Folkeskolen taber matematik-talenter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Folkeskolen taber matematik-talenter

Andelen af elever, der leverer toppræstationer i matematik i Danmark, er faldet fra 2003 til 2009, viser den nye Pisa-undersøgelse.

Fra at eliten udgjorde 15,9 procent af de danske elever, er vi nu nede på 11,6 procent. Blandt OECD-landene er der gennemsnitligt 13,4 procent af eleverne, der leverer en toppræstation.

»Der er en signifikant nedgang i antallet af de allerbedst præsterende elever i matematik i Danmark. Det er dybt bekymrende, for det er jo den gruppe, der potentielt er fremtidens ingeniører, der skrumper,« siger Lena Lindenskov.

Hun er professor i matematikkens og naturfagenes didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og har stået for matematik i den danske Pisa-rapport.

Hvorfor der er sket en nedgang, har hun ikke nogen klar forklaring på.

»Faldet skyldes ikke, at børnene er blevet ringere udrustet mentalt. Det må være, fordi der er en del, der skal udfordres til at blive dygtigere. Der er ikke sket noget, som vi direkte kan pege på, men det er et opråb om, at vi må finde ud af, hvad der skyld i det. Og så bliver vi nødt til at få vendt udviklingen, for det går den gale vej.«

Hun mener, at der er behov for et højere niveau blandt alle. De svagest præsterende skal løftes, samtidig med et behov for, at flere bliver rigtig dygtige.

For der er mange uddannelser - især de tekniske, der har glæde af, at eleverne har disse forudsætninger. Hun påpeger også, at dette skal ses i forhold til, at Danmark vil klare sig i den globale konkurrence ved at være stærk på højteknologi og viden.

De toppræsterende elever er bl.a. i stand til avanceret matematisk tankegang og ræsonnement, så de kan udvikle nye metoder og strategier til at angribe nye situationer, ifølge Pisa.

Menneskelig tragedie

Lars Pallesen, der er rektor på DTU, er rigtig ked af resultaterne og havde håbet, at det gik bedre, for matematik er hjørnestenen for at komme i gang med uddannelser i det naturvidenskabelige og tekniske felt.

»Det er helt afgørende, at man lærer den abstrakte måde at tænke på, som matematik lægger bunden for, hvis man skal klare sig på vores område. Så hvis ikke eleverne er blevet inspireret - eller har opgivet matematik - lukker man for nogle muligheder, som de ellers havde haft. Det er rigtig skidt for eleverne, og formentlig også for Danmark, at den andel, som vi kan rekruttere fra, vil være mindre,« siger han og understreger:

»Eleverne er ikke blevet dummere, men indlæringen er for ringe. Det betyder, at der er talent, der går til spilde. Det er synd, at der er unge mennesker, der kunne være blevet tændt og have stearinlys i øjnene med tanke på matematik og ingeniørfaget, men ikke opdager det, fordi de ikke bliver stimuleret. Det er en menneskelig tragedie, for de opdager ikke, hvad de ville have haft talent for.«

*Hvad skal der gøres? *

»Ligesom vi bruger vores kræfter på at sikre, at universiteterne leverer en fremragende indsats og står på mål for det, må dem, der arbejder med folkeskolen, bruge alle deres kræfter på at sikre det samme hos dem og stå på mål for det. Alt skal ikke klares i Folketinget. Når rammerne er på plads, må det være os, der har ansvaret for, at det går godt. De professionelle skolefolk, der sidder midt i det hele, må tage ansvar og lægge sig i selen. Man fristes til at spørge dem: Hvordan synes I selv, det går?«

Færre ingeniører

Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DI, er meget bekymret og frygter, at færre bliver mindet til de uddannelser - som ingeniørfagene, som Danmark har behov for.

»Regeringens forslag om et korps af matematikvejledere kan være god, men alting sker i 11. time. Det er ikke godt nok, og der skal handles nu, inden vi taber endnu flere, der gerne skulle synes, at matematik er sjov. Langt det meste skal gøres på skolerne og kommunalt, så der f.eks. ikke skæres i antallet af matematiktimer.«

Hun mener, at Pisa-testen indeholder det, som man må forvente, at man kan, når man er 15 år.

»Man har sat massivt ind på læsning, og det er selvfølgelig fornuftigt, men matematikfærdigheder kan ses på linje med læsning. Vi har unge, der ikke kan udføre banale regnestykker, og så kan man ikke handle ind uden at blive snydt.«

Hun mener, at den udfordrende problemstilling kræver forskning.

Formanden for IDAs uddannelsesudvalg, Flemming Krogh, der er chefkonsulent ved Ingeniørhøjskolen i København, mener, at Pisa-undersøgelsen er for smal til, at der kan konkluderes så pessimistisk ud fra den.

Men han mener, at der skal fokus på at gøre naturvidenskab og matematik interessant for eleverne. Og dette kræver blandt andet, at lærekorpset styrkes.

»Det er et problem, at for få folkeskolelærere vælger matematik og naturvidenskab som linjefag, og dem, der vælger det fra, bliver alligevel tvunget til at undervise i det. Man skal forsøge at gøre lærerne mere interesserede i området, efteruddanne dem og på længere sigt tiltrække nogle, der har interesse for fagene.«

Del eleverne op efter evner

Professor Lena Lindenskov understreger, at det er virkelig komplekst, hvordan man får flere elever i Danmark til at præstere i top i matematik.

»Det optimale for alle er helt klart undervisningsdifferentiering, hvor man holder klassen samlet, men tilrettelægger undervisningen efter forskellige gruppers behov. Men det er svært at gennemføre i praksis.«

Hun påpeger, at holddeling, hvor de bedst præsterende elever og de svageste aldrig har fælles matematikundervisning også er en mulighed, men at det ikke er lige så godt. Forskere i Tyskland mener eksempelvis, at den tyske fremgang i Pisa 2009 kan være resultatet af, at man mange steder er gået over til at dele de 11-årige op i to grupper mod tre tidligere.

Fordelene ved at holde børnene samlet er, at børn på forskellige niveauer kan inspirere hinanden, når de er sammen. De svageste præsterende kan se, at det muligt for børn at kunne mere matematik, end de selv kan lige nu, og lærernes forventninger til børnene bliver større.

Lena Lindenskov påpeger, at der nu er eksempler på master classes i matematik i Danmark, og at man bør forske i hvilke fordel og ulemper det giver, så der kan findes en god model at bruge i den danske undervisning.

Hun er skeptisk overfor at tro, at man kan nøjes med at indføre interaktive tavler og andre it-redskaber.

»Det er materialer, som eleverne skal lære at arbejde med, men det kan blive til hovsa-løsninger, hvis der eksempelvis kun er interaktive tavler og alle de gammeldags tavler skrottes, for så kan der forekomme spildtid, når det tager lang tid at starte op, det ikke virker osv.«

Herudover påpeger hun, at sådanne redskaber ikke kan gøre det alene - det er vigtigt at få pædagogikken med også. Og i den henseende oplever hun, at der bliver sparet for meget på efteruddannelse af lærerne.

16 procent er dårlige

Andelen af de dårligt præsterende elever i Danmark har ikke ændret sig signifikant, men ligger støt på omkring 16 procent. Det er den 13. største gruppe blandt de 39 lande i testen.

Eleverne i bunden kan kun svare på spørgsmål med et familiært indhold og kan kun udføre rutineprocedurer efter direkte instruktioner. De allersvageste kan ikke lave de mest basale matematikopgaver.

Lena Lindenskov har et forslag til, hvordan man får hjulpet de svage.

»Der har været rigtig meget succes med tidlig intensiv læsehjælp til de elever, hvor der er indikationer på, at de vil komme i vanskeligheder. Internationale erfaringer siger også, at det er meget givende at sætte ind tidligt i matematik. I Frederiksberg Kommune har vi derfor lavet et projekt med matematik i anden klasse, hvor nogle elever får individuel ekstra undervisning flere gange om ugen af lærere, der har fået et særligt kursus i det.«

De første spæde resultater ser positive ud og kommunen har nu bedt dem udvide projektet til alle skoleår.

Hun understreger dog, at der skal en bred oprustning til, hvis matematikniveauet skal løftes.

»Det skal indarbejdes systematisk i skolen, at man undervejs undersøger, hvad eleverne kan og ikke kan og indretter undervisningen efter det. For det er vigtigt, at ingen elever giver op, og at ingen elever overses og opgives af skolen. For 40-50 år siden var det ikke så vigtigt, om alle kunne matematik, men det er det i dag.«

Dokumentation

Læs mere om forskelle fra 2003 til 2009 i Pisa-rapporten her (pdf)

Det er ikke nødvendigvis undervisningen som ikke er god nok, men det kan være at elevernes familie ikke synes matematik er spændene og har forventninger til at de præsterer i faget, men ser det som et nødvendigt onde.

Det kan også skyldes at matematik ikke inddrages nok i andre fag og dermed står tilbage som meget abstrakt, uden relation til virkeligheden.

Dernæst kommer den generelle holdning i samfundet til de mere hårde uddannelser som ingeniør og naturvidenskab, hvor matematik er essentielt. Specielt blandt kvinder og piger har de ikke haft så høj en status. Da undervisningssystemet mest består af kvinder, kan det have en indflydelse.

  • 0
  • 0

Jeg mener også der er brug for en generel holdningsændring igennem hele samfundet. Matematik får ofte prædikatet "abstrakt" og det bliver anset for negativt. Dem der interesserer sig for matematik betegnes som "nørder". Det er klart at matematik ikke giver det bedste image blandt de mere tjekkede drenge og piger, og mange med matematiske talenter forsøger sig i andre retninger.

Nogle elever har brug for at forbinde den "abstrakte" matematik med virkeligheden, mens andre ikke kan få det abstrakt nok. Desværre har man tilpasset undervisningen efter at så mange skal kunne komme igennem som muligt uden at lide nederlag.

Så ændringen i holdningen skal gå gennem hele samfundet: Lad være at have ondt af at matematik er "abstrakt", og lad være med at tilpasse undervisning, så den ikke bliver "abstrakt", for så er det slet ikke matematik man arbejder med!

Vi skal alle blive bevidst om at Pythagoras, Arkimedes, Newton, Gauss, Fermat, Abel, Harald Bohr, Andrew Wiles (og MANGE flere) er civilisationens HELTE.

Og til sidst: Min erfaring er at næsten ALLE kan forstå selv den mest "abstrakte" matematik. Det er kun et spørgsmål om underviserens / læremesterens evne til at forklare det, som sætter begrænsningen. Så lad os få nogle lærere, som faktisk forstår matematikkens sjæl, historie og styrker, og som brænder for at lære andre om emnet.

  • 0
  • 0

Burde måske tilføje, at Simon Singh et eksempel på en person, der kan formidle både matematikken og dens historie, så spændingen langt overgår Dan Browns fantasifulde metafysiske historier.

Simon Singh har for eksempel skrevet levende om Fermats sidste teorem og Andrew Wiles endelige bevis, og en anden bog om krypteringens spændende (spion)historie. Den første er kommet på dansk, men kan desværre ikke købes mere, men kan nok findes på nogle biblioteker.

  • 0
  • 0