Forårssol og koldt vand skævvrider Inderhavnsbroen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forårssol og koldt vand skævvrider Inderhavnsbroen

Visualisering af Inderhavnsbroens endelige udformning.

Mens vi andre har nydt forårssolens komme, har de første varme dage givet ingeniørerne på byggeriet af den nye skydebro over Københavns Inderhavn sved på panden af mere end én grund.

Kombinationen af kolde nætter, koldt havvand og varme dage fik nemlig Inderhavnsbroens to skydefag af stål til at vride sig.

»Når solen begynder at skinne, bliver skydefagenes overflade meget varmere end undersiden, og så krummer broen. Det er der egentlig taget højde for i projekteringen. Men hvis der er en skæv opvarmning, så kommer der en uventet vridning, der betyder, at broen ikke kan lukke,« forklarer civilingeniør Erik H. Sørensen, der er byg­herrerådgiver i Københavns Kommune.

Artiklen fortsætter under grafikken

Rigler holder fagene på plads

I lukket tilstand er der seks-otte centimeter mellem de to skydefag. For at sikre, at skydefagene ikke forskyder sig i forhold til hinanden, når der eksempelvis er en stor gruppe på vej fra den ene side, mens der ikke er nogen på det andet skydefag, er der i spidsen af hvert skydefag monteret en rigel. Riglerne skal ramme ind i huller på det modstående fag.

Riglerne kan overføre lodrette kræfter og tværkræfter – og dermed sikre, at fagene ikke forskyder sig vandret eller lodret i forhold til hinanden. Men når fagene vrider sig for meget, kan riglerne ikke ramme hullerne på det andet fag. Og så kan broen ikke lukkes.

»Skydefagene er syv meter brede i spidsen, og hvis den ene side dykker mere end den anden, så har riglen svært ved at komme ind i hullet, fordi bevægelsen er større end det, som hullet tillader. Når vi forsøgte at køre fagene sammen, gik riglen på kraven omkring hullet i stedet for at glide ind i det,« forklarer Erik H. Sørensen.

Broens bevægelige stålfag kører på skinner, der er monteret på undersiden af brofaget, samt på indersiden af hvert af yderfagenes betondragere. Forrest understøttes hvert stålfag af et centralt placeret fronthjul, kernen i det såkaldte bogie-system, monteret på understøtningerne ved gennemsejlingen.

Skydefagene blev monteret i august 2015. Hurtigt viste det sig imidlertid, at der var problemer med wire-systemet, der trækker fagene frem og tilbage. Wirerne stødte simpelthen på konstruktionen. Problemet var dog til at overse.

Det var en værre bet, at bogiesystemet måtte udskiftes, da det viste sig, at være underdimensioneret. Bogiesystemet blev redesignet, bygget op fra bunden, og i marts blev det nye forstærkede system monteret på skydefagene.

Kiler stoppede upræcist

Herefter gik entreprenøren i gang med at teste lukke­mekanismen. Hurtigt viste det sig, at en anden af forventningerne heller ikke holdt vand. Skydefagene stoppede ikke så præcist, som ingeniørerne havde forestillet sig.

»Oprindeligt var broen designet med faste kiler på betonfaget og skydefaget. Man havde regnet med, at kilerne var tilstrækkeligt til præcist at definere, hvor det faste stop var.«

Men stoppestedet viste sig at variere med 10-15 mm.

»Det afhang af, om det var om morgenen, om eftermiddagen eller om aftenen. Hverken vi eller vores rådgivere har nogen god forklaring på det i øjeblikket,« forklarer Erik H. Sørensen.

Variationen var stor nok til at få de kamformede stålplader – kaldet fingerfuger – der dækker gabet mellem de to skydefag, til at støde sammen. Andre gange nåede de ikke tilstrækkeligt sammen. Desuden kunne de ‘låsepinde’, der fungerer som ekstra sikkerhed for, at skydefagene ikke bare kan glide tilbage, ikke ramme ind i de tilsigtede huller hver gang.

Løsningen bliver at montere et fast stop og udskifte nogle af de faste kiler på betondækket med hydrauliske kiler.

»Nu skal skydefagene køre op til de faste stop. Modstanden registreres elektronisk på de store tromler, som wirerne kører på. Så hakker bremserne i og holder broen. Derefter kører man kilerne ind under hydraulisk tryk, så får man overført en del af egenvægten og en del af den bevægelige last til kilerne,« forklarer Erik H. Sørensen.

Den problematiske sol

Da sommersolen i begyndelsen af maj bragede ned over byen, lokkede den sværme af havnebadere frem, men desværre også et enkelt nyt problem for brobyggerne:

»Da vi får det kraftige solskin i kombination med kølige nætter og lav vandtemperatur, viser der sig et nyt problem. Broen er kold om morgenen, men så bliver den altså meget varm i løbet af dagen. Og så viser problemet med riglerne sig,« siger Erik H. Sørensen.

Løsningen på problemet med riglerne, der ikke rammer ind i hullerne, er i første omgang at spidse riglerne.

Desuden overvejer rådgiverne ifølge Erik H. Sørensen, om kraven omkring hullerne skal udvides, så den lettere kan ‘fange’ spidsen af riglerne. Eventuelt skal der også monteres ruller ud for hullerne, der kan guide spidsen af riglerne ind.

»Det er ikke sikkert, at det bliver nødvendigt, men vi har jo ikke set alle temperaturvariationer endnu,« siger Erik H. Sørensen.

Hvornår Inderhavnsbroens sidste problemer bliver løst er ligesom spørgsmålene om, hvem der skal betale for fejl og forsinkelser, stadig uafklarede.

Efter kommunens opfattelse skyldes de tekniske udfordringer sandsynligvis projekteringsfejl, men Cowi, hvis britiske datterselskab Flint & Neill har projekteret broen, har indtil nu kun sagt, at selskabet for nuværende fokuserer på at få broen gjort færdig. Ifølge den seneste tidsplan fra entreprenøren Valmont SM vil kommunen kunne overtage broen i midten af juni.

...at der er massevis af gode og vellykkede projekter rundt omkring i samfundet.

Jeg ser måske bare ikke så meget til dem i medierne - der er jo ikke noget at brokke sig over, når det går godt.

Men af og til bliver oplevelsen af dårlige sager så overvældende, at jeg savner nogle solstrålehistorier.

  • 12
  • 1