Forældede ventilationskrav forhindrer energibesparelser

Luftskiftekravet i bygningsreglementet bliver udfordret af et af de ti passivhusbyggerier, der er på vej i Vejle.

Det såkaldte kWh-hus er nemlig projekteret til at få et noget lavere luftskifte end de 0,5 gang i timen, som bygningsreglementet kræver i dag.

»Energimæssigt er det et spild at lave et luftskifte 0,5 gang i timen, hvis det ikke er nødvendigt,« forklarer områdechef Lars Bek fra Nilan A/S, der producerer energibesparende ventilationsanlæg.

Sammen med Westergaard Arkitekter A/S, rådgiveren Hundsbæk & Henriksen A/S, betonelementproducenten Expan og entreprenøren Kurt Kirkegård A/S vil Nilan bygge et passivhus, hvor luftskiftet kommer ned på 0,3-0,4 gange i timen. Dermed kan man spare energi på ventilationsanlægget, og det er ikke et problem for indeklimaet, mener Lars Bek.

»Luftskiftekravet kom efter oliekrisen, hvor man isolerede husene helt ekstremt og derfor fik problemer med høj luftfugtighed og skimmelsvamp, fordi man ikke fik luftet nok ud. Så regnede man sig frem til, at 0,5 gange i timen var passende. Men med et moderne ventilationsanlæg kan man styre det meget mere præcist, og så er der ingen grund til at man skal skifte al luften i boligen ud hver halve time.«

Det virker fint i Tyskland

Problemerne med at skifte al luften i et hus hver anden time, kan mærkes i vintermånederne.

»Om vinteren er luften typisk meget tør uden for, så hvis du skifter luften, som man skal, kan man udtørre sit hus. Det betyder, at trægulve kan blive udtørrede og sprække, beboerne kan mærke, at de får udtørrede slimhinder og elregningen bliver unødigt stor,« siger Lars Bek.

Beviset for, at det kan lykkes at mindske luftskiftekravet uden at få problemer med luftfugtighed findes ifølge Nilan i Tyskland. Her har producenten i mange år solgt ventilationsanlæg med varmegenvinding til passivhusbyggerier.

»I Tyskland havde man tidligere samme luftskiftekrav som i Danmark, men det har de for længst sænket til 0,4 gange i timen,« siger Lars Bek.

Nilan håber at kWh-huset kan bruges til at teste systemer med et lavere luftskifte, så man kan få beviser for, at det også virker under danske forhold.

»Vi vil gerne vise, at det dur i Danmark. Og at det selvfølgelig ikke forringer komforten, opvarmningen eller indeklimaet.«

Hvis forsøget bliver en succes, håber Nilan på, at de danske myndigheder vil tilnærme det danske bygningsreglement til de tyske standarder.

Først skal huset dog opføres. Byggemodningen går i gang i efteråret, og til marts 2008, skal råhusene stå klar til en udstilling for interesserede byggefolk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

forskelen på danmark og tyskland er klar og tydelig

I Tyskland har de en borgerlig regering der inderligt ønsker at løse deres del af co2 problematikken derfor ser vi både ord og handling,

I Danmark har vi en borgerlig regering der ønsker at give intryk om at de vil gøre noget for at løse co2 problematikken. derfor ser vi massere pæne ord og kun meget lidt handling

  • 0
  • 0

Ud fra teksten kan jeg ikke finde ud af, hvor megen luftudskiftning, der er nødvendig. Er det 0,5 gange i timen må det efter min udregning betyde, at al luften skiftes ud i løbet af to timer. Er det to gange i timen må ddet hedde 2,0 gange i timen eller har jeg helt uret. Med venlig hilsen Kaj Andersen

  • 0
  • 0

Jeg er også forvirret. Først står der: ""Det såkaldte kWh-hus er nemlig projekteret til at få et noget lavere luftskifte end den halve gang i timen, som bygningsreglementet kræver i dag."" Senere står der: ""Energimæssigt er det et spild at lave et luftskifte hver halve time"" En faktor 4 til forskel. Nilans forsøg er mere klar: ""vil Nilan bygge et passivhus, hvor luftskiftet kommer ned på 0,3-0,4 gange i timen"" Jeg gætter på at der i det gamle reglement står 1 gang hver halve time, ellers er der ikke den store besparelse.

Jeg tror, at når de kan sænke det så meget, er det fordi de sansynligvis køler luften i rør i jorden om sommeren, og derved får kondenceret en del af vandet i indsugningsluften. Det giver en mere tør luft. Om vinteren er det jo automatisk tør luft, når den bliver opvarmet. Ifgl. nilan.dk holdes luftfugtigheden under 45%, og så kan husstøvmider ikke leve.

  • 0
  • 0

Det lyder som om, at tiden er moden til at supplere med funktionskrav. Så må de bare indføjes i bygningsreglementet. Det må være noget med minimumsindhold og maksimumsindhold af forskellige stoffer. Så må det dokumenteres overholdt med anlæggene - allerbedst ved kontinuerlig måling og styring. Allerede i dag, er mange små billige badeværelsesventilatorer fugtstyret. Helt så simpelt er den almene ventilation dog ikke. Et luftskifte på ½ gang i timen betyder blot, at i et rum med et volumen på 200m³, udskiftes 100m³ på en time. At noget luft i rummet måske er 3 timer gammelt p.g.a. dårlig opblanding og luftstrømning i rummet, siger luftskiftet intet om. Så hvis styring efter funktionskrav ikke er muligt, burde der indføres en anden definition af luftskiftet, der sikrer, at al den luft, vi har brug for af hensyn til vores sundhed bliver skiftet inden for et bestemt tidsrum. Det er jo netop det, der er muligt ved at designe klimaanlæggene bedre end til simpel opblanding mellem luft udefra og gammel luft i rummet. Bare et eksempel: For mange år siden, lavede man forsøg, der viste, at indsugning via tallerkenventiler i ydervægge var langt bedre, end ventiler i vinduesrammerne - det vil sandsynligvis også være langt mere foreneligt med de moderne gulvvarmeanlæg, men det er jo ikke rigtig slået an. Hilsen Klaus

  • 0
  • 0

For boliger under 90-100 m2 er det ikke kravet om et luftskifte op 0,5 gange i timen, men krav om udsugning fra badeværelse og køkken der er afgørende (i alt 35 l/s). I små boliger som kollegier eller ældreboliger kan minimumsluftskiftet sagtens være 1-2 gange i timen.

Så for små boliger er det rigtigt at der kan spares meget energi ved nedsætte ventilationsmængden til 0,4 gange i timen. Hvis varmegenvindingen er effektiv er der dog ikke meget vundet ved at nedsætte luftskiftet fra 0,5 til 0,4 gange i timen.

Men om det er forsvarligt indeklimamæssigt at sænke ventilationsmængden er dog et vanskeligt spørgsmål. Fugt er vigtigt, men jo ikke den enste forurening. De fleste hjem har fx meget højere koncentrationer af ultra fine partikler end kan måles på jagtvej i myldretiden. Bl.a. starinlys er her en stor synder.

Lau

  • 0
  • 0

Hej

Jeg har lavet en fejl i artiklen ved at skrive, at der skal være et luftskifte hver halve time. Det korrekte er, at der skal være 0,5 luftskifte i timen. Altså skal al luften være skiftet ud i løbet af to timer.

Fejlen er nu rettet i artiklen.

Jeg beklager forvirringen.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen

Journalist Ingeniøren

  • 0
  • 0

Jeg har lavet en fejl i artiklen ved at skrive, at der skal være et luftskifte hver halve time. Det korrekte er, at der skal være 0,5 luftskifte i timen. Altså skal al luften være skiftet ud i løbet af to timer.

Hvis du skifter 50% den første time, og 50% den næste har du efter 2 timer udskiftet 75%.

  • 0
  • 0

Kære alle

Helt rigtigt set af Flemming Frøkjær! Jeg kan supplere med, at luftskifteangivelserne er rent regnemæssige størrelser. Et luftskifte på én gang i timen antyder, at man skal dimensionere sit ventilationsanlæg, så det flytter en luftmængde svarende til rummets volumen én gang i timen. DÉRUDOVER skal der sørges for, at ventilationseffektiviteten er så god som mulig, således at rumluften rent faktisk udskiftes: - Placering af indblæsning klos op ad udsugning giver effektivitet 0. - Indblæsning og udsugning fordelt helt jævnt over to modstående vægge giver effektivitet 1. Sidstnævnte kaldes også "laminar luftstrømning" (eng.: laminar air flow, LAF) skønt strømningen næppe vil være laminar - princippet bruges bl.a. i medicinalindustrien og er effektivt. LAF områder har luftskifter på CIRKA 20-100 gange i timen, en kende mere end i et parcelhus.

Grundet ovennævnte principper kan man muligvis argumentere for at nedsætte luftskiftet lidt, hvis man samtidig sørger for bedre effektivitet. Men komfort (og hvad dermed følger) er altså afhængig af frisk luft, og jeg er bange for, at 0,3-0,4 h^-1 er i underkanten. Det kræver i hvert fald at man vælger byggematerialer og inventar med lav afdunstning og at der ikke er for mange beboere pr. m².

Ideen med angivelse af luftskifter i timen synes jeg er ganske god, men den er også årsag til, at ventilationsbranchen stadigvæk i år 2007 næsten udelukkende benytter måleenheden m³/h (kubikmeter i timen) i stedet for SI-enheden m³/s.

Venlig hilsen Thomas P. fra Søborg

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten