En af de bedste måder at skaffe sig svar på et vanskeligt spørgsmål på er at udnytte folkeviddets klogskab eller wisdom of the crowd.

Det er det koncept, som udnyttes med spørg-publikum livlinen i Hvem vil være millionær, og som var hele idéen i DR's underholdningsquiz 'Alle mod 1', der kørte sidste år.

Hvem vil være millionær driver mig til vanvid, og Alle mod 1 så jeg kun lidt af. Jeg husker dog, at seerne samlet set skød helt forbi, da de skulle vurdere, hvor mange børn, der skulle til at trække en 16 ton tung lastvogn. Jeg var bedre end folkeviddet, men også langt fra det rigtige resultat, som var syv børn.

Så meget for folkeviddets og min klogskab i den forbindelse.

At korrigere folkeviddet

I en ny artikel i Nature ser forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) og Princeton University nærmere på begrebet wisdom of the crowd og prøver at rette op på det, når det går galt.

Et spørgsmål, som ‘er Philadelphia hovedstaden for Pennsylvania’, er et af de spørgsmål, hvor både det danske og amerikanske folkevid tager fejl.

Folk, der ikke ved andet, end at Philadelphia er en stor by, og at hovedstæder ofte er store eller kendte byer, vil svare ja. Det gør næsten to ud af tre amerikanere – kun det mindretal, som rent faktisk ved, at Harrisburg er hovedstaden, svarer korrekt nej.

Men spørger man dem samtidig om, hvordan de mener, resten af de adspurgte vil fordele deres svar, så kan man alligevel som spørger få det korrekte svar frem, argumenterer forskerne for.

Uden at gå ind i alle detaljer i metoden, som man kan læse mere om i den videnskabelige artikel, skal man vælge det svar, som efter en korrektion er mere populært, end de faktuelle svar tyder på.

Selv om færre svarer nej end ja til Philadelphia-spørgsmålet, vil nej stige i popularitet efter den korrektion, som forskerne anviser. Derfor skal man vælge ‘nej’ efter at have spurgt folkeviddet.

Forskerne har testet deres korrektionsmetode på en lang række andre spørgsmål og vist dens overlegenhed i forhold til blot at tage det direkte svar til troende.

Bruger man metoden ved sådanne eller lignende spørgsmål, kan man endnu bedre udnytte folkeviddets klogskab, viser undersøgelsen.

Man kan betragte korrektionsalgoritmen som en forbedring af den metode, hvor man blot spørger folk om, hvor sikre de er på deres eget svar. Den giver nemlig ofte anledning til fejlkonklusioner, som jeg omtalte i en artikel for næsten fem år siden.

For som jeg citerede dengang og i tidligere artikler:

'The trouble with most folks isn't so much their ignorance. It's know'n so many things that ain't so.'

Citatet stammer fra Josh Billings, en amerikansk humorist fra 1800-tallet.

Kvantenetværket der kender forskel på højre og venstre

Lad os springe til nogle folk, der tydeligvis ved, hvad de taler om.

I en stor artikel i Nature i denne uge beskriver forskere fra Niels Bohr Institutet anført af professor Peter Lodahl sammen med forskere fra to østrigske forskergrupper i henholdsvis Wien og Innsbruck, hvordan man kan lave optiske kvantenetværk, der kender forskel på højre og venstre baseret på såkaldt kiral kvanteoptik.

Vi har tidligere skrevet om Peter Lodahls forskning med udvikling af enkeltfoton kilder, som i dag markedsføres i et start-up firma.

I en pressemeddelelse fra Niels Bohr Institutet i anledning af den nye artikel i Nature, forklarer Peter Lodahl, at det var en stor overraskelse for forskerne at kunne få lysudsendelsen til at foregå på en måde, som man ikke tidligere troede var mulig.

Normalt sendes fotonerne i begge retninger i en fotonisk bølgeleder, men i de specialfremstillede fotoniske chip kunne de bryde denne symmetri og få fotonkilden til at kende forskel på højre og venstre og udsende retningsbestemte fotoner. Det betyder fuld kontrol over fotonerne.

Med kirale vekselvirkninger kan forskerne styre lys og stof på helt nye måder, som potentielt kan bane vej for en slags kvanteinternet.

Og den dag man har egentlige kvantecomputere eller mindre kvantesimulatorer, så er der naturligvis også behov for et kvanteinternet. Det er et område, som der forskes intenst i verden over. Det er godt at se, at det er område, hvor dansk forskning er med allerlængst fremme.

Hvem bliver Trumps videnskabsrådgiver?

Jeg har bevidst sprunget alt om Donald Trumps forhold til amerikanske forskere og videnskab generelt over i denne omgang, for det er et emne, der fortjener sin egen omtale, og fordi der lige nu hersker stor forvirring.

På et eller andet tidspunkt meget snart får Trump dog vel udpeget en ny videnskabsrådgiver.

Nature og flere andre medier peger på computer-eksperten David Gelernter fra Yale University som favorit med fysikeren William Happer fra Princeton University som outsider.

Gelernter er en type, der som Trump selv formår at tale i overskrifter og ikke er bange for at lægge sig ud med mange folk. Men han er også en blevet beskrevet som et geni i et portræt i Time.

Selvom man kunne ønske, at Donald Trump i højere grad gjorde brug af wisdom of the crowd, kommer det næppe til at ske.

Spørgsmålet bliver nok, i hvor høj grad Trump kan styre Gelernter, hvis det bliver ham, og om Trump i det hele taget vil lytte til Gelernter, eller hvem han nu udpeger som sin videnskabsrådgiver? Det er nok Værd at vide.