menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Forbruget af træpiller på især de store kraftvarmeværker er vokset med mere end 500.000 ton på bare ét år fordi flere store kraftværker er blevet omlagt fra kul til træpiller.
Dermed kom forbruget af træpiller i den danske energiforsyning op på 3,25 mio. ton i 2017 og lidt mindre i 2018, viser en ny opgørelse fra Energistyrelsen. Den forudgående opgørelse var fra 2016.
Træpillerne udgør cirka en tredjedel af det totale, faste biomasseforbrug i Danmark (2017), hvor halm, bioaffald, træflis og brænde udgør resten.
Træpillerne blev hovedsagelig importeret, da kun 200.000 ton træpiller blev fremstillet i Danmark.
Af de godt tre mio. ton importerede træpiller stammer knap halvdelen fra Baltikum, knap 20 pct. fra USA og 12 pct fra Rusland.
Knap 2,1 mio. ton træpiller blev omsat i forsyningssektoren, mens godt 0,9 mio. ton endte i ovnene hos private inkl. landbrug. Industrien og offentlige bygninger anvendte knap 0,16 mio. ton.
Det er ikke kun de store værker, der bruger flere træpiller: Private forbrugere har også skruet op for træpillefyret og brugt 90.000 ton ekstra i forhold til sidste opgørelse.
Energistyrelsen skriver dog, at undersøgelsens metode har indbygget visse usikkerheder, der – selvom de er søgt minimeret – indebærer risiko for fejl i bestemmelsen af markedet og dermed påvirker resultatet for det private træpilleforbrug.
I 2018 var der ifølge Energiproducenttællingen knap 100 større og mindre værker, der benyttede træpiller.
Værkerne er: Avedøreværkets Blok 1 og 2. Amagerværkets Blok 1. Studstrupværkets Blok 3. Herningværket, Skive Fjernvarme samt fire fjernvarmeværker, som hver har brugt mellem 5.000 og 15.000 ton om året.
Ydermere er der 33 fjernvarmeværker, der har brugt mellem 1.000 og 5.000 ton om året og omkring 50 små værker, der kun bruger træpiller i begrænset omfang.
At forbruget af træpiller i 2017 var højere end i 2018 skyldes ifølge rapporten bl.a. et lavere varmebehov i 2018 (2.900 graddage) i forhold til i 2016 (2.998 graddage); øget udetid på visse anlæg samt at nogle værker har oplevet gentagne svigt i forsyningen med træpiller i løbet af 2018.
Opgørelsen omfatter ikke anvendelse af træflis i energisektoren. Denne anvendelse må dog også forventes at stige, da flere nyere konverteringsprojekter på kraftværkerne har besluttet at anvende flis fremfor træpiller.
Det er blandt andet tilfældet på det nye Amagerværk, Bio4.
Vi hører jo hele tiden, dels at biomasse er en begrænset ressource, og at energiforbruget (til opvarmning, transport, proces, mv.?) så vidt muligt bør "elektrificeres". Og alle ved, at forsyningen fra vind og sol behøver back-up. Så lad os også gerne se noget om, hvor meget elproduktion, der kommer ud af den benyttede/importerede biomasse.
Hvis det - som jeg mistænker - er langt mindre end det kunne være, hvad er så årsagerne til, at biomassen ikke udnyttes bedre?
Mit bud på en væsentlig forklaring er, at de effektive centrale kraftvarmeværker er kørt i hegnet(/ikke blevet konverteret) og/eller vælger at producere varme i stedet for el, fordi el-markedspriserne er blevet trykket i bund grundet tilgang af kraftigt subsidieret fluktuerende el-produktion, og at de centrale kraftvarmeværker er blevet nægtet en belønning for at "holde tilbage" for fluktuerende el-produktion og for levering af back-up, for således at være henvist til at søge overlevelse ved salg af grøn fjernvarme.
Det bringer kraftvarmeværkernes varmekunder i den urimelige situation, at de skal betale for - også resten af landets - elforsyningssikkerhed. Og når varmekunderne naturligvis både protesterer og siger fra overfor nye bio-kraftvarmeprojekter, bliver det udlagt som aversion overfor bio-kraftvarme, der omtales som gammeldags, o.l..
Set fra min side er det rigtig træls, at de potentielle interessenter i en videreudvikling imod effektivt el-back-up -ydende, brændselsfleksibel (inkl. restprodukt-bortskaffende), næringsstofrecirkulerende og biokoksproducerende, bio-kraftvarmeværker naturligvis sidder på hænderne grundet det ovennævnte og i forventning om, at det varer længe endnu inden politikerne forstår, at de er igang med at afspore noget, der meget effekttivt, kunne bringe os videre i retning af bl.a. øget VE-andel og CO2-reduktion.
Det skal nu blive spændede at følge, hvorvidt (alternativt back-up -ydende) el-til-el-lagring + ekstra eltransmission er noget f.eks. de fluktuerende producenter vil medlevere på noget nær rene markedsvikår, eller om nogen vil betale et tilstrækkeligt el-forsyningssikkerheds-tillæg, oven i prisen for den producerede restvarme.
Hvad er prisen kr/kg for kraftværkerne ved hhv. træ, træflis og træpiller?
CO2 udledning fra transport frem til brugsstedet er variabelt i forhold til afstanden, men energiforbruget til bearbejdning må være ens uanset hvor det foregår. Har man tal på energiforbruget/kg træ, eller CO2 udledningen ved hver af de to bearbejdningsgrader flis og piller?
Jeg har arbejdet med den type maskiner, hvor vi pressede proteinholdigt materiale i piller, det var tungt og kostbart, og sled hårdt på maskinerne. Rent træstof har lavere værdi og kræver mere energi førend pillerne holder formen.
Træpiller formes af friktionsvarme der opstår når kollerruller pulveriserer træmassen, og trykker det gennem tykke stålmatricer, og friktionen betyder at store mængder hårdt værktøjsstål slides bort. Hver presse trækkes af elmotorer på typisk 250 kW, og som kører på fuldt ydelse døgnet og året igennem.
Jeg kan fint forestille mig at når finansinstitutterne erfarer at offentlig strømforsyning skal til at foregå med træpiller, at der så hurtigt opstår nye industrier dertil. Det kan gå lystigt nogle år, men når maskinparken så er opslidt dobbelt så hurtigt som forventet, falder begejstringen. Er det hvad artiklen siger?
Det lyder både bæredygtigt og helt uden CO2 konsekvenser.
Nu mangler vi blot, at resten af verden følger trop så skulle det klima være reddet!
@ Henrik Hovmoeller
Hvis du - med ironi antager jeg - antyder, at anvendelse af træbrændsler ikke kan gøres bæredygtigt, er vi uenige.
Jeg kan derimod tilslutte mig, at importen så vidt muligt bør begrænses (alligevel), så der vil være nok bæredygtigt biomasse til andre lande, der også måtte have behov for at importere, ligesom der er en betalingsbalance/nationale hensyn at tænke på. Men hvorfor så ikke støtte mig i, at importen kan og bør begrænses ved dels minimering af forbruget kun/primært til produktion af lavværdig varme, og dels alternativ anvendelse af pt dårligt energiudnyttede og istedet miljøbelastende lokale organiske restprodukter som halm, biogasrestfibre, spildevandsslam og div. andre forkommende kommunale og industrielle restprodukter??
Med et godt "rygstød" fra effektivt elproducerende centrale kraftvarmeværker i de større fjernvarmenet (og fortrinsvis varmepumper, solvarme, mv. i de mindre), kunne vi med større fornuft og opretholdt el-forsyningssikkerhed komme ud over stepperne med CO2-reduktionen og VE-andelen, - inkl. med en hurtig udfasning af den resterende fossile kraftvarme. De centrale kraftvarmeværker kunne køre i et omfang f.eks. svarende til fuldlast i ca. 50 % af årets (elprismæssigt dyreste) timer og herunder i kondensdrift og/eller overlast, når det kniber mest. - Også det sidste på billigt og næsten tabsfrit lagrede (tørre/tørrede) bio-brændsler.
Ja, afbrænding af træpiller udleder jo ikke CO2 overhovedet, kan slet ikke mærkes i atmosfæren.
Hvor dumme er vi?
@ Peder Stoholm
Jeg kan være åben for at diskutere den del, der er dansk produceret træ, men den importerede del er ganske simpelt noget svineri, der aldrig kan blive noget der ligner bæredygtigt eller CO2 neutralt.
@PS
Nej det må jo være meget bedre at brænde kul af, helst brunkul.
Når et hus skal bruge 17.100 kWh til opvarmning om året, så så kan det f. eks. ske med 17.100 kWh el i gammeldags el-varme. Det ved alle.
Det kan også stadig klares med ca. 17.100 deciliter olie. Men når en husejer indsætter en varmepumpe med en faktor 4 så kan den drives af 4.275 kWh el. Så tror de fleste (og desværre også mange "varmeeksperter") at differensen er en varmebesparelse. Det er det jo slet ikke. Husejeren bruger stadig 17.100 kWh, men har "bare" indrettet sig så han kan henter 12.825 kWh CO2 fri energi fra naturen. Det fremgår desværre ikke tydeligt nok i langt de fleste energidebatter. Og ved at fokusere på det kunne vi måske komme langt i den rigtige retning.
vh Mogens Bülow Tidl. formand for foreningen Sammensluttede Danske Energiforbrugere
CO2 neutral energiproduktion med biomasse
Inden vi jubler helt uhæmmet om den CO2 neutrale biomasse fremstillet af træ, må det vel huskes, at neutraliteten fremkommer ved genplantning af den forbrugte træmasse plus diverse fyrings-, transport- og bearbejdningsomkostninger.
Gad vide om direktørerne og bestyrelsesmedlemmerne i Avedøreværket, Amagerværkets Studstrupværkets, Herningværket mv. har styr på genplantningen i Danmark og i importlandene Baltikum, Rusland og USA. Jeg er ikke skovingeniør, men har på fornemmelsen at fælled og beskårne træer ikke sådan vupti kommer op igen i takt med afbrændingen.
Skovarealer er globalt set faldet i omegnen af 3% siden 1990, det er dog ikke træ til energiproduktion der skal have hele skylden, men det er tankevækkende og giver mislyde i jublen over træproduktionens CO2 neutralitet.
....er der en del, der har ondt i popoen over at folk fyrer i brændeovne.
@BM
"....er der en del, der har ondt i popoen over at folk fyrer i brændeovne."
Hvilket jo skyldes den lokale partikkelforurening og ikke CO2 udledningen. Som du udemærket ved er det ikke det samme. Ren trolling.
At politikerne har valgt af fritage træpiller er det afgørende problem. Der er jo ikke optimalt at kraftvarmeværker med træpiller producerer varme og måske el i perioder hvor prisen på vindmøllestrøm er billig eller negativ, blot fordi afgift på el og mangel på samme for træpiller gør det mere rentabelt.
Det burde gå den anden vej, at kraftvarmeværker producerer varme på overskudsstrøm, hvilket samfundsmæssigt må kunne gøres for en beskeden pris.
Sæt dog en afgift på træpiller og giv provenuet fra afgiften i tilskud til kraft varmeværker til investeringer der gør dem klar til at udnytte overskuds el.
Hvis jeg vil bruge el så er det mig selv der oven i prisen på el skal betale energiafgift og jeg kan se dens størrelse på min regning. Bruger jeg fjernvarme ligger afgifterne derimod på producenten så jeg kan ikke se deres størrelse. Mon ikke det er på tide at få ensrettet de to ting, ved helst at flytte afgifterne på fjernvarme over til forbrugerne, så vi kan forholde os til hvilken opvarmeningsform vi ønsker. Fjernvarme var en gang et spildprodukt fra el-produktion og var derfor (i fortiden) fornuftig. Men nu er flere og flere værker rene varmeproducenter. Alle fjernvarmeværker uden el-produktion og uden store varmepumper bør bygges om eller nedlægges og erstattes med lokale varmepumper. Det "rigtige" el-forbrug er fremtiden. Fordi el i dag kan produceres uden CO2 udslip
vh Mogens
Svar til skeptikerne herover vedr. anvendelse af skovaffald til bl.a. effektiv el-back-up -ydende kraftvarme:
1: For den enkelte/homogene skov findes der - netto kulstofindbindingsmæssigt i en meget langsigtet vurdering - optimale tidspunkter (aldre) for udtynding og fældning/genplantning. Hvis disse tidspunkter forpasses opnås - meget langsigtet - en reduceret kulstofindbinding.
2: De optimale tidspunkter rækker min viden ikke til nærmere at fastslå, men jeg vil mene, at det følgende er væsentligt: jordbundsforhold, træsort, (evt. ændret) klima, andel af fældet træ, der kan afsættes som gavntræ, og - med skovens alder voksende - risici for f.eks. barkbilleangreb, stormfældning og - voldsomt kulstoffrigivende og iskapperne sortsværtende – skovbrande (som også forurener og kan være livstruende og artsudslættende, men jeg skal holde mig til klimaet).
3: Produktion af gavntræ prioriteres, fordi det kan afsættes til væsentlig højere pris end træaffald til forbrænding. Gavntræ kan erstatte mere klimabelastende materialer som stål og cement, ligesom det indeholdte kulstof typisk fastholdes i yderligere en meget lang årrække. Både f.eks. barkbilleangreb, stormfældning og skovbrande kan drastisk reducere mulighederne for afsætning af gavntræ.
4: I mange store skovområder må det formodes, at de optimale tidspunkter for længst er forpasset og netto kulstofoptaget kan være gået i nær nul.
5: Hvis skove udtyndes og fældes for tidligt og der et tale om "rovdrift", kan det modvirkes med opstrammet lovgivning, kontrol og internationale aftaler, og hvis dette ikke er nok, kan der nedlægges forbud imod import fra det givne land/område. (Man opgiver jo heller ikke vindenergi, men strammer f.eks. i stedet reglerne, hvis det viser sig, at enkelte møller er fejlplacerede).
6: Træ fra skove er en mangeårig "afgrøde", hvorfor det er en fejl kun at vurdere kulstofindbindingen i den enkelte skov, der - et givent år - tyndes/fældes. Man skal i stedet vurdere kulstofindbindingen for et passende stort skovområde, - som f.eks. det sjællandske - og således huske kulstofoptaget på det - måske 30 gange større areal - der samme år lades urørt. (I skove der forud er plejet rettidigt kan man godt øge det samlede kulstofoptag et givent år, ved f.eks. at lade alle skovarbejderne holde fri, men derefter skal de på overarbejde for at undgå, at det samlede kulstofoptag bliver mindre end optimalt de følgende år. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen).
7: Når man således har fældet/udtyndet kulstofindbindingsmæssigt optimalt og afsat gavntræet til gode og længe kulstoffikserende formål, kan man vælge at lade skovaffaldet ligge og hurtigt rådne op (typisk efter indledende svampeangreb) eller at anvende træaffaldet til energiproduktion. Når bortset fra CO2-emission grundet transport mv. bliver CO2 emissionen den samme.
8: Dog må nedbrydningen "under åben himmel" forventes at medføre en væsentlig større emission af stærke klimagasser.
9: Hvis det samlet set skal være mere klima-neutralt og – i de bedste tilfælde – måske endda CO2-negativt, er der muligheder i retning af: a) udvidelse af skovarealet, b) udtynding/fornyelse af primært aldrende skove, der er ophørt med at være effektivt kulstofindbindende, c) fornyelse med valg af mere effektivt kulstofindbindende træsorter, og d) produktion af biokoks for (potentielt også jordforbedrende og da selvforstærkende) deponering af kulstof i landmændenes dyrkningslag. (Særskilt certificeret særlig bæredygtigt opnået træaffald kunne være en idé?).
Det er jo lidt kompliceret, når man således forsøger at få det hele med, skovekspert er jeg ikke, og så arbejder jeg endda på at reducere behovet for importeret træ (vha. af mere brændselsfleksibel forkoblet forgasning), så det kan sikkert forklares bedre. - F.eks. som Holger Skjerning i længere tid har gjort det.
PS 1: Storstilet anvendelse af skovaffald blot/primært til produktion af lavværdig varme, kan forsvares med de samme argumenter, men det ønsker jeg ikke, for nyttevirkningen er også vigtig, når der er tale om en begrænset ressource.
PS 2: Certificeret særlig bæredygtig (CO2 negativ) el (og retvarmen?) - kunne være en endnu bedre idé end blot certificering af brændslet?
Det var et kæmpe fremskridt for naturen, da man fandt kul og stoppede med at fælde træer til brændsel for 250 år siden.
Men i dag med 10 gange så mange mennesker, hver med mindst 10 gange så højt energiforbrug, er det åbenbart blevet en god idé at fælde træerne for at redde naturen...
Hvad er bedre end bæredygtig skovbrug?
Svar: slet ingen skovbrug. I hvert fald set fra dyr og planters perspektiv.
Det er hårdt for naturen at blive "udnyttet" til menneskers formål. Meget hårdere end f.eks. nukleare katastrofer (ref: Chernobyl).
Michale Schellenberger: How Humans Save Nature
Langt hen ad vejen, har man bibeholdt de fleste næringsstoffer i skovene, ved at lade mindre grene og kvas ligge. Nu laves alt til flis.
Så der skal gødes væsentligt mere, eller også får man ikke den vedtilvækst, som man har haft hidtil. Ligesom man også påvirker biodiversiteten.
Også denne medalje har 2 sider.
@ Gert Madsen
Træ indeholder meget lidt askedannende stoffer (vist typiske omkring 5 promille) og heraf kun en mindre andel næringsstoffer.
Det meste næringsstof findes i bark/grene/nåle/blade, hvoraf en god del forbliver i skoven og mere kan evt. efterlades.
Der er typisk rigeligt med næringsstoffer i skovbunden (vist typiske nok til flere hundrede år?).
Der kan om fornødent gødskes og herunder ved recirkulering af aske. (Et sådant behov er forventeligt, når noget dyrkes og fjernes.)
Al aktivitet og herunder VE og inkl. etablering, vedligeholdelse og skrotning af "vind og sol" medfører resourceforbrug og miljøbelastninger, som der evt. vil skulle kompenseres for.
Jeg er ikke ekspert, men mener at huske, at professor Claus Felby har skrevet noget lignende/beroligende i debatten her på Ing.dk. Du må om ønsket selv finde det frem, for jeg ved ikke, hvordan man (om muligt?) søger i debatindlæggene.
Lige præcis. Man har efterladt de mindre dele af træerne i skoven "altid", men jeg ser en helt anderledes bortskafning af de mindre dele, ikke med piller, men med flishugning.
Derfor får det betydning for hvordan skovene skal/kan drives.
Vi fælder skov, både naturskov og plantager, og erstatter det hele med golde monokulturer, hvor kun få træsorter grov.
Det er en katastrofe for biodiversiteten, og medfører en forarmelse af vores natur.
Det mest absurde ved denne ødelæggelse af naturen, er at det er unødvendigt.
Vi kan bare lade være, og opfører moderne atomkraftværker, som intet fylder, og hverken forurener, eller bruger naturen som resource.
@Michael Fos
Det forekommer mig, at vi har hørt det fra dig før.
Men du bliver nød til at acceptere at fakta er, at der bliver mere og mere skov i Danmark - og også mere og mere uberørt skov. Over 7500 ha er f.eks. udlagt til fredsskov.
De sidste 20 år er vedmassen i det danske skovareal vokset med 76 %
De sidste 20 år er vedmassen i det europæiske skovareal vokset med 28 %
De sidste 20 år er vedmassen i nordamerikas skovarealer vokset med 11 %
(Kilde: Københavns Universitet, Skov og Landskab)
Alene i Nordamerika er den årlige vedtilvækst mere end 10 gange større end hele Europas nuværende biomasseforbrug.
I 2020 forventes 96 % af alt træ anvendt til industriel produktion til byggeri, boliger osv. De resterende 4 % kan dække hele Europas forbrug af træpiller.
Der er så megen forvirring omkring opgørelsesmetodikker for biomasse. Så man af og til glemmer skovenes naturlige kulstofcyklus som altid kører hvad enten man bruger træet eller ej. Det vil sige at træet altid vil blive omsat og frigivet som CO2.
Biomasse er nok kun en overgangsløsning på måske 15-25 år, men det er en løsning vi kan gøre brug af stort set her og nu.
Din evige forvirrede snak om atomkraft ville kun have til resultat, at vi om 15-25 år endnu ikke havde et eneste atomkraftværk i drift. Og tilmed ville det være en dyrere og mere ufleksibel løsning.
Det fremgår af artiklen, at 94% af træpillerne er importeret fra hovedsageligt Baltikum, Rusland og USA.
Bliver der i disse lande etableret ny skov i takt med at der fældes skov, så der netto ikke tilføres mere CO2 til atmosfæren?
Hvis ikke - indgår DK's CO2-udledning så i disse landes CO2-regnskaber?
I modsat fald, er DK's CO2-regnskab da 'sminket'?
Ja.
Medmindre der svindles.
Enhver skovejer der ønsker at bevare værdien af din skov genplanter.
Kunne man ikke forestille sig, at en jordejer ønsker at fælde skov mhp. at frigøre jord til f.eks. landbrug?
@John
Skovlovgivningen er markant mere restriktiv i Baltikum end den f.eks. er i Danmark. Lovgivningen varierer lidt imellem landene, men generelt er der krav om at et skovet areal skal reetableres enten ved naturlig foryngelse eller plantning. Når du ønsker at skove et areal er der også krav til hvor store arealer du må skove og du SKAL have en hugsttilladelse på det konkrete areal.
Bestemt.
Det træ han fælder, hvor gør det mest gavn ?
Afbrænding på stedet eller til erstatning af fossil brændsel i for eks Danmark ?
Artiklen nedenfor er fra Skovforeningens egen hjemmeside.
https://www.skovforeningen.dk/nyhed/danmar...
Heraf fremgår:
Faktaboks
Lande som USA og Rusland er i henhold til FN’s rammekonvention om klimaændringer forpligtiget til at indberette deres drivhusgasudledninger fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug med samme detaljeringsniveau som Danmark. Men Rusland har indtil videre ikke ratificeret Parisaftalen og den 1. juni 2017 meddelte USA, at landet ville stoppe sin implementering af aftalen og melde sig helt ud af aftalen ved først kommende mulighed (4. november 2020). Disse to lande stod i 2016 for godt 16 % af de importerede træpiller.
*Usikkerhed om CO2-regnskab for lande uden for Parisaftalen
Mange af de lande Danmark importerer træ fra fører et helt tilsvarende klimaregnskab, så CO2-balancen er indregnet i eksportlandets klimaregnskab.
Metoden med at indregne træets CO2-udledning allerede ved fældningen sikrer, at alt fældet træ kommer med i regnskabet. ”Svindelproblemet” er, at ikke alle lande er forpligtet til at føre et klimaregnskab eller et klimaregnskab med lignende detaljeringsgrad. Sker import fra de lande, kan der opstå usikkerhed om CO2-aftrykket medregnes på globalt plan.
Kilde:
https://www.skovforeningen.dk/nyhed/danmar...
Skovforeningens hjemmeside