Forbrænding af affald bremser fossilfri varme i Aalborg
Overskudsvarme fra affaldsforbrænding er en grundingrediens i store dele af den danske varmeforsyning. Men i Aalborg har de måttet sande, at affaldet også umuliggør fossilfri varmeproduktion.
Så længe der er olie-baseret plast i vores affald, vil forbrændingen af affaldet og dermed den efterfølgende varme af gode grunde være fossil. Det fortæller Lars Michael Odgaard, som er civilingeniør i Aalborg Kommune:
»Det har været overraskende, hvor meget den fossile del af affaldet fylder. Med den kan det blive svært at gøre varmeproduktionen fossilfri i nærmeste fremtid,« siger han.
Han har som ansat i kommunen arbejdet på en strategi for, hvordan varmeproduktionen i Aalborg bedst omstilles fra den nuværende kulfyring på Nordjyllandsværket til mere grønne teknologier.
Men fordi det er svært at komme uden om overskudsvarmen fra affaldsforbrændingen ved Reno-Nord i Aalborg, viser strategiarbejdet, at den aalborgensiske varmeproduktion som minimum udleder omkring 60.000 ton CO2 årligt.
Ingen strategier uden affald
I maj i år vedtog Aalborg Kommune alligevel ‘Strategi for fossilfri varmeproduktion’, der skal hjælpe kommunen med at nå sit mål om fossilfri varmeforsyning i 2050. En strategi, som blandt andet hviler på det i 2015 kommunalt nedsatte Råd for Grøn Energi.
Rådet har sammen med Aalborg Varme beskrevet otte fremtidsscenarier for, hvordan Aalborg skal få dækket sit varmeproduktionsbehov på omkring 2.000 GWh.
De skal udstikke retningslinjerne for kommunens grønne strategi, men i alle otte indgår affaldsforbrænding som en væsentlig energikilde og bidrager med mellem 70 og 80 procent af CO2-udledningerne i de mest grønne scenarier.
Så hvis kommunen vil undgå CO2-aftrykket fra skraldet, skal langt mere af dagrenovationens plast genanvendes eller være bionedbrydelig. Og det er nok utopisk at forestille sig, at det sker inden for en overskuelig årrække, mener Lars Michael Odgaard:
»Så det bliver nok svært at blive helt fossilfri,« siger civilingeniøren, som dog hellere ser overskudsvarmen fra Reno-Nord gøre gavn end blive sluppet ud i det blå.
Kan ikke helt undgå træflis
Ud over overskudsvarme fra affaldsforbrænding skal en stor andel af varmeforsyningen i scenarierne dækkes af industriel overskudsvarme, hvor blandt andet Aalborg Portland ganske som i dag udgør en væsentlig aktør.
Men i flertallet af scenarierne indgår også fyring med træflis eller anden biomasse. Det til trods for, at Aalborg Kommune tidligere har erklæret et mål om at undgå træflis i udfasningen af kul.
Når varme fra en træflisfyret biomassekedel alligevel er til stede i flere af varmescenarierne, skyldes det ifølge Lars Michael Odgaard, at biomassen kan blive en billig og god løsning i en overgangsperiode:
»Der hersker stadig et ønske om at gøre sig fri af biomasse. Vi skal ikke bruge mere biomasse, end hvad der er til rådighed i kommunen,« fastholder han.
Præcis hvordan fremtidens varmeforsyning i Aalborg kommer til at se ud, vil kommunen løbende træffe beslutning om i overensstemmelse den vedtagne strategi, og frem mod at Nordjyllandsværkets kulfyrede varme har optjent sin levetid i 2028.
För något mer än 20 år sedan noterade jag att en treaxlad dansk bil med tvåaxligt släp levererade sopor för förbränning i Högdalen. Mins att jag förundrades över att man körde så långt med endast två lastade sopcontainers i stället för att begagna ett tre- eller fyraxligt släp så att tre containers kunde medföras.
I Högdalen omvandlas sopor till värme och el för en del av Stockholms innevånare.
Tar danskarna numera hand om sina sopor i egen regi?
"Så hvis kommunen vil undgå CO2-aftrykket fra skraldet, skal langt mere af dagrenovationens plastik genanvendes eller være bionedbrydelig. "
Hvordan skulle det hjælpe? Der frigives vel den samme mængde CO2 ved nedbrydning, hvad enten det foregår ved forbrænding eller biologisk.
Det vil hjælpe, hvis mængden af plastic-affald reduceres (genanvend!) eller hvis plastic-affaldet er produceret af ikke-fossilt materiale
Jeg tror det er der man gerne vil hen.
Hvis man fjerner efterspørgslen på brugt oliebaseret plastik, vil man øge motivationen for at producere ikke-fossilt plastik, eller genanvende på anden måde.
»Der hersker stadig et ønske om at gøre sig fri af biomasse. Vi skal ikke bruge mere biomasse, end hvad der er til rådighed i Kommunen,«
Findes der opgørelser over potentialet - og hvordan undgår man fyring med stamtræ der er smådelt?
Det er jo her årringene fortæller, hvor mange års vækst der skal kompenseres for gennem fremtidig (gerne afgrænset i tid) tilvækst - her altså inden for kommunens grænser.
Ja - Dansk Skovforening har de seneste tal.
Stamtræ bruges ikke til flis. Det er for værdifuldt. Der er jo heller ikke nogen der fyrer med 100kroner sedler i brændeovnen. ;-)
Hvis værekt kan klare sig alene på affald er det vel ikke så ringe.
Men er det rigtigt - jeg havde opfattelsen a,f at der skal et tilskud af fossiler til at få et affaldsværk til at fungere?
(Tidliger er det foralt: ".. at godt blandet affald er det bedste set fra affaldsværekts side".
- Det kunne betyde at jo mere sortering, der indføres, jo sværere bliver det at brænde resten effektivt?)
Det er da et fremskridt at affald afbrændes under kontrollerede former.
Hvis det vel at mærke foregår lokalt.
Tryllekunster med at være CO2 neutral ved at afbrænde afgiftfrit træ er da et langt større problem som der hurtigst muligt burde løses.
Atmosfæren er fuldstændig ligeglad med hvor CO2 kommer fra.
Så lad os nøjes med den CO2 udledning vi ikke kan standse. Affald bliver til gasser uanset hvad.
Forbrændingsanlæg kører normalt helt uden tilskud fra fossile hjælpebrændsler.
Ovnen skal dog startes op og lukkes ned med andre brændsler, da de ikke er lovligt at fyre med affald før ovnen er 850C varm. Ved meget lav brændværdi for affaldet i forhold til kedlens designværdi kan det i sjældne tilfælde være nødvendigt at støttefyre under drift for at holde de 850C. Til disse formål anvendes typisk olie, gas og/eller biomasse.
Mht. opblandning, så er det bedst for ovnen hvis der ikke er de store udsving i affaldets kvalitet. Det udjævner man normalt ved at blande affaldet godt før indfyring. Hvis man sorterer al affaldet på en ensartet måde, vil det jo egentlig blot mindske udsvingene, hvilket kan være en fordel. Men hvis man møjsommeligt sorterer pap, embalageplast, organisk og restaffald - og så putter det i hver sin ende af affaldsbunkeren - så skal det blandes godt sammen igen før indfyring.
Selvfølgelig kan man have høje ambitioner, men forbrænding af affald til energiproduktion indgår i et moderne samfund naturligt i den globalt bæredygtige udledning (2-3 tons pr. person) . Man skal fortsat søge optimale løsninger med henblik på indsats og effekt, men selv situationen nu, er ikke at betragte som et problem.
Med øget kildesortering hvor plast, papir, organisk affald frasorteres så er restfraktionen ikke brugbar til forbrænding, så er det netop det problem ARC umiddelbart står overfor når Københavns Kommune igangsætter sortering af affald for netop at frasortere de ting som kan brænde og som også kan genbruges.
@Niels Hansen - Jeg er lidt usikker på dit indlæg - er det en kritik af mit synspunkt eller tværtimod som jeg på en måde læser det?
Det er jo bare en konstatering af at affaldsforbrænding er snart et overstået kapitel, hvis man som københavn ikke vil brænde træ-,organisk-, papir- og plastaffald.
Igen undre det mig at vindkraft ikke indgår i overvejelserne. Det må da være en optimal løsning at bygge en vindmøllepark som kan levere varme når der er overskud af strøm. Derved sparer man brændsel og dermed CO2.
Og sammen med varmepumper som køler Limfjorden. Store varmepumper i Stockholm http://www.friotherm.com/webautor-data/41/...
Der er plast i affaldet - og det er utrolig naivt at tro, at vi kan undgå at brænde plast.
Plast findes i mange former, hvoraf en mindre del kan genanvendes til ny plast.
For at begrænse mængden af plast i affaldsforbrændingsanlæggene starter man indsamlingsordninger. Disse ordninger betyder brug af store mængder plast til opsamlingsbeholdere og brug af rigtig meget dieselolie til de biler, som skal hente affaldet ved husstandene.
I praksis bliver kun en lille del af den indsamlede plast bliver reelt genanvendt til ny plast, men da vi sender plasten til sortering i andre lande, vil vi kunne kalde hele mængden genanvendt - også selv om man i f.eks. Tyskland brænder store mængder plast - også den del af den dansk indsamlede, som ikke kan materiale genanvendes.
KAN skal her tolkes som økonomisk forsvarligt! Sortering af plast koster pr. ton som tommelfingerregel ca. 100 euro. Hvis man skal sortere flere gange, vil værdiforøgelsen ved denne sortering ikke kunne konkurrere med værdien som brændsel.
Og i Tyskland kaldes det energigenvinding og altså genanvendelse, når man brænder plast og andre affaldsfraktioner. Derfor bliver grænsen mellem materiale genanvendelse trukket, hvor omkostningerne ved udsortering til genanvendelse er større end værdien af den usorterede vare som brændsel.
I Danmark arbejder vi lige nu intenst med forsøg med brug af Shredderrest i affaldsforbrændingsanlæggene. Shredderrest indeholder ganske meget plast, som det ikke kan betale sig at sortere ud til genanvendelse.
Hvor er så lige sammenhængen?
Og kan man spørge sig selv, hvorfor man overhovedet taler om at blive fossilfri i forhold til at brænde plast.
Det er simpelthen for over-idealistisk.
Hvorfor skal vi udsortere plast fra husholdningerne, når vi reelt udleder mere CO2 ved indsamlingen, end vi redder ved genanvendelsen.
Vi skal i den forbindelse også huske, at den brændværdi, som vi tager ud af affaldet, skal erstattes af andre energikilder - energien skal vi jo have for at få den varme og el, som vi har brug for.
Og energiudnyttelsen i vores affaldsforbrændingsanlæg er større end i et industrielt anlæg, hvor man kun udnytter varmeenergien - og så er der i vores anlæg langt større krav til miljø og langt mere kontrol.
Så fornuften ved indsamling af plast til genanvendelse er pænt udtrykt meget begrænset.
Jeg ser dog gerne mere plast genanvendt, men så tag dog det egnede ind i pantsystemet - og lad resten blive i dagrenovationen!
Hvad koster det i energi at rengøre plasten bare nogenlunde før den lægges i husholdningernes beholdere, og hvor meget energi skal bruges før det indsamlede kan genanvendes.
Helt absurd bliver det, når vi må importere affald for at levere varme fra forbrændingsanlæggene.
Hvorfor det?
Alternativet er jo at affaldet skal deponeres.
Kunne du ikke komme med nogle dokumenterbare værdier, så vi selv kan vurdere "idiotiet".
En affaldssorterer
Affaldsplast skal selvfølgelige ikke sorteres i hånden. Det skal forgasses og kulbrinterne skal sorteres i ovnen og co2'en bruges sammen med metanisering se https://www.youtube.com/watch?v=h4reyvyzSIw
OG co2'en bliver i deponiet i stedet for at pumpe den op i Atmosfæren!