Folkelig vindmøllemodstand bekymrer ikke energipolitikere

Folkelig vindmøllemodstand bekymrer ikke energipolitikere

To vindmølleprojekter er på kort tid blevet skrinlagt pga. modstand fra lokale.

Inden for de seneste par uger har to kommuner droppet al planlagt vindmølleudbygning. Det gør hverken Venstre, Socialdemokratiet eller Enhedslisten bekymrede for de grønne omstilling

Først var det Tønder Kommune, der sløjfede en stor vindmøllepark - inden den var sendt i høring - og nu følger Esbjerg Kommune efter og dropper tre aktuelle vindmølleprojekter plus resten af en allerede vedtaget vindmølle-udbygningsplan på 127 MW. Årsag: folkelig modstand i kommunerne.

I den forbindelse siger Esbjergs borgmester, Johnny Søttrup (V), til netmediet Energiwatch, at beslutningen kommer efter længere tids uformelle diskussioner mellem de to store partier i det vestjyske byråd, Venstre og Socialdemokratiet.

Læs også: ANALYSE: Landvindmøller i postfaktuel modvind

»Vi har kunnet se igennem lang tid, at der simpelthen er en stadigt større modstand mod de ulemper, som der alt andet lige er forbundet ved at have vindmølleparker. Hvor der før har været skepsis, jamen, der er der nu direkte modstand, siger han.

Borgmesteren mener også, at det vil brede sig som ringe i vandet, at kommuner dropper planer for vindmølleudbygning.

Helt fint med et nej

Borgmesterens partifælle på Christiansborg, Venstres energiordfører Thomas Danielsen, finder det helt fint, at nogle kommuner siger nej til vindmøller:

»Det skal kommunerne selv bestemme. Nogle vil ikke have vindmøller, mens der så til gengæld er andre kommuner, hvor man gerne vil have dem, og så kan vi få opstillet ny vindmøllekapacitet dér,« siger han.

Læs også: Billig vindstrøm fra landmøller vil kræve nedrivning af 4.669 ejendomme

Thomas Danielsen mener ikke, at man skal flytte vindmøllerne ud på havet, fordi der er folkelig modstand nogle steder:

»I Venstre er vi rigtig glade for landmøllerne, fordi det er den billigste vedvarende energikilde, og vi mener, at den grønne omstilling skal ske billigst muligt,« siger han.

Folkelig opbakning med i forhandlingerne

Socialdemokraternes energiordfører, Jens Joel, anerkender udfordringen i at sikre, at der også er plads til folkelige projekter, som kan sikre en opbakning lokalt til vindmølleprojekter.

Han henviser til Lolland som et eksempel på, at vindmølleinvesteringer kan udnyttes til fordel for en kommune og dermed for borgerne:

»Når vi nu - helst meget snart - skal finde en ny støttemodel for landvind, så vil vi gerne tage med i forhandlingerne, hvordan vi sikrer en folkelig forankring og accept af udbygningen på land,« siger han.

Læs også: Støtte til landvindmøller skal fremover i udbud

Udbudsmodel gør det svært for investorerne

Men han erkender også, at en model, baseret på udbud, rummer en risiko for højere priser, fordi det fremover kan være svært for investorerne at finde plads til vindmøllerne.

Samlet vindmøllekapacitet i Danmark har været stigende siden 2008. Tallene er opgjort pr. oktober 2016. (Kilde: Energistyrelsen opg Energinet.dk)

»I dag har vi lagt vindmølleudbygning på land ud til kommunerne, så jeg regner da med, at kommunerne henvender sig, hvis det ser alt for sort ud, eller hvis de har forslag til, hvordan de aktuelle ordninger kan ændres eller forbedres,« siger Jens Joel.

Læs også: Minister: Veto for vindmøller - men ikke for skifergas

I dag skal en vis andel af en vindmøllepark tilbydes naboerne til cost-pris, ligesom lokalsamfundet får et tilskud til sociale aktiviteter.

Usikker status

I 2016 blev der opstillet 74 vindmøller på land i 14 kommuner med en samlet kapacitet på 220 MW, hvilket var lidt mindre end året før.

Samlet ligger vindmøllekapaciteten på 5.245 MW, hvoraf de 24 pct. er opstillet til havs.

Læs også: Usikkerhed om regeringens vindmølle-planer: Reel frygt eller dårlig undskyldning?

Opstilling af vindmøller pr. år varierer meget. Tallene viser den etablerede kapacitet hver år. (Kilde: Energistyrelsen og Energinet.dk)

Om vindmølleudbygningen på land er 'on track' med planerne i energiforliget er svært at sige, da både tilvæksten af nye vindmøller og skrotningshastigheden af de gamle spiller ind.

Målet i energiaftalen er, at det skal opføres 1.800 MW ny kapacitet på land, mens man regner med, at der i samme periode pilles 1.300 MW ned frem mod 2020.

Hvilket altså giver en nettotilvækst i 2020 på 500 MW i forhold til 2012.

Kigger man iEenergistyrelsens seneste fremskrivning fra december 2015, forventer man en kraftig vækst i udbygningen med vindkraft - både til lands og til vands - fra 2018-2012.

Tysk favorisering af små projekter

Hos Enhedslisten mener energiordfører Søren Egge Rasmussen, at de to konkrete sager er typiske for et år med kommunalvalg.

Men at de også viser, at der er brug for en ny instans - for eksempel regionerne - til at står for den overordnede planlægning af, hvor der kan stå vindmøller. En plan, som ikke påvirkes af tilfældige kommunegrænser:

Læs også: Første konklusioner om vindmøllers indvirkning på naboers helbred klar omkring nytår

»Og så skal man se på, hvordan det folkelige engagement kan øges. I Tyskland favoriserer man for eksempel mindre projekter med op til 6 vindmøller på 18 MW, og man kunne også kigge på, om det eksisterende ’starttilskud’ til borgergrupper, der gerne vil i gang med et vindmølleprojekt, er store nok,« siger han og tilføjer, at han også ser frem til, at undersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse om vindmøller og helbredsgener bliver færdig.

Solceller i stedet for vind

Søren Egge forventer ligesom Jens Joel, at forhandlingerne om en fremtidig støtteordning for landvind også kommer til at handle om vilkår for den folkelige opbakning. Endnu er forhandlingerne dog ikke gået i gang:

»Man kunne også udpege et affolket område i Danmark som et vindmølle-område, ligesom man kan lade projektmagere købe boligerne op - uden for afstandskravet - og så lade folk leje dem. Så kan de købe husene tilbage, hvis de alligevel gerne vil være nabo til en vindmølle. Det vil imødekomme noget af folks usikkerhed,« siger han.

Læs også: MHI Vestas skal bruge op til 50 ekstra ingeniører

Søren Egge er heller ikke indstillet på at flytte vindmølleudbygningen ud på havet:

»Det bliver helt sikkert meget dyrere. Når man fokuserer på resultatet af det seneste udbud til havs, så overser man, at de samme anstrengelser også vil være med til at gøre landvindmøllerne billigere«, siger han.

Han peger også på, at man i stedet kunne koncentrere sig om solcelle-udbygning nogle år, hvis der er alt for meget modstand mod vindmøllerne.

De 14 kommuner, der opstillede vindmøller i 2016, er Brønderslev, Esbjerg (forsøgsmølle), Faxe, Herning, Hjørring, Holstebro, Kalundborg, Lemvig, Lolland, Mariagerfjord, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Thisted og Varde.

Kommentarer (28)

Kan vi ikke snart få stoppet den vildfarelse med, at vindenergi er vedvarende energi.
Det er SPORADISK energi. Det skal både blæse og der skal være brug for strømmen. Hvis bare en ting mangler er det værdiløst.
Derudover er det helt galt i Haderslev kommune, hvor borgmesteren og andre har ganske svært ved at holde sig til sandheden.
De bevingede indledningsord fra Jyske lov: ”Med lov skal man land bygge” bruges ikke af Haderslev Kommune. Her tyder meget på, at de "bevingede” ord i stedet er: ”Med løgn skal man møller bygge”.

  • 8
  • 35