Forbudt ukrudtsmiddel vendte hurtigt tilbage
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forbudt ukrudtsmiddel vendte hurtigt tilbage

Illustration: MI Grafik

15 år er gået, siden forskere fra Geus og Aarhus Universitet for første gang sprøjtede pesticidet rimsulfuron ud over rækker af kartofler på en forsøgsmark.

Siden målte de i en årrække, måned efter måned, troligt et nedbrydningsprodukt i grundvandet under markerne. Målingerne viste, at udvaskningen fortsatte i årevis efter sprøjtning.

I 2009 fandt den første advarsel mod rimsulfuron vej til Ingeniørens spalter. Året efter offentliggjorde forskerne deres første artikel om herbicidet, der bekæmper græsukrudt i kartoffelrækkerne. I 2012 blev det forbudt at anvende rimsulfuron på kartoffelmarker.

Tilbage på dispensation

Men allerede i 2013 var midlet tilbage på markerne – denne gang på en dispensation, som siden er fornyet hvert år. Miljøstyrelsens statistik viser, at forbruget har ligget nogenlunde jævnt i hele perioden og på samme niveau, som før forbuddet trådte i kraft: ca. 200 kg.

Læs også: Landmænd får dispensationer på stribe til forbudte pesticider

I mellemtiden er forskerne holdt op med at lede efter rimsulfurons nedbrydningsprodukt i vandet under forsøgsmarkerne. Men de formoder, at det er der.

»På sandede marker ser vi, at der er kartoffelmidler, hvis nedbrydningsprodukter udvasker over lang tid,« siger seniorforsker Annette Rosenbom fra Geus.

Persistent moderstof

Det skyldes sandsynligvis, at moderstoffet er persistent og ligger bundet til overjorden længe.

»Når det bliver frigivet, så bliver det nedbrudt, hvorefter nedbrydningsprodukterne udvaskes,« konstaterer Annette Rosenbom.

Hun afviser at kommentere, at det nu i praksis igen er tilladt at anvende rimsulfuron, selv om nedbrydningsproduktet findes i grundvandet.

»Dataene taler for sig selv,« nøjes hun med at svare.

Ifølge Annette Rosenbom udgør netop kartoffelmarkerne et problem med udvaskning. Det skyldes efter alt at dømme, at kartoflerne er hyppede:

»Så kan regnvandet løbe i kanaler, og det er her, nedsivningen primært finder sted. Det tages der ikke højde for i de modeller, der vurderer risikoen for udvaskning,« siger hun.

Læs også: Sprøjtegift får dispensation, hvis manuelt arbejde er for svært

I Miljøstyrelsen understreger kontorchef Lea Frimann Hansen, at der ikke er et problem med brugen af rimsulfuron med de betingelser, som dispensationen opstiller. Hun fremhæver, at der »kun er fem fund over grænseværdien i grundvandet«, som direkte kan henføres til forsøgsmarkerne.

»Rimsulfuron er stadig godkendt i EU. Vi kan give dispensation, fordi der hverken er risiko for grundvandet eller for sund­heden,« siger hun.

Lea Frimann Hansen finder det ikke umuligt, at rimsulfuron ville kunne opnå en egentlig dansk godkendelse til kartoffeldyrkning, hvis producenterne genansøger. Det skyldes hovedsageligt, at en politisk aftale om en ny pesticidstrategi ændrede kravene til persistens for visse nedbrydningsprodukter.

Et andet af de midler, som Miljøstyrelsen har forbudt og siden givet dispensation til, propyzamid. I 2009 blev det ulovligt at sprøjte ud på rapsmarker. Alligevel viser et opslag i Miljøstyrelsens statistikker, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget, at 98 procent af forbruget af propyzamid i 2015 fandt sted på netop rapsmarker, nu blot på dispensation. Salget er fordoblet siden 2010.

Mens Danmarks Naturfredningsforening selv anser dispensationen for at underløbe den danske godkendelsesordning, så ser Miljøstyrelsen anderledes på det.

»Propyzamids godkendelse blev trukket tilbage pga. risiko for sprøjteførerens sundhed. I dispensationen er der krav om, at sprøjteføreren skal sidde i en lukket kabine med kulfilter. Det kunne vi ikke stille i 2009,« siger Lea Frimann Hansen.

Hun tilføjer, at det ikke er utænkteligt, at propyzamid igen kan godkendes, hvis producenten ansøger om det.

Miljøminister kaldt i samråd

SF og de radikale har kaldt miljøminister Esben Lunde Larsen (V) i samråd om de 14 dispensationer. De to partier har desuden stillet en række uddybende spørgsmål om de pesticider, der er givet dispensation til, og til proceduren for at udstede dem.

SF's miljøordfører, Trine Torp, fremhæver de såkaldte neonikotinoider, som Danmark har givet dispensation til at bejdse rapsfrø med. De er mistænkt for at skade biers immunforsvar og derfor forbudt på blomstrende afgrøder af EU.

»Igen er det landbrugets minister der henviser til nødvendigheden af dispensation. Der er ingen naturvidenskabelige argumenter for at bruge neonikotinoiderne,« siger hun.

Trine Torp mener, at Esben Lunde Larsen flygter fra sit politiske ansvar, når han henviser til, at dispensationerne er en rendyrket faglig afgørelse i Miljøstyrelsen.

»Det er ansvarsforflygtigelse - han kan ikke bare aflevere ansvaret hos sine embedsmænd,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har boet 14 år på Femø og hvert år haft en mere end rigelig høst af æbler i min have.
I år har jeg for første gang bogstaveligt ingen æbler haft - og heller ikke haft besøg af hverken bier, humlebier eller sommerfugle!
Indtil for et par år siden havde jeg masser af humlebier. Det taler da et tydeligt sprog.
Godt at mine blommer er selvbestøvende! Dem er der masser af.

Behageligt nok, men måske alligevel bekymrende: Ingen hvepse og meget få myg!

  • 6
  • 1

Der bliver rodet rundt mellem pesticider og herbicider. Kunne ing.dk ikke lade en vidende medarbejder give et 2-minutters foredrag om forskellen hen over fredags-wienerbrødet?

  • 6
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten