Folkeviddet har ikke altid den klogskab, man tillægger det
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

Folkeviddet har ikke altid den klogskab, man tillægger det

En af de bedste måder at skaffe sig svar på et vanskeligt spørgsmål på er at udnytte folkeviddets klogskab eller wisdom of the crowd.

Det er det koncept, som udnyttes med spørg-publikum livlinen i Hvem vil være millionær, og som var hele idéen i DR's underholdningsquiz 'Alle mod 1', der kørte sidste år.

Hvem vil være millionær driver mig til vanvid, og Alle mod 1 så jeg kun lidt af. Jeg husker dog, at seerne samlet set skød helt forbi, da de skulle vurdere, hvor mange børn, der skulle til at trække en 16 ton tung lastvogn. Jeg var bedre end folkeviddet, men også langt fra det rigtige resultat, som var syv børn.

Så meget for folkeviddets og min klogskab i den forbindelse.

At korrigere folkeviddet

I en ny artikel i Nature ser forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) og Princeton University nærmere på begrebet wisdom of the crowd og prøver at rette op på det, når det går galt.

Et spørgsmål, som ‘er Philadelphia hovedstaden for Pennsylvania’, er et af de spørgsmål, hvor både det danske og amerikanske folkevid tager fejl.

Folk, der ikke ved andet, end at Philadelphia er en stor by, og at hovedstæder ofte er store eller kendte byer, vil svare ja. Det gør næsten to ud af tre amerikanere – kun det mindretal, som rent faktisk ved, at Harrisburg er hovedstaden, svarer korrekt nej.

Men spørger man dem samtidig om, hvordan de mener, resten af de adspurgte vil fordele deres svar, så kan man alligevel som spørger få det korrekte svar frem, argumenterer forskerne for.

Uden at gå ind i alle detaljer i metoden, som man kan læse mere om i den videnskabelige artikel, skal man vælge det svar, som efter en korrektion er mere populært, end de faktuelle svar tyder på.

Selv om færre svarer nej end ja til Philadelphia-spørgsmålet, vil nej stige i popularitet efter den korrektion, som forskerne anviser. Derfor skal man vælge ‘nej’ efter at have spurgt folkeviddet.

Forskerne har testet deres korrektionsmetode på en lang række andre spørgsmål og vist dens overlegenhed i forhold til blot at tage det direkte svar til troende.

Bruger man metoden ved sådanne eller lignende spørgsmål, kan man endnu bedre udnytte folkeviddets klogskab, viser undersøgelsen.

Man kan betragte korrektionsalgoritmen som en forbedring af den metode, hvor man blot spørger folk om, hvor sikre de er på deres eget svar. Den giver nemlig ofte anledning til fejlkonklusioner, som jeg omtalte i en artikel for næsten fem år siden.

Læs også: Nogle gange gør du klogest i ikke at lytte til personer, der ved bedst

For som jeg citerede dengang og i tidligere artikler:

'The trouble with most folks isn't so much their ignorance. It's know'n so many things that ain't so.'

Citatet stammer fra Josh Billings, en amerikansk humorist fra 1800-tallet.

Kvantenetværket der kender forskel på højre og venstre

Lad os springe til nogle folk, der tydeligvis ved, hvad de taler om.

I en stor artikel i Nature i denne uge beskriver forskere fra Niels Bohr Institutet anført af professor Peter Lodahl sammen med forskere fra to østrigske forskergrupper i henholdsvis Wien og Innsbruck, hvordan man kan lave optiske kvantenetværk, der kender forskel på højre og venstre baseret på såkaldt kiral kvanteoptik.

Vi har tidligere skrevet om Peter Lodahls forskning med udvikling af enkeltfoton kilder, som i dag markedsføres i et start-up firma.

Læs også: Danske forskere udvikler foton-kanon på en optisk chip

Læs også: Nu vil Lars Seier have en kvantecomputer

I en pressemeddelelse fra Niels Bohr Institutet i anledning af den nye artikel i Nature, forklarer Peter Lodahl, at det var en stor overraskelse for forskerne at kunne få lysudsendelsen til at foregå på en måde, som man ikke tidligere troede var mulig.

Normalt sendes fotonerne i begge retninger i en fotonisk bølgeleder, men i de specialfremstillede fotoniske chip kunne de bryde denne symmetri og få fotonkilden til at kende forskel på højre og venstre og udsende retningsbestemte fotoner. Det betyder fuld kontrol over fotonerne.

Med kirale vekselvirkninger kan forskerne styre lys og stof på helt nye måder, som potentielt kan bane vej for en slags kvanteinternet.

Og den dag man har egentlige kvantecomputere eller mindre kvantesimulatorer, så er der naturligvis også behov for et kvanteinternet. Det er et område, som der forskes intenst i verden over. Det er godt at se, at det er område, hvor dansk forskning er med allerlængst fremme.

Hvem bliver Trumps videnskabsrådgiver?

Jeg har bevidst sprunget alt om Donald Trumps forhold til amerikanske forskere og videnskab generelt over i denne omgang, for det er et emne, der fortjener sin egen omtale, og fordi der lige nu hersker stor forvirring.

På et eller andet tidspunkt meget snart får Trump dog vel udpeget en ny videnskabsrådgiver.

Nature og flere andre medier peger på computer-eksperten David Gelernter fra Yale University som favorit med fysikeren William Happer fra Princeton University som outsider.

Gelernter er en type, der som Trump selv formår at tale i overskrifter og ikke er bange for at lægge sig ud med mange folk. Men han er også en blevet beskrevet som et geni i et portræt i Time.

Selvom man kunne ønske, at Donald Trump i højere grad gjorde brug af wisdom of the crowd, kommer det næppe til at ske.

Spørgsmålet bliver nok, i hvor høj grad Trump kan styre Gelernter, hvis det bliver ham, og om Trump i det hele taget vil lytte til Gelernter, eller hvem han nu udpeger som sin videnskabsrådgiver? Det er nok Værd at vide.

Emner : Værd at vide
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "Selvom man kunne ønske, at Donald Trump i højere grad gjorde brug af wisdom of the crowd, kommer det næppe til at ske." (Ramsted)

Som valgt til embedet, så er han sådan set udtryk for folkets klogskab.

En korrigeret forespørgsel kunne så måske have ført til et andet valg. Men igen, hvis og hvis. Ikke alle problemer har en løsning.

Det er godt, at USA er verdens rigeste nation. Ingen andre havde råd til så stor en fejltagelse.

Vi lærer alle at elske resultatet af vore egne tilvalg, børn.

Folkedybet er dybt.

  • 6
  • 2

Wisdom of the crowd oversættes her med folkeviddet, men er det ikke bredere?

Man kan vel stadig blive imponeret over den intelligens som et myresamfund besidder kollektivt og som effektivt sikrer artens beståen, uden at vi forstår hvordan det fungerer?
Det er en intelligens som er udviklet gennem nogle hundrede millioner år til det den er nu, så i den form er "wisdom of the crowd" ikke noget som opstår fra det ene øjeblik til det andet, det tager noget længere tid at perfektionere!

  • 4
  • 0

Man skal passe meget på med spørgsmål til "folket". De kunne svare "forkert" eller forstå spørgsmålet helt anderledes end det er stillet.
Man kan selvfølgelig stille ekstra spørgsmål for at afklare usikkerheder, men så er det ikke mere et simpelt spørgsmål, ligesom mange spørgsmål ikke kan besvares med en enkelt vurdering om enighed (1 til 5).

  • 4
  • 1

Wisdom of the crowd oversættes her med folkeviddet, men er det ikke bredere?

- jo, det er en fejloversættelse! ;)

'vid' betyder: evne til at udtrykke sig vittigt og rammende på et højt plan:

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=vid&sele...

, hvilket ikke er synonymt med 'wisdom'

En af de bedste måder at skaffe sig svar på et vanskeligt spørgsmål på er at udnytte folkeviddets klogskab eller wisdom of the crowd

  • 'folkedybets' klogskab havde måske været bedre?
  • 3
  • 0

Som forsker undersøger man jo det som ligger indenfor ens faglige horisont og bruger så de metoder man har lært på det pågældende problem.
En anden indfaldsvinkel til problemet går ud over nævnte horisont, men er til gengæld afprøvet på store populationer - demokratiske valg. Problemet ved sidstnævnte indfaldsvinkel er om folk så svare på de spørgsmål som bliver stillet, eller om de er så trætte af de styrende politikere, at de svarer på noget helt andet, som eksemplerne med BREXIT og TRUMPH og såmænd også vort "retsforbehold" er klare eksempler på.

DEMOKRATIETS OVERLEGNE TRÆFSIKKERHED

Du kender formodentlig forsøget med at gætte hvor mange vingummibamser der er i et stort syltetøjsglas. Ingen af deltagerne har eksakte informationer og på trods her af ender gennemsnittet af gættelegen hver gang mindre end 10% fra det korrekte resultat. Hyperlinket fører til et udført eksempel.
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...

Det næste spørgsmål er så hvorfor det forholder sig sådan, og svaret kan meget vel være følgende:
Den menneskelige hjerne har 2 radikalt forskellige funktionsmåder. De bevidste og til dels logisk systematiserede funktioner udgør mindre end 10% af hjerneaktiviteten, medens over 90% foregår som en helhedsopfattende samkøring af alle (bevidste og ubevidste) informationer individet er i besiddelse af. Resultatet af sådant hjernearbejde kommer op til den bevidste overflade i form af følelser, fornemmelser billeder og intuition, som så bruges til beslutningstagning. Dette har psykologien hævdet i over 100 år (Freuds Isbjergsanalogi), og i de senere år er det naturvidenskabeligt bekræftet ved hjælp af hjernescannere.

Når vælgerskaren træffer sine beslutninger sker det altså ud fra en samkøring af individernes samlede erfaringsmasse, hvilket, lige som med gummibamserne, resulterer i en langt større grad af statistisk træfsikkerhed end når eksperter og politikere, ud fra (mangelfulde) teoretiske ideer og overvejelser (eller skjulte motiver) vil have vælgerne til at træffe beslutninger.

Når man desuden tager i betragtning hvilket niveau samfundsvidenskaberne (herunder også økonomi videnskaben) befinder sig på, er folkedybets fornemmelser / demokratiet, videnskabeligt set bedre funderet og giver bedre træfsikkerhed.
http://videnskabeligindsigt.blogspot.dk/20...

Eller en anden applikation (og lidt mere indgående beskrivelse) af nævnte forståelse:
"Fremtidens beslutningstagning i firmaer"
http://videnskabeligindsigt.blogspot.dk/20...

  • 0
  • 0

Artiklen handler om Wisdom of Crowds, som omtales i Nature. Som eksempel henvises til "Spørg-publikum livlinen i <Hvem vil være millionær>".

Retfærdigvis, for forståelsen, bør Delphi-metoden nævnes som en parallel, lignende, metode.
Kort fortalt, så stilles spørgsmålet flere gange, og svaret bruges af deltagerne til at revidere deres svar (istedet for at vælge mellem svarene).
Teorien er så, at svarene måske konvergerer - og resultatet derfor er bedre.

Eksempel: "Hvor mange vingummibamser er der i posen ?"
Svar 1: 35, 29, 15. Hmmmm, svar 2: 33, 31, 20. Nå, svar 3: 32, 31, 24. ..... Skal vi så sige 29 ?
Bemærk: I eksemplet valgte jeg at bruge et simpelt gennemsnit af svar 3 for at vælge "29".

Læse mere f.eks.: https://en.wikipedia.org/wiki/Delphi_method

I disse tider, hvor vi alle kan forarges over fejlslagne projekter med store budget- og tidskonsekvenser, og hvor een foreslået metode er Successiv Kalkulation, så bliver Delphi-metoden interessant til estimering. Bed om tre estimater, lad estimatorerne påvirke af hinanden og gentag.
Det er helt sikkert en god metode til at forbedre nogle estimater. Successiv Kalkulation bruges derefter til at kombinere estimater som er additive (budget, henholdsvis tid).

Styrken ved Successiv Kalkulation er en antagelse om boniteten af estimaterne og deres statistiske spredning - og derfor er resultatet ikke en simpelt sum, men en "vægtet" sum.
I projektsammenhæng: "Det går aldrig helt godt, eller helt skidt - men noget sker der altid.".

Eksempel 2: Der tre poser med vingummibamser og det estimerede antal i poserne er 35, 29 og 15.
Spørgsmål: Hvor mange er der mon ialt ? Måske 35+29+15=79. Eller 3 x 29 = 87 jfr. eksempel 1.

Eksempel 3: Måske er poserne ikke ens, og estimatet for hver pose er forskelligt og estimaterne er forskellige ? Pose 1: 35, 29, 15. Pose 2: 42, 32, 23 og Pose 3: 25, 21, 15.
Spørgsmål: Hvor mange er der mon ialt ? Hvordan kombineres de forskellige estimater som kan bettegnes: optimistisk (mange bamser), sandsynligt, pesimistisk.
Successiv Kalkulation vil give et estimat (baseret på antagelser om estimaternes bonitet og deres statistiske spredning) som sandsynlig værdi, og et konfidensinterval (+/-).
Her sandsynligvis 80, men nok mellem 92 og 68. (Altså meget forskelligt for slik-optimisten: 102, eller pesimisten 53.

  • 2
  • 0