Folkeskolen taber matematik-talenter
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Folkeskolen taber matematik-talenter

Andelen af elever, der leverer toppræstationer i matematik i Danmark, er faldet fra 2003 til 2009, viser den nye Pisa-undersøgelse.

Fra at eliten udgjorde 15,9 procent af de danske elever, er vi nu nede på 11,6 procent. Blandt OECD-landene er der gennemsnitligt 13,4 procent af eleverne, der leverer en toppræstation.

»Der er en signifikant nedgang i antallet af de allerbedst præsterende elever i matematik i Danmark. Det er dybt bekymrende, for det er jo den gruppe, der potentielt er fremtidens ingeniører, der skrumper,« siger Lena Lindenskov.

Hun er professor i matematikkens og naturfagenes didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og har stået for matematik i den danske Pisa-rapport.

Hvorfor der er sket en nedgang, har hun ikke nogen klar forklaring på.

»Faldet skyldes ikke, at børnene er blevet ringere udrustet mentalt. Det må være, fordi der er en del, der skal udfordres til at blive dygtigere. Der er ikke sket noget, som vi direkte kan pege på, men det er et opråb om, at vi må finde ud af, hvad der skyld i det. Og så bliver vi nødt til at få vendt udviklingen, for det går den gale vej.«

Hun mener, at der er behov for et højere niveau blandt alle. De svagest præsterende skal løftes, samtidig med et behov for, at flere bliver rigtig dygtige.

For der er mange uddannelser - især de tekniske, der har glæde af, at eleverne har disse forudsætninger. Hun påpeger også, at dette skal ses i forhold til, at Danmark vil klare sig i den globale konkurrence ved at være stærk på højteknologi og viden.

De toppræsterende elever er bl.a. i stand til avanceret matematisk tankegang og ræsonnement, så de kan udvikle nye metoder og strategier til at angribe nye situationer, ifølge Pisa.

Menneskelig tragedie

Lars Pallesen, der er rektor på DTU, er rigtig ked af resultaterne og havde håbet, at det gik bedre, for matematik er hjørnestenen for at komme i gang med uddannelser i det naturvidenskabelige og tekniske felt.

»Det er helt afgørende, at man lærer den abstrakte måde at tænke på, som matematik lægger bunden for, hvis man skal klare sig på vores område. Så hvis ikke eleverne er blevet inspireret - eller har opgivet matematik - lukker man for nogle muligheder, som de ellers havde haft. Det er rigtig skidt for eleverne, og formentlig også for Danmark, at den andel, som vi kan rekruttere fra, vil være mindre,« siger han og understreger:

»Eleverne er ikke blevet dummere, men indlæringen er for ringe. Det betyder, at der er talent, der går til spilde. Det er synd, at der er unge mennesker, der kunne være blevet tændt og have stearinlys i øjnene med tanke på matematik og ingeniørfaget, men ikke opdager det, fordi de ikke bliver stimuleret. Det er en menneskelig tragedie, for de opdager ikke, hvad de ville have haft talent for.«

*Hvad skal der gøres? *

»Ligesom vi bruger vores kræfter på at sikre, at universiteterne leverer en fremragende indsats og står på mål for det, må dem, der arbejder med folkeskolen, bruge alle deres kræfter på at sikre det samme hos dem og stå på mål for det. Alt skal ikke klares i Folketinget. Når rammerne er på plads, må det være os, der har ansvaret for, at det går godt. De professionelle skolefolk, der sidder midt i det hele, må tage ansvar og lægge sig i selen. Man fristes til at spørge dem: Hvordan synes I selv, det går?«

Færre ingeniører

Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DI, er meget bekymret og frygter, at færre bliver mindet til de uddannelser - som ingeniørfagene, som Danmark har behov for.

»Regeringens forslag om et korps af matematikvejledere kan være god, men alting sker i 11. time. Det er ikke godt nok, og der skal handles nu, inden vi taber endnu flere, der gerne skulle synes, at matematik er sjov. Langt det meste skal gøres på skolerne og kommunalt, så der f.eks. ikke skæres i antallet af matematiktimer.«

Hun mener, at Pisa-testen indeholder det, som man må forvente, at man kan, når man er 15 år.

»Man har sat massivt ind på læsning, og det er selvfølgelig fornuftigt, men matematikfærdigheder kan ses på linje med læsning. Vi har unge, der ikke kan udføre banale regnestykker, og så kan man ikke handle ind uden at blive snydt.«

Hun mener, at den udfordrende problemstilling kræver forskning.

Formanden for IDAs uddannelsesudvalg, Flemming Krogh, der er chefkonsulent ved Ingeniørhøjskolen i København, mener, at Pisa-undersøgelsen er for smal til, at der kan konkluderes så pessimistisk ud fra den.

Men han mener, at der skal fokus på at gøre naturvidenskab og matematik interessant for eleverne. Og dette kræver blandt andet, at lærekorpset styrkes.

»Det er et problem, at for få folkeskolelærere vælger matematik og naturvidenskab som linjefag, og dem, der vælger det fra, bliver alligevel tvunget til at undervise i det. Man skal forsøge at gøre lærerne mere interesserede i området, efteruddanne dem og på længere sigt tiltrække nogle, der har interesse for fagene.«

Del eleverne op efter evner

Professor Lena Lindenskov understreger, at det er virkelig komplekst, hvordan man får flere elever i Danmark til at præstere i top i matematik.

»Det optimale for alle er helt klart undervisningsdifferentiering, hvor man holder klassen samlet, men tilrettelægger undervisningen efter forskellige gruppers behov. Men det er svært at gennemføre i praksis.«

Hun påpeger, at holddeling, hvor de bedst præsterende elever og de svageste aldrig har fælles matematikundervisning også er en mulighed, men at det ikke er lige så godt. Forskere i Tyskland mener eksempelvis, at den tyske fremgang i Pisa 2009 kan være resultatet af, at man mange steder er gået over til at dele de 11-årige op i to grupper mod tre tidligere.

Fordelene ved at holde børnene samlet er, at børn på forskellige niveauer kan inspirere hinanden, når de er sammen. De svageste præsterende kan se, at det muligt for børn at kunne mere matematik, end de selv kan lige nu, og lærernes forventninger til børnene bliver større.

Lena Lindenskov påpeger, at der nu er eksempler på master classes i matematik i Danmark, og at man bør forske i hvilke fordel og ulemper det giver, så der kan findes en god model at bruge i den danske undervisning.

Hun er skeptisk overfor at tro, at man kan nøjes med at indføre interaktive tavler og andre it-redskaber.

»Det er materialer, som eleverne skal lære at arbejde med, men det kan blive til hovsa-løsninger, hvis der eksempelvis kun er interaktive tavler og alle de gammeldags tavler skrottes, for så kan der forekomme spildtid, når det tager lang tid at starte op, det ikke virker osv.«

Herudover påpeger hun, at sådanne redskaber ikke kan gøre det alene - det er vigtigt at få pædagogikken med også. Og i den henseende oplever hun, at der bliver sparet for meget på efteruddannelse af lærerne.

16 procent er dårlige

Andelen af de dårligt præsterende elever i Danmark har ikke ændret sig signifikant, men ligger støt på omkring 16 procent. Det er den 13. største gruppe blandt de 39 lande i testen.

Eleverne i bunden kan kun svare på spørgsmål med et familiært indhold og kan kun udføre rutineprocedurer efter direkte instruktioner. De allersvageste kan ikke lave de mest basale matematikopgaver.

Lena Lindenskov har et forslag til, hvordan man får hjulpet de svage.

»Der har været rigtig meget succes med tidlig intensiv læsehjælp til de elever, hvor der er indikationer på, at de vil komme i vanskeligheder. Internationale erfaringer siger også, at det er meget givende at sætte ind tidligt i matematik. I Frederiksberg Kommune har vi derfor lavet et projekt med matematik i anden klasse, hvor nogle elever får individuel ekstra undervisning flere gange om ugen af lærere, der har fået et særligt kursus i det.«

De første spæde resultater ser positive ud og kommunen har nu bedt dem udvide projektet til alle skoleår.

Hun understreger dog, at der skal en bred oprustning til, hvis matematikniveauet skal løftes.

»Det skal indarbejdes systematisk i skolen, at man undervejs undersøger, hvad eleverne kan og ikke kan og indretter undervisningen efter det. For det er vigtigt, at ingen elever giver op, og at ingen elever overses og opgives af skolen. For 40-50 år siden var det ikke så vigtigt, om alle kunne matematik, men det er det i dag.«

Dokumentation

Læs mere om forskelle fra 2003 til 2009 i Pisa-rapporten her (pdf)

Det er ikke nødvendigvis undervisningen som ikke er god nok, men det kan være at elevernes familie ikke synes matematik er spændene og har forventninger til at de præsterer i faget, men ser det som et nødvendigt onde.

Det kan også skyldes at matematik ikke inddrages nok i andre fag og dermed står tilbage som meget abstrakt, uden relation til virkeligheden.

Dernæst kommer den generelle holdning i samfundet til de mere hårde uddannelser som ingeniør og naturvidenskab, hvor matematik er essentielt. Specielt blandt kvinder og piger har de ikke haft så høj en status. Da undervisningssystemet mest består af kvinder, kan det have en indflydelse.

  • 0
  • 0

Jeg mener også der er brug for en generel holdningsændring igennem hele samfundet. Matematik får ofte prædikatet "abstrakt" og det bliver anset for negativt. Dem der interesserer sig for matematik betegnes som "nørder". Det er klart at matematik ikke giver det bedste image blandt de mere tjekkede drenge og piger, og mange med matematiske talenter forsøger sig i andre retninger.

Nogle elever har brug for at forbinde den "abstrakte" matematik med virkeligheden, mens andre ikke kan få det abstrakt nok. Desværre har man tilpasset undervisningen efter at så mange skal kunne komme igennem som muligt uden at lide nederlag.

Så ændringen i holdningen skal gå gennem hele samfundet: Lad være at have ondt af at matematik er "abstrakt", og lad være med at tilpasse undervisning, så den ikke bliver "abstrakt", for så er det slet ikke matematik man arbejder med!

Vi skal alle blive bevidst om at Pythagoras, Arkimedes, Newton, Gauss, Fermat, Abel, Harald Bohr, Andrew Wiles (og MANGE flere) er civilisationens HELTE.

Og til sidst: Min erfaring er at næsten ALLE kan forstå selv den mest "abstrakte" matematik. Det er kun et spørgsmål om underviserens / læremesterens evne til at forklare det, som sætter begrænsningen. Så lad os få nogle lærere, som faktisk forstår matematikkens sjæl, historie og styrker, og som brænder for at lære andre om emnet.

  • 0
  • 0

Burde måske tilføje, at Simon Singh et eksempel på en person, der kan formidle både matematikken og dens historie, så spændingen langt overgår Dan Browns fantasifulde metafysiske historier.

Simon Singh har for eksempel skrevet levende om Fermats sidste teorem og Andrew Wiles endelige bevis, og en anden bog om krypteringens spændende (spion)historie. Den første er kommet på dansk, men kan desværre ikke købes mere, men kan nok findes på nogle biblioteker.

  • 0
  • 0

Prøv lige at dykke ned i maskinrummet. Jeg har en dreng i 7. klasse og har derfor fulgt matematikken i de 7 første skoleår på nært hold. Pædagogikken i matematik bøgerne er præget af umatematisk tankegang og meget uklare formuleringer. Bemærk samtidig, at ingen tilsyneladende har bøgerne som ressortområde. De udarbejdes af forlagene uden indblanding fra DPU eller undervisningsministerium. Start her, hvis der er noget man vil ændre og lad et udvalg kigge på dem!!!
Jeg syntes vi skal lade lærerne have frit spil med hensyn til undervisningsformen, men eksamensopgaver skal udarbejdes af undervisningsministeriet eller andet uvildigt organ og skal præcis afspejle det niveau, samfundet forventer af eleverne i det pågældende klassetrin. Jeg tror det ligger dybt i enhver lærer, at de gerne vil have deres elever klarer sig godt til eksamen.
Jeg har dog svært ved at tro at man kan kræve samme niveau i matematik som tidligere, hvor klasserne blev opdelt efter henholdsvis 5. og 7. klasse.
.

  • 0
  • 0

Matematik er for mig et værktøj. Ikke et mål, men et middel. Jeg er selv meget fascineret af værktøjet og har brugt mange år på at forstå dets funktioner, og på at kunne bøje det ind i nye sammenhænge. Men det var aldrig min indgangsvinkel til matematik. Det har altid været den mulige anvendelse, projekter og idéer der har inspireret mig til at forstå matematikken bedre. Det er først når man anvender værktøjskassen på at realisere noget konkret at den folder sig ud og ikke isoleret set i studiet af den. Der er stor forskel på at vide hvad en hammer og en mejsel er og hvordan de bruges, til rent faktisk at kunne anvende dem og skabe noget der giver mening for en selv og andre.
Matematikken skal, hvis vi skal fange flere af de unge, integreres langt bedre tværfagligt. Den gode nyhed er at dette idag er blevet langt lettere via programmering, søgemaskiner, avancerede lommeregnere og visualiseringsværktøjer. Mange eksempler her:
http://www.wolframalpha.com/educators/

  • 0
  • 0

Istedet for at favorisere fodboldspillere og biokemikere udefra bør pæne kvindlige matematiklærere i forplantningsdygtig alder uden påhæng favoriseres.
Det giver:
Bedre undervisning(er åbenbart dårlig i øjeblikket)
Lidt mindre af den kvindemagt ,som ikke er baseret på naturlig overlegenhed, men på mangel.
Ligesom sortbørs under krigen.
Dette usædvanlige, at der er færre kvinder end mænd ,holder selvfølgelig op når penicilin bliver virkningsløst,men der er godt at være foran.
Det er bare ærgeligt at kinesernes rationelle industri og energipolitik sætter dem bedre istand til at betale og de mangler vist allerede temmelig mange damer.

  • 0
  • 0

Matematik er af natur abstrakt -- uden anf'ørselstegn. Det er en katastrofe at reducere matematik til regning, at fjerne indlæringen af hvad et bevis er og formålet dermed. Det er nødvendigt at acceptere, at matematik ikke er for de mange. Som underviser i datalogi på KU husker jeg specielt en studerende, som havde leveret et klart matematisk argument ved en øvelse, men som insisterede på ikke at kunne forstå matematik og heller ikke at hans argument var matematik i ren form. Hvordan mon en sådan blokade er opstået?

Det er formentlig så krævende at undervise en mulig matematiske elite, at en batchelor uddannelse i ren matematik er nødvendig. I mellemskolen i 1950-erne blev jeg undervist af en universitetsuddannet matematiker som dels inspirerede mig og dels kunne anerkende og påpege tilfælde hvor jeg kunne bidrage med lidt originale synspunkter. Jeg tvivler på at en lærer i folkeskolen i dag kunne præstere noget tilsvarende.

Når man betænker hvor lidt matematisk kunnen der forventes til studentereksamen, selv på højniveau, så kan man ikke forvente at folkeskolelærere kan nå at lære nok matematik, når de samtidig skal kunne undervise i så meget andet.

Talent for matematik kan sammenlignes med talent for andre specialiteter som fx. musik, dans, sport, og sprog, Det er kun sørgeligt at nogle talenter udvikles på baggrund af en forestilling, om at det kan ske i fællesskab med svage talenter.

Ønsker om måske at inspirere svage talenter modsvares af risikoen for stærke talenter ikke lærer nok. Forskellen i tilgangen til det dilemma afspejler holdninger i samfundet, og i det lys mener jeg at ønsket om en generel holdningsændring skal betragtes.

  • 0
  • 0

Børn i dag er i større grad svære at styre end før, tror jeg. Nu er jeg ikke selv forældre, men jeg har været spejderleder i mange år for børn i alderen 8-12 år og mit indtryk er at vi over de sidste omkring 8 år har fået en større andel af børn som forstyrrer og ikke tilslutter sig en given aktivitet, men hellere slår eller laver anden form for ballade. En åbenlys forklaring på den ændring er, at den opdragelse børnene modtager før den alder, må være faldet i kvalitet eller niveau. Det kan selvfølgelig skyldes børnehaver og vuggestuer, men mon ikke det største problem ligger hjemme i familien? Børn er måske blevet mere vant til at de kan få og at de kan gøre, hvad de vil?

Derudover er det klart at folkeskolen hele tiden skal kigges efter og revideres. Matematikmæssigt går jeg ikke ind for stor brug af elektronik, men snarere at få opbygget et solidt fundament. I andre sammenhænge (f.eks. dansk) synes jeg at folkeskolen bør oppe sig, f.eks. er der vil nye skønlitterære værker som er mere spændende end dem som er skrevet for 30-40-50 år siden? Og så er drenge måske mere til at læse om faglige emner end om ungdomskærlighed og social ulighed?

  • 0
  • 0

Kære Bjarne.
Når matematikken benyttes til at afklare virkelige forhold bevæger vi os væk fra matematikken og ind i fysikken. Det er et meget stort og svært spring. Så dine kommentarer passer meget bedre på fysikundervisningen end på matematikundervisningen.
Desværre forsøger man i de nye matematikbøger netop hele tiden at vise, at matematik kan bruges til noget praktisk, specielt inden for geometrien. Det ender dog med at blive et rodet foretagende hvor man sætter sig mellem to stole.

  • 0
  • 0

Hej Bjarne,

det er sikkert en udmærket indgang til matematik for dig. Men det bør ikke betyde at man forsøger at skjule over for de nye talenter at (moderne) matematik i udgangspunktet er abstrakt og bygger på bevisførelse og symbolik. Anvendelserne af matematikkens resultater er jo ikke matematik i sig selv.

Naturligvis skal der undervises meget i matematikkens resultater, men selv det kan man sagtens gøre uden den evindelige henvisning til anvendelser.

Vi skal have ændret samfundets holdning til at matematik er uopnåeligt svært og nørdet til at det er spændende og tjekket i sig selv bla. FORDI det er abstrakt - også uden henvisning anvendelserne. Ellers fanger vi aldrig dem der har talent for matematik, og som netop har de gode evner til at tænke abstrakt og symbolsk.

Holdningsændringen skal komme fra lærerne og seminarierne, forældrene, politikerne, medierne og alle andre steder. Men det kommer til at tage tid og i et resultatorienteret samfund hvor eneste karrieremålestok er rigdom og/eller berømmelse der bliver det endnu sværere.

  • 0
  • 0

I matematikundervisningen mener jeg at man meget tidligere end i dag skulle satse på at lære de små poder matematisk metode og anvendt matematik. Anvendt matematik i den forstand at det i lang højere grad kunne splejses med simpel programmering. I steden for at løse et problem i hånden, ud fra en skematisk fremgangsmåde givet af læreren, løser man måske en hel kategori af problemer, på hver sin måde i hver sin gruppe. Man kan så skrue på variable og kan på den måde helt intuitivt komme til komplekse erkendelser. Eksempler på meget simple applikationer af denne type kan ses her, under matematik:
http://demonstrations.wolfram.com/topics.html
http://www.wolframalpha.com/educators/less...

  • 0
  • 0

Hej Bjarne
Jeg tror du er temmelig langt væk fra matematik med de henvisninger du har angivet. Eksemplerne viser hvor elegant programmer kan løse ensartede matematiske problemer. Det giver dog absolut ingen oplæring i den bagvedliggende matematiske behandling af de viste problemer.
Når du henviser til at at programmering kunne supplere matematikundervisningen er jeg derimod meget på linie med dig. Jeg kunne selv virkelig godt tænke mig at kunne programmere i andet end excel.

  • 0
  • 0

Det er jo netop en god motivator til at lære den bagvedliggende matematik, ofte på et meget dybere plan end skolebøgerne i dag ligger op til. At programmere applikationer som disse kræver nemlig at programmøren forstår hvad der sker under motorhjelmen. Matematikken skal omformuleres, så computeren også kan forstå det.
Man kommer ikke ret langt i dag med lidt hovedregning, færdighedsregning og lærerens skematiske løsningsformularer. Og det er ihvertfald slet ikke det vi som samfund får brug for i fremtiden.

  • 0
  • 0

Udmærket ide, men så kan vi vist godt sløjfe de andre fag i skolen, hvis man skal nå bare et minimum af et nødvendigt matematikpensum.
Bevisførelse for læresætninger samt løsning af begavede opgaver er den klassiske måde at komme om bag ved matematikken på, og efter min vurdering meget lidt tidskrævende i forhold til programmering af de enkelte matematiske dicipliner. Programmering er derudover i mange tilfælde blot en elegant brug af netop formlerne, uden den tilknytte matematiske indsigt.

  • 0
  • 0

Der er jo heller ikke nogen der siger at de skal nå at programmere applikationer til alle de enkelte matematiske discipliner.
Prøv evt. at se nogle af de læreplaner som jeg linkede til ovenfor som også har en noget mere moderne approach til de enkelte discipliner
http://www.wolframalpha.com/educators/less...

Eller en af de videoer jeg linkede til:
From rockets to stock markets, math powers many of humanity's most thrilling creations. So why do kids lose interest? Conrad Wolfram says the part of math we teach -- calculation by hand -- isn't just tedious, it's mostly irrelevant to real mathematics and the real world. He presents his radical idea: teaching kids math through computer programming.
http://www.youtube.com/watch?v=60OVlfAUPJg

  • 0
  • 0

Pointen er nok bare, mere matematisk metode, overblik og anvendelse (programmering og tværfagligt), mindre regning på papir, som idag fylder 80%+ af undervisningen. Regning skal selvfølgelig ikke elimineres fra undervisningen, men vægtningen bør bare være helt helt anderledes end den er i dag.
Det åbner dørene op for en helt anden form for eksamination og generel formulering af opgaver.

Som Stephen Wolfram opstiller det:
Use students for:
1. Posing the right questions
2. Real World -> Math formulation
3. Calculation
4. Math Formulation -> real world, verification

Hvor punkterne 1. 2. og 4. bør vægtes højere end de gør idag.

  • 0
  • 0

Jeg vil gerne komme tilbage til mit synspunkt angivet under "Maskinrum bøger og eksamen".
Det samfundet ønsker, børnene skal kunne på de forskellige klassetrin skal afspejles i eksamensopgaverne. Går det godt til eksamen, kan børnene det ønske stof.
Jeg tror ydermere, at de fleste lærere ønsker, at børnene skal klare sig godt, og jeg syntes de skal have frie hænder til at nå det mål.
Problemerne opstår når eksamen ikke afspejler det ønskede niveau, eller når bedømmelserne af de afleverede opgaver er for milde.

  • 0
  • 0

Tillad et lille indlæg fra et af de unge mennesker, frisk fra uddannelsessystemet.

Vi skal have ændret samfundets holdning til at matematik er uopnåeligt svært og nørdet til at det er spændende og tjekket i sig selv bla. FORDI det er abstrakt - også uden henvisning anvendelserne. Ellers fanger vi aldrig dem der har talent for matematik, og som netop har de gode evner til at tænke abstrakt og symbolsk.

Jeg kunne ikke selv have sagt det bedre. Gennem hele mit indledende uddannelsesforløb - d.v.s. folkeskolen og gymnasiet (med matematik sågar på ekstra højt niveau) - blev ordet 'abstrakt' brugt nedsættende og som omtalende noget farligt og fordækt. Personligt hungrede jeg efter noget mere abstrakt - mere ærligt - og fandt det endelig på universitetet. Men jeg var selv meget opsøgende. Jeg tror at mange af mine klassekammerater på tidligere trin opgav matematik, netop fordi vi fik at vide at det var svært og gjorde ondt, men også fordi anvendelserne altid var så enormt latterlige. "Hvorfor skal jeg vide noget om differentialligninger?", er vel et spørgsmål på linje med "hvorfor skal jeg kende verdenshistorien?" eller "hvorfor skal jeg vide hvad en ledsætning er?", men i gymnasiet fik jeg kraftedderme at vide, at det var for at kunne regne ud hvor hurtigt mit badekar ville fyldes, hvis jeg gav vandet fuld skrue og ikke havde sat bundproppen i! Med den slags venner i form af anvendelser, behøver matematikfaget ingen fjender.

Og hvilke andre fag ville kunne holde til en sådan grundlæggende skepsis overfor deres kerne?

  • 0
  • 0

Ja det er trist, problemet starter i folkeskolen,
jeg har mødt unge mennsker hvor det at regne gennemsnit af f.eks.
3 tal er et problem - lærer eleverne ikke simple ting i folkeskolen ??

  • 0
  • 0

Jeg tror problemet er, at motivationen mangler.

Men, for matematik, ligger motivationen kun sjældent i faget selv. Motivationen, ligger i de interesser, som børnene har brug for matematik til.
For drengene, er det typisk elektronik, mekanik såsom biler og accelleration mv. Nogle begynder at spille spil, fra en tidlig alder, hvor de skal kende til accelleration, og kunne regne på det. For kvinder, ligger det sikkert mere i indkøb, at kunne afmåle den rette mængde til gryderne osv.

Hvis børnene idag ikke kan regne gennemsnittet ud, så skyldes det ikke nødvendigvis matematik undervisningen. Det skyldes nærmere manglen på interesse, for områder der kræver matematik. Eller, matematikken, er for disse områder gjort for kompleks, til børnene forstår det, og selvom de egentligt gerne vil lære det, så opgives på forhånd.

I nogle tilfælde, er netop det at skærpe undervisningen, det samme som at skræmme børnene bort. Problemet er, hvis faget føles som tvang, og eleverne tvinges til at have lektier for. Så opgiver de måske.

Når jeg fandt ud af matematik i skolen, så skyldes det ikke undervisningen. Det skyldes min interesse - som fra før jeg begyndte i folkeskolen var elektronik. Undervisningen betød intet. Jeg holdte en pause på flere år i skolen, og lærerne var meget bange for, at jeg ikke kunne matematik - men som jeg så det, havde de intet lært. Jeg brugte min pjækkeri til, at forsøge at løse ligninger jeg ikke kunne løse, lave elektronik, og andet spændende. Samtidigt, var elektronik dengang ikke mere kompliceret, end jeg kunne klare det, uden at kunne 7-tabellen. Jeg fik hurtigt lært 1-2-4-8 og 16 tabellen, meddens de skæve tal, måtte slås op.

Skolen har aldrigt gjort noget ud af at motivere eleverne. Motivationsfag, såsom fysik og elektronik, undervises der først i når eleverne når de sidste klasser. Og der tages ikke hensyn til elevernes interesser, og at hæfte matematikken fast på denne. Filosofien er, at eleverne skal lære at terpe - uden, at de har noget, at bruge matematikken til.

Typisk er kvinderne bedst til matematik i starten, fordi at de skal bruge det når de laver mad. Så de lærer hurtigt det nødvendige for det. Herefter er de tabte. De kommer til og med købmandsregningen, og ikke længere. For motivationen rækker ikke længere. De opdrages stadigt til, at være husmødre, og lave mad. Når så mange kvinder læser kemi, så skyldes det opvasken.

Drengene interesserer sig ofte for mekanik, for fysik, for biler, for elektronik, og for programmering. Dette sætter større krav til matematik. Derfor, bliver de i sidste ende dygtigst.

Det har intet med undervisningen at gøre i skolen. Det skyldes børnenes interesser, og den skyldes samfundet og forældrene som rollemodeller.

Spørgsmålet er derfor, hvordan vi kan motivere børnene til interesser, der gør at de har brug for matematikken.

  • 0
  • 0