Ford udvikler sikkert brintlager til tankstationer

Hvis brintbiler skal blive en succes, kræver det, at brinten kan pumpes på bilernes brændstoftanke lige så nemt som nutidens benzin og uden risiko for eksplosioner eller brand.

En udfordring som indtil nu ikke er blevet løst fuldt ud.

Der er længe blevet lavet forsøg med at lagre brinten i solide hydrider, som i teorien er en velegnet lagermetode. I praksis fungerer det ikke i forbindelse med biler, da frigivelsen af brint kræver ekstremt høje temperaturer og højt tryk, og herudover går frigivelsen og optaget for langsomt.

Kombinationen af to hydrider gør, at der kræves lidt lavere temperaturer og tryk, men det har stadig ikke været brugbart i biler.

Men nu er forskere ved Fords laboratorium ved Californiens Universitet gået et skridt videre og kommet op med en metode, der kan blive startskuddet til at udvikle en brugbar lagringsmetode.

Forskerne har kombineret tre solide hydrider, litium amid, litium borohydrid og magnesium hydrid, så brinten kan blive frigivet ved endnu lavere temperaturer, og uden at der frigives farlige biprodukter. Det rapporterer Jun Yang og hans forskerhold i tidsskriftet Angewandte Chemie.

Så snart de tre komponenter føres sammen, begynder en række komplekse reaktioner, og varmen fra dem sætter endnu flere reaktioner i gang, hvilket frigør brinten.

Fordi reaktionerne leverer brændstoffet til næste reaktion, speedes processen kraftig op og starter helt nede ved 150 grader. Herudover er brinten meget ren, fordi der ikke bliver produceret biprodukter som ammonium.

Emner : Brint
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er længe blevet lavet forsøg med at lagre brinten i solide hydrider, som i teorien er en velegnet lagermetode. I praksis fungerer det ikke i forbindelse med biler, da frigivelsen af brint kræver ekstremt høje temperaturer og højt tryk, og herudover går frigivelsen og optaget for langsomt.

Mon ikke det er optagelsen og ikke afgivelsen der kræver højt tryk. Og hvad menes der med ekstremt høje temperaturer? 500C? 1000C? Og i forhold til hvad? En normal bilkatalysator er rødglødende ved arbejdstemperatur.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten