Mens 81 stemte for, stemte kun 22 imod lovforslag L111 i Folketingssalen i dag. Afstemningsresultatet betyder dermed, at et flertal i Folketinget har sikret, at en omdiskuteret lov om havbrug pr. 1. juli træder i kræft.
»Jeg er glad for, at der nu er bred enighed om at skabe mulighed for flere havbrug i Danmark. Vi har en klar ambition om, at Danmark skal have del i det voksende verdensmarked for akvakultur, samtidig med at vi sikrer balancen mellem vækst i havbrugsproduktionen og beskyttelse af havmiljøet,« siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen blandt andet i en pressemeddelelse.
I forbindelse med Fødevare- og Landbrugspakken blev der åbnet op for flere fiskeopdræt i de danske farvande. Det nu vedtagne lovforslag skal sikre, at nye havbrug lever op til en række miljøkrav ved at installere såkaldte kompenserende marine virkemidler, som skal opveje forureningen fra opdrættene.
Det er netop effekten af disse kompenserende virkemidler, som har været årsag til, at forslaget har været i behandling siden midten af december, og der er stillet næsten 200 spørgsmål til ministeren fra forskellige miljø-ordførere. Hverken politikere eller forskere har nemlig været enige om, hvilke miljømæssige risici, man løber ved at udvide antallet af havbrug mod kompensation.
Det mest fremhævede eksempel på et kompenserende marint virkemiddel er muslingeopdræt, som blandt andet skal dæmme op for udledningerne af kvælstof og fosfor fra havbrugene.
Muslinger har beviseligt kunnet optage en stor del af disse næringsstoffer ved fiskeopdræt i Limfjorden, men der er usikkerhed omkring virkningen, når havbrugene befinder sig i åbent vand som Kattegat, hvor flere varslede havbrug planlægges opført.
Optager muslingerne ikke tilstrækkeligt med næringsstoffer, peger flere forskere på, at det danske vandmiljø kan tage skade, så den ‘økologiske tilstand’ bliver forværret.
Her til morgen kom så endnu et eksempel på risici ved flere havbrug på banen.
Her kunne P1 Morgen fortælle, at danske havbrug i dag bruger store mængder af de vigtige antibiotika kinoloner.
Fordi medicinen synker til bunds under havbrugene, peger professor og resistensekspert Hans Jørn Kolmos på, at havbrugenes antibiotikaforbrug udgør en risiko for resistensudvikling hos bakterier, som kan ramme mennesker.
P1 Morgen kunne blandt andet fortælle, at forbruget af kinoloner i havbrug i dag er over 1000 kg årligt mod kun 4 kg i landbruget, hvor man har forsøgt at begrænse brugen.
Disse nye oplysninger om havbrugenes antibiotikaforbrug og risikoen for resistens fik Alternativets miljøordfører Christian Poll til at gå på talerstolen under dagens afstemning for at bede om udsættelse af en endelig vedtagelse grundet oplysningernes alvorlige karakter:
»Jeg synes, det er nok til, at ministeren bør tage forslaget tilbage i udvalget,« lød det fra Alternativets ordfører fra talerstolen.
Dette forslag mødte så stor opbakning i Folketingssalen, at 51 politikere bakkede op om en udsættelse. Men med 54 stemmer imod kunne forslaget blive taget op til endelig afstemning og efterfølgende vedtagelse i dag.
Ifølge ministeriets pressemeddelelse skal der det næste stykke tid udarbejdes en bekendtgørelse, der skitserer miljøkravene til nye havbrug mere præcist.
Det skal blandt andet bruges som værktøj til de kommuner, som skal behandle ansøgninger fra virksomheder, der ønsker at oprette nye havbrug i kommunens havområder. Men ifølge Christian Poll vil de ansøgte kommuner kunne komme i klemme:
»Kommunerne vil være på Herrens mark, for de ved ikke hvilken dokumentation, de skal forholde sig til,« forudser Alternativets miljøordfører.
Han peger på, at der vil være forskellige miljøkrav, man skal leve op til afhængig af hvor et havbrug placeres, fordi blandt andet strøm, temperatur og saltindhold varierer. Det vil kræve videnskabelige undersøgelser i det specifikke geografiske område at afdække dette:
»Man kan ikke fremtrylle dokumentation, som ikke findes,« siger Christian Poll.
