Forældede regler hindrer energirigtig renovering
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forældede regler hindrer energirigtig renovering

Mange 30-40 år gamle almene boligbyggerier bør rives ned, hvis man virkelig vil spare på energiforbruget og reducere CO2-udledningen.

Det slår seniorforsker Niels Haldor Bertelsen fra Statens Byggeforskningsintitut fast, efter at det rådgivende ingeniørfirma Niras og arkitekterne Nova5 har konkluderet, at 1.000 boliger i Albertslund bør erstattes med nye huse.

»Byggeriet i Albertslund er langt fra en enlig svale. Der er mange andre steder, hvor man er kommet frem til det samme resultat. De andre byggerier er bare ikke nær så store, hver for sig og har derfor ikke fået den samme opmærksomhed. Men der er mange,« siger seniorforskeren.

Gennem projektet AlmenNet, hvor han er programkoordinator, er han nu i gang med at kortlægge præcist hvor mange almene bebyggelser, der er i så dårlig stand, så de bør energirenoveres.

»Jeg tror, at man undervurderer, hvor meget det vil koste at forbedre den almene boligsektor. Det bliver meget, meget dyrt,« siger han.

Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten blev i februar enige om, at energiforbruget skal være fire procent lavere i 2020, end det var i 2006.

Boliger bliver hurtigt forældede

En af metoderne er at få gang i energirenoveringer i den almene sektor, men som reglerne er i dag, kan boligforeningerne ikke få støtte til at erstatte nedslidte boliger med spritnye lavenergiboliger, selvom totaløkonomiske beregninger taler for, at det kan betale sig.

»Vi kan ikke give støtte til nybyggeri,« slår direktøren for Landsbyggefonden, Gert Nielsen fast.

Og uden den støtte, kan nybyggeriet ikke hænge sammen, og derfor nøjes boligforeningerne med at renovere til dagens minimumsstandarder for energiforbrug. Det betyder at bygningerne rent energimæssigt set hurtigt bliver forældede, erkender byggechef i boligforeningen Bo-Vest, Jesper Rasmussen.

»Vi er i gang med at renovere nogle etagehuse i samme område som Gårdhusene, og når de står færdige er de allerede forældede i forhold til de energikrav, der gælder i dag. Det vil vi gerne undgå med resten af byggeriet,« siger Jesper Rasmussen.

Den holdning bakkes op i en ny rapport 'Klimarigtigt byggeri', som Teknologirådet afleverede for nylig. heri konkluderes det, at 'Det er dyrt og uklogt at nøjes med overfladisk renovering, hvor man kun gennemfører de forbedringer, der har en kort tilbagebetalingstid. At udskifte tagdækningen, uden samtidigt at foretage en grundig efterisolering eller bygge om uden samtidigt at lave de energimæssige forbedringer, der er teknisk gennemførlige og økonomisk rentable, svarer til at få sin gamle bil lakeret uden at fjerne rusten først'.

Rådet slår også fast, at de største energibesparelser ligger i byggeri fra 1960'erne og 1970'erne, fordi der er meget af det, og det står for at blive renoveret i de kommende år.

Behov for 160 mia. kr.

Et andet problem for boligforeningerne er, at de risikerer at blive mødt med krav om at indfri lånene i de eksisterende huse, hvis de river dem ned og bygger nye i stedet.

»Det er mange hundrede millioner kroner, vi taler om, og den udgift har vi slet ikke mulighed for at få finansieret.«

I Landsbyggefonden har direktør Gert Nielsen stor sympati for ambi­tionerne om at nedbringe energiforbruget i den almene sektor, men han afviser, at fonden kan gøre mere.

»Vi har et renoveringsbehov i sektoren på 163 milliarder kroner over de næste 20 år. Og så bliver det endda huse uden luksus eller særligt lavt energiforbrug. Derfor har vi ikke råd til at gå forrest i klimakampen. Det kan ikke passe, at lejernes penge skal bruges til at betale for en klimaindsats, når regeringen ikke selv vil spæde i kassen,« siger Gert Nielsen.

Regeringen har dog øje på problemstillingen forsikrer kontorchef Katrine Winding fra Erhvervs- og byggestyrelsen. Styrelsen leder en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal vurdere barriererne for reduk­tion af energiforbrug i bygninger. Gruppen har sat 11 analyser i gang og laver sin første afrapportering ved en konference 11. november.

»Vi ser på alle omkostningseffek­tive besparelser, og hvilke hindringer der er for det, og vi er klar over, at der er en problemstillingen omkring Landsbyggefondens regler.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten