For godt to år siden satte et team af medarbejdere fra ovnproducenten Hounö sig på opfordring fra ledelsen sammen for at kigge mod fremtiden: Hvad ville den bringe, og hvordan kunne Hounö udvikle sine ovne, så der også var et produkt at sælge om to, fem og ti år, når verden var blevet mere digital end i dag?
Noget af det, de kiggede på, var såkaldte megatrends, herunder Internet of Things (IoT). Og så begyndte tankerne ellers at spire, husker produktchef Rasmus Vingaard Larsen:
»Det turde vi næsten ikke begynde ikke at kigge efter.«
Det førte siden til, at Randers-virksomheden Hounö, der fremstiller industriovne til professionelle køkkener, udviklede en intelligent ovn med tilhørende cloud-løsning, som lanceres senere i år.
Et webinterface i ovnen gør, at den både kan sende og modtage data. Eksempelvis kan den sende forskellige driftsdata op i skyen, så brugeren altid kender ovnens aktuelle drift. Men ovnen kan også modtage data i form af softwareopdateringer eller opskrifter, som kan distribueres ud til samtlige køkkener i en restaurant-, catering- eller supermarkedskæde.
»Der er et par stykker i branchen, der har noget lignende, men vi er blandt de første, der går den her vej,« lyder det fra Rasmus Vingaard Larsen.
Han understreger, at Hounös ovne faktisk har været intelligente længe. Hounö har i årevis opsamlet drifts- og brugsdata fra ovnene.
»Nu lægger vi bare laget med skyen ovenpå,« siger han.
I 2012 lancerede Hounö sin første ovn med touchskærm og Android-styring, og den forrige generation af ovne havde ligeledes et fjernstyringsmodul. Men det var med et brugerinterface, der var en replika af ovnens brugerflade, og som kun kunne betjenes fra en pc.
»Og det var verden nok ikke klar til dengang. Men der er sket meget siden,« konstaterer Rasmus Vingaard Larsen.
I forbindelse med udviklingen af den nye ovn har Hounö samarbejdet med dels et softwarehus om selve cloud-løsningen, dels med et designfirma om brugerfladen.
Inden udviklingsarbejdet overhovedet gik i gang, drog Hounös medarbejdere og designfirmaet ud i marken for at interviewe kunderne om deres behov. Og det viste sig, at et af de væsentligste parametre for kunderne var ønsket om lettere at kunne opdatere ovnene med den nyeste software.
»Nogle af de store kæder i USA har regnet ud, at det koster 200-250 dollars at få opdateret en ovn, hvis en tekniker skal køre rundt fra ovn til ovn. Det bliver selvsagt en smule nemmere, når man nu bare kan sidde i hovedkvarteret og trykke ‘send’,« forklarer produktchefen.
Markedsundersøgelserne viste desuden, at et andet væsentligt parameter var muligheden for at eliminere nedetider via bedre og mere effektivt vedligehold.
»Når man køber en ovn som vores, køber man den for at tjene nogle penge. Det bliver lettere fremover, idet teknikerne får en diagnose, inden de kommer ud til ovnen, så de ved, hvilke reservedele og hvilket udstyr de skal have med. På længere sigt kan vi som producent lave forebyggende vedligehold, i takt med at vi får flere og flere data hjem fra ovnene. Og så skal vi have machine learning ind over, så vi kan optimere design og konstruktion,« uddyber Rasmus Vingaard Larsen.
For kunderne bliver det eksempelvis også lettere at sammenligne energiforbrug på tværs af køkkener og ovne med IoT-funktionerne.
»Kokke har en vane med at tænde for ovnen, lige så snart de kommer ud i køkkenet. Måske kan vi via dataene optimere den slags adfærd, så man sparer noget energi. Hvis man har en kæde med flere tusind ovne, kan det hurtigt blive et beløb, der er værd at tage med.«
Hounü har døbt cloud-løsningen ‘Let’s Cook’, og den skal præsenteres på en stor messe i Milano i slutningen af oktober.
For nuværende skal forretningsmodellen for Hounö bestå i, at kunderne køber sig adgang til skyen – enten via et fast abonnement eller alternativt via et engangsbeløb.
»Men der er rigtig mange andre forretningsmuligheder i det. Cloud-abonnementet er en forretningsmodel i sig selv, men der er også muligheder for at koble særlige serviceaftaler op på de her abonnementer,« forklarer Rasmus Vingaard Larsen.
»Eller, hvis vi tænker i forhold til deleøkonomi, kan kunder eksempelvis vælge at deles om nogle køkkenfaciliteter. De kan så afregne forbruget ved månedens udgang, fordi der er fuld transparens på driften, og hvem der har brugt ovnen hvornår,« tilføjer han.
Belært af erfaringerne med den gamle ovn med pc-fjernkontrollen understreger han nødvendigheden af, at virksomheder kommer ud og snakker med kunderne om deres behov og ønsker.
»Man skal lade være med at sidde og tænke alle tankerne internt i huset, men komme ud og høre, hvad brugerne vil have og få lavet nogle mockups. Det tror jeg, er den rigtige måde at gøre det på, i hvert fald for os. Man skal helst ikke have en brugerflade, der ligner noget, der er hoppet ud af et Excel-ark,« understreger Rasmus Vingaard Larsen.
