Ford udfordrer Tesla: Vil have revanche i pickup-duel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ford udfordrer Tesla: Vil have revanche i pickup-duel

Illustration: Tesla

Da Tesla Cybertruck blev lanceret sidste torsdag, var det med nogle videoklip, som skulle demonstrere nogle af bilens evner.

Dette var før den relativt pinlige seance, hvor designchef Franz von Holzhausen på Tesla-chef Elon Musks opfordring skulle demonstrere de såkaldt solide vinduer på den netop afslørede bil ved et kaste en metalkugle på dem.

Det var næppe denne demonstration, som fik tusindvis til at klikke sig ind på bestillingssiden hos Tesla Motors, men måske mere nogle af de på forhånd indspillede demonstrationer:

Læs også: Skidt uge for Musk: Først eksploderede Starship og så gik bil-fremvisning helt galt...

Et videoindslag viste et dragrace mod en Porsche 911, hvor sportsbilen blev slået selv med et forspring, og et andet videoklip viste en stakkels Ford F-150, der skulle være med i en tovtrækningskonkurrence, hvor sidstnævnte blev trukket dækskrigende op ad en bakke.

I USA er Ford F-150 sådan cirka guldstandarden i dette segment, og Elon Musk har længe varslet, at når Tesla først kommer med en pickup, skal den selvsagt være bedre.

Blog: Motorbloggen har bestilt en Cybertruck

Men var tovtrækningsduellen retfærdig? Nei, mener Sundeep Madra, som er direktør for Ford X, selskabets udviklingsafdeling for blandt andet elbiler.

I et tweet mandag linkede han til en artikel hos Motor1.com og bad Elon Musk sende en Cybertruck over, så de kan gennemføre en ny duel, som giver en mere retfærdig sammenligning.

Firehjulstræk mod baghjulstræk

Motor1 henviser til en ny video af duellen, som viser, at Forden kun trækker på baghjulene, mens Teslaen er udstyret med firehjulstræk. Det vil sige, at det enten er Cybertruck Dual Motor AWD eller Tri Motor AWD.

De mener, at duellanten højst sandsynligt er en F-150 STX RWD udstyret med en 2,7-liters ecoboostmotor med 325 hestekræfter. I USA sælges denne for 30.000 dollars, mens Cybertruck dual motor sælges for 50.000 dollars.

Derudover er det et spørgsmål om vægt, hvor det er åbenlyst, at Cybertruck har overtaget, uden at det er muligt udefra at sige hvor meget. Motor1 gætter på 1.000-1.500 pund, altså 454-680 kg.

Så er det selvsagt altid et spørgsmål, om det i det hele taget er muligt at foretage en ‘æbler mod æbler’-sammenligning med to helt forskellige drivlinjer.

Populære pickupper

Tesla-chef Elon Musk har for længst svaret Madra på Twitter: »Bring it on«. Så får vi se, om Ford kommer med deres egen tovtrækningsduel i nær fremtid, eller om det bliver ved snakken.

Det ser uanset hvad ud, som om Cybertruck kan blive en populær model for Tesla. Mandag tweetede Musk, at de nu har passeret 200.000 bestillinger.

I USA er der indtil videre i år solgt tæt på 1,6 millioner pickups, så hvis Tesla formår at overbevise en andel af denne kundegruppe om at gå fra V8 til batteridrift, så har de hurtigt en masse potentielle kunder.

I den amerikanske salgsstatistik for biler indtil videre i år ligger Ford F-serie øverst foran Chevrolet Silverado og Ram. Tre pickups i toppen, med andre ord.

Artiklen er fra tu.no.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg vil finde det oplagt - på baggrund af pris, miljø og klimasag - at konkludere at Teslas kunder som bredt gennemsnit er mere uddannede, mere voksne, mere ansvarlig osv end den gennemsnitlige bilkøber.

Det til trods er 80% af alle nyheder om Teslas produkter sovser ind i løgne og infantilitet som i min bog stikker den helt modsatte retning.

Tror de ikke almindelige mennesker kan gennemskue hvor intetsigende en trækduel som ovenstående er. Lige så intetsigende som en tilfældigt kastet stålkugle mod en bilrude. Lige så dumt som pruttelyde og robottaximodes. Kan man ikke finde på bedre, så hold en fridag. Det andet lugter lagt væk af et Trumpsk mindreværdskompleks, som jeg slet ikke forstår hvor skulle komme fra i Teslas tilfælde. Og en væsentlig del af grunden til der ikke kan holde en Tesla i min indkørsel.

  • 12
  • 27

En palle bajere i lasten på Ford F-150 trucken, så er der en sikker vinder og man kan drikke sig under bordet i sejrsrus. :-)

  • 8
  • 5

Hvad er formålet? Forudsat at begge biler har firehjulstræk og samme dæk, så er det den tungeste bil der vinder. Lyder ikke helt som det man godt vil reklamere med.


Ikke nødvendigvis, vægtfordelingen vil betyde noget.

Ved samme vægt, vægtfordeling og dæk er det den med størst moment der vinder. Er momentet også det samme, så er det den med det mest robuste drive train der vinder.

I sidste ende kan det koges ned til kobling versus elmotor/powerelektronik.

  • 3
  • 4

Ved samme vægt, vægtfordeling og dæk er det den med størst moment der vinder. Er momentet også det samme, så er det den med det mest robuste drive train der vinder.

Det betyder også noget hvor kontrolleret kraften overføres. Koblingen imellem dæk og asfalt er ikke-Couloumbsk, så snart dækket skrider ryger friktionskoeficienten til helvede.

I øvrigt: en elmotor er til enhver tid en forbrændingsmotor overlegen og velkontrolleret ved lave omdrejninger; der er en god grund til at lokomotiver er dieselelektriske.

Med det sagt; tovtrækningskonkurrencen er teknisk set åndssvag (men genial ud fra et markedsføringssynspunkt) - forbrændingsmotoren havde ikke en chance.
På den anden side: Teslaen ville ikke have en chance hvis de konkurrerede om hvem der hurtigst kunne tilbagelægge 800km ved motorvejshastighed hvilket er en relevant test.

  • 7
  • 4

Ved samme vægt, vægtfordeling og dæk er det den med størst moment der vinder. Er momentet også det samme, så er det den med det mest robuste drive train der vinder.

I sidste ende kan det koges ned til kobling versus elmotor/powerelektronik.

Nej begge biler kan lave hjulspin fra stående start (Ford F150 har 450 HK). Ergo vil begge biler gå i hjulspin hvis du binder dem sammen. Tilfældigheder kan få den ene til at rulle og så snart det sker, så har den en smule bedre greb og kan fortsætte med at trække den anden.

Ja elbilens uendelig moment fra start er en fordel og ligeledes det overlegne system til traction control. Ikke desto mindre, så bliver det den chauffør der tyvstarter mest der kører med sejren. Når først dine dæk bliver trukket henover asfalten har du mindre moment end den anden bil uanset hvad din bil forsøger.

  • 7
  • 1

Ja elbilens uendelig moment fra start er en fordel og ligeledes det overlegne system til traction control. Ikke desto mindre, så bliver det den chauffør der tyvstarter mest der kører med sejren. Når først dine dæk bliver trukket henover asfalten har du mindre moment end den anden bil uanset hvad din bil forsøge

Det er jeg ikke enig i 🙄 Hvis motorstyringen på elbilen er smart nok er der intet spin og den kan principielt rulle baglæns og stadig trække fuldt moment i modsat retning direkte fra motoren.
Omvendt trækker fossilbrænderen omdrejninger på motoren, selv når hjulene står stille hvorfor du må dosere momentet igennem koblingen.

Det er håbløst - Selvom du satte selveste sir Stig bag rattet på F150eren og mig i Teslaen ville jeg kunne trække ham baglæns med bind for øjnene - også efter at have drukket 1/2 flaske cognac.

  • 6
  • 4

Man skal være mere end heldig, at løbe ind i en amerikaner der ved hvad en kobling er for en størrelse. :-)

Ja men jeg medgiver Kristian at elbilens traction control muligvis vil være nok bedre, til at den vinder. Min bil kan tilsyneladende godt noget selvom jeg lader den trille baglæns.

Så jeg modificere min ståsted til at tungeste bil vinder. Vejer de tilnærmelsesvis det samme, så vinder bilen med det bedste traction control og det vil være elbilen.

  • 5
  • 0

Efter ca 30 sekunder vil fossilbilens kobling, manuel såvel som automatisk, vise os at den virker ved hjælp af røg.
Efter yderligere 60 sekunder er alt røgen lukket ud, og koblingen virker ikke mere.

Det samme gør sig gældende ved elmotorer, hvis motoren ikke for lov til at køre rundt, vil den samme motorspole være tændt i længere tid end normalt og motor effekten falder drastisk, når motoren ikke kan få lov til at fordele effekten over alle motor spoler.
Dronemotorer kan brænde af på sekunder, hvis de bliver spærret. Jeg var heldig at min propel knækkede før motoren overophedede.

I tov trækkeriet mellem Ford F-150 og Cybertruck er vinderen den, der kan overføre mest til vejen og her havde Ford en kæmpe ulempe.
Ford har ændret store dele af bilen for at spare vægt og derved have lavere forbrug, sammenholdt med at de valge en baghjulstrækker gør det bare endnu mere skævt, fordi bagenden er det letteste på bilen.

Tesla behøver åbenbart ikke at tænke på miljøet, fordi de er elektriske, så de behøver ikke at skære ned på vægten og den høje vægt kompenseres bare med et større batteri, hvilket giver endnu højere vægt.

En 20år gammel Ford traktor med 60hk kan trække rundt med en Cybertruck i 4 timer, eller hvor meget diesel der nu er i tanken, fordi den har mere vægt og greb end Cybertrucken.

  • 8
  • 1

Ja elbilens uendelig moment fra start er en fordel og ligeledes det overlegne system til traction control. Ikke desto mindre, så bliver det den chauffør der tyvstarter mest der kører med sejren. Når først dine dæk bliver trukket henover asfalten har du mindre moment end den anden bil uanset hvad din bil forsøger.

Nu er uendelig godt nok svært at overgå. Du er klar over en F150 har automatgear og torque konverter ikke? Et hurtigt opslag i Fords datablad giver en udveksling på ca 1:16 så en F150 har noget der ligner 30 x motormomentet til rådighed fra 0 omdrejninger på hjulene. Selv en sløj F150 har 'nok' trækkraft til grebet er flaskehalsen. Om det er mere 'uendeligt' end Tesla Cyberprotos finder vi næppe nogensinde ud af.
El elmotor kan derimod være tricky at styre ved helt lav frekvens, men Tesla en fik jo også en rullende start i videoen.

  • 5
  • 1

Sådan en påstand bør du nok uddybe hvis du vil tages blot en smule seriøst.

WOW (citat: Børnenes statsminister da hun blev afkrævet dokumentation for sin vilde påstand)

Jeg anerkender de 80% er et tal der faldt ud af min sølvpapirshat. DST opgør vist ikke den slags, så et reelt procenttal bliver det ikke til. Blot en helt ufaktuel oplevelse af at der kommer mere vrøvl fra Tesla end nogen anden større virksomhed jeg kan komme i tanke om. Blot fra forrest i hukommelsen
Tesla Semi i 2019
Tesla Robottaxi i år
Fuldt selvkørende biler omkring nytår
Tesla S påstået hurtigst på Nürburgring
Tesla tages af Børsen
Tesla vil producere 500.000 model 3 i 2018
Og selvfølgelig alt omkring Cybertrucken.

Cybertrucken i sig selv er selvfølgelig ikke afgjort, men så virkelighedsfjern at den ville være et væddemål værd, hvis een ville tage modsatte standpunkt

  • 4
  • 5

https://www.teslarati.com/

Det undrer mig at der aldrig linkes til den absolutte fanboy site for Tesla bilerne (læs Elon), der findes vist ikke en tættere dækning af hvad der foregår, intet er for småt. Der er en næste Iphone lignende eufori over diskussion under artiklerne. Selvfølgelig er der også en "shopping" sektion, så autentisk "Elon" gear kan erhverves.
Space X som jeg er mere interesseret i, fylder også godt i indholdet.
Uanset hvad man mener, helt klart en site der kan anbefales. Den yderest underholdende og trods alt,- yderst informativ at følge med på.

  • 0
  • 2

Engang i 80'erne var der en tilsvarende dyst mellem Bosch og AEG på boremaskiner.
2 spændt op i hver deres skruestik på samme bord med et stk. rundstål i borepatronerne - vinderen drev den anden baglæns.
Tror AEG vandt dengang.....

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten