Første vandflaske af genbrugsplast lanceres i Danmark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Første vandflaske af genbrugsplast lanceres i Danmark

Illustration: Stevendepolo (Flickr)

I gennemsnit køber danskerne 21 flasker kildevand om året. Det løber op i en hel del flasker, og rigtig meget plastic. Derfor har flaskevandsproducenten Aqua d’Or, der ejes af den franske fødevaregigant Danone, som de første i Danmark lanceret en flaske produceret af 100 procent genanvendt plastik.

»Vi er stolte at være first-movers, og vi synes, det er vigtigt at tage et skridt i retning af en cirkulær økonomi,« siger Aqua d’Ors CEO Pierre Stevens.

Den 100 procent genanvendte plastflaske er allerede på markedet i Spanien og Indonesien, og introduceres nu på det danske og svenske marked. Ifølge Pierre Stevens har det krævet nogle ekstra investeringer, som virksomheden ikke vil gå i detaljer med, men ifølge deres beregninger, så sparer de op til 50 procent af Co2-aftrykket i forhold flaskerne af nyt plastik.

Flasken er lavet af PET-plastic, der er et meget populært emballageprodukt til drikkevarer, og som virksomheden også tidligere har brugt til flaskerne. Ifølge Danones bæredygtighedschef, Alexander Cramwinckel, har de valgt at fortsætte med det fossile plastmateriale, fordi det er så populært i forvejen:

»Vi bruger PET, fordi der allerede er et eksisterende genbrugsflow, og fordi vi gerne vil bidrage til at antallet af flasker, der bliver genbrugt, øges fra 90 til 100 procent.«

PET løser ikke alt

Selve flasken er af genbrugsplast, men der er stadig et par udfordringer på vejen for at gøre hele købet bæredygtigt: Eksempelvis har det ikke været muligt for Aqua d’Or at finde en løsning, hvor etiketten af blødt plastic er af lavet af genbrugsplast. Samtidig er både Pierre Stevens og Alexander Cramwinckel opmærksomme på, at genanvendelsen af plast ikke løser hele klimaproblemet:

»Det er selvfølgelig vigtigt, at man både genbruger flasken flere gange, men det er lige så afgørende at flasken genanvendes, når den smides ud. Det er vigtigt for os, at cirklen lukkes.« siger Cramwinckel.

»Derfor arbejder vi også med at få udbredt genanvendelige glasflasker flere steder i verden.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan renser man beskidt plast granulat så det kan godkendes til fødevarer?

Tilsyneladende ikke uden udfordringer.
"From EFSA’s point of view, we have to guarantee safety, also when recycled plastics are used,” said Bernard Url, the Executive Director of the Parma-based agency. “There are issues with contaminants that stem from former use of plastics – so-called legacy chemicals,” he told EURACTIV.

And when dealing with food-contact materials, the level of scrutiny is understandably higher. “There are factors like how much permeation happens when the plastics come in contact with food. So, we have to make sure that the migration limits are respected,” Url explained.

However, EFSA is confident that the recycling processes due to be adopted at EU level are risk-free. The agency has already adopted opinions on all 140 recycling processes and concluded that 137 of them were safe. The risk assessments on the remaining 3 were inconclusive."
https://www.euractiv.com/section/energy-en...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten