Forbud mod zinkmedicin til svin lurer i hele Europa
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forbud mod zinkmedicin til svin lurer i hele Europa

Meget tyder på, at EU kommer en dansk debat om medicinsk zinkoxid til smågrise i forkøbet ved simpelthen at forbyde det.

I Danmark er debatten blusset op, efter at det har vist sig, at forbruget af zinkmedicin ikke som hidtil opgjort er stagneret siden 2010, men derimod er steget hurtigere end svineproduktionen frem til 2015.

Læs også: Stik imod hensigten: Landmændenes brug af resistensfremkaldende zink er steget

Det europæiske forbud blev alle­rede foreslået i december af den komité under Det Europæiske Lægemiddelagentur, som godkender veterinærmedicin (CVMP, Committee for Medicinal Products for Veterinary Use).

Siden har industrien udnyttet sin klageret, og alle beviserne er derfor ved at blive gennemgået igen med henblik på en fornyet indstilling. Den ekstra gennemgang står Lægemiddelstyrelsen herhjemme for sammen med Spanien, mens Holland og Frankrig foretog den oprindelige indberetning.

»Jeg kan ikke forestille mig andet, end at CVMP vil nå frem til samme konklusion igen, nemlig et forbud,« siger Christian Friis, indtil sidste år professor på Københavns Universitet og selv medlem af CVMP.

Et eventuelt forbud skal dog konfirmeres ved en afstemning i en stående komité, hvor der sidder repræsentanter for medlemslandene. De bliver udstyret med et politisk mandat hjemmefra, hvilket kan gøre det svært at spå om udfaldet af afstemningerne.

Problemer på jorden

Sikkerheden i Christian Friis’ stemme skyldes de miljøproblemer, zink giver på den jord, hvor svinegyllen køres ud. De problemer har blandt andre seniorforsker John Jensen fra Aarhus Universitet dokumenteret, og han arbejder som konsulent for Lægemiddelstyrelsen i gennemgangen af beviserne mod zinkoxid.

Også Lægemiddelstyrelsens egen repræsentant i CVMP, dyrlæge Ellen-Margrethe Vestergaard, ser ophobning af zink i miljøet som et problem, selv om hun ikke vil forudse udfaldet af gennemgangen af beviserne mod zinkoxid til grise.

»Der er ingen tvivl om, at risikoen ved at bruge zink på langt sigt overskygger fordelene,« siger hun.

Ellen-Margrethe Vestergaard understreger, at det vil være kompliceret for landbruget at stoppe brugen af zink som middel til at forhindre, at smågrisene får diarre, når de bliver fravænnet die. Det sker oftest i en alder af ca. fire uger, hvor for­døjelsessystemet endnu ikke er udviklet til at fordøje fast føde.

En udfordring at skære ned

Ellen-Margrethe Vestergaard er derfor bekymret for, at et forbud mod medicinsk zink til svin vil føre til en stigning i antibiotikaforbruget.

»Landbrugsorganisationerne er meget opmærksomme på, at det på langt sigt vil ende med en udfasning af produkter med medicinsk zinkoxid,« siger hun.

Læs også: Forkerte zink-tal blev gemt væk

Herhjemme gælder det Landbrug & Fødevarer, hvor Christian Fink Hansen, sektordirektør for svineproduktion, argumenterer for en lang overgangsordning:

»Hvis vi forbyder zinkoxid nu og her, stiger antibiotikaforbruget. Vi er nødt til at arbejde med en overgangsordning, så vi forhåbentlig får nogle forskningsresultater, der kan hjælpe os,« siger han.

På den baggrund erkender Christian Fink Hansen, at det ikke er godt, at forbruget er steget.

»Vi arbejder drønhårdt på at finde værktøjer, så vi kan klare os uden zinkoxid, og uden at antibiotika­forbruget stiger,« siger han. j

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nååhhh ehhh . . . .
"Ellen-Margrethe Vestergaard understreger, at det vil være kompliceret for landbruget at stoppe brugen af zink som middel til at forhindre, at smågrisene får diarre, når de bliver fravænnet die. Det sker oftest i en alder af ca. fire uger, hvor for­døjelsessystemet endnu ikke er udviklet til at fordøje fast føde."

Svineavlerne kunne jo så i "en overgang" prøve at lade smågrisene die f.eks i 6 uger istedet for 4, hvor efter deres fordøjelsessystem sikkert er blevet meget bedre udviklet til fast føde.

Mindre diarre må jo så mindske behovet for forebyggende behandling med Zink og antibiotika.

Kom nu ind i kampen, kære landmænd ! ! !

\Petter

  • 43
  • 2

...når de bliver fravænnet die. Det sker oftest i en alder af ca. fire uger, hvor for­døjelsessystemet endnu ikke er udviklet til at fordøje fast føde...

Det er ikke sammenhængen. 3-4 ugers grise æder med stor appetit. Derimod får smågrisene immunstoffer fra soens mælk, som er vigtige for deres sundhed. Omkring 4-ugers alderen begynder de at danne deres egne immunstoffer.

  • 6
  • 2

Små grise fravænnes meget tidligt fra soen og får hyppigt diarre, da deres tarmsystem endnu ikke er udviklet til alene at fordøje fast foder, men primært til at fordøje mælk fra soen.
For at undgå diarre tilsættes foderet derfor kobber i mængder optil 35 gange smågrisenes daglige behov. Den høje koncentrationer af kobber i svinefoder medfører mangel på zink, da zink og kobber er antagonister. Derfor tilsættes smågrises foder ofte også medicinsk zink.

Grise er en af de få dyrearter, som tåler så høje koncentrationer af kobber. Hvis man fodrer får med svinefoder, vil fårene dø af kobberforgiftning. Selv forurening af fårefoder fra svinefoder efter transport i samme lastbil, har medført, at får er døde af kobberforgiftning!

Svinegylle med et indhold af op imod 1000 mg. Kobber pr. kg. tørstof spredes på markerne og dermed til miljøet….. til ophobning i planterne og…… til spredning i fødemidler,… til den vilde fauna og…. til befolkningen.

Det er korrekt, at nedsat forbrug af kobber og zink formentlig vil medføre et øget forbrug af antibiotika i svineproduktionen, men hvem siger, at vi i Danmark skal producere svin på sådanne vilkår med tidlig fravænning?

Danmark eksporterer langt hovedparten af svinekødet til udlandet, men det er befolkningen, som står tilbage med denne kolossale forurening med kobber og zink samt diverse medicinrester.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kobber og zink også medvirker til udvikling af antibiotika-resistente bakterier, hvorfor befolkningen dertil belemres med øget risiko for eksponering med antibiotika-resistente bakterier.

Landbruget vil sikkert påpege, at de er et vigtigt erhverv med hensyn til den nationale økonomi, men hvis man nu tager alle faktorer med og indregner dem i regnskabet?
Herunder mener jeg også den samfundsøkonomiske betydning af at belaste / forgifte befolkningen med kobber, der kan medføre / medvirke til sygdomme som f.eks. Alzheimers Demens, Parkinsons Sygdom, oxidativ stress, depression, problemer med immunforsvaret.
Samt de økonomiske konsekvenser af tiltagende sikkerhedsforanstaltninger vedrørende antibiotika-resistente bakterier.

  • 28
  • 2

Jeg var ikke klar over at svin også bliver overfodret med kobber, tak for den info.

Som jeg har skrevet andre steder, så er der behov for et EU indgreb ifht. svineproduktion. Et forbud mod at tage smågrisene fra soen indtil de kan klare sig uden antibiotika og andre behandlinger vil være absolut at foretrække.

  • 29
  • 2

Mon ikke tåberne hos Bæredygtigt Landbrug får kaffen i den gale hals når de høre der forslag..?
Man kan næsten høre de hysteriske samtaler blandt medlemmerne, "hvad bliver det næste? Forbud mod forebyggende brug af antibiotika?"

  • 15
  • 4

Jeg var ikke klar over at svin også bliver overfodret med kobber, tak for den info.

Måske er info mere "alternativ", for der er allerede restriktioner på brugen af både Cu og Zn. Så indholdet i Gylle har aldrig oversteget nogen grænseværdier og mængderne er nedsat. Hvad der bruges i enkelte forsøg siger intet om hvad der reelt bruges. Indholdet i gyllen og jorden måles der jævnligt, ligesom indholdet i foder. Desuden er der sikkert også Mg, Se og Fe. Men det er sikkert også "forurening".
Prøv at læse hvad en tablet multivitamin indeholder for ADT. Det kan så diskuteres om tabletten kan undværes, men indholdet skal så indtages i foderet/maden/drikkevarer.

  • 3
  • 14

Grænseværdierne for disse giftige tungmetaller er ikke en pind værd - al den stund de er politisk bestemte. Fakta er, at især dansk svineproduktion i ÅRTIER har spredt både zink og kobber ud med husdyrgødning (gylle) ud på markerne. Det gælder for begge tungmetaller, at de er svært nedbrydelige, og derfor ophobes ude i naturen. Hvorfor ikke spille forsigtighedskortet? Netop i disse dage starter svine- og gyllebaronernes gyllesæson, og gylle fra det, der svarer til 80 millioner mennesker spredes helt uden restriktioner på vore marker - endda direkte over vores drikkevandsressourcer. Gylle indeholder ca. 300 forskellige kemiske stoffer - en stor del af dem dødelige. Det er det rene galmandsværk og rendyrket russisk roulette. Jeg vil sige det meget kort: Danske konventionelle svineavlere er nogle kyniske bæster.

  • 11
  • 5

Der er overblik på bedriftsniveau! Men der mangler sikkert en repræsentativ statistisk overblik over omfanget. Forsigtighedskortet er ikke brugbart hvor der langtfra er et problem. Det har vi proportionalitetsprincippet, der begrænser.
Der hvor der er mindre styr på det er da de stoffer der kommer fra spildevandsanlæg mm.

PS! Derimod er der grund til at trække fascist-kortet med alt det "gylle", argumenterne er krydret med.

  • 2
  • 9

Kære Christian Hansen

Forebyggende brug af antibiotika har været forbudt i Danmark i mange år - Det var faktisk derfor, Cu og Zn blev så populære...

De allerbedste hilsener

  • 4
  • 1

Kære Holger Ø. Mortensen

"Det gælder for begge tungmetaller, at de er svært nedbrydelige"

Nej. Hverken Cu eller Zn er tungmetaller, men blot metaller.(Endda livsnødvendige for pattedyr og mennesker.) Det kan Du overbevise Dig om, ved at kigge i Det Periodiske System, hvor deres atomvægt er angivet i enheden u:

Let-metaller f.eks. Mg med atomvægten 24,3u, Al 26,98 og Zn 65,4u og ligger placeret nær Ag 107,9u og Au 197,0u, som vi vel hurtigt kan blive enige om, er metaller i "normalvægtsområdet" - hvorimod tungmetallerne har højere atomvægte f.eks. Hg 200,6u, Pb 207,2u og Bi 209u

Desuden nedbrydes grundstoffer IKKE under almindelige forhold (kun anderledes for radioaktive stoffer). Derfor er det vigtigt at jord, planter, dyr og mennesker tilføres passende mængder af de forskellige mineraler - hverken for lidt eller for meget.

Hvordan kan Du tillade Dig, at skære alle over én kam og sige: "Danske konventionelle svineavlere er nogle kyniske bæster."???

H He
Li Be B C N O F Ne
Na Mg Al Si P S Cl Ar
K Ca Sc Ti V Cr Mn Fe Co Ni Cu Zn Ga Ge As Se Br Kr
Rb Sr Y Zr Nb Mo Tc Ru Rh Pd Ag Cd In Sn Sb Te I Xe
Cs Ba La Hf Ta W Re Os Ir Pt Au Hg Tl Pb Bi Po At Rn
Fr Ra Ac Rf Db Jl Bh Hn Mt

De allerbedste hilsener

  • 5
  • 8

Selvfølgelig tilhører både zink og kobber familien af tungmetaller. Både dyr og mennesker har brug for begge dele, men jo ikke i de abnorme mængder, man ser. Og jeg gentager: "Danske konventionelle svine- og gyllebaroner er nogle kyniske bæster". Der lades hånt om forureningen af marker, natur, vandmiljø - og nu også om MRSACC398 - svinebakterien.

  • 7
  • 4

Der er ikke nogen fast konvention for hvornår et metal kaldes et tung metal. En biokemiker vil give et helt andet svar end en faststofkemiker for både zink og kobber, en maskin ingeniør har formegentlig en helt tredje defination som er forskellig fra kemikernes og så frem deles.

  • 5
  • 0

Kære Henrik Pedersen
Vedr. kobber og udvikling af antibiotika-resistente bakterier.
Prof. Frank Aarestrup har for en del år siden skrevet om kobbers betydning for udvikling af antibiotika-resistente bakterier.
Desværre er materiet ikke længere tilgængeligt på Internettet, hvorfor du må på biblioteket.
https://biblioteket.ucsj.dk/da/search/ting...
I en rapport om landbrugets forbrug af kobber og dets konsekvenser blev ordet antibiotika-resistens i relation til kobber ændret til det intetsigende ”kobber-resistent”. Jeg formoder, at ændringen var foranlediget af ”lobbyisme” fra Landbruget, som dermed fik succes med at feje problematikken ind under gulvtæppet.
Så jo!...Landbrugets forbrug / forurening med både kobber og zink medvirker til udvikling af antibiotika-resistens og dermed formentlig også til MRSA-problematikken.
Noget andet er, at kobber f.eks. i form af kobber-dør-håndtag på hospitaler kan bruges til at nedsætte den bakterielle forurening.

  • 3
  • 2

Som nævnt er der mange definitioner for tungmetaller, så begrebet bør erstattes af særligt "toksiske" metaller, der ofte er metaller med høj reaktivitet overfor og binding til thiolgrupper (-SH) i enzymer og andre proteiner. Her er kviksølv særligt potent. Kobberioner er mere toksiske end zinkioner, og som (livsvigtig) sporelement er behovet for zink også større end for kobber. Der er som sagt både samvirken (fx superoxidpermutase) og antagonisme mellem de forskellige metaller. Udover med kopper(II)ioner konkurrerer zinkioner med de mere toksiske cadmiumioner, som tilsyneladende ikke har en nyttig funktion. Cd får vi meget af fra markens afgrøder, så mere zink i jorden betyder lavere Cd udsættelse/toksicitet. Der er også jorde, som har for lavt zink indhold.
Vi får ofte for lidt zink i kosten, og da zink indgår i en masse enzymer og er nødvendigt for, at vitamin A kan virke og beskytter de mandlige kønsorganer, så er jeg mere bekymret for kobberudledningen. Men alt med måde!

  • 5
  • 1

Hvad med at bare at tale om 'metalforgiftning' og 'metalforurening' ?
Så kan man præcisere ved at nævne hvilke metaller der menes i de enkelte tilfælde.

  • 0
  • 1

Grise er en af de få dyrearter, som tåler så høje koncentrationer af kobber. Hvis man fodrer får med svinefoder, vil fårene dø af kobberforgiftning.

Det er korrekt, men det er ”cherry picking”. Mens f.eks. ”Østfrisiske Malkefår” er ekstremt følsomme (den toksiske grænse er for denne race 8-10 mg pr. kg), er fåreracen ”Scottish Blackface” langt mindre følsom.

I “Dukes’ Physiology of Domestic Animals”, 13.udgave, Wiley 2015, anføres:

While horses can tolerate diets with copper levels of 800 mg/kg, sheep can be killed by diets containing as little as 20 mg/kg.

Mon ikke en balanceret tilgang kobberforgiftning vil tjene din sag bedre?

  • 2
  • 3

Får er følsomme overfor kobber og kan dø af kobberforgiftning (ligesom farmede hjortevildt), hvis der spredes svinegylle på deres græsmarker.
Der er også set dødsfald blandt får, hvis de græsser under højspændingsledninger, som afgiver kobber.
Jeg nævnte også dødsfald blandt får, hvis foder var blevet forurenet med svinefoder gennem transport med samme lastbil. Jeg er bekendt med en fåreavler, som netop har erfaret dette. Og jo!.... fårene (Gotlandske får) blev obduceret og grundigt undersøgt for kobber.

Det er korrekt, at der er / kan være en variation mellem dyreracer i deres evne til at tåle belastning / forgiftning med kobber, men dette ændre ikke på problematikken med Landbrugets enorme forurening med kobber.

Apropos de små drøvtyggere, er der i Danmark blevet jagtskudt rådyr med et kobber-indhold i leveren, som svarer til kobber-indholdet i ca. 75 multivitamin-mineral-piller, hvis man spiser en portion stegt lever.
Mon det er sundt at spise?
Og hvor mon dette kobber kommer fra?

Forureningen fra Landbruget forsvinder ikke, selvom mange af landbrugets folk (med alle midler) forsøger at få en debat ud af fokus.

  • 3
  • 3

Tilsætning af zink til svinefoder er nødvendig, fordi svinefoder tilsættes store mængder kobber, idet kobber og zink er antagonister.
Hvis der ikke benyttedes så enorme mængder kobber i svineproduktionen (små grise får ca. 35 gange mere kobber end deres daglige behov), var tilsætningen af zink til svinefoder formentlig ikke nødvendig.

  • 2
  • 1

Nej de er sporstoffer, og det er endnu ikke påvist, at kobber medfører antibiotikaresistens.

Hanne Koplev, tak for svaret.

At kobber skulle medføre antibiotikaresisten er en formodning, som endnu ikke er eftervist.

Prof. Frank Aarestrup har for en del år siden skrevet om kobbers betydning for udvikling af antibiotika-resistente bakterier.

Det er en velbegrundet formodning, men er så vidt jeg kan se, endnu ikke påvist.

Det er anderledes med zink. Her påviste Carmen Bednorz i 2013 at overdreven brug af zink i svinefoderet øger andelen af MRSA dramatisk. Hun skriver i sin Dr.-afhandling fra 2015 på side 58:

The fact that zinc increases the proportion of a multi-resistant subpopulation in E. coli was an unexpected result (Publication 1). This kind of effect caused by zinc in vivo has not been previously reported or proven. Only a few studies exist that hypothesized that heavy metals like zinc contribute to the spread of antibiotic resistances in bacteria (Cavaco et al., 2011; Holzel et al., 2012; Lee et al., 2005; Nishino et al., 2007)

og senere

Only recently a case-control study has actually proven that the amount of MRSA is associated with zinc feeding (Slifierz et al., 2014)

Bednorz anbefaler (og jeg samtykker), at overdreven brug af zink i svinefoder ophører.

Her kan du hente Slifierz dr.-afhandling fra 2016. Du skriver videre:

I en rapport om landbrugets forbrug af kobber og dets konsekvenser blev ordet antibiotika-resistens i relation til kobber ændret til det intetsigende ”kobber-resistent”. Jeg formoder, at ændringen var foranlediget af ”lobbyisme” fra Landbruget, som dermed fik succes med at feje problematikken ind under gulvtæppet.

Det er en absurd konspirationsteori, som bygger på uvidenhed. Kobberresistens er en realitet, og begrebet er udbredt i fagliteraturen, som f.eks her med titlen

Selection of Fecal Enterococci Exhibiting tcrB-Mediated Copper Resistance in Pigs Fed Diets Supplemented with Copper.

Der mulighed for - men ikke vished for - at kobberresistens kan medvirke til forøget MRSA.

Forskningen på området er mangelfuld og er i mange henseender en videnskabelig falliterklæring: i forbindelse med EFSA rapporten (2016) om kobber i dyrefoder, blev der lavet en metaundersøgelse, som inkluderede over 500 artikler. Kun 11 inkluderede feltstudier. Heraf var kun 3 brugbare, men de øvrige 8 blev frasorteret pga. videnskabelig underlødighed. Det er en saftig kritik af den såkaldte forskning på området, og må være ret så pinlig for en del forskere, som ikke har gjort deres arbejde godt nok.

Ikke desto mindre er der en velbegrundet mistanke om, at der er en (kompliceret biologisk) sammenhæng mellem brugen af overdreven kobbertilsætning i foderet, ”kobber resistens” og forøgelsen af MRSA.

Det er bare endnu ikke blevet påvist. Hvis Du eller nogen anden har kendskab til en påvisning af, at kobber i svinefoder øger andelen af MRSA, hører jeg det meget gerne.

PS. Jeg formoder, at du har kendskab til EFSA rapporten fra 2016 om kobber i foderstoffer (2016) og metastudiet. Hvis ikke, leverer jeg med glæde links.

  • 2
  • 1

Projektforsker Henrik Hasman, dyrlæge og Prof. Frank Aarestrup Møller bruger betegnelsen antibiotikaresistens.
(Citat):”Nylige undersøgelser udført af forskere fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) og Danmarks Fødevareforskning har gennem markforsøg vist, at kobber-tilførsel til landbrugsjord øger forekomsten af antibiotikaresistens blandt jordens bakterier.[Berg et al. 2005] ” (citat slut).

  • 1
  • 1

Angående test for kobber-belastning / kobber-forgiftning.
Kommentar til (citat): “Dukes’ Physiology of Domestic Animals”, 13.udgave, Wiley 2015,: While horses can tolerate diets with copper levels of 800 mg/kg, sheep can be killed by diets containing as little as 20 mg/kg.” (citat slut).
Kobber ophobes i indre organer som f.eks. lever, nyre, hjerte, hjerne, øjne. Blodets indhold (og dermed også urinens indhold) af kobber afspejler ikke nødvendigvis organismens depot af kobber, deponeret i indre organer. Der kan faktisk være omvendt proportionalitet! (Jeg har dokumenteret andetsteds på Internettet). Derfor må man enten tage en leverbiopsi, hvilket kan ende fatalt, eller aflive dyret for at konstatere kobber-belastning / kobber-forgiftning.
Der findes dog enkelte amerikanske fodringsforsøg med heste, hvor der er anvendt leverbiopsi (på ganske få dyr) med henblik på undersøgelse af behovet for kobber hos hest.
Ovenstående bemærkning indikerer derfor, at citatet formentligt omhandler LD-50 eller en belastning, som ikke umiddelbart giver synlige symptomer (akut kobberforgiftning).
Ved akut kobberforgiftning er symptomerne eks. ophørt ædelyst, abdominale smerter, diarre, blodig diarre, gulsot.
Symptomerne ved akut kobberforgiftning er markant anderledes end symptomerne ved kronisk (kumulativ) kobberforgiftning. Det kan være symptomer, som f.eks. nedsat syn, nedsat immunrespons, nedsat præstation, nedsat fertilitet (kobberbelastning kan medføre zink-mangel. Zink har betydning for fertiliteten), etc..

Angående humanbefolkningen er der foreslået en PMTDI (tolerabelt dagligt indtag) på 0,5 mg/kg legemsvægt, dvs. 35 mg/dag for en person på 70 kg. Og det daglige behov er 0,05 mg/kg legemsvægt, dvs. 3,5 mg/dag for en person på 70 kg.
Men, mig bekendt, overvåges den danske befolkning ikke for kobber-belastning / kronisk kobber-forgiftning ved at udtage relevante biopsier af afdøde med henblik på undersøgelse for kobber eller undersøgelse af udtagne relevante organer (f.eks. hjerte ved hjertetransplantation), hvorfor de danske myndigheder er helt uvidende om befolkningens mulige belastning med kobber!
Man kan jo så undre sig over, at man kan foreslå et tolerabelt dagligt indtag af kobber, når man aktuelt ikke undersøger for mulige virkninger (deponering i indre organer) af belastning med kobber!
Angående det daglige behov for kobber har amerikanerne nedsat den anbefalede mængde og er nu på 0,9 mg kobber dagligt for en voksen person.

  • 1
  • 1

Copper amendment of agricultural soil selects for bacterial antibiotic resistance in the field
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111...
Abstract
Aims:  The objective of this study was to determine whether Cu-amendment of field plots affects the frequency of Cu resistance, and antibiotic resistance patterns in indigenous soil bacteria.
Methods and Results:  Soil bacteria were isolated from untreated and Cu-amended field plots. Cu-amendment significantly increased the frequency of Cu-resistant isolates. A panel of isolates were characterized by Gram-reaction, amplified ribosomal DNA restriction analysis and resistance profiling against seven antibiotics. More than 95% of the Cu-resistant isolates were Gram-negative. Cu-resistant Gram-negative isolates had significantly higher incidence of resistance to ampicillin, sulphanilamide and multiple (≥3) antibiotics than Cu-sensitive Gram-negative isolates. Furthermore, Cu-resistant Gram-negative isolates from Cu-contaminated plots had significantly higher incidence of resistance to chloramphenicol and multiple (≥2) antibiotics than corresponding isolates from control plots.
Significance and Impact of the Study:  The results of this field experiment show that introduction of Cu to agricultural soil selects for Cu resistance, but also indirectly selects for antibiotic resistance in the Cu-resistant bacteria. Hence, the widespread accumulation of Cu in agricultural soils worldwide could have a significant effect on the environmental selection of antibiotic resistance.

  • 0
  • 2

I sin tid lærte dyrlægestuderende under studiet i Intern Medicin ved Prof. Knud Nielsen, at får kunne få kobberforgiftning, hvis de græssede under højspændingsledninger.

Der er meget få referencer på området. De henviser alle til en enkelt undersøgelse af hollænderne Hemkes og Hartmans fra 1973, som kun foreligger på hollandsk. De påviser kobbernedfaldet fra datidens kobberledninger og nævner, at det er så højt, at det teoretisk ville kunne ombringe græssende får.

I flere referencer kan man med henvisning til ovennævnte læse, at får er omkommet under højspændingsledninger. Det er et falsum. Jeg har nu læst Hemkes og Hartmans undersøgelse fra 1973, og de skriver afsluttende på side 449 i tidskriftet at ”heldigvis er de gamle kobber luftledninger ved at blive udskiftet med stål-alu luftledninger.

Det er 44 år siden.

  • 4
  • 0

Overskriften er et falsum. Derimod der der begrundet mistanke om, at kobber på marker fremmer antibiotika resistens. Dit (forældene) link [Berg et all] bruger udtrykket ”could have” (= formodning) og ikke udtrykket ”has” (= kendsgerning).

Problemet er, at der f.eks. i absolut gyllefri jordprøver fra Antarktis er påvist de samme sammenhænge.

Hanne Koplev, med din næsten maniske interesse for kobber på marker, burde du have læst den rapport fra EFSA fra august 2016 med titlen Revision of the currently authorised maximum copper content in complete feed, som jeg henviste til i et tidligere indlæg.

I afsnit 3.6.2. “Influence of copper on the development of antimicrobial resistance of bacteria in the environment” side 46, er “Berg et all” (mere aktuel rapport fra 2010) specielt fremhævet. Det er en stor ros til dansk forskning på området.

For en god ordens skyld har jeg plukket i fra afsnittet i rapporten, som jeg har søgt at gøre så kort som muligt. Fremhævelserne er mine:

A literature search conducted by searching in three databases (AGRIS, ISI Web of Knowledge and PubMed) identified a total of 556 records..

The publication of Berg et al. (2010), provided by the EC, was given particular consideration...

The discharge of heavy metals together with antibiotics from agriculture and animal production linked ecosystems to the environment may cause a combined effect of selection and co-selection towards antibiotic-resistant bacteria…

In samples of soil heavily contaminated with metals, 36 out of 46 heterotrophic bacterial isolates showed a multiple metal and antimicrobial resistance (Krishna et al., 2012)…

Simultaneous resistance to copper and antibiotics has been observed for several bacteria species from different environmental compartments (e.g. in soil: Abo-Amer et al. (2013), Joshi and Modi (2013), Abo-Amer et al. (2014), Jechalke et al. (2015), Sevim and Sevim (2015) ..)

However, most of the available evidence is, at best, circumstantial because the vast majority of studies rely on correlations between metal and antibiotic resistance genes (ARG) in bacterial isolates and on environmental studies where the selective agent cannot be identified with Certainty.

Such a correlation was also found in bacterial isolates from Antarctic shallow sediments where pollution from both chemicals and drugs is scarce (Lo Giudice et al., 2013)…

In contrast, there are also studies in which no correlation could be shown (e.g… in tannery effluents and irrigated soil: Alam et al. (2011)…

Berg et al. (2010) studied the impact of copper pollution as a selective driver for the spread of antibiotic resistance in soil….High copper exposure selected not only for Cu-tolerant bacterial communities but also co-selected for increased community-level tolerance to tetracycline and vancomycin. …Cu-resistant isolates showed a significantly higher incidence of resistance to five out of seven tested antibiotics (tetracycline, olaquindox, nalidixic acid, chloramphenicol and ampicillin) than Cu-sensitive isolates….

Both resistance against copper and against antibiotics are found associated globally, not only in areas heavily polluted with metals but also in areas like Antarctic water without a pollution history.

Consequently, it remains unclear whether heavy metals like copper are one of the drivers of developing antibiotic resistance. In fact, it seems that, in general, when bacteria encounter adverse conditions, such as high levels of potential toxicants, dormant survival mechanisms (tolerance to adverse environmental conditions) are triggered.

There is no doubt that a high copper content in manure represents a challenge to bacterial survival and is one that continues because of the resulting higher copper concentrations in soil (and surface water), at least in the limited surroundings of piggeries. This may be followed by increased resistance to antibiotics in these areas. However, a sufficiently clear demonstration of this chain of events is currently not available.

It is noted that, if no action is taken now and the potential progression including a risk of resistance gene transfer to human pathogens is demonstrated in the future, worthwhile years of counteractive measures will be lost.

Med andre ord: mistanken om en mulig sammenhæng bør komme miljøet og menneskene tilgode, så derfor bør kobberudledningen reduceres, hvilket i min optik lyder meget fornuftigt.

Til slut: Skruppelløse fanatikere, der åbenlyst fordrejer seriøse forskningsresultater, gør i virkelighed miljøet og menneskene en bjørnetjeneste.

  • 3
  • 0

Til Henrik Pedersen

Ang. erfaringen med, at får kan dø, hvis de afgræsser under højspændingsledninger.

Jeg nævnte eksemplet for at gøre opmærksom på, hvor følsom en dyreart (her får) kan være for belastning med kobber.

Mener du oprigtig, at det, som dyrlægestuderende lærer / lærte under studiet og som særligt ældre praktiserende dyrlæger har erfaret om fårs følsomhed over for kobber er et falsum?

Og er gammel erfaret viden, som ikke fremgår af Internettet et falsum?

Har du fagligt kompetence i emnet?

  • 1
  • 3

Fordrejning.

Der er ingen, der benægter fårs overfølsomhed over for kobberforgiftninger. Det er for længst fastslået. Men du bedriver cherry picking. Der er stor variation i dyreverdenen og eksempelvis kan heste, som jeg tidligere har skrevet, tåle mere end 40 gange så meget kobber som får.

Du mangler stadigvæk at dokumentere - sådan som du gentagne gange har hævdet - at får er omkommet ved at græsse under højspændingsledninger, som i øvrigt i vore dage slet ikke indeholder kobber, men består at en stålwire eller kulfibertråd med omviklet aluminium.

Jeg afventer spændt din dokumentation, og hvis dyrlægestuderende får forelagt samme påstand, bør de ligeledes udbede sig dokumentation.

Og endelig til din info: jeg er ikke fåreholder.

  • 1
  • 2

Henrik Pedersen:

Der er ingen, der benægter fårs overfølsomhed over for kobberforgiftninger. Det er for længst fastslået. Men du bedriver cherry picking. Der er stor variation i dyreverdenen og eksempelvis kan heste, som jeg tidligere har skrevet, tåle mere end 40 gange så meget kobber som får.

Hvis noget her er cherry picking, er det at henvise til at heste tåler meget mere kobber. Hvis eksempelvis hjorte eller får blive syge pga. kobberindholdet i de planter de æder, hjælper det ikke at der er andre dyr der ikke gør, derimod bekræfter det at jorden har et unaturligt højt indhold af kobber.

  • 2
  • 2

Hvis eksempelvis hjorte eller får blive syge pga. kobberindholdet i de planter de æder,...

En DTU undersøgelse fra 2010, hvor der indgik 75 rådyr, har ikke kunnet påvise kobber som årsag til ”den fynske rådyrsyge”.

På hjortefarme i New Zealand har man gødsket græsarealerne med kobbersulfat (12 kg/ha) for at undgå kobbermangel.

På en hjortefarm i Norge døde hjortene af afmagring pga. kobbermangel, selv om de havde adgang til slikkesten med 3000 mg Cu/kg. Kuren for resten af flokken var at give dem kobberoxyd kapsler og dagligt at fodre hvert individ med ½ kg foderkoncentrat med 300 mg Cu/kg. i en periode på 1½ år.

  • 2
  • 0

Før 1960 havde landbruget ikke adgang til ret meget antibiotika og diverse fodertilskud baseret på bl.a. tungmetaller. Dengang klarede danske svin sig så godt at vi havde en fin eksport til bl.a. UK.
I dag har vi store problemer med resistente bakterier i traditionelle svinebesætninger, ophobning af tungmetaller i jorden og svineproducenter som har ondt i økonomien.
Svineproduktion i traditionelt landbrug er i dag ren og skær industri.
Så man burde flytte ansvaret for svineproduktion som ikke sker økologisk over i Erhvervs- og Vækstministeriet og placere svinefarme i industriområder.
Så kunne man også nemmere håndtere problemer med rester i gyllen af tungmetaller / antibiotika etc. Al gylle / affald skulle selvfølgelig forbi et rensningsanlæg. Placer svinefarmene omkring nogle få store slagterier - så undgå vi også de lange transporttider.
Samtidig bliver det synligt for alle at der ikke er tale om dyrevelfærd men ene og alene en kødproduktion billigst muligt.
Vores natur vil slippe for såvel tungmetaller i jorden, store grimme staldbygninger, mange transporter af svin/foder/gylle etc. Alt i alt en win win situation.
Om nogen så vil købe et sådant produkt - ja måske - men så ved folk hvad de putter i munden.

  • 2
  • 3

Kobbermangel hos hjorte i hjortefarme - det skal da nok passe det har fundet sted, det afhænger jo både af om jorden gødskes og hvilken føde hjortene har adgang til.
Kobberforureningen i de danske marker varierer fra sted til sted, ligesom de enkelte hjortes spisevaner kan variere.

  • 1
  • 0

Jeg har altid (og jeg mener altid) i mit hoved tænkt: Her står det er DANSK svinekød, så har svinet haft et godt liv, og det er kød af god kvalitet. DET ER SLUT! Efter jeg har læst, at 48% af alle pakker med "traditionelt" opdrættet dansk svinekød er befængt med MRSA, har jeg besluttet at stemme med indkøbskurven. Traditionen med dyrevelfærd og kvalitet er gået tabt i kroner og ører.

Millioner af smågrise dør årligt, tusindvis i timen, det lyder ikke rigtigt sundt.

Samtidig har det undret mig, at dansk landbrug er de eneste i Danmark, der skal have penge for at rydde op efter sig. Det gælder i væsentligt omfang også kun svineproducenterne. Alle andre forurenere betaler for oprydning.

SLUT med "traditionelt" opdrættet dansk svinekød, faktisk findes det slet ikke, men herefter er det økologisk svinekød eller Bornholmergris.

Hvis vi alle gør det, så vil Landbrug og Fødevarer mærke det. Når eksportmarkederne opdager det så vil bønderne lære lektien. Desværre ikke før, for de er ikke interesserede i "maskinen", kun i de generede kroner.

Stem med indkøbskurven!

/Perhc

  • 2
  • 2

Det er det værste vrøvl at tale om zink og kobber på den måde, der tales om det i artiklen og kommentarerne.
For det drejer sig om at bruge kemiske forbindelser der er så effektivt optagelige som muligt.
Og hele denne debat og problemstilling ville være overflødig, hvis man brugte Gluconat som kemisk forbindelse.

https://ing.dk/artikel/landmand-og-dyrlaeg...
Zinktilskud som gluconat bruges til mennesker, men jeg har fået oplyst et det af EU er f o r b u d t at bruge det til grise.

Tillad mig at komme med en formulering af Allan Åstrup Jensen, som vist fint beskriver problemstillingen i ovennævnte link:

Allan Astrup Jensen 1 år siden

Re: Zink og kobber i svinefoder
Det er netop min indvending at forskellige zink- og kobber forbindelser har forskellig fysiologiske og toksikologiske effekter. Hvis konsulenterne ikke er opmærksom på dette, får landmændene dårlige råd.
Fx. zinkglyconat er opløseligt i vand og mindre aggressivt overfor slimhinder og lettere optageligt end det basiske og uopløselige zinkoxid . Derfor kan det bruges som mineraltilskud. Det kan zinkoxid ikke! Zinkglyconat er i modsætning til zinkoxid ikke baktericid og kan derfor ikke give resistens, men som sporelementkilde øger det svinenes modstandskraft overfor infektioner. Anvendelse af zinkgluconat og zinkoxid er to helt forskellige ting, og administration af zinkgluconat vil i modsætning til zinkoxid kun være positivt for dyret.

Mit gæt er at EU fint går medicinalindustriens ærende ved at forbyde brugen af Gluconat til grise.
Jo flere problemer med zink desto mere salg af antibiotica.

  • 1
  • 2

Henning Rolapp, du skrev tidligere:

Jeg skal da love for at Zinkgluconat virker.
Jeg spiser det, og hvis jeg ikke får det - herre jemini.

Og her:

Zinktilskud som gluconat bruges til mennesker, men jeg har fået oplyst et det af EU er forbudt at bruge det til grise.

Zinkgluconat er en væsentlig bestanddel i Zeuterin©, som bruges til kemisk kastration af hanhunde (navnet er en sammentrækning af udtrykket zink kastrering).

Det har også været forsøgt anvendt til transformation af orner til galte, så den kedelige bismag i kødet elimineres.

Jeg ved ikke om det virker på småorner, eller om det er derfor, at EU måske har forbudt brugen af stoffet til grise.

Men som du selv skriver: herre jemini :-)

  • 1
  • 1

Jeg kan selvfølgeligt ikke gå ind i en kemisk diskussion.
Men for mig er det meget påfaldende, at gluconat bruges som zinktilskud til mennesker, men er forbudt til grise. Oven i købet med den baggrund, at menneskekroppen og grise kroppen i mange forbindelser er funktionel rimelig ens. Når man så ser på alt det postyr og konsekvenser der er om Zinkoxid,

https://ing.dk/artikel/landmand-og-dyrlaeg...

Så det første der overhovedet skal gøres er, at spørge HVORFOR HAR EU FORBUDT DET TIL GRISE.
Og vel at mærke få en ordentlig og dækkende forklaring.

Ind til den er givet, anser jeg derfor en stor del af ovenstående diskussion som vrøvl og nonsens.
Man begynder at diskuterer højt og inderligt, inden man har fået klarlagt den underliggende substans.

Altså hvorfor har EU forbudt gluconat til grise.
Henrik din forklaring synes jeg må være utilstrækkelig og tynd. Du taler om et stof Zeuterin©, hvori indgår Zinkgluconat:

  1. men som skal indsprøjtes
  2. og som bruges til hunde.
  3. Vi har også at Zinkgluconat, som fint bruges af mennesker med en god virkning.
  4. Samtidigt har vi dette ufatteligt postyr og konsekvenser som brugen af Zinkoxid forårsager.

Samlet siger min intuition mig, at din forklaring omkring Zeuterin© ikke kan være den rigtige.
Der må ligge noget andet bag.

Så måske skal vi bare vænne os til at FAKE NEWS og SVINDEL i alle mulige sammenhænge er de nye standarder.

Så giv mig den rigtige forklaring på, at EU har forbudt anvendelsen af Zinkgluconat til grise.

  • 1
  • 1

Der er noget der er fuldstændig vanvittigt i relation til EUs forbud mod brug af Gluconat til grise.

Læser man om Gluconat, så bruges det som kosttilskud både ved Zink, kobber, Kalium, Calcium, Jern, Magnesium Og det beskrives som fremragende, let opløseligt og let optageligt.

Det næste spørgsmål der trænger sig på er, om det kun er i EU, at zinkgluconat er forbudt til grise.
Er det f.eks. tilladt at bruge i USA, Canada eller Asien, Rusland eller andre lande rundt på kloden ???
https://ing.dk/artikel/landmand-og-dyrlaeg...

Kort sagt så tror jeg, at EU forbuddet mod zinkgluconat bare en lille fordækt hilsen til de store medicinalindustrier, så de kan få solgt noget mere antibiotica.
Så der er sikkert en helvedes masse KONSPIRATION gemt i hele denne MRSA problematik.
MRSA problematikken er i den grad et fordækt område.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten