Forbud mod fosfor i vaskemidler er godt nyt for Østersøen
Efter flere års rejse gennem EU-systemet er et forslag om at begrænse fosfor i vaskemidler blevet vedtaget. Fra den 30. juni 2013 må der kun være 0,5 gram fosfor i indholdet af en dosering vaskemidler til tøjvask, og i 2017 kommer der også restriktioner på vaskemidler til opvaskemaskinen.
Beslutningen vil især få betydning for Østersøen, hvor flere områder på havbunden ligner ørkener, fordi næringsstoffer som fosfor og kvælstof skaber en voldsom produktion af plankton, der fjerner al ilt.
Mange østersølande, med Polen som den største forurener, udleder nemlig store mængder fosfor til Østersøen, fordi de mangler rensningsanlæg og et veludbygget kloaknet. I Danmark er udledningen af fosfor faldet markant gennem de seneste år, og kun 360.000 husholdninger er ikke koblet på kloaknettet, hvor det meste spildevand bliver renset for fosfor.
»Derfor vil EU-forbuddet ikke ændre mærkbart på problemerne med iltsvind i de indre danske farvande, men hovedsageligt være en gevinst for Østersøen,« siger funktionsleder i kemikalieenheden i Miljøstyrelsen Bent Horn Andersen.
Ifølge kontorchef i Naturstyrelsen Per Schriver kan fosforforbuddet dog blive en gevinst for de danske søer, hvor fosfor - i modsætning til kvælstof - er den store årsag til at vandkvaliteten ikke er i orden.
»Hvor stor gevinsten bliver kan jeg ikke vurdere, men forbuddet spiller godt sammen med vandplanernes fokus på at fjerne fosfor i det åbne land,« siger Per Schriver.
Fosforfrie vaskemidler er i vækst
Vaskemilder uden store mængder fosfor har været på markedet i mange år, og deres markedsandel stiger stadig. Også i Ingeniøren går beskrivelsen af fosforfrie vaskemidler tilbage til 1987, hvor det naturlige mineralprodukt zeolit blev omtalt.
De alternative vaskemidler indeholder dog små mængder fosfor i form af såkaldte fosfonater, som er nødvendige for at binde kalk og blødgøre vandet, så vaskemidlerne kan blive effektive.
Vandets hårdhed varierer dog meget i EU. Eksempelvis er vandet i Skandinavien gennemgående blødt, mens det er hårdt i Sydeuropa, hvor behovet for tilsætning af fosfor derfor er større.
I maskinopvaskemidler er det dog sværere at finde alternativer, som gør vandet blødt.
»Derfor bliver det først i 2017, at beslutningen træder i kraft. Det giver EU mulighed for at undersøge konsekvenserne af nye opvaskemidler og stoppe dem, hvis de viser sig at være dårlige,« siger Bent Horn Andersen.
Belgien, Italien, Holland, Tjekkiet, Tyskland, Sverige og Norge har for flere år siden vedtaget en lovgivning, der reducerer eller forbyder anvendelsen af fosfater i vaske- og rengøringsmidler. Danmark, Finland, Østrig og Irland har derimod valgt en frivillig ordning, hvor vaske- og rengøringsmiddelproducenterne fik mulighed for selv at begynde udfasningen af fosfatbaserede vaske- og rengøringsmidler.
Nu bruger EU pisken overfor Danmark.
Belgien, Italien, Nederlandene, Tjekkiet, Tyskland, Sverige og Norge har allerede indført lovgivning for at reducere eller forbyde anvendelsen af fosfater i vaske- og rengøringsmidler med henblik på at reducere eutrofiering for flere år siden. I Danmark, Finland, Østrig og Irland har vi sat vores lid til frivillige forpligtelser fra vaske- og rengøringsmiddelproducenternes side til at udfase fosfatbaserede vaske- og rengøringsmidler.
På emballagen til vaskemidlerne står der, om der er fosfor i vaskemidlet, så det er op til forbrugerne selv at læse sig til, hvilket middel de skal benytte. Danske rensningsanlæg fjerner i dag fosfor fra spildevandet, men der er, ifølge Naturstyrelsen, fortsat cirka 360.000 danske husstande, hvis spildevand ikke løber igennem et offentligt kloaknet. Med den nye EU-regel er det slut med guleroden, og nu skal Danmark altså have pisken for at komme eutrofieringen til livs.
Den 19. januar annoncerede miljøminister Ida Auken (SF), at der skal etableres naturlig fosforrensning på udvalgte steder i Danmark for at bekæmpe fosforoverskuddet i søer og vandløb. Fra ministeriets side vælger man altså at insistere på vælge den dyre løsning, at rense fosfor bort efter den er udledt i naturen, i stedet for at gøre som i blandt andet Norge og Sverige, hvor man har standset udledningen af fosfor til vandmiljøet ved at fjerne kilden til forureningen.
Læs mere her:
http://www.detstorebedrag.dk/nyheder/danma...
Det ville dog være langt bedre, om man fik lavet de rensningsanlæg. Jeg troede at også de nye lande skulle leve op til EU's spildevandsdirektiv 91/271/EEC, senest i 2015?
Og så skulle man se at få fjernet det fosfor, der bliver ved med at recirkulere!
Jeg vælger altid vaskemidler til både vaskemaskine og opvaskemaskine med phosphat da vandet i mit område (Amager) indeholder utroligt meget kalk. Min erfaring er at vaskemidler med zeolitter efterlader kalkrester og derfor har jeg fravalgt dem.
Det er mit indtryk at i Sverige fjerner man kalk fra drikkevandet inden det sendes ud til forbrugerne.
Måske nogen kan fortælle hvor meget fosfor der fortsat vil udledes, selvom man stopper for brugen af fosfat i vaskemidler. Den menneskelige udledning er jo ikke uvæsentlig (fæces/urin), og kan ikke stoppes. Derfor må det her ikke blive en sovepude, men første step før der etableres fuld spildevandsrensning med fosfatudfældning.
?????
Jeg forstår godt at det er nødvendigt at fjerne fosforen fra vores spildevand, men jeg er ligesom Kenneth Geisshirt, heller ikke vild med zeolitterne, som netop efterlader rester af zeolit, eller andre udfældninger på tøjet.
Problemet er at vores supereffektive vaskemaskiner i dag, stort set ikke bruger noget vand og dermed bliver udfældningerne ikke skyllet væk fra tøjet.
Det "dejlige" ved fosfaterne er netop at den bunde kalk holdes opløst i vandet og dermed fjernes fra maskine og tøj.
Er der nogen der kender til et alternativ til zeoliterne som binder kalken uden at bruge/skabe de tungtopløselige udfældninger, der sætter sig i tøj og maskine for den sags skyld.
Mvh.
Christer
Alternativet er vel at at lave pilerenseanlæg m. membrans, således ingen nedsivningen forekommer - al fosfor opsamles af pilen, som kan bruges i forbrændingsanlæg.
Det største minus er at anlæggene skal dimensioneres efter behov, hvilket er lidt tricky for et enkelthusstandsanlæg (sælger man huset, kan anlægget jo være over-/underdimensioneret i forhold til de nye ejeres behov).
Samtidig kræves der et stort areal, da basinet tilbageholder spildevandet om vinteren (lav fordampning) og der skal vokse nok pil til at optage fosforen - 200-400 m2 til 5 PE (person enheder).
Så et tænkt pileanlæg for 1000 husstande ville svare til 20-40 ha....og så er der kun taget hånd om selve spildevandet - slammet fra septictanken skal også behandles.
(mere om rensningsanlæg til enkelthusstande - pdf):
http://danva.dk/Admin/Public/DWSDownload.a...
Nej, i Sverige er vandet bare "naturligt" mindre kalkholdigt end i Danmark. Tænk på den svenske læge i von Triers "Riget", der - kiggende over mod Barsebäck fra Rigets top - siger: Sverige - hugget ud af granit - Danmark skidt ud af kalk...
Det er bl.a. også derfor at forsurningen af søer er et stort problem i Sverige, og der årligt hældes tonsvis kalk i søerne, for at holde pH-værdien oppe.
Dette viser, at miljøpolitik er meget landespecifik, og et generelt forbud med fosfat er en god ide i Sverige, men måske knap så god i Danmark. Jeg tænker det samme når jeg ser "komposterbare" plastposer til dobbelt pris i Aldi (som mange faktisk køber, på trods af prisen) - en god miljø-ide i Tyskland, hvor meget affald ryger til deponi, men fuldstændigt ligegyldigt herhjemme, hvor poserne ryger direkte til forbrænding.
Vi bruger regnvand til at vaske med, så der er ikke nogen problemer med kalk her. Og i mange år har vi brugt vaske-kugler, i stedet for vaskepulver. En sjælden gang bruger vi vaskepulver til hvidt. Vi har ikke haft problemer med snavset tøj ved at bruge kuglerne, i stedet for vaskemiddel - om man lige så godt kunne vaske uden vand, ved jeg ikke - men det virker i hvert fald!
At opsamle regnvand vil også kunne hjælpe mht fosfor - fordi der ikke skal tilsættes de ovennævnte fosfonater - for der er ikke kalk i regnvandet (ikke noget af betydning i hvert fald).
Det er vist det, som vi andre betegner som phosphat.