Et flertal i Folketinget blev i dag enigt om, at Miljøminister Karen Ellemann (V) skal sikre, at den genmodificerede kartoffel Amflora ikke dyrkes i Danmark i 2011.
Enhedslistens Per Clausen har taget initiativ til forslaget, og han er glad for resultatet.
»Det er en stor sejr, at det er lykkedes at få bremset denne kartoffel i tide. Kartoflen indeholder et gen, der er resistent over for antibiotika, og vi har ikke kunnet få eksperternes garanti for, at resistensen ikke vil sprede sig, hvilket vil få helt uoverskuelige sundhedsmæssige konsekvenser,« siger Per Clausen ifølge en pressemeddelelse og fortsætter:
»Jeg glæder mig derfor meget over, at et flertal i Folketinget er parate til at skride ind over for denne kartoffel på trods af, at EU jo har godkendt dyrkningen.«
Ligegyldig kamp
Men spørgsmålet er om politikernes arbejde for at holde kartoflen væk er ligegyldigt. For som Ing.dk kunne fortælle i marts, da EU godkendte kartoflen, er der næppe nogen, der vil dyrke kartoflen i Danmark.
Der er nemlig ingen efterspørgsel, for da stivelseskartofler har begrænset holdbarhed, leverer de danske landmænd dem til danske stivelsesfabrikker. Og da de fleste danske stivelsesfabrikker leverer til fødevareproduktion, har den genmodificerede ingen interesse.
En enkelt nordjysk stivelsesproducent leverer dog primært til papirproducenter, men heller ikke her vil de have den nye kartoffel, for kunderne efterspørger den ikke, da de på grund af debat om GMO ikke vil forbindes med GMO.
Antibiotikaresistens uden effekt
Frygten for det gen, der koder for antibiotikaresistens i kartoflen, er også blevet afvist af eksperterne i den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA på trods af, at de skal være særligt opmærksomme på antibiotikaresistensgener, når de vurderer GMO'er.
Dette er sket med henvisning til, at der er ekstremt lav sandsynlighed for genoverførsel fra planter til bakterier, samt at resistensgenet allerede er udbredt blandt bakterier. Herudover skal kartoflen ikke spises, og der er derfor ingen risiko for overførsel af resistensgener til mennesker og dyr.
Det antibiotikaresistente gen i kartoflen hedder nptII og stammer fra jordbakterien Escherichia coli. Det er sat ind i kartoflen for at blive brugt som markør for, at modificeringen af kartoffelplanten var sket rigtigt. Denne metode bruges ikke længere.
Det findes allerede i flere sorter af bomuld, majs og soja, der er godkendt til dyrkning og til anvendelse som foder og/eller fødevarer i bl.a. USA, Argentina og Canada, hvor de genmodificerede planter er udbredte. Enkelte af disse planter er godkendt til anvendelse i foder i EU, men ikke til dyrkning.
Sparer energi
EU-Kommissionen godkendte den genmodificeret kartoffel til kommerciel stivelsesbrug i marts i år, 13 år efter ansøgningen var indgivet fra det tyske firma BASF.
EFSA har flere gange konkluderet, at kartoflen er sikker for både mennesker, dyr og miljø, men det er i sidste ende op til EU-parlamentarikerne, om genmodificerede afgrøder skal godkendes, og derfor har det taget 13 år.
Kartoflen producerer ren amylopektin-stivelse, som bruges i blandt andet papir og tekstil. Konventionelle kartofler producerer en blanding af amylopektin- og amylose-stivelse, men for mange industrier er det en fordel at bruge ren amylopektin, og det er energitungt og uøkonomisk at separere de to former for stivelse.
Ifølge BASF gør ren amylopektin, at papir har mere glans og optager blæk bedre. Herudover får garn mere styrke, mens beton og lim klæber bedre og holdes flydende længere, så det kan behandles over en længere periode. Dette reducerer forbruget af energi, tilsætningsstoffer og råvarer som vand.
BASF har deaktiveret det specifikke gen, der regulerer syntesen - produktionen - af amylose. Resultatet er, at kartoflen kun producerer det ønskede amylopektin.
