Folketinget kaster flere penge i nedrivning: Fjern rønnerne på landet!
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Folketinget kaster flere penge i nedrivning: Fjern rønnerne på landet!

Udkantskommuner plaget af mange ruiner og ringe boliger ser nu ud til at få hjælp af folketingspolitikerne. Socialdemokraterne og SF har et fælles forslag på vej om at gøre den såkaldte nedrivningspulje på 150 mio. kr. permanent, så der hvert år vil være 150 mio. støttekroner til at rive ned i Udkantsdanmark. Partierne vil også forhøje puljen, men er endnu ikke klar til at sige med hvor meget. Det fortæller SF's boligordfører Nanna Westerby.

»Vi vil gerne give udkantskommunerne sikkerhed for, at de kan få penge til at rive nødlidende boliger ned. De skal have bedre mulighed for at planlægge indsatsen,« siger hun.

Udspillet kommer efter, at avisen Ingeniøren, der udkommer i dag fredag, har offentliggjort en beregning, der viser, at 10-15.000 boliger vil blive forladt frem mod 2020 som følge af fraflytning og en alderende, døende befolkning.

Den nuværende et-årige nedrivningspulje er resultatet af en aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen sidste år. De 150 mio. kr. er kradset sammen ved at fjerne 50 mio. kr. fra puljen til kommunal byfornyelsesstøtte. Og det skal der laves om på, mener S og SF.

»Der vil være tale om nye midler fra staten. Det er ikke bare en omfordeling,« siger Nanna Westerby.

Forslaget trumfer et lignende udspil fra Venstres folketingsgruppe. I udspillet "Danmark i bedre balance" foreslår den liberale folketingsgruppe "nul-tolerance overfor faldefærdige bygninger."

»Vi skal ikke acceptere faldefærdige ejendomme, som skæmmer ellers velfungerende lokalsamfund og som skaber vedvarende problemer med uværdige forhold for eventuelle beboere,« skriver gruppen i oplægget.

Derfor vil Venstre gentage puljen i 2011 - men altså hverken gøre den permanent eller forhøje den, som oppositionen foreslår.

I Dansk Folkeparti, der også har kastet sig ind i kampen for udkantsområderne, vil kommunalordfører Hans Kristian Skibby, også gerne have nedrivningspuljen videreført.

»Udviklingen med fraflytning fra landområder tror jeg ikke, at vi kan lave meget om på. Vi er nødt til i en vis grad at acceptere det, og så lave noget andet i stedet. Derfor vil vi absolut være lydhøre for at viderefører en puljeordning.«

Ud over pengene vil V og DF også give udkantskommunerne mulighed for både at gøre permanente boliger til fritidsboliger og tillade, at sommerhuse bliver omdannet til helårsboliger.

Dokumentation

Se Venstres oplæg: Danmark i bedre balance

Emner : Huse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten