Folkelig vindmøllemodstand bekymrer ikke energipolitikere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Folkelig vindmøllemodstand bekymrer ikke energipolitikere

Først var det Tønder Kommune, der sløjfede en stor vindmøllepark - inden den var sendt i høring - og nu følger Esbjerg Kommune efter og dropper tre aktuelle vindmølleprojekter plus resten af en allerede vedtaget vindmølle-udbygningsplan på 127 MW. Årsag: folkelig modstand i kommunerne.

I den forbindelse siger Esbjergs borgmester, Johnny Søttrup (V), til netmediet Energiwatch, at beslutningen kommer efter længere tids uformelle diskussioner mellem de to store partier i det vestjyske byråd, Venstre og Socialdemokratiet.

Læs også: ANALYSE: Landvindmøller i postfaktuel modvind

»Vi har kunnet se igennem lang tid, at der simpelthen er en stadigt større modstand mod de ulemper, som der alt andet lige er forbundet ved at have vindmølleparker. Hvor der før har været skepsis, jamen, der er der nu direkte modstand, siger han.

Borgmesteren mener også, at det vil brede sig som ringe i vandet, at kommuner dropper planer for vindmølleudbygning.

Helt fint med et nej

Borgmesterens partifælle på Christiansborg, Venstres energiordfører Thomas Danielsen, finder det helt fint, at nogle kommuner siger nej til vindmøller:

»Det skal kommunerne selv bestemme. Nogle vil ikke have vindmøller, mens der så til gengæld er andre kommuner, hvor man gerne vil have dem, og så kan vi få opstillet ny vindmøllekapacitet dér,« siger han.

Læs også: Billig vindstrøm fra landmøller vil kræve nedrivning af 4.669 ejendomme

Thomas Danielsen mener ikke, at man skal flytte vindmøllerne ud på havet, fordi der er folkelig modstand nogle steder:

»I Venstre er vi rigtig glade for landmøllerne, fordi det er den billigste vedvarende energikilde, og vi mener, at den grønne omstilling skal ske billigst muligt,« siger han.

Folkelig opbakning med i forhandlingerne

Socialdemokraternes energiordfører, Jens Joel, anerkender udfordringen i at sikre, at der også er plads til folkelige projekter, som kan sikre en opbakning lokalt til vindmølleprojekter.

Han henviser til Lolland som et eksempel på, at vindmølleinvesteringer kan udnyttes til fordel for en kommune og dermed for borgerne:

»Når vi nu - helst meget snart - skal finde en ny støttemodel for landvind, så vil vi gerne tage med i forhandlingerne, hvordan vi sikrer en folkelig forankring og accept af udbygningen på land,« siger han.

Læs også: Støtte til landvindmøller skal fremover i udbud

Udbudsmodel gør det svært for investorerne

Men han erkender også, at en model, baseret på udbud, rummer en risiko for højere priser, fordi det fremover kan være svært for investorerne at finde plads til vindmøllerne.

»I dag har vi lagt vindmølleudbygning på land ud til kommunerne, så jeg regner da med, at kommunerne henvender sig, hvis det ser alt for sort ud, eller hvis de har forslag til, hvordan de aktuelle ordninger kan ændres eller forbedres,« siger Jens Joel.

Læs også: Minister: Veto for vindmøller - men ikke for skifergas

I dag skal en vis andel af en vindmøllepark tilbydes naboerne til cost-pris, ligesom lokalsamfundet får et tilskud til sociale aktiviteter.

Usikker status

I 2016 blev der opstillet 74 vindmøller på land i 14 kommuner med en samlet kapacitet på 220 MW, hvilket var lidt mindre end året før.

Samlet ligger vindmøllekapaciteten på 5.245 MW, hvoraf de 24 pct. er opstillet til havs.

Læs også: Usikkerhed om regeringens vindmølle-planer: Reel frygt eller dårlig undskyldning?

Om vindmølleudbygningen på land er 'on track' med planerne i energiforliget er svært at sige, da både tilvæksten af nye vindmøller og skrotningshastigheden af de gamle spiller ind.

Målet i energiaftalen er, at det skal opføres 1.800 MW ny kapacitet på land, mens man regner med, at der i samme periode pilles 1.300 MW ned frem mod 2020.

Hvilket altså giver en nettotilvækst i 2020 på 500 MW i forhold til 2012.

Kigger man iEenergistyrelsens seneste fremskrivning fra december 2015, forventer man en kraftig vækst i udbygningen med vindkraft - både til lands og til vands - fra 2018-2012.

Tysk favorisering af små projekter

Hos Enhedslisten mener energiordfører Søren Egge Rasmussen, at de to konkrete sager er typiske for et år med kommunalvalg.

Men at de også viser, at der er brug for en ny instans - for eksempel regionerne - til at står for den overordnede planlægning af, hvor der kan stå vindmøller. En plan, som ikke påvirkes af tilfældige kommunegrænser:

Læs også: Første konklusioner om vindmøllers indvirkning på naboers helbred klar omkring nytår

»Og så skal man se på, hvordan det folkelige engagement kan øges. I Tyskland favoriserer man for eksempel mindre projekter med op til 6 vindmøller på 18 MW, og man kunne også kigge på, om det eksisterende ’starttilskud’ til borgergrupper, der gerne vil i gang med et vindmølleprojekt, er store nok,« siger han og tilføjer, at han også ser frem til, at undersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse om vindmøller og helbredsgener bliver færdig.

Solceller i stedet for vind

Søren Egge forventer ligesom Jens Joel, at forhandlingerne om en fremtidig støtteordning for landvind også kommer til at handle om vilkår for den folkelige opbakning. Endnu er forhandlingerne dog ikke gået i gang:

»Man kunne også udpege et affolket område i Danmark som et vindmølle-område, ligesom man kan lade projektmagere købe boligerne op - uden for afstandskravet - og så lade folk leje dem. Så kan de købe husene tilbage, hvis de alligevel gerne vil være nabo til en vindmølle. Det vil imødekomme noget af folks usikkerhed,« siger han.

Læs også: MHI Vestas skal bruge op til 50 ekstra ingeniører

Søren Egge er heller ikke indstillet på at flytte vindmølleudbygningen ud på havet:

»Det bliver helt sikkert meget dyrere. Når man fokuserer på resultatet af det seneste udbud til havs, så overser man, at de samme anstrengelser også vil være med til at gøre landvindmøllerne billigere«, siger han.

Han peger også på, at man i stedet kunne koncentrere sig om solcelle-udbygning nogle år, hvis der er alt for meget modstand mod vindmøllerne.

De 14 kommuner, der opstillede vindmøller i 2016, er Brønderslev, Esbjerg (forsøgsmølle), Faxe, Herning, Hjørring, Holstebro, Kalundborg, Lemvig, Lolland, Mariagerfjord, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Thisted og Varde.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan vi ikke snart få stoppet den vildfarelse med, at vindenergi er vedvarende energi.
Det er SPORADISK energi. Det skal både blæse og der skal være brug for strømmen. Hvis bare en ting mangler er det værdiløst.
Derudover er det helt galt i Haderslev kommune, hvor borgmesteren og andre har ganske svært ved at holde sig til sandheden.
De bevingede indledningsord fra Jyske lov: ”Med lov skal man land bygge” bruges ikke af Haderslev Kommune. Her tyder meget på, at de "bevingede” ord i stedet er: ”Med løgn skal man møller bygge”.

  • 8
  • 35

Sådan noget vrøvl med at energireserver der ikke umiddelbart kan udtømmes er vedvarende energi.
Det er SPORADISK ENERGI. Når det ikke blæser er der ingen energi. Når der ikke er brug for den er den værdiløs. Så med den logik du beskriver om vedvarende energi, så er værdiløs energi vedvarende energi.
Det var noget nyt: Værdiløs energi er vedvarende energi.
Vel er det ej: Vindenergi er SPORADISK ENERGI der sporadisk leveres af støjende helbreds skadende vindturbiner.

  • 3
  • 36

Du gentager dig selv, så jeg henviser til mit tidligere indlæg. Det er lidt kedeligt at du vil diskutere definitioner, når emnet i sig selv meget spændende at debattere.

Foreksempel synes jeg det var hul i hovedet at Tønder stoppede op inden høringen skulle sendes ud, når man tænker på hvad formålet af sådan en høring er.....

  • 25
  • 4

Anders Mathiessen det er da fint du henviser til en definition, som er skrevet af Hans Folke og Ove W. Dietrich som har været direktør for elselskabet SEAS. Fejlslagne projekter med tomatdyrkning og fiskeopdræt kostede ham imidlertid jobbet.
Sidstnævnte skulle endda være ekspert - men i hvad?
Det dur bare ikke, at hive sådan en definition frem, der er forfattet af de mennesker.
Med hensyn til høring og Tønder, så var det ganske fornuftigt. Især når man ved hvad formålet med en sådan høring er.
De bevingede indledningsord fra Jyske lov: ”Med lov skal man land bygge” synes ikke at gælde, når der er tale om at rejse vindfabrikker med enorme støjende vindturbiner. Her tyder meget på, at de "bevingede” ord i stedet er: ”Med løgn skal man møller bygge”.
Vindenergi er SPORADISK energi.

  • 4
  • 25

Alle vi gerne bruge strøm, men ingen vil have el-værket i baghaven.
Vi køre gerne på motorveje, fordi det går hurtigt og sikkert, men ingen vil have en ny motorvej som nabo.
Fortsæt selv, for der er efterhånden et utal af disse eksempler!

Kan vi gøre alle naboerne til medejere, dvs give dem aktier i fx vindmøllen, istedet for en-gangs kompensationer, for de umiddelbare naboer, dvs gullerodsmetoden?
Eller skal vi rationere strømforsyningen til kommuner der ikke vil deltage i den fælles produktion, dvs stokke metoden?

At Politikere i regeringen, højlydt siger at de ikke er bekymrede, signalere at de er ligeglade, og det gør kun problemet meget større, og mistilliden dybere!

(NIMBY = Not In My Back Yard)

  • 13
  • 0

Det kan være svært at deltage i debatter, når man ikke forstår at ens egne definitioner måske ikke stemmer over ens med alle andres.

Men mandens indlæg kan man stadig lære noget af. Danmark er jo et demokrati, hvor også faktaresistente personer har indflydelse.

Så man må nok se nærmere på bedre at belønne der kommuner, der kan se fornuften i at tillade opstilling af vindmøller.

Penge er trods alt effektive til at overbevise selv folk uden et gran fornuft.

  • 10
  • 4

Vinmøller er vedvarende energi. Jeg tror ikke at du har forstået, hvorfor det hedder vedvarende energi.
En energiform som aldrig løber tør i modsætning til kul, olie og andet godt.
At vinden ikke blæser konstant overalt i landet er en udfordring, men det betyder ikke at vi er løbet tør. Du kan bruge samme argument overfor bl.a. solenergi og bølgeenergi.
Grunden til at det ikke altid er fantastisk er en udfordring i forhold til lagring, men det arbejdes der på. En vindmølle holder måske 20 år og indenfor den tid har elnettet i DK forandret sig.

  • 15
  • 3

Der er ikke fornuft i at rejse disse vindturbiner der med blandt andet støj påvirker helbredet, livskvaliteten, huspriser og derudover ødelægger naturen (for blot at nævne noget).
Fjern tilskuddet (i det mindste til dem på land) som beløber sig til milliarder af kroner.
Ud på havet med dem.

  • 1
  • 20

Sådan noget vrøvl med at energireserver der ikke umiddelbart kan udtømmes er vedvarende energi.

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?mselect=590018...

Den engelske definition "renewable" er måske mere korrekt, hvor det måske kan oversættes til "udskiftelig" eller "fornyelig". Ikke desto mindre, kan "renewable" ifølge ordbogen korrekt oversættes til dansk som "vedvarende".

Din definition må ligge tættere op ad "konstant energi", og det er vindenergi jo ikke.

Vinden stopper ikke definitivt i morgen, og Jorden skal miste sin atmosfære, før vinden forsvinder.

Derfor kalder vi det vedvarende energi. Vinden vil være her længe efter menneskeheden er uddød, og når vi taler teknologi, som jo er den variabel vi kan gøre noget ved, så udnytter vi fantastisk lidt af vindenergien.

Det synes jeg, vi skal gøre noget ved.

  • 14
  • 0

Opsætning af vindmøller kan - hvor opsætningen ikke genererer lokale fordele - ses som et eksempel på Tragedy of the Commons: Hvad der er godt for den enkelte, er skidt for helheden. Når en kommuner modsætter sig udnyttelse af kommunens vindmæssige ressourcer betyder det, at alle danskere mister velfærd, idet andre vedvarende energikilder er dyrere at udnytte.

Det er vigtigt at opretholde det kommunale selvstyre, men en kommunes adfærd må ikke påføre alle andre øgede omkostninger.

De enkelte kommuners potentialer for vindkraft kan beregnes. Energinet.dk når i sådanne beregninger frem til et totalt potentiale på 12 GW. Sådanne tal for de enkelte kommuner kan lægges til grund for et nyt selvregulerende element i det kommunale tilskuds- og udligningssystem: Har en kommune udnyttet sit potentiale bedre end gennemsnittet, skal kommunen modtage penge fra de kommuner, hvis potentiale udnyttelse ligger under gennemsnittet.

  • 14
  • 3

Jens nu ved du også det ikke blæser hele tiden. Så kan du måske også forst, at vindenergi er SPORADISK ENERGI? Under alle omstændigheder er der noget du har overset eller mangler indsigt i.


Undskyld mig, men din argumentation er da rablende idiotisk! Er det virkelig sådan I overbeviser hinanden i Liberal Alliance?

Det er imidlertid en debat for ingeniører, du her melder dig i, og det ikke nyt for hverken Jens Mathiesen eller nogen anden her, at vinden fluktuerer. Det forekommer snarere nyt for dig, at du ikke er den eneste der har opdaget det, så mon ikke du skulle stikke piben lidt ind, hvad angår indsigt?

At vinden fluktuerer, og vindenergien dermed er intermittent, som det hedder på fagsprog, ændrer ikke på at vindenergi er vedvarende energi.

Vedvarende energi definerer at energireserven er uudtømmelig - ikke at den konstant er til rådighed.

  • 7
  • 2