojekter. Heller ikke trafikeksperterne på RUC og Aalborg Universitet er blevet bedt om at foretage vurderinger af den kommende betalingsring.

Den aktuelle version af betalingsringen er dermed aldrig blevet underkastet en samfundsøkonomisk analyse, som på en forskningsbaseret baggrund opridser fordele og ulemper ved betalingsringen og sammenligner betalingsringens effekter med effekterne af alternative virkemidler til begrænsning af trængslen i Hovedstaden.

Ingeniørforening undrer sig

Den manglende formelle kontakt til eksperterne undrer formanden for Ingeniørforeningens teknologiudvalg, Per Højbjerre.

»Når man i bestræbelserne på at nedbringe trængslen varsler en større omlægning af hovedstadens trafikmønstre, virker det mærkeligt, at fagkundskaben ikke i større omfang er taget med på råd, men kun kommer til orde i kronikker i landets aviser,« siger Per Højbjerre.

Han påpeger, at ingen af de udenlandske modeller for en betalingsring kan kopieres direkte til København.

»Derfor ville en grundig eksperthøring umiddelbart ikke have skadet,« konstaterer Per Højbjerre og tilføjer, at heller ikke Ingeniørforeningens fagtekniske selskab på transportområdet er blevet bedt om at komme med input i spørgsmålet, sådan som det ellers er sket i andre sammenhænge.

2006: Første advarsel

Hos DTU Transport understreger Niels Buus Kristensen behovet for at afdække, hvorvidt der er mulighed for at indføre en enklere trængselsafgift i København end den, som er på tegnebrættet netop nu.

»Fra 2006 og fremefter er der lavet adskillige analyser, som stort set alle har samme konklusion, nemlig at den samfundsøkonomiske forrentning i de foreslåede udformninger ikke var særlig god. Trængselsgevinsterne ved en indførelse af betalingsringen er formentlig ikke tilstrækkelig til at opveje ulemperne,« siger Niels Buus Kristensen.

DTU Transport udarbejdede i 2006 - i samarbejde med Institut for Miljøvurdering - en omfattende analyse af forskellige varianter af kørselsafgifter og betalingsring.

Og allerede dengang var konklusionen klar: En betalingsring vil måske nok reducere antallet af biler inden for ringen, men der vil til gengæld blive flere biler, mere trængsel og øget forurening uden for ringen.

Samtidig pegede analysen på, at en betalingsring ville have sociale konsekvenser idet borgere, der tilfældigvis bor tæt på ringen, vil få pludselige, store udgifter ved f.eks. at skulle køre børnene i skole eller køre på indkøb.

*Er alternativerne til en betalingsring i dine øjne belyst i tilstrækkeligt omfang? *

»Der er jo sådan set ikke nogen, der betvivler, at en betalingsring vil reducere antallet af biler inden for ringen. Men vi mener, at der er behov for at analysere alternative virkemidler til at reducere trængslen i København. Måske er der samfundsøkonomisk set billigere og mere effektive midler til at reducere trængslen, specielt har vi peget på at anvende parkeringsbetalingssystemet som en alternativ opkrævningsafgift for en trængselsafgift,« siger Niels Buus Kristensen.

*Hvad er konsekvensen af, at disse analyser ikke er blevet foretaget? *

»Når nu tidligere samfundsøkonomiske analyser ikke har været positive over for en betalingsring, er der naturligvis en risiko for, at man vælger en løsning, der ikke er samfundsøkonomisk optimal, selv om den effektivt begrænser trængslen. Men jeg vil også gerne understrege, at det ikke er afgørende, at det lige præcis skal være DTU Transport, der skulle udarbejde en sådan analyse - det kunne lige så godt være andre, som også har gjort det tidligere,« siger han.

Alternativer bliver ikke analyseret

Transportministeriet har ad flere omgange fået rådgivervirksomheden Tetraplan til at analysere de trafikale virkninger af forskellige placeringer af en betalingsring omkring København. Men fælles for disse analyser er, at de alene beregner effekterne af en betalingsring, men ikke af alternative tiltag til begrænsning af trængsel.

Niels Buus Kristensen oplyser, at forskere fra DTU Transport løbende har udtalt sig til pressen, og at der også ved flere lejligheder har været dialog med politikere og embedsmænd om betalingsringen. DTU Transport offentliggjorde i lyset af de mange henvendelser i september 2011 et notat med titlen 'Hvad ved vi om pendlerne, der i dag krydser den skitserede betalingsring?', som beskriver, hvem der i dag krydser Ring 2-snittet.

Læs notatet her

DTU Transport om betalingsring
[scribd:77781462]

Kommentarer (79)

Betalingsringen startede (måske) som et reelt forsøg på at reducerer den Københavnske trafik. Men i dag er det udelukkende et spørgsmål om politisk prestige, da det er det eneste større valgløfte den nye regering (primært S og SF) endnu ikke har opgivet.
Derfor kan det naturligvis stadig godt have en effekt, men det er sørgeligt at politisk prestige er vigtigere end at vælge den mest fornuftige løsning...

  • 0
  • 0

der er blevet lavet en betalings ring i sverige og den er meget populær, men den havde en masse modgang istarten.

det kan vist godt sammenlignes med den betaling ring vi har.

  • 0
  • 0

Man ønsker selvfølgelig ikke at mudre et socialdemokratisk prestigeprojekt - først på Overborgmesterplan, nu regeringsplan - til med fakta...
Det er jo fantastisk spin og kommunikationsstyring at man har overbevist befolkningen om, at det koster samfundet milliarder at folk holder i kø, ud fra præmissen om, at tid i egen bil er spildtid, hvorimod tid i offentlig transport ikke er...
Dette er jo et af hovedargumenterne for denne socialt skæve og arbitrære beskatning af et mindretal, som for lagt de flestes vedkommende ikke kan undgå at skulle betale, for at kunne passe både job og familie mv.

  • 0
  • 0