Forbrug af resistensskabende antibiotika eksploderer

Det bredspektrede antibiotika tetracyklin fremmer resistente bakterier. Alligevel er forbruget steget med 54 procent på otte år.

Det danske forbrug af det bredspektrede antibiotika tetracyklin er fra 2005 til 2013 steget med 54 procent. Det er især børn og teenagere, som stifter bekendtskab med tetracyklin, som kan bruges til behandling af akne. Den største stigning på hele 84 procent finder man således i aldersgruppen 10-14 år. Det viser tal fra den årlige Danmap-rapport.

Tetracyklin, som i mange år har været det foretrukne antibiotika til behandling af svin, har ellers længe været kendt for at fremkalde resistens hos flere bakterier – blandt andet MRSA. Alligevel stiger forbruget, og det er ikke blot til mennesker, også smågrise bliver til stadighed behandlet med tetracyklin.

Læs også: Trods løfterne: Mennesker og svin får igen mere antibiotika

Mens børn og teenagere får tabletter til at lindre deres bumseplagede hud, får flokke af smågrise, der skal fravænnes die, tetracyklin i vand og foder for at undgå, at diarré smitter fra en gris til de andre. Selv om landbruget har lovet det modsatte, er det ifølge Danmap-rapporten netop de stoffer, der bruges i flokmedicinering, som er steget mest i brug.

Efterlyses: Fokus på forbrug

Ifølge Yvonne Agersø, der er seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet og medforfatter til Danmap-rapporten, er brugen af tetracyklin absolut skadelig i forhold til at undgå fortsat udvikling af resistente bakterier.

»Vi skal have fat i nogle tiltag, som gør, at vi undgår, at landmændene systematisk behandler alle dyrene. Det stigende forbrug gør absolut ikke noget godt for udbredelsen af blandt andet MRSA, som er resistent over for tetracyklin,« siger hun.

Læs også: Læger slår alarm over stigning i forbruget af de farligste antibiotika til svin

Samtidig skal de praktiserende læger også ind i kampen for at nedbringe forbruget, lyder det fra formanden Lægeforeningens Lægemiddeludvalg, Michael Dupont. Han mener, at stigningen i forbruget til behandling af akne blandt andet skyldes pres fra patienterne, som er blevet mere forfængelige.

»Set i forhold til hele problematikken omkring antibiotikaresistens er det død ufornuftigt at udskrive tetracyklin, men i forhold til den enkelte patient, som synes, at det er verdens største problem at være ramt af akne, virker det argument ikke,« siger han.

Ifølge Michael Dupont har de praktiserende læger fokus på problemet, men han efterlyser opbakning.

»Man kunne for eksempel overveje at lave en national kampagne rettet mod både læger og patienter med budskabet: ‘Stop nu!’ Eller sætte prisen op på tetracyklin,« foreslår han.

Kommentarer (17)

Citat: men i forhold til den enkelte patient, som synes, at det er verdens største problem at være ramt af akne, virker det argument ikke.

Så hvis man bare fremlægger sin "sygdom" som verdens største problem for en selv, så får man al det medicin man peger på. Come on. Tag lige ansvar læger. Eller forvent regler presset ned over hovedet på jer.

  • 9
  • 0

Jeg tror at det egentlige problem er at vi dagligt bliver bombet med memer (specialt udvalgte og nøje tilrettelagte nyheder), samt bedøvet med tv (reality) på en måde der gør at vi bliver ved med at tro at det nok skal gå, at det bliver bedre lige om lidt, at vores folkestyre gør det så godt de kan.

Mange magtfulde mennesker (Bill Gates bla.) ønsker jordens befolkning reduceret ganske alvorligt og en måde kunne jo være at forhindre indsats mod det der ødelægger liv (jeg ved godt at der er en overdreven tro på at eliten kun vil os godt - det er en ommer).

Så under dække af eksport økonomi, forholder man sig passivt til at befolkningen langsomt bliver reduceret.

  • 0
  • 9

Der er jo intet truende eller pinefuldt ved akne, så jeg kan ikke se hvorfor det er lovligt at udskrive kritisk medicin til en sådan sygdom. Man kunne udskrive et forbud mod chips og fritter måske?

I DK har vi jo endda gratis sundhedsvæsen, så lægen er vel ikke sælger og patienten køber? Er de SÅ bange for at patienten smutter?

  • 3
  • 1

  • 3
  • 0

Hvor i alverden ser du denne reduktion?

Jeg er ikke helt sikker på hvad du spørger om - lige nu stiger befolkningen jo, der er ingen reduktion, så jeg er lidt i tvivl om du spørger til mit indlæg, noget helt andet eller blot er emotionel (beklager men jeg møder ofte "intelligente kommentarer" frem for rationel dialog)?

Men et håbefuldt svar på dit spørgsmål
http://www.ted.com/talks/bill_gates_unplugged men her fortæller han selv om sit ønske om at sænke tilvæksten med 10-15%

Åhh måske det var en semantisk detalje, hæmning af tilvækst (senere reducering) - beklager...

  • 0
  • 2

Jeg er ikke helt sikker på hvad du spørger om - lige nu stiger befolkningen jo, der er ingen reduktion, så jeg er lidt i tvivl om du spørger til mit indlæg, noget helt andet eller blot er emotionel (beklager men jeg møder ofte "intelligente kommentarer" frem for rationel dialog)?

Du skriver: Så under dække af eksport økonomi, forholder man sig passivt til at befolkningen langsomt bliver reduceret.

Jeg ved ikke lige hvor du ser denne reduktion af befolkningen?

Bortset fra det, så vil en befolknings-reduktion løse en hel del problemer, både globalt og lokalt. Hverken MRSA eller Ebola batter noget i den sammenhæng, udbredt prævention kunne måske gøre en forskel?

Mvh. Peter

  • 3
  • 0

Overforbrug af resistens-skabende antibiotika er forurening med resistens, og det er et veletableret princip i Danmark, at forureneren betaler.

Derfor bør der indføres en mærkbar afgift på de resistens-skabende atibiotika, som skal gælde i alle sektorer - ikke mindst i landbruget, der jo er stor-forbruger. Indtægterne fra afgiften kan bruge på initiativer til reduktion af resistens, som fx forskning i smitteveje og kampagner om hvordan man undgår resistens.

  • 4
  • 1

@Rune Larsen

I landbruget har afgifter været et kendt længe.

I 1998 blev Vækstfremmerloven vedtaget hvor antibiotiske vækstfremmere tilsat foder blev afgiftsbelagt. Fik ingen praktisk betydning idet svineproducenterne frivilligt udfasede anvendelsen af antibiotiske vækstfremmere til slagtesvin samme år og til smågrise året efter.

Der anvendes økonomiske instrumenter som fx Gult Kort ordningen fra 2010 som straffer økonomisk dem der måtte overskride myndighederne fastlagte grænser for den ordinerede mængde.

Afgifter på antibiotika til dyr har eksisteret i mange år, se fx artikel i ing.dk fra 2012 http://ing.dk/artikel/differentieret-afgif...

Vi mangler vist bare at få humansektoren med

  • 1
  • 1

Ja det skrev jeg og så forsøgte jeg at rette min fejl, i senere indlæg.

                    Bortset fra det, så vil en befolknings-reduktion løse en hel del problemer, både globalt og lokalt.    

                    Hvilke problemer vil det løse, som vi ikke kan løse nu?  

For at nævne nogle få:
- CO2 udslip
- mangel på rent drikkevand
- råolie som slipper op før eller siden
- fødevare mangel
- luftforurening i storbyer
- osv.

Hvis færre mennesker skal dele de samme ressourcer bliver der en større bid til hver. Knaphed på ressourcer fører til konflikter. Kort sagt vil eksisterende problemer være lettere at løse med en lavere befolkningstæthed. Men religiøst stivsind arbejder den forkerte vej (jeg tænker specielt på tidligere pavers modstand mod prævention, men andre religioner kan nok også være med).

Mvh. Peter

  • 0
  • 1

Tak for link, Karsten.

De eksistrende afgifter er ikke mærkbare i en grad, så det kan betale sig, at undlade flokmedicinering, og er fuldstændigt ude af proportioner med de udgifter samfundet har pga. multi-resistens.

Afgiften bør som i dag ikke baseres på en procent-sats i forhold til salgsprisen på antibiotika, men have en fast komponent, som afspejler risikoen for øget resistens. Afgiften bør samlet set modsvare den udgift samfundet har med antibiotikat-fremkaldt multi-resistens. Og her snakker vi snart milliarder - et helt andet beløb end de få millioner, som der opkræves i antibiotikat-afgift i dag.

  • 3
  • 2

Allerede for 45 år siden da jeg studerede på tandlægehøjskolen i Århus, blev vi oplyst op ulemperne ved tetracyklin og at det helst skulle undgås. Man har været bekendt med resistensrisikoen i 50 år. det må også have været alm. viden i veterinæruddannelsen og sundhedsstyrelsen. Men landbruget er åbenbart en "hellig ko", siden misbruget mod bedrevidende har fundet sted i så mange år.

  • 4
  • 2

Jeg mener blot at man trods det, at man i mange år har kendt til ulemperne og risikoen ved tetracyklin, har anvendt det ukritisk og til tider uforsvarligt. Jeg undrer mig over at det har fået lov til at passere i så mange år.
Hvor mange der rent faktisk er døde rundt om i Europa gennem årene på grund af brugen, ved jeg ikke bortset fra de som er nævnt i forb. med MRSA-smitte fra svineproduktion.

  • 3
  • 1

Men landbruget er åbenbart en "hellig ko", siden misbruget mod bedrevidende har fundet sted i så mange år.

Nu er det ikke landbruget der har den største stigning. Blandt mennesker er det for at fjerne noget, der på ingen måde er farligt. Blandt grisene er det for at undgå, de dør af diarre. Så hvis vi virkelig vil gøre noget ved overforbrug, så skulle vi som mennesker gribe i egen barm og indrømme at vores eget stærkt stigende forbrug til noget ufarligt, var der vi skulle starte.

  • 1
  • 1

Ved gnidning af huden et par gange daglig med en vattot fugtet med 100%
2-propanol opnås en meget effektiv fjernelse af normale bumser.

Det mærkelige er, at 2-propanol anvendt uden på huden også kan fjerne spirende bumser, der fx kun ses som en svag rødmen. Antagelig må der være en "usynlig" kanel gennem huden ind til bumsen.

Alle de personer, der på min anbefaling (gennem over 50 år) har benyttet midlet mod bumser, har fundet dette effektivt. Det skal dog anføres, at jeg i mangel på forsøgspersoner aldrig har prøvet at anvende 100% 2-propanol til de virkeligt slemme "kop-arrede" bumse-tilfælde. – Men til alle andre tilfælde (også ret svære) synes 2-propanol på huden at virke bedre end indtag af Tetracyklin.

Selv om det for 50 år siden hed "isopropylalkohol", så er 2-propanol et helt andet kemikalium end alkohol (ethylalkohol), og 2-propanol er giftigt at drikke (langt giftigere end alkohol). Derfor er 'alkohol' i navnet yderst uheldigt !!! Det har intetsomhelst med drikke-alkohol at gøre.

2-Propanal er et meget billigt kemikalium (i samme prisklasse som industri-alkohol, men ofte billigere), hvorfor det fx tidligere fandt udstrakt anvendekse som fx karburatorsprit.
Matas forhandler 99% 2-propanol under det uheldige navn "isopropylalkohol" med op til 1000%'s avance, men selv med denne overpris bliver det et meget billigt hudmiddel.

Som kaburatorsprit kan "isopropylalkohol" købes for ned til ca. 20 kr/liter (Thansen, Biltema m.fl.), der tidligere var farvet, men nu vist fås ufarvet.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

PS. Hvorfor en del af texten er BOLD, ved jeg ikke, det er ikke med min gode vilje.

  • 1
  • 1

  • 1
  • 2