Forbrænding af affald bremser fossilfri varme i Aalborg
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forbrænding af affald bremser fossilfri varme i Aalborg

Det kulfyrede Nordjyllandsværk (på billedet) skal på sigt udfases i den aalborgensiske varmeforsyning. Men selv uden kullet bliver det svært at få fossilfri varme på grund af overskudsvarmen fra affaldsforbrænding.

Overskudsvarme fra affaldsforbrænding er en grundingrediens i store dele af den danske varmeforsyning. Men i Aalborg har de måttet sande, at affaldet også umuliggør fossilfri varmeproduktion.

Så længe der er olie-baseret plast i vores affald, vil forbrændingen af affaldet og dermed den efterfølgende varme af gode grunde være fossil. Det fortæller Lars Michael Odgaard, som er civilingeniør i Aalborg Kommune:

»Det har været overraskende, hvor meget den fossile del af affaldet fylder. Med den kan det blive svært at gøre varmeproduktionen fossilfri i nærmeste fremtid,« siger han.

Læs også: Bioprojekt ændrer kurs: Brændselseventyr blev til plastikeventyr

Han har som ansat i kommunen arbejdet på en strategi for, hvordan varmeproduktionen i Aalborg bedst omstilles fra den nuværende kulfyring på Nordjyllandsværket til mere grønne teknologier.

Men fordi det er svært at komme uden om overskudsvarmen fra affaldsforbrændingen ved Reno-Nord i Aalborg, viser strategiarbejdet, at den aalborgensiske varmeproduktion som minimum udleder omkring 60.000 ton CO2 årligt.

Læs også: Nordjylland og Fyn holder fast i kulkraftværkerne

CO2-udledninger ved forskellige varmescenarier i Aalborg Kommune (klik for at forstørre)
Sammensætningen af energikilder ved forskellige varmescenarier, Aalborg Kommune (klik for at forstørre)

Ingen strategier uden affald

I maj i år vedtog Aalborg Kommune alligevel ‘Strategi for fossilfri varmeproduktion’, der skal hjælpe kommunen med at nå sit mål om fossilfri varmeforsyning i 2050. En strategi, som blandt andet hviler på det i 2015 kommunalt nedsatte Råd for Grøn Energi.

Rådet har sammen med Aalborg Varme beskrevet otte fremtidsscenarier for, hvordan Aalborg skal få dækket sit varmeproduktionsbehov på omkring 2.000 GWh.

De skal udstikke retningslinjerne for kommunens grønne strategi, men i alle otte indgår affaldsforbrænding som en væsentlig energikilde og bidrager med mellem 70 og 80 procent af CO2-udledningerne i de mest grønne scenarier.

Læs også: Jyske fjernvarmekunder betaler regningen for afgiftsændringer

Så hvis kommunen vil undgå CO2-aftrykket fra skraldet, skal langt mere af dagrenovationens plast genanvendes eller være bionedbrydelig. Og det er nok utopisk at forestille sig, at det sker inden for en overskuelig årrække, mener Lars Michael Odgaard:

»Så det bliver nok svært at blive helt fossilfri,« siger civilingeniøren, som dog hellere ser overskudsvarmen fra Reno-Nord gøre gavn end blive sluppet ud i det blå.

Læs også: Biopanel: Stop med at brænde madresterne af - de er bedre værd

Kan ikke helt undgå træflis

Ud over overskudsvarme fra affaldsforbrænding skal en stor andel af varmeforsyningen i scenarierne dækkes af industriel overskudsvarme, hvor blandt andet Aalborg Portland ganske som i dag udgør en væsentlig aktør.

Men i flertallet af scenarierne indgår også fyring med træflis eller anden biomasse. Det til trods for, at Aalborg Kommune tidligere har erklæret et mål om at undgå træflis i udfasningen af kul.

Læs også: Aalborg Byråd vil have grøn fjernvarme uden træflis

Når varme fra en træflisfyret biomassekedel alligevel er til stede i flere af varmescenarierne, skyldes det ifølge Lars Michael Odgaard, at biomassen kan blive en billig og god løsning i en overgangsperiode:

»Der hersker stadig et ønske om at gøre sig fri af biomasse. Vi skal ikke bruge mere biomasse, end hvad der er til rådighed i kommunen,« fastholder han.

Læs også: Danske kraftværker i historisk ombygning fra kul til træpiller

Præcis hvordan fremtidens varmeforsyning i Aalborg kommer til at se ud, vil kommunen løbende træffe beslutning om i overensstemmelse den vedtagne strategi, og frem mod at Nordjyllandsværkets kulfyrede varme har optjent sin levetid i 2028.

För något mer än 20 år sedan noterade jag att en treaxlad dansk bil med tvåaxligt släp levererade sopor för förbränning i Högdalen. Mins att jag förundrades över att man körde så långt med endast två lastade sopcontainers i stället för att begagna ett tre- eller fyraxligt släp så att tre containers kunde medföras.
I Högdalen omvandlas sopor till värme och el för en del av Stockholms innevånare.

Tar danskarna numera hand om sina sopor i egen regi?

  • 3
  • 5

"Så hvis kommunen vil undgå CO2-aftrykket fra skraldet, skal langt mere af dagrenovationens plastik genanvendes eller være bionedbrydelig. "

Hvordan skulle det hjælpe? Der frigives vel den samme mængde CO2 ved nedbrydning, hvad enten det foregår ved forbrænding eller biologisk.

Det vil hjælpe, hvis mængden af plastic-affald reduceres (genanvend!) eller hvis plastic-affaldet er produceret af ikke-fossilt materiale

  • 9
  • 0