Folie med nanostruktur skal reducere madspild for milliarder af kroner

På verdensplan koster det forbrugerne mere end 28 milliarder kroner om året, at fødevareemballage 'holder på' det sidste af varen i for eksempel yoghurt.

Derfor er der god mening i at udvikle en overflade til emballagen, som giver bedre slip på indholdet.

Det vil parterne i et nyt projekt, der er støttet af Højteknologifonden, arbejde på ved at udvikle en yoghurtafvisende folie, der er præget med nanostruktur indvendigt. Målet er at kunne fremstille en kvadratmeter struktureret folie i sekundet.

»Denne teknologi kan tilføre helt nye og unikke funktioner til eksisterende emballager og åbner samtidigt for helt nye anvendelser, hvor kun fantasien sætter grænser. De kommercielle muligheder vil være uendelige,« siger administrerende direktør i Danapak Flexibles, Lars W. Hyldgaard.

Slut med dug og kondens

I konsortiet skal InMold Biosystems, Danapak Flexibles, DTU og Arla Foods udvikle fremtidens prægningsteknologi til at fremstille store arealer af overfladestrukturerede folier, som potentielt kan bruges på indersiden af yoghurtkartoner eller til ostepakker uden dug og kondens.

»Udfordringen bliver først og fremmest at udvikle de nanostrukturer, der giver slip-let-effekten,« siger sektionsleder på DTU Nanotech, Rafael Taboryski.

Men her kan projektets parter drage nytte af nogle af de resultater, et andet HTF-støttet projekt, platformen Nanoplast, allerede har kastet af sig.

Nanoplast begyndte i 2010 og arbejder på at udvikle nanooverflader, der kan sprøjtestøbes. Ligesom i det ny projekt er målet at komme frem til en slip-let-effekt, ligesom Nanoplast også arbejder med at opnå farveeffekter i strukturen, så plastindustrien kan undgå at anvende kemisk fremstillet farve i for eksempel fødevareemballage og legetøj.

En anden udfordring for parterne er at få strukturen over på de enkeltkrumme ruller, der skal præge folien. Men det får parterne de næste to et halvt år til at arbejde med.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lavede et projekt der mindede meget om dette emne for et par år siden på HTX i Svendborg. Fik et produkt der fik youghurt til let at slippe, men det var besværligt at fremstille, så det ville ikke være rentabelt. Men med de nye metoder de har og 21 millioner burde de kloge hoveder nok kunne fremstille noget der fungere både praktisk og økonomisk.

  • 0
  • 0

Men med de nye metoder de har og 21 millioner burde de kloge hoveder nok kunne fremstille noget der fungere både praktisk og økonomisk

I teorien, men jeg vil se det i praksis før jeg tror det.

Det gik helt galt da de begyndte på skruelåg, der sidder altid en ordentlig klat oppe i toppen, jeg troede det var noget de havde fundet på for at forøge salget, før den model var den magen til mælkekartonen, da var det bare at sætte tommelfingrene ind under og vippe tuden ud, og det var nemt at vippe tuden ind igen hvis ikke det hele skal bruges, og når det sidste skulle ud kunne bunden klemmes diagonalt og emballagen var med garanti helt tom.

Enkleste løsning er en pose, der kan sættes i en kande, den løsning kan nemlig også bruges af dem der ikke har fingerkræfter, med en god saks kræver det ikke meget at klippe et hul, og for at få det sidste ud kan man bruge en poseklemmer, en kagerulle, en flaske, eller man kan lade posen glide mellem 2 fingre, ved den sidste nemme løsning skal man dog passe på ikke at skære sig på den skarpe kant af posen.

Nano lyder som et påskud til at gøre emballagen dyrere og måske endda dårligere, før vi fik skruelåg på mælkekartonerne, var de jo nemme at åbne, og havde tilmed den fordel at man kunne se at den havde været åbnet.

Nu kan jeg ikke dy mig for lige at klage over de perforerede dåser, kanten passer nogle gange så dåsen kan åbnes i bunden, men langt fra altid, jeg kan sagtens få fat og trække låget af, med det kan den svageste og ældre halvdel af befolkningen ikke, tricks med at vippe øjet op og stikke hele saksen ind som vægtstang kan nemt smutte så der grisses, man skærer sig, eller øjet knækker af så der lige akkurat en luftspalte ind til maden, så må det hele kasseres komplet, her er spildet på100%, og så er der endda allerede brugt krudt på at handle og slæbe det hjem.

  • 0
  • 0

Hvilken betydning, har sådanne "nanostrukturer" for sundheden? Næsten alt moderne teknologi, har man troet var ufarligt i starten - og mange år senere, fundet ud af, at det var livsfarligt. Nanoteknologi er ret nyt, så hvorfor skulle det ikke gennemgå samme historie?

  • 0
  • 0

Studerer selv på DTU Nanotech, så jeg er nok en smule inhabil...

Men så vidt jeg er orienteret, vil de blot skabe nye strukturer i et i forvejen eksisterende materiale. Altså bare printe et nyt mønster på indersiden af kartonen som får ting til at slippe overfladen. Det kan jeg ikke se på nogen måde kan være skadeligt for sundheden?

Og al den skepsis overfor "nano" er ganske ubegrundet. Det er trods alt bare en nedskalering af kendte ting, som gør alt en smule mere sensitivt.

  • 0
  • 0

Når kartonen er næsten helt tømt, kommer jeg et skvæt mælk i, og så har jeg et krus drikkeyoughurt og en 99 procent tom karton ...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten