Følg med i planetjagten på exoplanet-app

Nu kan man holde øje med, hvordan det går i jagten på planter omkring fremmede stjerner.

En ny gratis app til iPhone og iPad vil holde os opdateret om de nye planeter, der bliver fundet, samt deres karakteristika. Den hedder 'Exoplanet'.

Databasen i applikationen viser i dag 841 objekter, hvoraf de 832 er bekræftet som værende planeter.

Med den gratis app 'Exoplanet' kan alle følge med i opdagelsen af nye planeter omkring andre stjerner. (Grafik: Hanno Rein) Illustration: Thomas A.E. Andersen

App'en findes til iPhone, iPad eller iPod Touch, men ikke til Android. Andre brugere må benytte websiden The Visual Exoplanet Catalogue.

Databasen indeholder bl.a. allerede de tre nye planeter omkring HD-40307, der blev fundet i sidste uge (se link nedenfor).

Læs også: Jord-lignende planet fundet i vores kosmiske baghave

Planeterne i databasen kan blive listet efter den dato, planeterne er blevet opdaget. Her topper Alpha Centauri Bb-listen og er markeret som 'Ny'.

App'en gør det muligt at søge i databasen, der er nyheder med link til de oprindelige kilder, og der er mulighed for at slå Push-meddelelser til, så man få besked om 'Breaking News' ved opdagelsen af nye planeter.

Hver planet i databasen indeholder en beskrivelse af selve planeten, hvordan den er opdaget samt alle kendte facts omkring den.

Alpha Centauri Bb beskrives bl.a. som den nærmeste planet uden for vores solsystem, samt at det er den letteste planet, der er fundet omkring en sol-lignende stjerne.

Læs også: Forskere finder den første expoplanet mindre end Jorden

En af de meste fascinerede features i app'en er, at den kan fortælle en præcist, hvor på himlen man kan se den stjerne, som planeten kredser omkring.

Exoplantet-app'en er udviklet af Hanno Rein, der er astrofysiker ved Institute for Advanced Study i Princeton, New Jersey. Han arbejder primært med studier af fremmede planeter og Jupiters ringe.

Hanno Rain skriver på sig blog, at han ikke har planer om at udvikle app'en til Android.

Dokumentation

The Visual Exoplanet Catalogue
Exoplanet app-link
Artikel fra space.com

Emner : Planeter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

IDC's seneste analyse for 3. kvartal 2012 viser at Android styresystemet har opnået 75% (iOS 14,9) markedsandel af smartphonemarkedet worldwide. Det er mig fortsat en gåde at det ofte er iPhone der bliver udviklet apps til i første omgang, og så kommer Android i anden række. Det er som om det er gået hen over hovedet på mange at der eksisterer andet end iOS ;)

  • 0
  • 0

75% kan der meget vel være med android, men en app til det skal køre under adskillige versioner og med alle mulige afskygninger af hardware. Det er noget nemmere at styre versioneringen og hardwaren i iOS.

Hvis jeg skulle lave en lille hurtig app ville det også blive den til iOS der blev frigivet først.

Og skulle jeg tage penge for en App ville jeg helt klart satse på et sikkert kort i iOS brugerne.. Langt mindre pirat udgaver af appen og et helt sikkert købekraftigt marked ;)

  • 0
  • 0

Ja det er trist at App'en kun er til Apple-produkter. Især fordi iOS oprindeligt er baseret på Linux! Nu har Apple altså udviklet en Closed Open Source. Det er jo hul i hovedet. Men det giver sikkert gode penge....

Tak for henvisningen til Visual !

  • 0
  • 0

Det er ikke værre end at man kan udvikle appen til laveste fællesnævner (Android 2.2) (Stort set ingen der bruger under 2.2 alligevel).

Det er ikke nævnt om appen koster penge. Men hvis den gør er det kun pengene der er afgørende. Men nu er iOS markedsandelen for første gang nogensinde faldet procentvis. Så håber med tiden vi kan få det frygtelige produkt ud af verden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten