Forår for Bilgrav-Nielsen og energien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forår for Bilgrav-Nielsen og energien

Foråret 1990 bliver et skæbneforår for energiminister Jens Bilgrav- Nielsen. Han skal med sin Brundtland-handlingsplan, Energi 2000, vise sin berettigelse som energiminister.

Det skal Bilgrav-Nielsen gøre i en situation, hvor en række elværkspolitikere gerne vil slukke lyset på ministerens kontor og en række fjernvarmefolk gerne vil lukke for det varme vand.

Privat fyrer ministeren med naturgas der vil han ikke blive ramt.

Elværkerne, den tunge elværksindustri og fagforeningen Dansk Metal oplever en minister, der ikke har forstået noget som helst. Han har ikke forstået, at de store kulfyrede kraftværker skal være de trækheste, der skal forsyne Danmark med strøm mange år frem i tiden. Han har ikke forstået, at kul er der nok af, og han har ikke forstået, at verden skriger på kraftværksteknologi og at Danmark kan levere en del gode varer på netop det felt.

Formanden for Danske Elværkers Forening, Jacob L. Hansen (S), siger det lige ud: Jens Bilgrav-Nielsen er ikke vores minister.

RADIKALE GRÆSRØDDER Også inden for regeringen møder ministeren modstad. Tidligere energiminister Svend Erik Hovmand og partiet Venstre går bl. a. kraftigt imod at tvangstilslutte villakunder til naturgasnettet en tanke som ikke ligger Jens Også inden for regeringen møder ministeren modstad. Tidligere energiminister Svend Erik Hovmand og partiet Venstre går bl. a. kraftigt imod at tvangstilslutte villakunder til naturgasnettet en tanke som ikke ligger Jens Bilgrav-Nielsen fjernt. Villakunderne vil kunne forbedre økonomien i naturgasprojektet med en god håndfuld milliarder kroner.

Mens energiministeren har modstandere på den storpolitiske scene, så er Jens Bilgrav-Nielsen efter sigende den eneste radikale minister, som radikale græsrødder aldrig har problemer med at forsvare. Ingen har kunnet pege på et skisma mellem Det radikale Venstres energipolitik før og efter det lille midterparti indtrådte i Schlüter-regeringen i juni 1988.

FRA SINDIG START TIL SVENDEPRØVE Efter en sindig ministerstart med bemærkelsesværdig lav profil har den 53-årige Jens Bilgrav-Nielsen slået sit navn fast. Han taler varmt for miljø, han indvier decentrale kraftvarmeværker, han forsvarer de Efter en sindig ministerstart med bemærkelsesværdig lav profil har den 53-årige Jens Bilgrav-Nielsen slået sit navn fast. Han taler varmt for miljø, han indvier decentrale kraftvarmeværker, han forsvarer de vedvarende energikilder, han siger 'stop' for nye kulfyrede anlæg, og han ønsker at styrke det danske naturgasprojekt.

I det virkefelt har han politiske venner og har opnået politiske resultater. De vil dog være for småting at regne i forhold til, hvad der skal ske i det forår, der tyvstartede for flere måneder siden. Jens Bilgrav-Nielsen står over for sin energipolitiske svendeprøve: # Energipolitikken skal gøres Brundtland-rigtig. 'Energi 2000' udkommer den 1. april og vil markere et skift i dansk energipolitik. Danmark ligger på verdensplan på en blamerende 6. plads, hvad angår udslip af kultveilte pr. indbyggere. Tvivlen om drivhuseffekten kommer miljøet til gode: Vi skal nedbringe CO2-tallet.

Økonomien i naturgasprojektet skal styrkes. Det skal ske uden tvang over for villakunder, men bl. a. ved at kulfyrede fjernvarmeværker skifter til naturgas.

Systemet med energiafgifter har vist tegn på svaghed. Energiafgifterne skal måske laves om til miljøafgifter.

VESTJYDEN Jens Bilgrav-Nielsen er vestjyde. Han er født i det sene forår 1936 i landsbyen Ølstrup ved Ringkøbing. Han voksede op i et politisk interesseret og økonomisk fattigt husmandshjem. Den vestjyske opvækst har sat sig sine spor. Jens Jens Bilgrav-Nielsen er vestjyde. Han er født i det sene forår 1936 i landsbyen Ølstrup ved Ringkøbing. Han voksede op i et politisk interesseret og økonomisk fattigt husmandshjem. Den vestjyske opvækst har sat sig sine spor. Jens Bilgrav-Nielsen ser folk an og plaprer ikke bare løs. Han er nøjsom, nogle vil sige nærig. Han er grundig, saglig og sætter ikke sig selv højere end 'sagen'.

Han kan også være stædig og stejl.

I en alder af 11 år kom den senere minister med en madkasse under armen ud at tjene på en gård. Skolen passede han hver 2. dag. Det politiske engagement (indsats giver indflydelse.) startede på Rødding Højskole. Som 20-årig blev han grebet af den interesse for samfundsforhold, der har været en drivkraft i hans arbejde lige siden.

Vejen gik videre over Den frie Lærerskole i Ollerup på Sydfyn og lærerkursus på Askov Højskole. Med en lærereksamen i hånden blev han først efterskolelærer i Glamsbjerg og senere højskolelærer i Uldum. Det blev dog ikke nogen succes. Bilgrav-Nielsen ragede uklar med forstanderen.

FOLKETING OG FAMILIE Få måneder efter afskeden med Uldum Højskole i 1966 blev Jens Bilgrav- Nielsen med tre stemmers overvægt valgt ind i Folketinget for Det radikale Venstre. Han har bortset fra perioden 1977-79, hvor han blev tilknyttet Brandbjerg Få måneder efter afskeden med Uldum Højskole i 1966 blev Jens Bilgrav- Nielsen med tre stemmers overvægt valgt ind i Folketinget for Det radikale Venstre. Han har bortset fra perioden 1977-79, hvor han blev tilknyttet Brandbjerg Højskole ved Jelling, siddet i Folketinget lige siden.

Jens Bilgrav-Nielsen er gift med Margit Bilgrav-Nielsen, oprindelig porcelænsmaler, nu i ældreforsorgen i Egtved Kommune. Jens og Margit har tre voskne børn, Søren, Lene og Lars, og bor på en gård i Nørup ved Bredsten, tæt ved Vejle. Ministeren er naturelsker, ivrig cyklist, elsker fjordheste og giver sin familie høj prioritet. Hjemmet er et godt gedigent husmandshjem med en åben dør og uden 'akademisk fims', som en god ven formulerer det.

ET PÆNT MENNESKE Som ikke-minister har Jens Bilgrav-Nielsen bl. a. markeret sig som som modstander af atomkraft, som modstander af en storlufthavn på Saltholm og som en af arkitekterne bag forliget om tv-2. Forsvarspolitik har også haft hans Som ikke-minister har Jens Bilgrav-Nielsen bl. a. markeret sig som som modstander af atomkraft, som modstander af en storlufthavn på Saltholm og som en af arkitekterne bag forliget om tv-2. Forsvarspolitik har også haft hans interesse han aftjente sin værnepligt før sit åndelige møde med Grundtvig på Uldum Højskole.

Efter de mange år på Christiansborg kender Jens Bilgrav-Nielsen det politiske spil. Han bliver af politiker-kolleger betegnet som en trænet politiker, der kan det taktiske spil. En vis potion kynisme kan han godt levere, selv om de fleste karakteriserer ham som et pænt menneske.

MINISTER Det stod ikke skrevet i stjernerne, at det netop var Jens Bilgrav- Nielsen, der i 1988 skulle være energiminister. Han overvejede faktisk på det tidspunkt at stoppe sin politiske karriere. Energisektoren spiller en stor rolle for Det stod ikke skrevet i stjernerne, at det netop var Jens Bilgrav- Nielsen, der i 1988 skulle være energiminister. Han overvejede faktisk på det tidspunkt at stoppe sin politiske karriere. Energisektoren spiller en stor rolle for samfundsøkonomien, og energiområdet er præget af store interessemodsætninger. Sin store politiske rutine og især sit mangeårige medlemsskab af finansudvalget var Jens Bilgrav-Nielsens trumfkort. Niels Helveg Petersen valgte sin mand.

Til at hjælpe sig i den voldsomme kamp, der foregår bag kulisserne i disse måneder, har Jens Bilgrav-Nielsen er ungt og dymamisk ministerium.

De har oplevet igangsætteren Poul Nielson (S), den politisk samlende Knud Enggard (V) og den internationalt, industrirettede Svend Erik Hovmand (V).

Jens Bilgrav-Nielsen er politiker ikke administrator eller tekniker.

Ministeren har været dygtig til at sikre sig politiske flertal for sine initiativer inden sagen er blevet behandlet i Folketinget.

De ansatte under Energiministeriet oplever en engageret chef, der er nem og behagelig at snakke med. Og de har opfattet ministerens signaler om miljø og energibesparelser.

DIALOG Spørgmålet er nu om husmanden, højskolelæreren og energiministeren kan stå distancen. Jens Bilgrav-Nielsen skal trække på alle sine talenter for at sælge 'Energi 2000' til befolkningen og til hele energisektoren. Spørgmålet er nu om husmanden, højskolelæreren og energiministeren kan stå distancen. Jens Bilgrav-Nielsen skal trække på alle sine talenter for at sælge 'Energi 2000' til befolkningen og til hele energisektoren.

Ministeren vil formentlig i den kommende tid rejse land og rige rundt for at forsvare sine miljøvisioner. Energisektoren er en økonomisk og økologisk kernesektor, og en bred dialog på højskolemaner om den langsigtede energipolitik er nødvendig.

Visionerne skal sælges til andre end de radikale græsrødder.

Endelig skal Jens Bilgrav-Nielsen følge op på 'Energi 2000' med en lovgivning, der understøtter visionerne i planen. 'Energi 2000' vil indeholde mange ord, der vil forpligte til handling.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først