Folketinget overhørte fagfolks advarsel om bro-påsejlinger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Folketinget overhørte fagfolks advarsel om bro-påsejlinger

Mens Banedanmark tilsyneladende aldrig har vurderet risiko for - og mulige konsekvenser af - en påsejling af jernbanebroen over Limfjorden, var Vejdirektoratet allerede i 2008 helt klar i mælet omkring de alvorlige risici ved påsejling af broer.

Netop i 2008 afleverede Vejdirektoratet en rapport til Transportministeriet, hvori ingeniørerne advarede om, at fire vejbroer var dårligt beskyttede mod påsejling fra de stadigt større skibe, der besejler de indre danske farvande.

Det oplyser Vejdirektoratet til Ingeniøren.

Læs også: Se skader på jernbanebroen over Limfjorden

De fire vejbroer, som fik Vejdirektoratets røde lamper til at blinke, var Limfjordsbroen (vejbroen, men ikke jernbanebroen, som er Banedanmarks ejendom), Svendborgsundbroen, Aggersundbroen og Sallingsundbroen.

Ifølge Vejdirektoratets vurderinger ville det koste 240 milioner kroner at sikre de fire broer mod påsejling, hvilket i sagens natur betød, at Folketinget skulle bevilge penge til opgaven.

Siden dengang er der imidlertid aldrig bevilget så meget som en krone til sikring af broer mod såkaldte skibsstød.

Rapporten fra Vejdirektoratet var et indspil til de politiske transportforhandlinger, som mundede ud i det højt profilerede såkaldte 'grønne transportforlig' i 2009.

Men forliget indeholdt ikke så meget som en linje om - og dermed ikke nogen penge til - sikring af broer mod skibsstød.

I efteråret 2012 dukkede spørgsmålet om skibsstød imidlertid op igen på den politiske agenda, da et bredt flertal i Folketinget vedtog elektrificeringen af den sidste etape mellem København og Esbjerg.

Her peger aftaleteksten explicit på skibsstødssikring som et af de emner, der skal indgå i den næste brede transportaftale og modtage finansiering for perioden efter 2014.

Ny rapport med samme konklusion

Vejdirektoratet fik i stedet påbud om at gå i gang med yderligere analyser, hvilket senere resulterede i en ny rapport med en helt identisk konklusion.

Ifølge Vejdirektoratet kan ældre og udsatte vejbroer sikres mod påsejling enten via forstærkninger af bropillerne, eller ved at anlægge deciderede beskyttelsesmoler omkring de bærende konstruktioner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan ikke rigtigt se hvordan noget som helst kan sikre mod påsejling hvor en kaptajn tror en broklap er åben og den faktisk er lukket...

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke rigtigt se hvordan noget som helst kan sikre mod påsejling hvor en kaptajn tror en broklap er åben og den faktisk er lukket...

Ja - ovenstående artikel giver meget lidt mening - man kan ikke sikre en klapbro - som 2 af ovennævnte er - fysisk mod påsejling (af klappen) på nogen måde, da der netop skal være gennemsejling, når klappen er oppe.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Ja - ovenstående artikel giver meget lidt mening - man kan ikke sikre en klapbro - som 2 af ovennævnte er - fysisk mod påsejling (af klappen) på nogen måde, da der netop skal være gennemsejling, når klappen er oppe.

Jo, bare slå klappen op når der er et skib mindre end 5 km fra broen........

  • 0
  • 0

Umiddelbart ville jeg da mene at det var ligetil at sikre en bro mod kollision, også på tværs af sejlrenden. En kort brainstorm gav mig følgende ideer:

Flydere i container-størrelse trukket ud foran sejlrenden

Vinklede støddæmpere sat fast på hver side af sejlrenden som hæves og sænkes sammen med broen.

Vippesystem på havbunden hvor en relativt stor afstiver vipper op på tværs af sejlrenden når broen er nede, som mekanisk hæver en \\"plade\\" /bakke foran broen ved påsejling (så et skib ville ende med at sejle \\"på grund\\" foran broen)

Eller den lidt mere kedelige med store polstrede cyllindere som hæves fra havbunden og blokerer.

Så umiddelbart ville jeg da sige at det godt kan lade sig gøre..

  • 0
  • 0

Den dag et togsæt kører i fjorden med et par hundrede passagerer som følge af en påsejling af broen netop som toget skal passere...kan man da stille spørgsmålet: Kunne det betale sig at sikre mod påsejling og redde 200 menneskeliv?

Det der i teorien virker som et usandsynligt scenarie vil før eller siden ske i virkeligheden, så JA, det kan godt betale sig at sikre sig!

  • 0
  • 0

Umiddelbart ville jeg da mene at det var ligetil at sikre en bro mod kollision, også på tværs af sejlrenden. En kort brainstorm gav mig følgende ideer:

Flydere i container-størrelse trukket ud foran sejlrenden

Vinklede støddæmpere sat fast på hver side af sejlrenden som hæves og sænkes sammen med broen.

Vippesystem på havbunden hvor en relativt stor afstiver vipper op på tværs af sejlrenden når broen er nede, som mekanisk hæver en \\\\"plade\\\\" /bakke foran broen ved påsejling (så et skib ville ende med at sejle \\\\"på grund\\\\" foran broen)

Eller den lidt mere kedelige med store polstrede cyllindere som hæves fra havbunden og blokerer.

Så umiddelbart ville jeg da sige at det godt kan lade sig gøre..

Mon ikke ALLE dine forslag er dyrere at implementere (det er trods alt ret så store kræfter, der skal stoppes) end at lave en sænketunnel ? - når jeg skrev \"kan ikke\", mente jeg (selvfølgelig), at det er økonomisk urealiserbart.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Blot fordi at man kan sikre sig, er det vel ikke det samme som at man også skal gøre det. Spørgsmålet er vel, om der så at sige er \\'penge i det\\'. Kan det betale sig...

Skal vi slet ikke sikre mod noget?

Livet er meget mere spændende hvis vi slet ikke tænker på at sikre os mod noget som helst og det vil også gøre al vores produktion og bygninger meget billigere... Ingen nødstop på maskiner og ingen foransiddende sikringer... Ingen ingeniører der skal regne på snelast på et tag og heller ingen grund til at have gelænder på en trappe... Ingen forstærkning af broer, så de kan holde til en påkørsel/påsejlning op til en hvis størrelse... Alt skal bare holde til den normale driftssituation man nu kan forestille sig at bygningen/konstruktionen skal anvendes til...

  • 0
  • 0

I efteråret 2012 dukkede spørgsmålet om skibsstød...........

Rart der er et medie der er foran :-))))

Hvad med nogle hæve sænke miner fra anden verdenskrig som sikring. Mon ikke de fleste skibsfører har respekt for dem. Pil krudtet ud, og så bare lade dem flyde i overfladen 300m før broerne. Måske det lige får konsentrationen op når man skal gennem broer.

http://www.youtube.com/watch?v=LMVXITq9ccM

  • 0
  • 0

Lods tvang for alle handels og erhvervsskibe, der ikke er indregistreret i fjorden.

Svjv. var der lods ombord da broen blev påsejlet i 1956, så det er ikke nogen garanti.

M

  • 0
  • 0

Svjv. var der lods ombord da broen blev påsejlet i 1956, så det er ikke nogen garanti.

Der var også lods om bord da samme skib i 2002 sejlede en jernbanebro ned i UK, så lods hjælper, men det er stadig ingen garanti.

Samme skib har bare skiftet navn fra Maria H til Ramona.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten