Forbrugervrede over IPAQ pda'er
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forbrugervrede over IPAQ pda'er

Støv bag skærmen der gør det svært at se, hvad der sker, højttalere der fra tid til anden holder op med at virke, programmer der pludselig holder op med at virke, batterier der på mystisk vis aflader uden at være i brug, dårlige forbindelser og baggrundsbelysning der ikke virker er kun nogle af de problemer som en gruppe personer er utilfredse med. De føler, at de løber panden mod en mur hos HP/Compaq i forsøget på at få dem til at anerkende problemerne med visse IPAQ modeller. Gruppen mener, at HP/Compaq ignorerer problemerne, og at de, mod bedre vidende, sælger defekte produkter.

Underskriftindsamlingen på Internettet starter med at erklære, at dem der elektronisk skriver sig på listen er utilfredse med de små håndholdte personlige digitale assistenter fra HP/Compaq, nemlig IPAQ modellerne 36xx, 37xx og 38xx.

Utilfredsheden kommer ikke fordi brugerne bare er kede af at de ikke købte et andet mærke, men angiveligt fordi der er en række fysiske fejl på produkterne, som gør at de ikke lever op til de løfter som salgsmaterialet stiller køberen i udsigt. Og på trods af at enkelte af klagepunkterne er blevet rettet af HP/Compaq, føler initiativtagerne bag underskriftindsamlingen, at HP/Compaq ikke er ærlige omkring problemerne med de nævnte IPAQ modeller, specielt fordi de fortsætter med at sælge de problemfyldte modeller.

To mulige løsninger

På underskriftindsamlingens hjemmeside står de fejl som gruppen indtil videre mener have identificeret i IPAQ pda'erne. Fejlene får gruppen til at mene, at HP/Compaq har solgt og stadig sælger defekte pda'er, på trods af at de er blevet gjort opmærksom på problemerne.

Gennem denne underskriftsindsamling håber gruppen bag, at få HP/Compaq til at gøre en af to ting. Enten at sætte et program i gang, der skal løse de hardwareproblemer som IPAQ modellerne angiveligt lider under. Alternativt bør HP/Compaq tilbyde alle, der har købt en af de problemfyldte modeller, at få pengene tilbage for såvel IPAQ som for eventuelt tilbehør, der er købt til samme. Dog under forudsætning af, at brugeren har gjort HP/Compaq opmærksom på problemet, og ad den vej har forsøgt at løse problemet.

Hjemmesiden mod IPAQ gik i luften d. 20 juli og på de tre første dage blev der samlet lidt over 400 elektroniske underskrifter sammen. Når gruppen føler, at nok har tilkendegivet deres utilfredshed med deres IPAQ, vil listen blive sendt til Carly Fiorina, CEO for HP/Compaq.

Det har ikke været muligt for Ingeniøren at få en kommentar fra det danske HP/Compaq.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten