menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Mange af os har sikkert kasseret den sidste rest af yoghurten, fordi vi ikke lige nåede at spise den. Tal viser, at op imod 17 procent af al yoghurt ender som madspild i EU. Tilsammen ikke mindre end 1,5 millioner tons. Og 80 procent af det på grund af overskredet holdbarhedsdato.
Men hvis yoghurten kunne holde sig syv dage længere, ville det reducere yoghurt-spildet med 30 procent, mener den danske virksomhed Chr. Hansen, der har verdens største bakteriebank og udvikler ingredienser til fødevarer. Det svarer til en nettobesparelse på 180 millioner euro og omkring 430.000 ton CO2.
Chr. Hansen har tilsluttet sig FN’s bæredygtighedsmål om at halvere madspildet hos detailhandlere og forbrugere og sat sig for at begrænse det globale madspild med yoghurt med to procent i 2020 ved hjælp af naturlige bakteriekulturer.
Nu er virksomheden gået sammen med en helt ny international fødevareevent – InnovateFood i Aarhus - for at få hjælp af studerende, der interesserer sig for madspild.
Chr. Hansen lancerede tilbage i 2013 produktet FreshQ, der er en sammensætning af alle de bakterier, der har en forlængende holdbarhedseffekt, så produkter tilsat mælkesyrebakterien holder sig en uge længere.
»Vi har et produkt, som vi ved, kan være med til at forlænge yoghurtens holdbarhed og begrænse madspild. Det bruges på nuværende tidspunkt primært som en garanti for, at produkterne holder sig friske inden for den eksisterende holdbarhed. Men produktet kan også bruges til at udvide holdbarheden med syv dage,« siger Annemarie Meisling, bæredygtighedsdirektør hos Chr. Hansen.
»Når mejerierne ikke udnytter de syv dage ekstra holdbarhed, er det ofte fordi de er usikre på, om forbrugerne vil have produkter med længere holdbarhed, selv om konserveringen sker med brug af naturlige bakterier,« siger hun.
Chr. Hansens yoghurt-målsætning med såkaldt bioprotection – naturlige konserveringsmidler, der bygger på gode bakterier - er et godt eksempel på de udfordringer som danske fødevarevirksomheder står over for, når de gerne vil producere fødevarer af høj kvalitet på en bæredygtig måde.
Udfordringen indgår nu blandt 12 virksomhedscases, som 60 studerende for lov til at arbejde med på InnnovateFood i Aarhus den 31. august og 1. september 2017.
Det vil ikke hjælpe at noget kan holde 3-7-14 dage længere, mm det også vises i holdbarhedsdatoen, for der er ufatteligt mange der ser på datoen og er den samme dag så smides varen ud, uden at undersøge om det reelt er for gammelt, hvilket det yderst sjældent er tilfældet hvis varen opbevares korrekt/ordentligt. Virkeligt mange er af den fejlagtige overbevisning at holdbarhedsdatoen = varen er nu dårlig/tilmed måske skadelig og det er absolut ikke tilfældet, men alene en af fejlene ved vores brug og smid væk kultur, for virksomhederne vil jo mega gerne have at vi køber nyt og helst før holdbarhedsdatoen er overskredet på det i køkkenet !
Det er fantastisk at holdbarheden kan forlænges ad naturlig vej, og med 7 dage måske mere, men at producenterne påstår at de er bekymrede for forbrugerenes reaktion ER HVAD DE SIGER, men jeg tænker at de i virkeligheden er langt mere fokuserede på at hvis f.eks mælk/yoghurt holder dobbelt så langt SÅ KAN VI SE DET PÅ BUNDLINIEN, altså vi sælger mindre og det vil vi ikke være med til, for vores aktionære KRÆVER HØJEST MULIGT UDBYTTE, (gad vide om ikke ordet udbytte kan spores langt tilbage i fortiden, med pirater og sørøvere som ofte var udsendt af landenes overhoveder til at stjæle andre landes rigdomme, og som overhovedet så fik som udbytte for at sende piraterne ud ?)
Ved korrekt opbevaring har jeg ofte kunnet have 1 liter mælk og bruge den over en periode på omkring tre uger (helt almindelig Arla letmælk), og det kødpålæg jeg køber bliver tidligst mindre lækkert små 10 dage EFTER holdbarhedsdatoen er overskredet, det gælder for alle fødevarene, men det er der vildt mange virksomheder/medier og offentlige styrelser der har OPDRAGET os til at være tæt på FARLIGT/usundt, et levn fra fortiden og dårlige eller ingen køleskabe og mindre viden om præservering plus en ekstremt fejlagtig ide om at alle klodens ressourcer var uendelige og penge penge penge !
Jeg hylder den lange holdbarhed den gode smag og at miljøet skånes mod menneskelig grådighed !
Dét tror jeg du har fuldstændig ret i.
»Når mejerierne ikke udnytter de syv dage ekstra holdbarhed, er det ofte fordi de er usikre på, om forbrugerne vil have produkter med længere holdbarhed, selv om konserveringen sker med brug af naturlige bakterier,«
Hvad fanden er det for noget vrøvl? Dåsemad kan holde sig i årevis, og jeg har ikke hørt om nogen der ikke vil bruge en dåse, fordi den er et år gammel.
Nej, sandheden er rigtigt nok at forbrugerne er hypnotiseret af 'holdbarhedsdatoen', som egentlig er den dato hvor fabrikanten garanterer at produktet er frisk og egnet som menneskeføde. Efter denne dato må forbrugeren bruge sin sunde fornuft (og lugtesans).
Og lad nu være med at fortælle at forbrugerne har noget imod 'gavnlige' bakteriekulturer som holdbarhedsforlænger. De fleste ved at yougurt og skyr og ymer og ost er dannet af bakterier. Og for nogen typer ost: mug, for at det ikke skal være løgn.
Næh, de fleste fabrikanter så helst at holdbarhedsdatoen blev kortere. Ærligt talt, hvem i alverden sætter sig ned og tænker på, hvordan man kan få sit salg til at gå ned?!?
Jag havde spekuleret noget på hvorfor min piskeföde, mälk, smör og youghurt er begyndt at holde så länge som de gör, jeg tänkte at der var noget skummelt involveret snarere end bakterier.
Youghurt ... OK .. den holder nästen indtil den mugner fordi den er sådan set "rådden" fra begyndelsen ... men, I Gamle Dage blev smör kedeligt efter bare en dag ude af köleskabet og piskeflöde var ret håblöst efter et par dage i åben tilstand. I dag holder piskeflöden mindst en uge. Jeg testede smörret, det tager 5 dage i stuetemperatur för det er "gammelt".
I dag lugter og smager jeg på tingene för det ryger ud eller i maden, der er jo en grund til at vi har saltsyre i maven så man kan lige så godt bruge det ;-)