Forbløffede forskere: Rosetta har fundet molekylær ilt på kometen 67P

»Det er den mest overraskende opdagelse, vi har gjort i forbindelse med kometen 67P.«

Sådan siger Kathrin Altwegg, leder af Center for Space and Habitability ved Universität Bern i Schweiz, om fundet af ilt på molekylær form (O2) i komaen fra kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko.

I en artikel i Nature beskriver Kathrin Altwegg og Andre Bieler fra University of Michigan, hvordan opdagelsen er foretaget med ROSINA-DMFS-massespektrometeret på Rosetta, der siden august 2014 har været i kredsløb om kometen.

Læs også: Nu kredser rumsonden Rosetta om kometen 67P

Forskernes første reaktion på måleresultaterne var: 'Er der tale om en fejl?'

»Det burde slet ikke være der,« siger Andre Bieler.

Længerevarende observationer fra september 2014 til marts 2015 udelukkede eventuelle fejlkilder og viste, at O2 ikke kun var til stede på overfladen af kometen, men også fandtes i dens indre.

Det førte til spørgsmålet: 'Hvordan er det muligt?'

Sagen er nemlig den, at O2 er meget reaktivt og gerne går i forbindelse med brint og danner vand (H2O).

Komaen omkring kometer består for 95 procents vedkommende af en blanding af H2O, CO2 og CO. Selv om O2 er fundet på isdækkede måner ved Jupiter og Saturn, har det aldrig nogensinde før været detekteret ved kometer.

Læs også: Forskere løser gåden om de sjældne iltmolekyler i universet

Målinger viste, at antallet af O2-molekyler i komaen er mellem 1 og 10 procent af antallet af H2O-molekyler. Det er kun muligt, hvis O2 var til stede ved solsystemets dannelse.

De nuværende modeller for solsystemets dannelse kan dog ikke forklare, hvordan O2 er blevet en bestanddel af kometens kerne. En forklaring kan være, at O2 er fanget i små tomrum i de støvkorn, som kometen er opbygget af. De mindre hydrogenatomer har kunnet diffundere ud, så det tilbageblevne O2 har kunnet eksistere uden at gå i kemisk reaktion med brint.

Denne teori forudsætter dog, at de isholdige støvkorn ikke har været udsat for større forandringer i den proces, hvor de har samlet sig til kometen. Der må altså ikke have været nogen større opvarmning i den proces, som må have foregået relativt stille og roligt.

Altwegg og Bieler nævner i deres artikel, at denne teori har været meget omdiskuteret, men at den inden for seneste par år igen er blevet bragt på bane.

Emner : Kometer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da jeg skrev denne artikel, valgte jeg at skrive oxygen hele vejen i stedet for ilt, for nu har skoleeleverne gennem mange år lært at bruge hydrogen og oxygen frem for Ørsteds opfindelser brint og ilt. Det fremgår også af læringsmålene for fysik og kemi for 7.-9. klasse. Mine egne børn lærte det for 10-15 år siden.

Men redaktionssekretæren syntes, det skulle hedder ilt. Det er jo ikke forkert, men håbløst gammeldags, fortalte jeg ham. Men sådan blev det.

Men hvad synes du? Vi laver en afstemning. Skal vi som hovedregel skrive hydrogen, oxygen, nitrogen osv.- så giv en tommelfinger op til denne kommentar. Skal vi holde os til Ørsteds betegnelser, så giv en tommelfinger ned.

Jeg er spændt på resultatet.

  • 45
  • 14

... men skriv da gerne ilt i en paratens efter oxygen i den indledende tekst, så ikke-naturvidenskabeligt uddannede læsere over 50 år også kan følge med - og lære at ilt altså hedder oxygen: "Der er fundet oxygen (ilt) på en komet".

Det gør det også virkelig meget nemmere at huske de kemiske betegnelser. Oxygen forkortes "O", Hydrogen "H" osv. Og det gør det i hele verden. En meter er en meter og forkortes "m" på alle sprog - nemt at gå til i en globaliseret verden.

Jeg tror din redaktionssekretær er stemt ned med overvældende flertal.

Ørsted var en fremragende fysiker, men han lå under for sin tids nationalromantisme.

Bortset fra det, er fundet da enormt interessant!

  • 4
  • 4

Men jeg vil nu alligevel - efter lidt eftertænksomhed - komme redaktionssekretæren lidt til undsætning. Encyklopædien skriver:

oxygen, grundstof nr. 8, placeret i det periodiske systems 16. gruppe; atomtegn O. Oxygen findes i den atmosfæriske luft som ilt, hvis molekyler indeholder to oxygenatomer, O2, og udgør ca. 21%. ... I atmosfæren findes også små og variable mængder af ozon, hvis molekyler, O3, indeholder tre oxygenatomer.

Altså grundstoffet/atomet hedder 'oxygen' - 'O', mens molekylet O2 kan kaldes 'ilt', og O3 hedder 'ozon'.

Det er dog lidt i modstrid med samme værks opslag om 'ilt':

ilt, (dannet 1814 af H.C. Ørsted efter ild), dansk navn for grundstoffet oxygen. Navnet benyttes om det frie grundstof; i forbindelser kaldes det oxygen.

Men selv om redaktionsseketærens holdning kan forsvares, mener jeg stadig at vi - specielt på et teknisk site - grundlæggende skal bruge formen 'oxygen', og så forklare de forskellige andre former af sprogbrug for lægmænd.

  • 5
  • 0

Det er måske en fordel for forskere, fagfolk og specialister i alle afskygninger, hvis danskerne kun brugte internationale fagtermer (og deres forkortelser) for grundstoffer og de mange forbindelser, som grundstoffer indgår i.

Hvad nu, hvis vi også afskaffede f.eks. det danske ord jern for det 26. grundstof?

I givet fald - hvad skal vi så omdøbe "Jernalderen" til?

Vil det så i det hele taget være det danske sprog mere, hvis Ingeniøren erstatter alle de almindeligt kendte navne på grundstoffer med de internationale naturvidenskabelige fagtermer?

Fælles internationale fagtermer er helt sikkert praktiske i det fælles sprog, som forskere, fagfolk og specialister naturligvis bruger i samarbejde med kolleger internationalt.

Men er de også praktiske for danskerne i almindelighed? Vil de så kunne læse Ingeniørens artikler? Det er spørgsmålet!

I øvrigt kan man på Wikipedia læse om ilt:

"Ilt (i forbindelser kaldet oxygen) er det 8. grundstof i det periodiske system og står i 6. hovedgruppe, samt betegnes med det kemiske symbol O. Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette ikke-metal som en gennemsigtig gas. Det optræder som regel som almindelige iltmolekyler med to oxygenatomer (O2), men også, i mindre omfang, som ozon med tre oxygenatomer (O3), samt som O4 og O8".

Jeg hæfter mig ved Wikipedias formulering, at ilt "i forbindelser kaldes oxygen" og at det som regel "optræder som almindelige iltmolekyler med 2 oxygenatomer (O2)".

Hvis man skulle følge opfordringen til konsekvent ændre navnet på det 8. grundstof fra ilt til oxygen, så skulle der vel retteligen stå: "optræder som almindelige "oxygenmolekyler" med 2 oxygenatomer (O2)".

Umiddelbart vil jeg dog, på det danske sprogs vegne, vurdere, at redaktionssekretæren med urette er blevet stemt ned med urette.

  • 4
  • 2

Umiddelbart vil jeg dog, på det danske sprogs vegne, vurdere, at redaktionssekretæren med urette er blevet stemt ned med urette.

Lidt dobbelt op. ;-)

Men til brug af internationale betegnelse var Jens Ramskovs begrundelse, at skoleelever i flere år har lært at bruge disse betegnelser. Men rigtigt hvad med alle de andre grundstoffer; jern, kvælstof, sølv, guld osv. Er de også en del af læringsmålene?

  • 2
  • 0

Allerede er oxygenbundet kan der fint være overskud. Alternativt hvis det er meget små mængder kan den lave temperatur holde det fra at reagere.

  • 0
  • 0

Forskellen på 'jern' og 'ilt' er, at 'jern' er et tussegammelt ord, som kan genfindes i masser af andre indo-europæiske sprog.

'Ilt er et kunstord, der blev konstrueret for 200 år siden i en nationalistisk periode.

Men nej, vi kan naturligvis ikke udrydde 'ilt' - den kamp er tabt. Men måske skal vi bare være lidt pragmatiske samtidig med, at vi er præcise her på sitet.

Jeg vil nu stadig kæmpe for at udbrede de internationale betegnelser for grundstofferne.

  • 0
  • 0

Jeg er enig med Rolf Andersen - internationale betegnelser. Der er talrige eksempler på fordanskninger og lignende som blev indført fordi "andet var for svært". Nogle husker måske dengang folkeskolen bragte et nyt fag på skemaet "matematik" i fortsættelse / tillæg til "regning" som startede i første klasse. Og så var der jo også pigeregning - uha.

Men, ovenfor fik vi historien fra Danmarks guldalder om ilt og brint. Hvad er mon historien bag ændringer til oxygen og hydrogen - var det bare modebetegnelser som "fremskridtsvenlige" skolefolk fandt frem ? Jeg erindrer, svagt, andre analoge ændringer på samme tid ....

  • 1
  • 2

Hvad nu, hvis vi også afskaffede f.eks. det danske ord jern for det 26. grundstof?

I givet fald - hvad skal vi så omdøbe "Jernalderen" til?

Nu er der jo tale om hvad det tekniske nyhedsmedie/fagblad, "Ingeniøren" skal benytte i sine artikler, ikke hvad 'man/vi' benytter i daglig tale/skriv. - Du er vel også klar over, at når ing.dk skriver "Oxygen" i en artikel, så betyder det stadig og også "Ilt", ikke Vagn?

Jeg er sikker på ing.dk nok skal finde ud af, at benævne jernalderen korrekt. ;-)

  • 1
  • 0

Ordbog over det Danske Sprog:

Oxygen, en. (fra fr. oxygène, egl. “syredannende”, af gr. oxýs, sur og -genēs, se Hydrogen S; indført som officiel fagbetegnelse 1955; kem.) ilt. FynsTidende.21/9 1955.5.sp.3. Der åbnes nu for oxygentilførslen, således at oxygenen under ret højt tryk strømmer gennem (osv.). IngBygn.1957.195.sp.2.

  • 0
  • 0

Da jeg studerede på DTH var der en pågående diskussion om disse nymodens 'elektronhjerner' skulle kaldes 'datamater' eller 'computere' på dansk. Tilsvarende 'hårdpladelager' mod 'hard disk'.

Jeg er glad for, at det blev 'computer' og 'harddisk', der vandt på dansk, og efterhånden med dansk grammatik: 'en computer', 'computeren' og sammentrækningen af 'hard' og 'disk'.

  • 0
  • 0
John Johansen: - Du er vel også klar over, at når ing.dk skriver "Oxygen" i en artikel, så betyder det stadig og også "Ilt", ikke Vagn?

Hvis jeg bare læste ordet ”oxygen” i en artikel, så ville jeg uden at tjekke betydningen stole på, at det betyder ”ilt”. Men skulle jeg gengive det læste i en artikel, ville jeg ikke turde bruge det uden at have slået op, at jeg huskede rigtigt. At det er et mere videnskabeligt ord for ”ilt”.

Hvis jeg, der gennem et langt liv som journalist har skrevet mange artikler om en bred vifte af tekniske emner, ikke er helt familiær med ”oxygen”, så gælder det måske også for danskerne i bred forstand.

Hvis målet derfor, ud over den primære målgruppe for ing.dk, også er at informere alle danskere for at øge interessen for teknik og naturvidenskab, så vil en strikt brug af fagtermer, hvor gængse ord som f.eks. ”ilt” afskaffes, nok få en del af ing.dk’s læsere til at falde fra.

Men hvis det ikke betyder noget for ingeniørernes medlemsblad at kommunikere til befolkningen, hvad der sker på det tekniske og naturvidenskabelige område, så giver det mening kun at bruge de helt præcise fagtermer.

Vil man derimod gerne anskueliggøre for folk, som ikke er ingeniører, hvad ingeniører arbejder med og finder interessant, så er de næppe klogt af redaktionen at erstatte f.eks. ”ilt” med ”oxygen”.

Jeg mindes endnu ikke at have set aviser bruge overskriften ”DRAMATISK OXYGENSVIND I LIMFJORDEN”.

Men vil Ingeniørens skribenter gerne den vej, så kan de jo bare skrive ”ilt (oxygen)” i deres artikler. Det burde kunne tilfredsstille alle. 

  • 2
  • 2

"oxygensvindet i Lillebælt"

Du kom mig i forkøbet. Men er gennemstrømningen i Lillebælt ikke alt for kraftig til, at der kan opstå oxygensvind dér? :-)

  • 0
  • 0

Der er jo ikke engang enighed internationalt om hvad grundstofferne skal hedde. På engelsk (der jo som bekendt er det internationale hovedsprog) hedder natrium "sodium" og wolfram "tungsten".

Skal vi så også afskaffe betegnelserne natrium og wolfram?

  • 0
  • 0

Egentlig en underlig debat her, på ing.dk, hvor journalister ofte nok bliver banket oveni hovedet for ikke at benytte SI-enheder i artiklerne.

Når det, som her, kommer til benævnelsen af grundstoffer ville det, efter min mening, være mest naturligt/logisk om ing.dk benyttede sig, af de navne der anvendes i det periodiske system. - Mon dog ikke man så, er nogenlunde globalt på sikker grund?!

Der ér jo inter galt i, at skrive begge betegnelser, hvor der er mere end én, på dansk. - F.eks. kunne man forudse problemer med Aurum/Guld, Plumbum/Bly m.fl. Men, mon ikke langt de fleste er med, når det f.eks. drejer sig om Carbon (Carbonium)/kulstof? :-)

  • 1
  • 0

Jeg ser bare gerne, man vælger en linie (linje), og holder sig til den, så man undgår følgende:

"De mindre hydrogenatomer har kunnet diffundere ud, så det tilbageblevne O2 har kunnet eksistere uden at gå i kemisk reaktion med brint."

Personligt har jeg ingen problemer med, at man skriver artikler med videnskabeligt indhold på trivial dansk her på ing.dk. Hver enkelt artikel er jo ikke målrettet en specifik faggruppe.

Dansk er en sjov størrelse. Kultveilte er på vej ud, men kulilte ser ud til at blive.

PS. Hvorfor hedder H2O dihydrogenmonoxid, mens H2O2 hedder hydrogenperoxid?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten