Foghs store satsning på forskning og udvikling...

Sommeren genlød af glade budskaber til dansk forskning. Statsministeren i egen person gik forrest og varslede nye tider for forskningen. Han lod forstå, at forskningen ville blive intet mindre end hovedsatsningen i regeringens forslag til finanslov for 2003.

»Nu skal der satses stort på forskning og udvikling,« erklærede Anders Fogh Rasmussen på et sommerstævne for Venstres Ungdom. Senere på sommeren fulgte han dristigt op, da han i et interview med Berlingske Tidende røbede, at regeringen i sit forslag til finanslov ville styrke både privat og offentlig forskning og afsætte ekstra 2,5 milliarder kroner frem til 2005.

Smilene blev bredere og bredere blandt forskere og erhvervsfolk. Endelig en regering som gjorde op med flere års tilbagegang i forsknings-bevillingerne. Endelig en regering der ikke kun i ord men i praksis turde satse på videnssamfundet, tænke langsigtet og sikre nationens fremtidige velstand gennem øget forskning og udvikling.

Men smilene stivnede, da regeringen i denne uge fremlagde sit finanslovs-forslag. Her viste det sig, at de ekstra 2,5 mia. kr. slet ikke er ekstra i forhold til det nuværende niveau for forskningsbevillinger. De 2,5 mia. kr. kan alene betragtes som ekstra i forhold til et fald, der ellers ville være indtrådt i løbet af de næste tre år. Reelt holdes statens forskningsbudget uændret på 9,4 mia. kr. i de kommende tre år.

Vi har i dagene efter finanslovsforslagets offentliggørelse ikke mødt én eneste forsker, som ikke er ærligt overrasket over, at sommerens statsministerielle retorik om at »satse stort på forskning og udvikling« og om at bruge »ekstra 2,5 mia. kr.« i virkeligheden kun rakte til en fastlåsning af status quo.

Regeringens udspil på forskningsområdet er forstemmende uambitiøst.

Det er forstemmende, fordi en stribe forskningsmiljøer har hårdt brug for et løft i forhold til dagens niveau. Det er yderligere forstemmende, fordi man sidder tilbage med en fornemmelse af, at regeringen nok alligevel ikke helt har forstået, at det, der i dag investeres i forskning og udvikling, er bestemmende for hvor meget velfærd, politikerne har at dele ud af om fem år og om ti år.

Og endelig er finanslovsforslagets afsnit om forskning forstemmende, fordi Anders Fogh Rasmussen og EU's øvrige regeringschefer på et EU-topmøde i Barcelona i marts lovede hinanden, at de i de kommende år vil satse på forskningen og målbevidst gå efter et niveau, hvor tre procent af landenes bruttonationalprodukt i 2010 anvendes til forskning og udvikling.

For Danmarks vedkommende er der rigtig mange skridt frem til et sådant mål, og det er vanskeligt at se, hvordan regeringen vil nå målet på otte år, når de indleder med tre års forsigtig gang på stedet.