Folk på toppen må redde sig selv

I højhuse bliver brandtrapper aldrig dimensioneret efter, at alle skal kunne blive evakueret ad den vej. Fra de øvre etager skal folk bringes ned med elevatorer i tilfælde af brand eller andre ulykker.

Derfor var World Trade Center, lige som andre skyskrabere, bygget med sikkerhedselevatorer. Det er elevatorer, der står i egen skakt, har egen elforsyning, er opdelt i flere lodrette zoner og måske har overtryk. Flugttrapperne er kun beregnet til, at folk skal kunne løbe et par etager op eller ned. De er ikke til totalevakuering.

»Når det må frygtes, at World Trade Centers elevatorer ikke fungerede efter terrorangrebet den 11. september, var det antagelig, fordi installationerne og/eller elevatorskakten blev alvorligt skadet af flyet eller den efterfølgende brand,« siger brandingeniør Finn Buus Steffensen, afdelingsleder i Niras Safety.

Han forklarer, at de amerikanske brandkrav generelt er strengere end de danske. F.eks. er det i USA almindeligt at kræve, at en etage i et højhus skal kunne tåle brand i fire timer - et krav der i Danmark kun kendes fra det kommende Rigsarkiv. En anden forskel er, at man i Amerika i væsentlig grad baserer brandsikringen på tekniske løsninger som sprinklere, alarmer og anden elektronik. Mens man i Danmark satser mere på passiv sikring med sektionering, branddøre og korte flugtveje.

Både i USA og Danmark kræves det, at bygninger i høj risikoklasse som f.eks. højhuse, ikke må kunne styrte sammen ved progressivt kollaps. Hvis ét bærende element falder væk, skal kræfterne kunne fordeles til den resterende konstruktion, så huset bliver stående.

»I WTC hamrede flyene ind og kan meget vel have ødelagt mere end ét bærende element i hvert af de to tårne, hvorved de øvrige bærende dele har fået dobbelt belastning eller måske mere,«siger Finn Steffensen.

Samtidig er de bærende søjler blevet alvorligt svækket af den kraftige varmepåvirkning fra flybenzinens brand. Der er opstået en såkaldt kuliltebrand, der hurtigt når op på en meget høj temperatur - i modsætning til en cellulosebrand med ild i f.eks. papir og møbler, der brænder langsommere og ved lavere temperatur.