Forandringen af Danmarks natur: »Ingeniørerne var velvillige hjælpere«

Forandringen af Danmarks natur: »Ingeniørerne var velvillige hjælpere«

Forfatter og miljøjournalist Kjeld Hansen fortæller i ny bog over 832 sider historierne om, hvordan den danske natur har forandret sig drastisk under menneskehænder. Mange fejl kunne være undgået, hvis ingeniørerne havde sagt fra, mener han.

Hans begejstring for naturen er ikke til at tage fejl af. Stolt som en lille dreng, der har bygget sin første sæbekassebil, viser Kjeld Hansen rundt på marken bag den ejendom ved Klippinge på Stevns, der har huset hans kones familie gennem de seneste ti generationer.

Her bugter en idyllisk å sig, hvor rådyrene ynder at trippe rundt, og hvor en havørn endda er set vaske sine fødder. Sådan har det langt fra altid været. For inden Kjeld Hansen kom til på matriklen, var åen blevet rettet ud til en lang, lige afvandingskanal, som det er set utallige andre steder i landet. Men nu er den ført tilbage til sit oprindelige slyngende selv, og med det er dyrelivet vendt tilbage.

»Alt, hvad det har kostet mig, er én hektar. Det er jo ingenting,« understreger Kjeld Hansen.

»Jeg har ikke kunnet finde eksempler på, at ingeniører har sagt fra og fortalt, at projekterne var håbløse. De har velvilligt tegnet, selvom de burde have kunnet se, at det åbenlyst ikke duede,« siger forfatteren og miljøjournalisten Kjeld Hansen, der i en ny bog fortæller historierne om, hvordan den danske natur har forandret sig drastisk under menneskehænder.
Sønderjyske Slivsø i 1959 under den tørlægning, der stod på fra 1954-1968. Projektet lykkedes kun med stort besvær og betydelig statsstøtte. Arealet blev dyrket frem til 1990’erne, men med stigende problemer på grund af besværlige og ustabile bundforhold. Søen blev i 2004 genskabt for 23 millioner kroner og ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen. (Foto fra bogen)

Ud over den reetablerede åstrækning har hans interesse for naturen i sin oprindelige form også udmøntet sig i det digre værk 'Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land', som netop er udkommet som det håndgribelige resultat af tre års intens research og grundigt dokumentationsarbejde.

En moppedreng på 832 sider spækket med 183 beretninger om mennesker og begivenheder, der har formet den danske natur. Bind 1 har fokus på Jylland. Om to år regner Kjeld Hansen med at have næste bind klar med yderligere 178 historier om Fyn, Sjælland og øerne.

****## Enkeltstående historier

Bogen er bygget op af enkeltstående historier, som gør det muligt at slå ned i de enkelte geografiske områder, men det er samtidig også en bog, der egner sig til at blive tygget igennem fra den ene ende til den anden og for alvor få et indblik i de betragtelige kræfter og summer, der gennem tiden er blevet lagt i at forandre det danske landskab. Og langt fra altid til det bedre.

Som udretningen af Skjern Å, de omfattende landvindingsarbejder ved Mariager Fjord, der ændrede danmarkskortet og tømningen af utallige søer over hele landet i jagten på yderligere hektar, der kunne opdyrkes.

»Det vilde er, at det aldrig har kunnet betale sig. Jo, måske for dem, der ejede området, men for samfundet kunne det aldrig betale sig. Der gik en hel verden tabt, og alt hvad vi fik igen var fire procent landbrugsjord,« siger Kjeld Hansen, og fortsætter:

»Det har især slået mig, at det aldrig var bønderne, der stod bag projekterne. Man skyder dem ofte i skoene, at det var dem, som ødelagde Danmark, men når man undersøger det nærmere, var de lokale landmænd ofte ikke med på ideerne. De vidste bedre - at det ikke kunne betale sig. For kunne det betale sig, havde de nok gjort det for længst.«

Kvikke hoveder - tomme lommer

Ofte var det i stedet stræbsomme, kvikke hoveder, som manglede i midler, hvad de havde i vid, der stod bag projekterne,

»Mange af initiativtagerne til projekterne inklusive Dalgas var militært uddannede i ingeniørteknik, og hvis de skulle opnå rigdom, skulle de have en koncession. Et eksempel er Sjørring Sø (som blev udtørret i 1860 for at skaffe 850 hektar landbrugsjord, red.), hvor kaptajn Jagd uden en krone på lommen tiltuskede sig opgaven og endte med at gå lige så fattig derfra.«

Et andet meget omdiskuteret projekt fandt sted fra begyndelsen af 1960'erne og 20 år frem, hvor den legendariske modstandsmand Flemming Juncker kastede sig ud i at inddæmme knap 1.000 hektar af det lavvandede havområde i Mariager Fjord. Juncker var fattig som en kirkerotte, da han erhvervede Overgård Gods i 1938 med en minimal udbetaling, og han foretog sine landvindinger for at skaffe ny jord til belåning. Det skulle ske ved at dyrke korn bag dæmningerne. En beslutning, som kort fortalt endte med en personlig konkurs. Dog ikke før danmarkskortet var blevet ændret, således at mundingen af Mariager Fjord var forvandlet fra en bred tragt til en smal kanal.

Åen skiftede farve til rød og hvid

Den intense interesse for naturen begyndte allerede, da Kjeld Hansen var barn i Grenå og jævnligt undrede sig over, hvordan den lokale å blev farvet skiftevis rød og hvid afhængig af, om det var slagteriet eller andelsmejeriet, der havde store rengøringsdag. Og da familien senere flyttede til Esbjerg rendte han trofast i hælene på sin to år ældre storebror og sugede til sig af brorens interesse for ornitologi.

»Jeg har set urfugle spille på Borris Hede, og den er jo udryddet i dag. Vi havde også en stribe storkereder, vi fast besøgte, og de findes heller ikke i dag. Den slags oplevelser sætter sig i en,« forklarer Kjeld Hansen, der siden som journalist på Jyllands-Posten skrev utallige kritiske reportager om mishandling af naturen og i dag især er kendt for sit store engagement i naturen, som i 2008 udmøntede sig i bogen 'Det Tabte Land'.

Adspurgt om ingeniørernes rolle i den enorme forandring af det danske landskab gennem tiden er Kjeld Hansen ikke i tvivl om, at meget kunne se anderledes ud, hvis nogen havde turdet sige fra undervejs.

»Danske ingeniører har altid været dygtige og kreative, men de har også været velvillige hjælpere. Jeg har ikke kunnet finde eksempler på, at ingeniører har sagt fra og fortalt, at projekterne var håbløse. De har velvilligt tegnet, selvom de burde have kunnet se, at det åbenlyst ikke duede.«

Eksemplet Slivsø

Som eksempel nævner Kjeld Hansen Slivsø ved Haderslev, som kun blev tørlagt med stort besvær og betydelig statsstøtte, og siden var særdeles svær at dyrke.

»Der blev ikke udtaget de obligatoriske jordprøver på forhånd, så man kunne vide, hvor meget dynd der var i bunden. For Hedeselskabet ville spare tid. Her burde en god ingeniør have sagt fra. Og det var nøjagtigt samme historie omkring Sundby Sø i Thy og mange andre steder.«

Der venter stadig et enormt arbejde med at råde bod på de skader, der er gjort på den danske natur, men Kjeld Hansen er forsigtig optimist.

»Når havørnen, vandrefalken og Fil Sø kan komme tilbage i den danske natur, så er der ingen grænser. Miraklernes tid er lige begyndt, det ser vi nu, og der er enormt brug for dygtige ingeniører til at tegne og projektere fremtidens natur.«

Kjeld Hansen: 'Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land', 832 sider, 499 kroner. Udgivet på Forlaget Bæredygtighed, www.baeredygtighed.dk. Bogens artikler kan desuden læses gratis på nettet på www.dettabteland.dk

Dokumentation

Læs fortællingerne fra det tabte land her

Kommentarer (5)

... for bogen "Det tabte land" var nemlig en spændende beretning om, hvordan statsfinansieret projekter, såsom tørlægning af enge og moser, blev en guldgrube for driftige forretningsfolk der lod hånt om landlivet og dets daværende værdier

Og som Keld Hansen ganske rigtig noterer sig, så ville det næppe havde været muligt at udføre disse tørlægningsprojekter, og som med få undtagelser alle forblev fejltagelser, hvis ingeniørerne havde valgt at sige fra.

Men det er nok for meget at forlange, for når pengene ruller ud af statskassen, hvorfor så ikke placere sig midt i denne strøm?

Faktisk, og desværre, så gentager historien sig jo i dag, skønt der ikke er tale om tørlægning af vådområder, men derimod opstilling af megamøller, og møller som næppe ville blive rejst trindt om på steder med ringe vindforhold, hvis ikke lige staten finansielt støttede driftige forretningsfolk i dette skuespil deri øvrigt foregår i miljøet og klimaet navn, og driftige folk der, ja, netop lader hånt om landlivet og dets værdier.

  • 0
  • 0

Har man lyst, kan man faktisk møde Kjeld Hansen på scenen på Pavillonen i Grenaa på tirsdag.
Her tager han Kolindsund under kærlig behandling efter at arkitektskolen har fortalt om deres projekt med Kolindsund som dansk case i "Studio Urban Nature" projektet.

  • 0
  • 0

I dette klip fra Tedtv kan man se en kok fortælle historien om den bedste fisk han nogensinde har smagt. Dyrket i et område der tidligere havde været drænet og brugt til landbrug. Han beskriver en forvandling fra en økologisk byrde til en overskudsgivende naturpark.

Start evt. Fra 5. min til 15. min.

http://www.ted.com/talks/lang/en/dan_barbe...

Det er ikke to helt identiske økosystemer, men det kan lade sig gøre og det ville være flot at se Storke, Fiskeørne, Havørne og Traner jage i en bæredygtig økologisk fiskefarm.

  • 0
  • 0