Da jeg skimmede Jens Folkes indlæg tænkte jeg at det var et fagligt niveau vi sjældent ser her på ing.dk/debat og nu har Lone Bech illustreret hvorfor :-(

Lidt uklar på om det er Folke eller mig, der klandres hér, gør jeg mit synspunkt mere konkret og fagligt.

F's fyldige indlæg indleder med et længere kemisk-teknisk referat(?) af de anvendte modeller, tilsyneladende på et meget højt og noget indforstået niveau. Midtvejs skifter han over til en blanding af hvas, afvisende kritik blandet med egne, meget subjektive synspunkter, hvor røgvarer og forfædrenes bål indgår som argumenter. Gav rigtigt mange optomler.

Kritikkens essens er vist, at han ikke tror, at man statistisk kan adskille brænderøg fra partikler fra bildæk, vejstøv og anden trafik-os og nå frem til antal tidligt døde pga. brænderøg. Og at han ikke mener der findes PAH'er i brænderøg med henvisning til rygeovne.

Jeg savner en overbevisende faglig underbygning af kritikken, fremfor tro og meninger. Og noget mindre ord-garniture.

Bjerge af undersøgelser har eftervist tjærestoffer, PAH, i brænderøg, incl. det særligt giftige benza(o)pyren. Fx målte man ca. 9 mg PAH/m3 luft i snit i skorstensrøg fra en række brændeovne i Gundsøgmagle i 2003-2005 (DMU arbejdsrapport 212 og 235, 2005 og 2007). Og i 2015 skønnede man, at der ialt kom 7000 kg PAH ud af danske brændeovne (SR222, DCE 2017). 25 år tidligere havde man sat det til 5200 kg (Miljøprojekt 149, MST1990). I 2014 bidrog brændeovnene med 64 % af danske bidrag til luftens PAH-indhold.

Iøvrigt kan brænderøg adskilles fra anden luftforurening ved bl.a. levuglucosan, højt benzen/toluen-forhold og muligvis også højere kalium-indhold. Der skulle også være forskelle i typiske partikelstørrelser, fordeling af primære/sekundære partikler oa. Og så udleder de jo delvist på andre steder og på andre tidspunkter end andre partikelkilder. Blot for at sige, at de kyndige har en del mulige håndtag (og uden selv at have gentjekket brugte redskaber i den kritiserede rapport).

Partikler fra brændeovne ligner det, vi får på vores røgvarer, når vi ryger i en røgovn.

tænkte jeg at det var et fagligt niveau vi sjældent ser her

Med indhold som dette:

Mon ikke sapiens har udviklet en vis robusthed over for brænderøg gennem naturlig selektion?

Når vi har røget og drukket længe nok, så bliver det harmløst gennem naturlig selektion?

Når vi har indtaget salmonella, listeria og botulinus længe nok, bliver vi robuste via naturlig selektion?

Det er da vist ikke sket endnu. Og som strategi betragtet lyder det dumt.

I øvrigt: Selv om vi skulle have udviklet en vis robusthed, er det jo tydeligvis ikke nok endnu!

Modsat fra brændeovnen indånder naboen sine egne partikler fra stearinlysene.

Brændeovnsrøg påvirker omgivelserne, hvad enten de vil det eller ej. Det svarer til rygning indendørs på offentlige steder, som ikke er tilladt.

Får den måske upassende tanke, at nogen har brugt mere tid på at samle på mystiske titler end på at læse op på litteratur om luftforurening og sundhed. Og at dine påstande derom falder ind under køkkenkemien: skysovs og vindfrikadeller. Ret luftige.

Det undrer mig alternativet til brændeovnen nemlig gaspejsen ikke er mere populært. Perfekt flammebillede og god varme efter 5 min - 10 min. Brugte den fligtigt da jeg boede i lejlighed. Kan grundlæggende det samme som brændeovnen bare uden partikelforudrening.

Man kunne jo bare gøre brændeovnens alternativer så billige at ingen ville gide at fyre. Nå nej, det ville jo koste Staten penge. Aka "Den ondeste af alle forbrydelser".

nok snarere frygten for at træde brugerne og producenterne af den mest forurenende og egoistiske opvarmningsform over tæerne, der driver borgen. Selv meget beskedne afgifter på brændeovnene over de sidste par generationer ville ophobet kunne have finansieret gigantiske omstillinger på energiområdet.

Den miljømæssigt sprællende hjælpeløse stats 'beslutninger' træffes måske reelt af de mest pågående dele af SoMe, og de siger nok ingen afgifter.

Man kunne jo bare gøre brændeovnens alternativer så billige at ingen ville gide at fyre. Nå nej, det ville jo koste Staten penge. Aka "Den ondeste af alle forbrydelser".

Jeg giver ikke meget for rapporten, dels fordi den er utroværdig i kemisk-toksikologisk henseende, og dels fordi den er utro- værdig i statistisk henseende...</p>
<p>Dette skrev jeg om allerede i 2017 i Dansk Kemi (9). Brændeovsndebatten er og bliver noget politisk vrøvl"

@Jens Folke.

Jeg har flere gange læst dine køkkenkemist skriverier i Dansk Kemi med fornøjelse. Tænkt, at det stof var du nok godt inde i og underholdende er det.

Dine selv-citater om sundhed og luftforurening inspirerede så til lidt googling for at få indtryk af den faglige baggrund for dette. Citatet findes ud over i Dansk Kemi også hér: "https://www.teknologisk.dk/_/media/70723_2018.02.06%20Jens%20Folke%20Biomassekedler%20og%20br%E6ndeovne.pdf"

Du er uddannet inden for kemi. Og mens jeg godt vidste, hvad "ISO 9000/14001 auditor" er, så stod jeg af ved "PRINCE2™ & MSP™, "Certificeret Six Sigma Master Black Belt", "Black Belt træning i QFD" og "Probana, Mini-MBA & CBA". Googlede også lidt af disse, hmm. (Tjek selv 'Probana').

Får den måske upassende tanke, at nogen har brugt mere tid på at samle på mystiske titler end på at læse op på litteratur om luftforurening og sundhed. Og at dine påstande derom falder ind under køkkenkemien: skysovs og vindfrikadeller. Ret luftige.

Når dit indlæg kan findes netop på Tekologisk Instituts hjemmeside, så tænker jeg, hov, er der endnu endnu én, der arbejder for brændeovnsindustrien? Evt. har du sågar ISO 9000 certificeret denne? I så fald er der plads til forbedringer (partikler, tjære, lugtgener, VOC'er, dioxin, afgifter, bare for at nævne nogle eks).

Se https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-biler/2019-03-diesel-faar-overraskende-comeback f. eks.

"Slet ingen forurening Motoren udleder nemlig overhovedet ikke NOx-partikler, som ellers er en dieselmotors svage punkt og kernen i hele Volkswagens dieselskandale.

Den tyske bilistorganisation ADAC har netop testet motoren i en C-klasse C 220 d, og mængden af NOx fra udstødningen var 0 mikrogram. Nul. Det er aldrig set før.

FDM mener: Er dieselbilen virkelig fortid?

Det var endda målt under reel kørsel, den såkaldte RDE-test. Her må dieselbiler indtil videre udlede 168 mg pr. km. I den mere skånsomme laboratorietest er grænsen 80 mg."

Eller her:

https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-biler/2019-05-diesel-er-blevet-stueren

"Diesel er blevet stueren De allernyeste dieselbiler forurener omtrent lige så lidt som nye benzinbiler og er bedre for klimaet. Partikelproblemet har været løst længe, og de allernyeste er også uskyldsrene, når det gælder NOx. Volkswagens dieselskandale har paradoksalt givet meget rene dieselbiler."

"En helt ny dansk test tegner samme billede. En Peugeot 308 1.5 Blue HDi (diesel) udledte 25 mg NOx pr. km, mens en tilsvarende benzinbil, Peugeot 308 Puretech, lå nede på 11 mg.

Testen, som er bestilt og betalt af Peugeot i Danmark, er udført af Teknologisk Institut og gennemført under rigtig kørsel i Aarhus og omegn i marts.

**Den virkelighedstest viser en anden interessant ting: At den moderne dieselbil er sluppet helt af med sit partikelproblem. **Mængden af partikler fra udstødningsrøret var nærmest ikke målbart og var 35 procent renere end den omgivende luft på testruten.

Derimod var benzinbilens udstødning meget mere beskidt end luften, når det gælder partikler, men klarer lovkravet.

"Diesel med god samvittighed Resultatet af dieseltesten. Renheden af udstødningen fra de 13 testede dieselbiler i rigtig trafik (RDE) varierer meget. Men selv modellen med mest NOx, Honda Civic, holder sig under 2020-kravene. Flere af dieselbilerne er renere end benzinbiler. Dermed kan bilkøbere vælge en moderne dieselbil uden at have dårlig samvittighed over at gøre byluften usund, påpeger Motors biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen.

• I forhold til en benzinbil gør man klimaet en tjeneste ved at vælge diesel. Bedst er naturligvis elbil, hvis man alene ser på miljøpåvirkningen."

Bliver stearinlys så også forbudt, de udleder også partikler ?

Bliver stearinlys så også forbudt, de udleder også partikler ?

..bruges ofte af brændeovnstilhængere som ironisk eksempel. Egentlig er det ikke så tosset igen. Primitive, heterogene forbrændingskilder er selvfølgelig værst helt tæt på. Knapt så slemme i større afstand, og mest harmløse i stor afstand.

Fra den værste ende: Cigaretter > tæt på gammeldags stearinlys > nabo til brændeovne > bilos > forurening fra andre lande. Der er i disse eksempler også tale om forskellige udgangssammensætninger, men alligevel noget generaliserbart. Højere hotspot- koncentrationer og flere super-reaktive stoffer tæt på kilden. Dog kan den enkelte fravælge fx stearinlys; men man kan som nabo ikke fravælge brænderøgen.

Mine luftveje trækker sig sammen og tjæren mv. svider i slimhinderne, når naboernes brændeovne kører. Og jeg er jo ikke den eneste. Mange ovne kører i døgndrift denne corona-vinter.

Selv de mest lunge-hårdføre flytter sig skt. Hans aften, når røgen fra bålet pludselig slår ned i deres retning.

Men jeg har aldrig hørt om eller selv oplevet sådanne problemer ved ophold på kyster i pålandsvind. Hvis de 3/4 partikelforurening fra udlandet var ligeså slemme som de kildenære, burde lunger og lugtesans ofte komme lige så meget på overarbejde sådanne steder. Dette er jo ikke tilfældet.

Efterlyser meget mere fokus på kildeafstand vs stoftyper, koncentrations-maksima og sundhed. Og meget gerne fra folk, der virkeligt har forstand på det.

Denne salamiteknik har været anvendt gentagne gange inden for brændeovnsområdet i 20 år: først går man ud med beregningsmæssigt kunstigt høje inputtal. Når disse så kan nedsættes med en vis andel ved at regne på nye tal: voila, så føles forureningen fra brændeovnene ikke rigtigt som et problem længere

Sagen er så her at der fra start ikke har været noget problem - netop fordi den forurening der problematiseres kun har eksisteret i modellerne.

Men bevares, fjernvarmelobbyinteresseorganisationerne har så haft nogle fine rapporter at henvise til.

Har miljøministeriets faste rådgiver, DCE, slet ikke regnet på et brændeovns-frit scenarium?

Først siges det, at man ikke sænker partikelmængden væsentlig med udskiftning. Så når man frem til, at tallene for forbrugte træmængder hidtil har været sat lige højt nok. Og så går det nok alligevel, lissom.. ?

Denne salamiteknik har været anvendt gentagne gange inden for brændeovnsområdet i 20 år: først går man ud med beregningsmæssigt kunstigt høje inputtal. Når disse så kan nedsættes med en vis andel ved at regne på nye tal: voila, så føles forureningen fra brændeovnene ikke rigtigt som et problem længere. Tilsvarende planter man først nogle svine-ovne i byerne, så laver man en svanemærke, der sviner - minus 10 %; det hedder miljømærker (suk!)

Det fremgår at DAPO og skorstensfejerne og miljøstyrelsen har været inde over denne reapport. 'Tillykke' til industrien og dens rådgivere for - endnu engang - et vellykket lobbistarbejde.

Jeg mener, at denne sundhedsskadelige borgernære luftforurening bør flyttes fra staten over i regionerne. Dels fordi regionerne må antages rent faktisk at inddrage relevant og tidssvarende sundhedsviden i beslutningerne, og dels er de nok mere shitstorms-resistente end staten, der har demonstreret årelang handlingslammelse pga. lobbyisme.

Ud af de 612.000 husstande med brændeovn er brændeovnen den primære varmekilde i 90.000 af boligerne. Det svarer til 15 % af alle husstande med brændeovn. Familierne med brænde som primær opvarmning bruger i gennemsnit 86 Gj pr. familie. Deres samlede forbrug står for 40 % af danskernes samlede brændeforbrug.

Altså hvis man gik målrette efter disse 90.000 husstande, ville man så kunne fjerne 40% af partikeludledningen fra brændeovnen? Hvis de 90.000 boliger f.eks. fik en varmpumpe, hvor stort en reduktion i partikeludledningen ville det så give?

Det kan da ikke komme som en overraskelse, da 70-80 pct. af helbredseffekterne af luftforurening i Danmark skyldes udledninger fra udlandet, primært fra Tyskland, Storbritannien, Polen og Frankrig og den internationale skibsfart.https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/4cacff15-b1cf-46cf-ae53-9ad03692f7ca/Udkast%20til%20NEC%20program-4.docx.pdf

Hmmm - læser følgende på DCE's hjemmeside vedrørende rapporten (Nr. 426: Emmissionsscenarier). "Transport og reaktioner i atmosfæren af elementært kulstof (EC) og andre forureningskomponenter i emissionsscenarierne er beregnet ved brug af DEHM. Mens BC er det udtryk, der anvendes i emissionsopgørelserne på grund af definitioner i retningslinjerne for rapportering, så anvendes EC i luftkvalitetsmålinger og modellering. I mange tilfælde bruges BC og EC i flæng og EC er i langt de flest tilfælde en god tilnærmelse til BC."

Især sidste sætning undrer mig: Black Carbon eller sod er da ikke Elemental Carbon. Det er da Carbon Black (CB) der hovedsagelig er EC.

Jf. : Carbon black [C.A.S. NO. 1333-86-4] is virtually pure elemental carbon in the form of colloidal particles that are produced by incomplete combustion or thermal decomposition of gaseous or liquid hydrocarbons under controlled conditions. Its physical appearance is that of a black, finely divided pellet or powder.

Når det er vigtigt, så er det jo fordi Carbon Black i stor stil anvendes som filler i dæk, og dermed findes i dækslid og vejstøv.

Det er rigtig Jens, bilerne har et kæmpe mørketal, fordi emissionsopgørelsen kun medtager tailpipe udledningen, ikke partikler fra slitage af dæk og bremser, ophvirvlen af gadestøv mm

Hvad med brændefyr og halmfyr ? Hvem har sagt at brændeovnene skal trække læsset alene ?

Vi bragte faktisk en leder for nogle år tilbage med selvsamme forslag: https://ing.dk/artikel/leder-retten-at-taende-ild-ude-trit-med-moderne-storby-192726

Bliver stearinlys så også forbudt, de udleder også partikler ?

Langt ude på landet vil røgen fra brændeovnen ikke genere nogen naboer nævneværdigt. Brændet kommer typisk fra egen eller lokal avl, og vil ofte ellers være brændt af på skt. Hans bålet, eller have rådnet væk. Og tilmed erstatter varmen fra brændovnen ofte varme der ellers kom fra et oliefyr. Så her reducerer brændeovnen den samlede CO2 udledning, og er en fin ting. Modsat inde i byen. Jeg har adskillige kollegaer som føler sig stærkt generet af røg fra deres naboers brændeovne. Hvor mange der dør af det skal jeg ikke gøre mig klog på. Og andre burde nok heller ikke. Det er under alle omstændigheder beregninger med en meget stor usikkerhed. Men røgen er helt sikkert usund, og man ser altid en markant lavere dødelighed når et samfund går fra madlavning over åben ild, til en anden form. Og i byen er brændet normalt købt, transporteret og håndteret. Og det erstatter oftest fjernvarme, som typisk har et lavt CO2 aftryk. Så her er brændeovnen på alle måder noget skidt. Man kunne regulere det ved at lave en geografisk betinget afgift på brændeovnene.

Det glæder mig at røgen fra min brændeovn stadigvæk er CO2 neutral og ikke medvirker til at sode de Artiske egne til.

"Så måske er der et spinkelt håb for, at vi kan leve op til EU’s krav i fremtiden og nedbringe de 500 årlige dødsfald i Danmark, der er forårsaget af brændeovnsrøg - især hvis andre sektorer, som for eksempel trafikken, også får standset udledningerne:"

Hvad har dødsfald fra brændeovne at gøre med trafikken?

Diskussionen om partikler og røggasser fra brændeovne i de dan-ske hjem når uanede højder i disse tider. Brændeovnen skal af- giftsbelægges eller helst forbydes, da de fører til tidlige dødsfald: ” Omkring 550 mennesker dør for tidligt hvert år i Danmark af partikelforurening fra brændeovne", viser beregninger fra Århusrapporten. Tallet 550 fremkommer ud fra en EVA-model - et modelsy-stem, som skulle kunne foretage en integreret opgørelse af de helbredsrelaterede eksterne omkostninger ved luftforureningen baseret på den regionale atmosfæriske model Danske Eulerske Hemisfæriske Model (DEHM): ”PM25 og PM10 i DEHM- modellen består af summen af de følgende stoffer: primært emitteret mineralsk støv, sod (eller BC - black carbon) - både som ”fresh” (friske) og ”aged” (ældede), organisk kulstof (OC) og de sekundære uorganiske partikler i form af sulfat-, nitrat- og ammoniumforbindelser, H2SO4 , NO3-, NH4NO3, NH4HSO4 og (NH4)2SO4). DEHM inkluderer også kemisk omdannelse af 67 stoffer i atmosfæren”. Her blander man ikke bare pærer og bananer; det er nærmere æbler og brosten. Mineralsk støv kan f.eks. være Na- og K-salte, mens sod indeholder PAHer. Jeg giver ikke meget for rapporten, dels fordi den er utroværdig i kemisk-toksikologisk henseende, og dels fordi den er utro- værdig i statistisk henseende. Partikler fra brændeovne ligner det, vi får på vores røgvarer, når vi ryger i en røgovn. Lignin og andre forbindelser pyrolyseres til polyphenoler med træ som råstof, og disse forbindelser har en helt anden toksikologi end den kræftfremkaldende PAH-sod fra diesel-, benzin-forbrænding og støv fra bremser og dæk (fra el-biler). Vi har været eksponeret for brænderøg, siden vi lærte at tæmme ilden for mere end 100.000 år siden, mens røg fra olie og kul først er kommet for alvor med damplokomotivet og bilen for ≈170 år siden. Mon ikke sapiens har udviklet en vis robusthed over for brænderøg gennem naturlig selektion? Jeg tror heller ikke på, at man på troværdig vis kan faktoradskille røg fra brændeovne fra den almindelige partikelforurening fra bildæk, vejstøv og anden trafik-os med en troværdig statistisk model, der giver tallet, at ud af i alt 52.824 døde i 2016 skulle ≈ 550 (1%!) være tidlige dødsfald pga. brændeovne. (Hvad er den nedre statistiske grænse for dette tal? 0 dødsfald?). Det er i mine øjne ikke andet end behændig talgymnastik i en deterministisk model lavet med et forudbestemt politisk formål: At en gruppe velmenende mennesker med en rapport i hånden kan få lov til at detailregulere andre menneskers adfærd på brændeovnsområdet. Dødsårsags-statistikker levner næppe plads til 550 brændeovns-emissions-dødfald.

Dette skrev jeg om allerede i 2017 i Dansk Kemi (9). Brændeovsndebatten er og bliver noget politisk vrøvl.