Fords ikoniske 'truck' kommer måske i en el-version

Illustration: Ford

Amerikanerne elsker deres pickup trucks – eller bare trucks, som de normalt kalder dem. Men mest af alt elsker de Fords legendariske F-serie. Modellen har været i produktion siden 1948, og vi er nu kommet til den 13. version. Foruden F150, som er den suverænt mest solgte, består serien af F250, F350, F550, F650 og F750.

Salgstallene har været astronomiske, og siden 1981 har F-serien været den mest solgte bil i USA – overhovedet. I 2016 blev der solgt 820.799 styk alene i USA. Det betyder, at der hvert 38. sekund blev underskrevet en salgsaftale på en F150 eller en af varianterne.

Læs også: Ford dropper semi-selvkørende biler: Ingeniørerne faldt i søvn

En F150 fra første årgang, 1948. Illustration: Ford
F150 årgang 1956. Illustration: Ford
F150 årgang 1989. Illustration: Ford
F150 årgang 2017: Hennessey VelociRaptor 600 Twin Turbo er topmodellen blandt F150'erne – alligevel koster den kun omkring 500.000 kroner plus lokale skatter. Illustration: Ford

I alt er der siden 1948 blevet produceret cirka 35 mio. i F-serien, og hvis alt det stål lægges i en bunke, ville det veje cirka 68 mio. ton. Det svarer cirka til vægten af 680 hangarskibe i Nimitz-klassen.

Der er næsten ikke den funktion, en F150 ikke har haft, både når det gælder private og offentlige funktioner: ambulance, snerydning, politibil og brandbil.

Men mest af alt har F150’eren været den almindelige amerikaners foretrukne køretøj, når der var brug for lidt ekstra kræfter eller bare et behov for at se ud, som om at man var aktiv og virksom.

Læs også: Knaphed på sensorer forsinker fremtidens biler

Og så har den altid været billig. En F150 koster i dag fra cirka 180.000 kroner plus lokale skatter for billigste model med to døre og en 3,5 liters V6-motor. Den absolutte topklasse er F150 Hennessey VelociRaptor 600 Twin Turbo med 600 hk og 0-96 km/t på 4,2 sekund. Prisen er cirka 500.000 kroner.

Starter med en hybrid

Tidligere i år kom det så frem, at Ford ville sende en hybrid-F150 på markedet i 2020. Der var alene tale om en normal hybrid og altså ikke en plugin-hybrid med mulighed for at oplade fra nettet.

Det virker da også lidt bagstræberisk, men Ford har sandsynligvis været bange for at skræmme den traditionelle køber væk. De skal nemlig ikke findes blandt Californiens og østkystens akademiske overklasse, men blandt den almindelige amerikaner og især ude på landet. Her er der brug for at trække tunge ting og kører rundt med noget vigtigt på ladet.

Læs også: ANALYSE: Derfor køber Intel Mobileye for 105 milliarder kroner

I denne uge havde Business Insider et interview med teknologichef Raj Nair, og han ville ikke udelukke, at der på et tidspunkt kommer en ren elektrisk F150.

I første omgang vil Ford dog sende en CUV (altså en mindre højbenet familiebil, der ser ud, som om den kan køre offroad - men ikke kan det i virkeligheden) på markedet som ren elektrisk i 2020:

»I en CUV behøver vi ikke at tænke så meget på trækkraft og last. Men det er noget helt andet med en truck. Og når du lægger mange batterier og tilføjer en masse vægt, så går det ud over last- og trækevnen,« siger han.

Læs også: Snart kan Ford give sine biler sne og frostgrader med et snuptag

Men måske er det alligevel techguruerne i Californien som nu giver Ford en anledning til at bygge en 100 procent elektrisk F150. For inden længe vil Tesla præsentere deres Model U, og hvis tegningerne, der er lækket, passer, så er der tale om en elektrisk truck.

Model U bliver med garanti ikke så hårdfør som en F150, men måske kan det få folkene fra Ford til at overveje, om det måske ikke var på tide at give deres F150-kunder et elektrisk alternativ.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mig bekendt har Musk/Tesla aldrig nævnt Model U. De har nævnt pickup truck meget kort men det er vidst også det.

Og hvad er det for nogle lækkede billeder af Model U?

Det forvirrer mig bare lidt, når man bruger 20 min. om dagen på at holde sig opdateret på Elon Musks bedrifter, og man så pludselig får præsenteret en artikel der nævner ting man ikke har hørt om før.

  • 3
  • 0

... på et tidspunkt. Ja, selvfølgelig kommer F150 i en elektrisk version. Det eneste spørgsmål er hvornår. I praksis kan jeg godt forestille mig, at Ford vælger at kalde modellen noget andet når det sker. I hvert tilfælde de først par år.

  • 4
  • 0

Hvad er det du prøver at fortælle med det link?

Det er jo ingen lækkede billeder/renders - det hele er forventninger. End ikke navnet "Model U" er blevet nævnt i hverken leaks eller af Tesla.

I denne artikel nævnes lækkede billeder og navnet "Model U" som var det offentliggjort.

  • 1
  • 1

Det er også nyt for mig, at bilen skulle blive kaldt Model U. Den oprindelige ide var, at Teslas bilmodeller skulle kaldes S, E, X og Y, men Ford gjorde vrøvl over betegnelsen Model E, og så vendte Tesla Eet på hovedet og kaldet bilen Model 3. Hvad Tesla vil gøre efter Model Y er der vidst ikke sivet noget om.

Så vidt jeg ved, er der ikke andre billeder af trucken ude end dem, nogen, der ikke er ansat I Tesla, har moret sig med at lave. Det er altså rent gætværk om trucken kommer til at se sådan ud.

Der er i øvrigt en opstart kaldet Workhorse, der har en hybrid truck på vej. De har tænkt sig at sælge til firmaer, der skal bruge mange trucks. Workhorse har ikke tænkt sig at sælge til private.

  • 2
  • 0

Fra trucktrend-artiklen:

Below are a few of our conjectures about what features will be on this future battery-powered hauler, which for the purposes of this feature, we will call the Model U for “Utility.” It also broadly fits into Musk’s naming scheme.

Det er altså udelukkende et navn opfundet til artiklen.

  • 5
  • 0

Egentlig er det er glimrende ide at introducere eldrift i amerikanernes pick-up's. Den typiske ejer af sådan en er ellers nok den sidste til at hoppe på "den slags nymodens pjank", så hvis der kommer eldrift her så er der hul på isen. I øvrigt gør de tunge batterier næppe den store skade på en pick-up, da den dels vejer en masse i forvejen og dels er der ikke nogle gode køreegenskaber at ødelægge. Endvidere er det min egen opfattelse at ladet alligevel er tomt, så her kan batteriet ligge. Det vil endda betyde at bremseevnen forbedres, efter samme principper som i Porsche 911-serien.

  • 1
  • 2

Af alle pickup trucks køre tomme rundt med en chauffør, det er fantastisk.

  • 3
  • 0

Hmm, korrekt, at navnet U er fundet på at et medie som også har stået for billederne. Det kunne godt have fremstået tydeligere i artiklen.

Men at Tesla pusler med en elektrisk truck kan der vist ikke argumenteres imod.

Så sent som i April skrev Elerctrek:

"But we have yet to hear anything about a planned reveal of a Model Y prototype and instead, Musk confirmed yesterday a planned unveiling of Tesla Semi, the company’s upcoming all-electric semi truck, for September."

https://electrek.co/2017/04/14/tesla-vehic...

  • 0
  • 0

"But we have yet to hear anything about a planned reveal of a Model Y prototype and instead, Musk confirmed yesterday a planned unveiling of Tesla Semi, the company’s upcoming all-electric semi truck, for September."

Ja, det er så ikke en truck ligesom F150 han taler om her. Men det som man i USA kalder en Semi, og som vi nok ville kalde en lastbil. Altså en trækker til lastvognstrailere. Tesla præsenterer en semi til september. Der går ifølge Tesla selv omkring 18 måneder før de præsenterer en truck (pickup).

Men ret forvirrende da at de i USA kalder begge ting for en truck. En semi truck og en pickup truck.

  • 1
  • 0

I har igen ret - Tesla Semi er det vi vist kalder for en "trækker".

Her er det rigtige citat fra Electrek:

When Tesla CEO Elon Musk unveiled his product plan last year, he revealed that Tesla had an electric pickup truck in early stages of development. Musk had already been talking about Tesla making an electric pickup for a few years now, but last month he said that the company is only going to reveal it “18 to 24 months” from now.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten