Folkeskoleelever på toppen af Storebælt: »Vi kommer alt for lidt ud«
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Folkeskoleelever på toppen af Storebælt: »Vi kommer alt for lidt ud«

Hvordan bruger man egentlig fag som fysik og matematik i virkeligheden? Det lærte en flok 9.klasseelever fra Broskolen i Korsør lidt om, da de blev inviteret til deres livs skoleoplevelse på toppen af Storebæltsbroen. Elevernes konklusion. »Vi vil have mere.«

Amal Wardeh (tv) og Caroline Jensen (midt) fra 9.klasse på Broskolen i Korsør tog sig tid til at tale med minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (th), da de mødtes på toppen af Storebæltsbroen. De havde dog mere travlt med at nyde udsigten og forsøge at udpege deres hjem i Korsør. Foto: Jesper Balleby

»Vi kommer alt for lidt ud i folkeskolen.«

Meldingen kommer med et suk fra 15-årige Caroline Jensen, der sammen med elleve af sine skolekammerater fra 9.klasse på Broskolen i Korsør er blevet inviteret på en elevatortur op i 254 meters højde over havets overflade.

Nu står hun og nyder udsigten fra en af bropylonerne på toppen af Storebæltsbroen, og mens skyerne trækker sig sammen over Nyborg, skinner solen på Korsør, hvor Caroline sammen med klassekammeraten Amal Wardeh forsøger at udpege sit hjem.

Det er en vild oplevelse. Det er de to piger enige om. Desværre er der alt for få af den slags oplevelser i folkeskolen.

»Vi forventer ikke at skulle en masse vilde ting som det her hele tiden, men faktisk er det første gang i 9.klasse, at vi laver noget uden for skolen,« konstaterer Amal Wardeh.

Læs også: Sund og Bælt kickstarter skolesamarbejde fra toppen af Storebælt

Bag arrangementet i bropylonerne står Sund og Bælt, der er partner i den teknologiske alliance Engineer the future, og det bliver afholdt samme dag, som Engineer the future i samarbejde med Deloitte Consulting udgiver en minirapport, der omhandler skole-virksomhedssamarbejde i Danmark.

Minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, tog sig god til at tale med med eleverne om deres fremtidsplaner - og de forestående 9. klasseseksaminer. Foto: Jesper Balleby

Virksomhederne vil samarbejdet

‘Skole-virksomhedssamarbejde - en del af løsningen’ er titlen på rapporten, som er lavet på baggrund af en rundspørge blandt Engineer the futures partnervirksomheder, der er blevet udfrittet om deres nuværende forhold til samarbejde med lokale skoler - og hvad de ønsker sig af fremtiden.

Rundspørgen afslører, at rigtig mange virksomheder gerne vil starte samarbejde med lokale skoler op eller udvide det samarbejde, de har i dag. Henholdsvis en tredjedel og halvdelen af virksomhederne er der tale om.

Hovedårsagen til virksomhedernes ønske om at engagere sig i skole-virksomhedssamarbjede er at inspirere flere børn og unge til at vælge en ingeniør- eller naturvidenskabelig uddannelse for at imødekomme den efterspørgsel, der vil være på disse kandidater i fremtiden.

13.500 ingeniør- og naturvidenskabelige kandidater kommer der nemlig til at mangle i 2025, viser en prognose fra Engineer the future.

Minister: Det her er ekstremt vigtigt

Tilbage i bropylonen har Caroline Jensen, Amal Wardeh og deres skolekammerater alt for travlt med at spejde ud over kanten på broen til at tage sig den store notis af det solide presseopbud og tilstedeværelsen af minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, der også er inviteret.

Kun når de bliver stillet spørgsmål, svarer de høfligt til kameraerne.

Ministeren derimod taler gerne med pressen, og hun er ikke sen til at pointere, at grunden til, hun er i dag, er, at hun også gerne ser at flere unge vælger at gå ingeniørvejen.

»Det er ekstremt vigtigt, at vi får de unge til at se perspektiver i ingeniørfaget, og det tror jeg, at vi gør bedst ved få erhvervslivet ind over, så de her folkeskoleelever får fornemmelsen af, hvad kemi, fysik og matematik kan bruges til i virkeligheden,« siger Ellen Trane Nørby.

Med i broen er også to af Sund og Bælts egne ingeniører. Og udover at at svare på spørgsmål, som: »Kan jeg overleve, hvis jeg falder ned?« og »Hvad vejer broen?«, benytter de også anledningen til at inspirere eleverne til, hvad man egentlig kan som ingeniør. Og det er for eksempel at bygge en bro- og jernbaneforbindelse, som er kendt i hele verden som et stykke enestående ingeniørkunst.

De fleste tog sig tid til at selfie fra pylon-toppen. Også ministeren. Til højre er det Engineer the futures bestyrelsesformand Frida Frost. Foto: Jesper Balleby

Kommunerne skal på banen

Mens rapporten fra Engineer the future konkluderer, at viljen - og lysten - til at samarbejde med lokale skoler i høj grad er tilstede blandt virksomhederne, viser den også, at der er nogle barrierer for at føre ambitionen ud i livet.

Det handler især om koordinering. Og her skal kommunerne på banen. I dag er der få af virksomhederne, der oplever, at kommunerne engagerer sig i skole-virksomhedssamarbejde, og de efterspørger, at kommunerne i fremtiden påtager sig den koordinerende rolle, så det bliver mere overskueligt for både virksomheder og skoler at indgå i samarbejder.

Hos Sund og Bælt så man også gerne, at kommunen kom på banen, men virksomheden har i først omgang valgt at starte et samarbejde med Broskolen op på eget initiativ og håber så, at Slagelse Kommune senere involverer sig omkring de strategiske arbejde med yderligere samarbejder.

Og det lover uddannelsescenterchef i Slagelse Kommune, Per Kensø, at kommunen har tænkt sig:

»Erhvervssamarbejde har stor politisk bevågenhed i Slagelse Kommune, og vi er klar til at understøtte skole-virksomhedssamarbejde, blandt andet med en onlineportal, efter sommerferien,« siger han.

Spørger man ministeren er det da også oplagt, at kommunen tager ansvaret som koordinerende part.

»Vi skal have åbnet skolerne op for samarbejde med virksomhederne. Med aftalen om den åbne skole er mange begyndt at samarbejde med blandt andet kultur-og foreningsliv, men det er vigtigt, at vi får mere erhvervsliv med i den åbne skole,« siger Ellen Trane Nørby og fortsætter:

»Det er klart at nogen skal tage ansvaret for at få det til at ske, og her spiller kommunerne en væsentlig rolle.«

Kommentarer (0)