Forbud mod zinkmedicin til svin lurer i hele Europa
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forbud mod zinkmedicin til svin lurer i hele Europa

Meget tyder på, at EU kommer en dansk debat om medicinsk zinkoxid til smågrise i forkøbet ved simpelthen at forbyde det.

I Danmark er debatten blusset op, efter at det har vist sig, at forbruget af zinkmedicin ikke som hidtil opgjort er stagneret siden 2010, men derimod er steget hurtigere end svineproduktionen frem til 2015.

Læs også: Stik imod hensigten: Landmændenes brug af resistensfremkaldende zink er steget

Det europæiske forbud blev alle­rede foreslået i december af den komité under Det Europæiske Lægemiddelagentur, som godkender veterinærmedicin (CVMP, Committee for Medicinal Products for Veterinary Use).

Siden har industrien udnyttet sin klageret, og alle beviserne er derfor ved at blive gennemgået igen med henblik på en fornyet indstilling. Den ekstra gennemgang står Lægemiddelstyrelsen herhjemme for sammen med Spanien, mens Holland og Frankrig foretog den oprindelige indberetning.

»Jeg kan ikke forestille mig andet, end at CVMP vil nå frem til samme konklusion igen, nemlig et forbud,« siger Christian Friis, indtil sidste år professor på Københavns Universitet og selv medlem af CVMP.

Et eventuelt forbud skal dog konfirmeres ved en afstemning i en stående komité, hvor der sidder repræsentanter for medlemslandene. De bliver udstyret med et politisk mandat hjemmefra, hvilket kan gøre det svært at spå om udfaldet af afstemningerne.

Problemer på jorden

Sikkerheden i Christian Friis’ stemme skyldes de miljøproblemer, zink giver på den jord, hvor svinegyllen køres ud. De problemer har blandt andre seniorforsker John Jensen fra Aarhus Universitet dokumenteret, og han arbejder som konsulent for Lægemiddelstyrelsen i gennemgangen af beviserne mod zinkoxid.

Også Lægemiddelstyrelsens egen repræsentant i CVMP, dyrlæge Ellen-Margrethe Vestergaard, ser ophobning af zink i miljøet som et problem, selv om hun ikke vil forudse udfaldet af gennemgangen af beviserne mod zinkoxid til grise.

»Der er ingen tvivl om, at risikoen ved at bruge zink på langt sigt overskygger fordelene,« siger hun.

Ellen-Margrethe Vestergaard understreger, at det vil være kompliceret for landbruget at stoppe brugen af zink som middel til at forhindre, at smågrisene får diarre, når de bliver fravænnet die. Det sker oftest i en alder af ca. fire uger, hvor for­døjelsessystemet endnu ikke er udviklet til at fordøje fast føde.

En udfordring at skære ned

Ellen-Margrethe Vestergaard er derfor bekymret for, at et forbud mod medicinsk zink til svin vil føre til en stigning i antibiotikaforbruget.

»Landbrugsorganisationerne er meget opmærksomme på, at det på langt sigt vil ende med en udfasning af produkter med medicinsk zinkoxid,« siger hun.

Læs også: Forkerte zink-tal blev gemt væk

Herhjemme gælder det Landbrug & Fødevarer, hvor Christian Fink Hansen, sektordirektør for svineproduktion, argumenterer for en lang overgangsordning:

»Hvis vi forbyder zinkoxid nu og her, stiger antibiotikaforbruget. Vi er nødt til at arbejde med en overgangsordning, så vi forhåbentlig får nogle forskningsresultater, der kan hjælpe os,« siger han.

På den baggrund erkender Christian Fink Hansen, at det ikke er godt, at forbruget er steget.

»Vi arbejder drønhårdt på at finde værktøjer, så vi kan klare os uden zinkoxid, og uden at antibiotika­forbruget stiger,« siger han. j

Kommentarer (51)

Nååhhh ehhh . . . .
"Ellen-Margrethe Vestergaard understreger, at det vil være kompliceret for landbruget at stoppe brugen af zink som middel til at forhindre, at smågrisene får diarre, når de bliver fravænnet die. Det sker oftest i en alder af ca. fire uger, hvor for­døjelsessystemet endnu ikke er udviklet til at fordøje fast føde."

Svineavlerne kunne jo så i "en overgang" prøve at lade smågrisene die f.eks i 6 uger istedet for 4, hvor efter deres fordøjelsessystem sikkert er blevet meget bedre udviklet til fast føde.

Mindre diarre må jo så mindske behovet for forebyggende behandling med Zink og antibiotika.

Kom nu ind i kampen, kære landmænd ! ! !

\Petter

  • 43
  • 2

...når de bliver fravænnet die. Det sker oftest i en alder af ca. fire uger, hvor for­døjelsessystemet endnu ikke er udviklet til at fordøje fast føde...

Det er ikke sammenhængen. 3-4 ugers grise æder med stor appetit. Derimod får smågrisene immunstoffer fra soens mælk, som er vigtige for deres sundhed. Omkring 4-ugers alderen begynder de at danne deres egne immunstoffer.

  • 6
  • 2