Første udspil til en klimahandlingsplan: Op til hver 4. olie- og gasfyr skal skrottes

17. maj 2020 kl. 11:31371
Dyrere olie og gas kombineret med billigere el til elvarme, samt tilskud til varmepumper skal få sendt op til 120.000 opvarmingsfyr baseret på fossile brændsler til skrotning.
Artiklen er ældre end 30 dage

En skrotpræmie samt højere afgifter på olie og naturgas skal sikre, at op til 40.000 oliefyr og 80.000 gasfyr skal skrottes inden 2030.

Det oplyser klima- og energiminister Dan Jørgensen til Politiken er et af elementerne i et forslag til den første klimahandlingsplan, som regeringen præsenterer på onsdag.

»Det vil virkelig fremme de eldrevne varmepumper,« siger klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) til Politiken.

Regeringen regner med, at udspillet til i alt 2,3 milliarder kroner i perioden 2020-2024 samlet set vil betyde en reduktion på omkring 0,7 millioner ton CO2 i 2030.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dog kun en lille del af det samlede klimamål om en reduktion på 70 procent af CO2-udslippet, som kræver reduktioner på 19 millioner tons C02, inden ti-året er omme.

Mindst 340.000 fossilbaserede opvarmningsfyr består

Landet huser i dag omkring 80.000 oliefyr og 380.000 naturgasfyr. Det betyder altså, at minimum halvdelen af oliefyrene og næsten 8 ud af 10 naturgasfyr ifølge målet stadig vil være i drift efter indsatsen.

Udover skrotningsordningen, der vil støtte varmepumper på abonnement, og en lavere afgift på el til elvarme vil udspillet også indebære, at kommunerne fremover kun få lov til at vælge grønne løsninger, når de etablerer varmeprojekter.

Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, bakker ifølge DR op om forslaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det betyder konkret, at det er muligt at tilbagerulle naturgasområder og få fjernvarme ud i de områder i stedet for. Det er rigtig positivt for klimaet,« siger han til DR.

Fjernvarmeselskabernes forening, Dansk Fjernvarme, er meget tilfreds med, at det bliver nemmere at konvertere huse fra fossil gas og over på fjernvarmen.

Det har ifølge foreningen tidligere været besværet af, at fjernvarmeselskaberne ikke har måtte medregne det reelle CO2 udslip fra gassen, hvormed de har haft svært ved at påvise, at fjernvarmen skulle være en grønnere løsning.

»En lang række fjernvarmeselskaber har helt konkrete planer liggende i skuffen, hvor de vil kunne skifte den sorte gas ud med grøn fjernvarme. Så det er ikke bare godt for klimaet, at vi nu forhåbentlig kan komme i gang, det er også godt for beskæftigelsen, at vi kan få sat gang i en masse jobskabende projekter med det samme,« siger direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme, ifølge en meddelelse.

Dansk Fjernvarme advarer dog også imod at elafgiften generelt 'i blinde'.

»Talrige analyser viser, at vi har større værdi i et stærk fjernvarmenet, hvor vi kan opsamle den fluktuerende energi fra vindmøller og solceller og lagre den. Hvis man sænker elvarmeafgiften i blinde, vil det udhule fjernvarmen og dermed reducere vores muligheder for at fungere som lager for elsystemet. Det vil kræve unødvendig store investeringer i forstærkning af elnettet rundt om i landet. Derfor mener vi, at afgiften bør sænkes klogt, til gavn for de teknologier, der bedst bidrager til en omkostningseffektiv grøn omstilling,« siger Kim Mortensen.

Endelig overvejes det om, der kan indføres et forbud mod at anvende fossile brændsler i fjernvarmeværkerne.

I en tidligere version af artiklen fremgik det - på baggrund af oplysninger fra DR - at afgiften på elbaseret overskudsvarme fjernes. Den del fremgår imidlertid ikke af de dokumenter fra Klima-, Forsynings- og Energiministeriet, som Ingeniøren har modtaget i dag, mandag. Derfor har vi fjernet afsnittet.

371 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
364
29. maj 2020 kl. 11:43

F.eks. på fjernvarme så styrer fjernvarmeselskabet temperaturen i fremløbet til at forbrugeren typisk kan opnå omkring 60 grader ved forbrug på stikledningen.
For huse med gulvvarmeanlæg styrer gulvvarmestyringen kredsene til en fremløbstemperatur på måske 30 grader.
Brugsvandsproduktionen skal bruge omkring 55 grader i fremløbet, og der er oftest ikke mere end en ½ meter rør fra fjernvarmenshovedhaner til produktonsenhed.
Hvad det så vejrkompenseringsenheden styrer ?
Ja en rentabilitetsberegning skal vi nok ikke se på.

BR har vel som hovedopgave at se til, at energiforbrug minimeres og spørgsmålet er om focus og virkefeltet ikke skulle udvides.

Jeg er enig i Jakobs betraktninger angående kosttunge vejrkompenseringsenheden. Udetemperaturen er 15 grader og solen skinner af skyfri himmel og forbruget omfatter kun sparsom mængde varmt forbrugsvand.

Hvad giver det af mening at flå brugeren, når der kun er 1/2m rør fra fjernvarmenshovedhaner til produktionsenhed indenfor klimaskærmen, set i forhold til alle kilometerne af tabsbefængte rør i fortovene.

363
29. maj 2020 kl. 09:23

Problemstillingen omkring regulering af gulvvarme er den samme uanset varmekilde, så alt falder tilbage på den kombinerede opbygning af hus og gulvarme.

Helt bestemt. Det jeg peger på er at installatørerne. Og måske også andre, ikke gider klager over mangel på varme. Det medfører at der skrues højt op for temperaturer, pumpetryk og diffetenstrykregulatorer. Årsagen er mangel på viden om netop anlæg og bygning.

Meget kan vindes ved korrekt indregulering af vandmængder og korrekt justering af automatik

Begge dele er lige vigtige.

362
29. maj 2020 kl. 09:03

fremløbet til at forbrugeren typisk kan opnå omkring 60 grader ved forbrug på stikledningen. For huse med gulvvarmeanlæg styrer gulvvarmestyringen kredsene til en fremløbstemperatur på måske 30 grader. Brugsvandsproduktionen skal bruge omkring 55 grader i fremløbet

Bliver det ikke svært at opnå legionelle bsekyttelse i forbrugernes varmtvandsbeholder og vandrør når der kun er 60c på primær siden ?

Og hvad med de som har gennemstrømsveksler, bliver vandrørene på sekundær siden nogensinde varme nok til at slå legionelle ned ?

359
29. maj 2020 kl. 08:52

Hvor meget betyder udestyring (klimastyring) egentlig?

Den skulle gerne sikre bedre og mere stabile komfort temperaturer, så rumtermostaterne kan stå samme temperatur hele tiden. Den husker at skrue ned for fremløb når det ikke er så koldt udenfor.

Hvilket alt i alt skulle give en besparelse.

Her blev det tilvalgt, men grundet brændeovnen kan klare al opvarmning så ved jeg egentligt ikke om det virker.

358
29. maj 2020 kl. 08:23

Hvor meget betyder udestyring (klimastyring) egentlig?
Er det ikke i forvejen et krav, at der skal være regulering af varmen i hvert rum?
Særligt ved gulvvarme må udestyringen være af minimal betydning, selvfølgelig afhængig af hvilke temperaturer den regulerer imellem og hvad der er nødvendigt.
Fyret eller det anlæg der producerer varmen skal blot kunne levere opvarmning når termostater og lignende efterspørger det. Det væsentligste krav er altså, at fremløbstemperaturen er højere end den ønskede rumtemperatur. Hvor meget højere den behøver at være afhænger så af husets varmetab og hvor godt systemet er til at levere effekten ved en given overtemperatur.
Hvis udestyringen er optimal, så vil vandstrømmen være konstant og temostaterne stå i samme stilling (åbning). Det vil kun være fremløbstemperatruren der ændres .

@Svend

Du får et + fra mig, for det indlæg. F.eks. på fjernvarme så styrer fjernvarmeselskabet temperaturen i fremløbet til at forbrugeren typisk kan opnå omkring 60 grader ved forbrug på stikledningen. For huse med gulvvarmeanlæg styrer gulvvarmestyringen kredsene til en fremløbstemperatur på måske 30 grader. Brugsvandsproduktionen skal bruge omkring 55 grader i fremløbet, og der er oftest ikke mere end en ½ meter rør fra fjernvarmenshovedhaner til produktonsenhed. Hvad det så vejrkompenseringsenheden styrer ? Ja en rentabilitetsberegning skal vi nok ikke se på. Men nu er det jo også sådan at lige her siger bygningsreglementet 7.4.2 at det skal laves uanset rentabilitet. Og uanset at der i 7.4.1 står at kun rentable ændringer skal gennemføres (j.f. bilag 6 må tilbagebetalingstiden ikke være over 15 år for automatik på installationer) Jeg har masser af eksempler på tilbagebetalingstider på langt over 25 år. Og jeg har gjort opmærksom på problematikken overfor på normudvalg og styrelse.

357
29. maj 2020 kl. 08:02

Min kommentar var at beregneren default ligger meget højt i varmetab for nyere bygningsmasse. Deraf følger at man har, eller bør have lavere fremløb end de nævnte 45C eller også så skal ens VVS'er have prygl! Og selv da, så er det kun i de aller koldelste dage men har brug for det i fremløb.

Nicolai.
Vi har her fat i et udbredt problem. Nemligt at de finere nuancer ignoreres totalt. Ved at foreslå 40 w/m2 så kommer der ikke til at mangle varme. Hverken i nye eller gamle bygninger.

Det er jo ikke tilfredsstillende for nogen. Kun vvs eren som vil undgå udkald på grund af mangel på varme.

356
29. maj 2020 kl. 00:50

Vejr- og udetemperatur styret fremløb klarer den problemstilling. Det er så få penge den slags koster ekstra at man kun kan undres over at folk vælger det fra.

Hvor meget betyder udestyring (klimastyring) egentlig? Er det ikke i forvejen et krav, at der skal være regulering af varmen i hvert rum? Særligt ved gulvvarme må udestyringen være af minimal betydning, selvfølgelig afhængig af hvilke temperaturer den regulerer imellem og hvad der er nødvendigt. Fyret eller det anlæg der producerer varmen skal blot kunne levere opvarmning når termostater og lignende efterspørger det. Det væsentligste krav er altså, at fremløbstemperaturen er højere end den ønskede rumtemperatur. Hvor meget højere den behøver at være afhænger så af husets varmetab og hvor godt systemet er til at levere effekten ved en given overtemperatur. Hvis udestyringen er optimal, så vil vandstrømmen være konstant og temostaterne stå i samme stilling (åbning). Det vil kun være fremløbstemperatruren der ændres .

355
28. maj 2020 kl. 23:40

Deraf følger at man har, eller bør have lavere fremløb end de nævnte 45C eller også så skal ens VVS'er have prygl! Og selv da, så er det kun i de aller koldelste dage men har brug for det i fremløb.

Når man sidder og leger med danfoss beregneren, så kan man sænke "max floor T" som så er markant lavere end fremløbstemperaturen der foreslås.

Så ser beregneren ud til at stemme bedre overens med Peters gulvarme bibel.

354
28. maj 2020 kl. 23:16

@Flemming,

Ja tak, det fangede jeg godt :-) Min kommentar var at beregneren default ligger meget højt i varmetab for nyere bygningsmasse. Deraf følger at man har, eller bør have lavere fremløb end de nævnte 45C eller også så skal ens VVS'er have prygl! Og selv da, så er det kun i de aller koldelste dage men har brug for det i fremløb.

353
28. maj 2020 kl. 20:39

For det jeg har set, og alle jeg taler med kan nikke genkendende til et nogenlunde lignende mønster er, at vores elforbrug er blevet ca. halveret over de sidste 30 år.

Jeg ville gerne se om dette berygtede kogespidsforbrug egentlig var blevet større i reelle tal. Det er sikkert blevet mere tydeligt, da det meste andet forbrug er faldet, således at kogespidsen er mere fremtrædende, men det er jo ikke det samme som at det absolutte forbrug er steget. Ørsted skylder stadig at vise hvordan det absolutte forbrug er steget i kogespidsen over de sidste 40 år.

351
28. maj 2020 kl. 18:26

Danfoss har begået et lille program til at beregne gulvvarme.

JA, det er da meget sjovt - men det sætter også en helt vild effekt per m2! Selv BR98 bruger kun ca 27Watt/m2 ved DUT=-10C over et døgn. Danfoss sætter den til 40Watt/m2! BR2020 er ca. 10Watt/m2 regnet udfra et standardår med gradage til estimat og 27graddage ved -10C DUT.

Så hvis man kører med 45C frem til gulvvarme så har man et pisse utæt 70/80'er hus :-)

BRuger man noget som er efterisoleret så er ved under 40, og huse efter 00'erne nede ved og under 35C.

347
28. maj 2020 kl. 10:13

Ikke mindst hvis klimastyringen undlades. Hvis den udelades, bliver fremløbet henover en vinteren skruet op, så behovet for varme i alle tilfælde.</p>
<p>Tro mig. Der bliver ALDRIG skruet ned igen for fremløbet, når foråret kommer.

Aldrig tror jeg ikke på! Men jeg ved der er en vis andel del der bekræfter dit udsagn. Jeg tror dog på ingen måde der er tale om en dominerende andel.

Siden 1 maj har huset her, kun haft brug for tændt varme 6-8 gange af 3-12 timer. Resten er kommet fra solindfald og alm aktivitet.

Som du ved har jeg målt og regnet ret meget på mit hus. 40c i gulvet vil resultere i mange timer med åbne døre og vinduer i januar.

Min påstand er at hvis et gulvvarmet hus har brug for 40c i fremløb så er enten huset eller gulvarmen bygget forkert!

Mon ikke der er en del 60/70'er villaer hvor der blev sparet lidt på mængden af gulvarmerør for de koster jo "hele" 6 kroner meteren?

343
28. maj 2020 kl. 09:24

vi ser

vi ser.

Mao. du aner intet om hvad du udtaler dig om, men alligevel synes du at du skal sidde som en anden skrivebordsgeneral og være docerende over for folk som rent faktisk har erfaringer og som rent faktisk har udført målinger ude i den virkelige verden!

342
28. maj 2020 kl. 09:23

@Flemming.
Kan du finde en link til en gulvarme leverandør der anbefaler over 40c i fremløb?

Michael.

Prøv Danfoss beregningsprogram. Se iøvrigt mit svar til Nicolai og Nicolais glimrende betragtninger over sælgere af varmepumpers habitus.

Der er næppe nogen leverandør, som anbefaler en høj temperatur frem. Den er bare nødvendig i en række situationer. Prøv slv at beregne !.

Ikke mindst hvis klimastyringen undlades. Hvis den udelades, bliver fremløbet henover en vinteren skruet op, så behovet for varme i alle tilfælde.

Tro mig. Der bliver ALDRIG skruet ned igen for fremløbet, når foråret kommer.

341
28. maj 2020 kl. 09:17

VVS'eren aner ikke en skid om det, og designer det forkert - ligeså sælgeren fra OK m.fl. der prakker folk en standardløsning på. som ikke oplyste om at gamle radiatorer med lille areal og varmepumper er et dårligt miks.
Derfor er der mange utekniske personer som har en dårlig oplevelse, med udstyr som hurtigt dør, EEV'er som står af, lav COP osv.

Nicolai.

Det står bestemt ikke godt til i branchen. Heller ikke hvis vi kigger lidt på gulvvarme mv. og kombinerer vi de to ting. Så er et dårligt fungerende anlæg, nærmest uundgåeligt. Er i øvrigt enig med dig i mange af dine betragtninger om styring af gulvvarme.

336
28. maj 2020 kl. 07:58

Overfladetemperaturen bliver ikke 37 grader ned 45 i fremløb. Aldrig !
De 45 som jeg skriver er nu en gang det vi ser generelt.

Flemming

Standardhuset 130 m2 18,1 MWh bruger i snit i januarmåned 2,7 kW indregnet varmt forbrugsvand. Fraregnet 200 kWh til varmt vand, så skal der 2,5 kW at holde huset varmt, dvs. 2500 / 130 = ca 20 W / m2 i snit.

Har man klimaændringer i tankerne og forventer noget nær "fimbulvinter" så kan man som ekstrem sætte afgiven effekt i gulv til 50 W og det svarer med en rumtemperatur på 22 grader til overfladetemperatur på gulvet på små 27 grader.

Med en delta t i gulvet på 18 grader, så havde klinkerne været bedre tjent som isolering oppe på loft.

335
28. maj 2020 kl. 06:09

Selvom jeg godt kan lide varmepumper, så er et af deres problemer jo netop det som påpeges - dårlig COP hvis ikke det er indstillet korrekt.

Det nu lidt døde site heatpump.dk/forum indeholder også massere af råd og vejledning om optimering af drift - men det er problemet - VVS'eren aner ikke en skid om det, og designer det forkert - ligeså sælgeren fra OK m.fl. der prakker folk en standardløsning på. som ikke oplyste om at gamle radiatorer med lille areal og varmepumper er et dårligt miks. Derfor er der mange utekniske personer som har en dårlig oplevelse, med udstyr som hurtigt dør, EEV'er som står af, lav COP osv. Dårlig COP findes ikke ved Olie/Gas/Fjernvarme, der er fremløbet ret ukritisk, og man vinder ikke meget ved optimering af fremløbet.

VP skal designes til huset, med de rette længder slange (V/V), en buffer som sikre driftstider, og den rette hollistiske indstilling af hele varmesystemet. Lav fremløbstemperatur er "king", og med gulvvarme er det ikke 45C! MEn man skal ikke købe en varmepumpe hvis man ved 55C fremløb fryser om vinteren - så skal man købe isolering eller nye radiatorer.

Jeg har gasfyr, og der er fremløb sat til 35C med ude-kompensering. Af med telestaterne til alle rum som ligger nord/øst, så skal flowet trimmes i zonerne, og fremløbstemperaturen skal være styret af rum og udeføler.

333
28. maj 2020 kl. 00:30

Ved 45 grader, som mange gulvvarmeanlæg bliver forsynet med, er faldet omkring 62% i effekt

Flemming

Kræves der en fremløbstemperatur på 45 grader, så er det ikke varmepumpen men huset der er noget rivende galt med.

Om rumtemperaturen er 22 grader og delta t i gulvbelægningen 8 grader, dvs. overfladetemperatur 37 grader, så afsættes der svimlende 175 W/m2.

Mit hus hvor isolationsmængden ikke er prangende, har rumtemperatur 22-23 grader, fremløbstemperatur 27 grader og jeg har aldrig registreret overfladetemperatur på gulv, højere end 24 grader, hvilket så svarer til 10-20 W/m2

Det gir god mening med en varmepumpe, hvor man kan nøjes med fremløbstemperatur på 27 grader.

330
26. maj 2020 kl. 13:13

Se side 34 husholdningernes forbrug <a href="https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser..">https://ens.dk/sites/ens…;.

Takker.

Så det samlede elforbrug for husholdninger er faldet marginalt, men antallet af boliger er steget med ca. 7%.

Da det må formodes at allerede nu har der været en del huse som er overgået til elvarme vha. varmepumpe, så må konklusionen vel være, at det mit forbrug er faldet er ligeså stille gledet over til at gå til opvarmning i stedet - men interessant at se det ikke er steget over perioden, hvilket vel også viser at ved udvisning at rettidig omhu og løbende udvidelse af distributionsnettet (og udjævning på den ene eller anden måde), så burde det absolut ikke være noget problem, med de uhyrlige takster der tages for distribution.

En anden sjov krølle er side 36, hvor man kan se at energiforbruget samlet set holder sig nogenlunde konstant, men boligerne er vokset ca 25% i størrelse.

328
26. maj 2020 kl. 12:12

Ovenstående skulle så åbne op for ledig effekt til varmepumperne og når distributionsselskaberne bruger voksende forbrug som undskyldning for at flå kunderne, så er jeg mildt sagt i tvivl om det holder vand.

Den har jeg prøvet at få op at vende tidligere, men blev mødt med larmende tavshed - findes der nogle officielle tal for den gennemsnitlige forbrugers elforbrug over de sidste 50 år.

For det jeg har set, og alle jeg taler med kan nikke genkendende til et nogenlunde lignende mønster er, at vores elforbrug er blevet ca. halveret over de sidste 30 år.

Hvis det gør sig gældende for andre husstande, så må der, bare der, ligge en "skjult" kapacitet på omkring 3MWh per husstand - at ordet rettidig omhu så ikke eksisterer i Radius' vokabularium, hvor det primært drejer sig om (man kan jo skampule "hvile-i-sig-selv" begrebet på det groveste) at føre forbrugernes penge ned i Ørsteds' aktionærers lomme er så en anden sag.

327
26. maj 2020 kl. 11:59

Det er kun få steder elnettet ikke kan løfte opgaven.Fleksforbrug til både VP/elpatron samt elbiler som funktion af VE i elnettet er lidt mere udfordret.Det gode er at elnettet kan få kapciteten fordoblet med halveringsprincippet.Eksempel; en overbelastet 10KV ledning der trækker en string på 8 stk 400v transformere skal kun opgraderes ud til de 4 første.
Grave arbejdet bliver minimalt ift at opgrave villa veje til 800 parceller.
Dertil er 5 km kabel er meget billigere end 30km blandet rørtykkelse.Dertil vil prisen for transport vil falde som funktion af øget forbrug. Ikke en halvering ved dobbelt forbrug, men falde vil den.
(og så kan man jo lukke ned for at moderselskabet må trække penge ud)Og så skal man heller ikke betale fast et årligt bidrag/abonnement til 2 distributions systemer, men kun et: Elnettet !Der skal godt nok flyttes meget vand til 50 øre/kwh før de 4000,- i fast bidrag, er spist op af strømmens pris på 66,1 øre/kwh.Men hov.... Fremtiden byder jo at man fleksforbruger en god bid af strømmen og køber den når den er billigst.Mange Kwh'er vil være til marginalpriser, sub 15 øre/kwh+ distribution som også falder i pris som funktion af øget forbrug.Sub 50 øre/kwh i kontakten ved fleksforbrug, anser jeg ikke som urealistisk i et fuldt elektricificeret samfund. Mest fordi der allerede i dag er en del timer om året hvor prisen roder rundt i det leje. (uden statens lange fingre)

Michael

Enig.

Jakob nævner oppe i tråden at varmeforbruget kun falder sølle 1/2% om året. Hvordan kan det være at energirenoveringerne hos fjernvarme kunderne næsten ikke ses i forbruget, mon ikke det skyldes, at forbrugerne køber energi++++ hvidevarer, ledlys o.a så elforbruget rasler ned .

Ovenstående skulle så åbne op for ledig effekt til varmepumperne og når distributionsselskaberne bruger voksende forbrug som undskyldning for at flå kunderne, så er jeg mildt sagt i tvivl om det holder vand. Heroppe hvor dimensionering af distributionsnettet er den samme som i Danmark og ønsket er alt forbrug oppe på land skal være eldrevet med VE i 2030. Her viser simuleringer at der ikke er problemer i distributionsnettet, selv om alle skal have varmepumper og elbil ( elselskabet kræver at de kan holde styr på laderne, så ladningstidspunktet kan rokeres, så alle laderne ikke kobler ind samtidig ).

At få forbruget op vil medføre at el-nettet udnyttes bedre og transmissions og distributions omkostningerne vil falde drastigt.

I Norge hvor man har et fornuftigt forhold til el, er afstanden nord syd ca 6 gange afstanden Skagen og syd til grænsen, der koster transmission af el kun brøkdele af hvad den koster i Danmark og det er ligegodt fandens med tanke på, hvor udfordrende det er at etablere højspænding over fjeldene i forhold til flade græsengene i Danmark.

326
26. maj 2020 kl. 10:25

Det kan det ikke der skal meget betydelige investeringer til for at forstærke nettet. Men det er jo netop derfor samfundøkonomiprisen til den private forbruger erså høj <a href="https://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage...">https://xqw.dk/Coppermin…;. i 2030 koster strøm 323 kr/MWh men ude ved den private forbruger koster strømmen 661 kr/MWh fordi el-nettet skal drives, udbygges og vedligeholdes.

Det er kun få steder elnettet ikke kan løfte opgaven.

Fleksforbrug til både VP/elpatron samt elbiler som funktion af VE i elnettet er lidt mere udfordret.

Det gode er at elnettet kan få kapciteten fordoblet med halveringsprincippet.

Eksempel; en overbelastet 10KV ledning der trækker en string på 8 stk 400v transformere skal kun opgraderes ud til de 4 første. Grave arbejdet bliver minimalt ift at opgrave villa veje til 800 parceller. Dertil er 5 km kabel er meget billigere end 30km blandet rørtykkelse.

Dertil vil prisen for transport vil falde som funktion af øget forbrug. Ikke en halvering ved dobbelt forbrug, men falde vil den. (og så kan man jo lukke ned for at moderselskabet må trække penge ud)

Og så skal man heller ikke betale fast et årligt bidrag/abonnement til 2 distributions systemer, men kun et: Elnettet !

Der skal godt nok flyttes meget vand til 50 øre/kwh før de 4000,- i fast bidrag, er spist op af strømmens pris på 66,1 øre/kwh.

Men hov.... Fremtiden byder jo at man fleksforbruger en god bid af strømmen og køber den når den er billigst.

Mange Kwh'er vil være til marginalpriser, sub 15 øre/kwh+ distribution som også falder i pris som funktion af øget forbrug.

Sub 50 øre/kwh i kontakten ved fleksforbrug, anser jeg ikke som urealistisk i et fuldt elektricificeret samfund. Mest fordi der allerede i dag er en del timer om året hvor prisen roder rundt i det leje. (uden statens lange fingre)

325
26. maj 2020 kl. 08:13
324
26. maj 2020 kl. 07:54
323
25. maj 2020 kl. 19:26

Regnestykket til Brasilien beløber sig måske til 1-3% mere ....? Andelen der bliver forøget er hvor man fragter samler på skib! Tilslutningerne til skib er mere eller mindre den samme i hver ende...

@Karsten

Den flis der kom fra Brasilien udgør en meget lille del af det Hofor bruger (få procent). De gjorde det udelukkende for at sprede risikoen ved at have få store leverandører fra Danmark og rundt om Østersøen. Træet kom fra en plantage, der har alle 3 certificater i bæredygtighed efter de højeste internationale standarder. Der er IKKE tale om at brænde træ fra regnskoven (som en enkelt debattør fejlagtigt tror) Træet er resttræ fra en mere end 40 år gammel plantage, hvis hovedprodukt er træ til papirproduktion. Men det træ, som har en kvalitet, der er for dårlig til at lave papir af, sælger plantagen nu i stedet til f.eks. Hofor – fremfor blot at brænde det af på stedet. For øvrigt ligger plantagen i et område hvor den lokale lovgivning stiller krav om, at mindst 35 pct. af området skal henligge urørt for at sikre biodiversiteten. Og ejerne af plantagen har sørget for at næsten halvdelen ligger urørt hen. De journalister ved TV2, som kom med historien, havde ikke gjort deres "hjemmearbejde" ordentligt.

322
25. maj 2020 kl. 18:56

Det er totalt "smalsporet" at komme med sådan en bemærkning. Der har i dagspressen været været fremme at Hofor har købt en skibsladning flis i Brasilien

JR - Verdo havde på et tidspunkt regnestykket for transport af gummiplantageflis fra Elfensbenskysten til Randers incl. omladninger og lastbiltransport i begge ender til 7% af lastens brændværdi til fossil brændstof.

Regnestykket til Brasilien beløber sig måske til 1-3% mere ....? Andelen der bliver forøget er hvor man fragter samler på skib! Tilslutningerne til skib er mere eller mindre den samme i hver ende ....

321
25. maj 2020 kl. 15:13

Sådan skal samfundsøkonomi opgøres:

Hvis det koster 1,2 mia. for et fjernvarmeanlæg til 12.000 Hustande Holbæk så koster det under det halve ved individuelle varmepumper.

Her hvad energistyrelsen mente den samfundsøkonomiske strøm skulle koste i 2017 https://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.php?pid=1082&fullsize=1

Og Samfundsøkonomiske brændselspriser fra 2017 se https://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.php?pid=1037&fullsize=1

Hvis Holbæk inkl. 15 % nettab skal aftage 225.000 MWh årligt og vedligehold antages 45 kr/MWh for en fliskedel og den gennemsnitlige samfundsøkonomiske værdi af flis er 55 kr/Gj så er den årlige omkostning 55 mio.

De individuelle varmepumper skal levere 191.000 MWh og de vil bruge 64,000 MWh strøm til 41,5 mio. YDerligere så skal 12.000 varmepumper have det årlige eftersyn til 300 kr pr. stk. eller 3,6 mio. årlig.

Men nu skal fjernvarmesystemet forrente den dobelte investering og det taber med flere armslængder.

320
25. maj 2020 kl. 13:33

Hvad er dit samlede tab fra regnskoven i Brasilien til fru Hansens radiator?

@Christian

Det er totalt "smalsporet" at komme med sådan en bemærkning. Der har i dagspressen været været fremme at Hofor har købt en skibsladning flis i Brasilien. Og straks får du det til at al fjernvarme må komme fra flis fra regnskoven. I hovedstadsområdet kommer ca halvdelen af fjernvarme fra biomasse. Resten fra med ca. 23% fra affald, ca. 15% fra naturgas samt fra geotermi, olie m.m. På landsplan kommer over 60% af fjernvarme fra vedvarende energikilder som sol, vind, biomasse, biogas og geotermi. Og den grønne udvikling går hurtigt med forventeligt over 1800 MW eldrevne varmepumper installeret inden for få år. Fjernvarme med grøn omstilling af boligopvarmning kan bidrage med over 40% procent af CO2-reduktionerne i 2030-målet. Oven i købet de billigste besparelser set i forhold til andre områder.

319
25. maj 2020 kl. 13:14

Altså er vi tilbage dertil hvor jeg tidligere oplyste et tab på cirka 8 %, hvis du skal sammenligne med et fjernvarmenet.

Tabet hele vejen fra vindmøllen til forbrugeren er sikkert på 8%.

Hvad er dit samlede tab fra regnskoven i Brasilien til fru Hansens radiator?

Og udover det, så er tab i elektricitet genereret fra vindmøller og sol egentlig ret ligegyldigt, da der ikke tændes noget bål.

Tabet når man derimod leger med tændstikker har så afgjort en betydning!

318
25. maj 2020 kl. 12:59

Denne pris sammenlignes så med en naiv og uvidende Fru hansen der ringer til den VVS Jensen med størst reklamebudget og siger "jeg skal have en jordvarmepumpe"Dermed sammenlignes ikke på samme vilkår !
Hvorfor de såkaldt samfundsøkonomiske beregninger er 100% fup og fidus.

@Michael

Det er lidt lige som ordsproget med "tyv tror hver mand stjæler" Men der er faktisk mange der har lavet yderst gennemarbejdede analyser/projekter på den slags. f.eks. EA Energianalysehttps://www.ea-energianalyse.dk/da/roadmap-udfasning-af-naturgas-til-rumvarme/eller Syddansk Universitethttps://www.sdu.dk/en/om_sdu/institutter_centre/lifecycleengineeringSom alle andre analyser og rapporter der er udfærdiget, så siger de, at en væsentlig del af løsningen med nedsættelse af CO2 udledningen - er fjernvarme ! EA beregner direkte, at ved 29 % af de aktuelle boliger (hver 4. olie- gasfyr skal skrottes) er det samfundsøkonomisk bedst at omlægge til fjernvarme. Det er muligt, at du og enkelte andre, tror i ved bedre. Men faktisk så tror jeg ikke sandsynligheden er særlig stor.

317
25. maj 2020 kl. 12:57

Vores elforsyning gav i 2019 anledning til en udledning på over200 gram CO2 pr kWh

@Flemming Betyder det at når fjernvarmen laver fleksforbrug og tænder deres elpratoner/varmepumper så udledes der 200 gram Co2 pr forbrugt Kwh?

Eller er der tale om at når vinden blæser, så dannes der magiske elektroner der kun kan finde vej til fjernvarmen ?

Mudder til side!

Den strøm vi alle bruger på ethvert givent tidspunkt, er 100% af samme mix.

Vi kan alle lave fleksforbrug!

Vi kan alle lagre varme i lunkent vand!

Brugen af brændsel i elforsyningen er under udfasning. Derfor giver det absolut INGEN MENING at diskutere hvad udledningen var i går, men kigge på hvad fremtidens elmix byder os:

Sol, vind, varmelagring, HVDC, Hydro, batterier, stenlagre.

316
25. maj 2020 kl. 12:42

Det er så direkte forkert, det var 150g i 2019 -

@Christian

Når du nu er igang med hvad der er forkert.
Ifølge Energinet´s miljødeklaration så er tallet 150 g/kWh ifgl. 125% metoden og 173 g/kWh ifgl. 200% metoden. Opgørelsen for 2019 er foreløbig og UDEN det tab, der forekommer i transmissions og distributionsnet ved transport af el fra kraftværkerne og ud til forbrugerne. Den endelige miljødeklaration bliver beregnet for den el, der aftages fra det overordnede transmissionsnet og energitabet herfra vil være indregnet. Tabet i distributionsnettet er derimod normalt ikke indregnet i miljødeklarationen, og bør derfor indregnes med værdier fra det lokale netselskab eller alternativt med en gennemsnitsværdi på 5 %. Altså er vi tilbage dertil hvor jeg tidligere oplyste et tab på cirka 8 %, hvis du skal sammenligne med et fjernvarmenet.

315
25. maj 2020 kl. 12:40

Hvis man kan regne, så er der plads til en del mere fjernvarme. <a href="https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/..">https://www.altinget.dk/f…;. Omkring 29% af de naturgas opvarmede ejendomme kan samfundsøkonomisk bedst tilsluttes fjernvarme.

@Jakob Men er der nu også regnet samfundsøkonomisk ?

FV mafiaen siger at de ved en bulk på 100.000 konverteringer så kan de lave det til pris A under forudsætning af at de kan få andre til at betale for vindmøllerne og at eventuelle konkurenter brandbeskattes.

Denne pris sammenlignes så med en naiv og uvidende Fru hansen der ringer til den VVS Jensen med størst reklamebudget og siger "jeg skal have en jordvarmepumpe"

Dermed sammenlignes ikke på samme vilkår ! Hvorfor de såkaldt samfundsøkonomiske beregninger er 100% fup og fidus.

Nuværende ideer fra FV mafiaen går primært på at nasse massivt på noget infrastruktur andre allerede har betalt for, og uden fjernvarmen selv skulle bidrage yderligere. Alt mens det forventes at den nødvendige udbygning af vindmøller mv. skal betales af andre.

Hvad ville fjernvarmens pris blive såfremt fjernvarmen selv skulle betale for etablering af vindmøller og anden elektrisk infrastruktur?

Hvad ville prisen på fjernvarmens "fjende" mon blive ved en samfundsordre på 100.000 enheder?

Det er noget i den her boldgade vi skal finde de tal der skal sammenlignes i fald du ønsker at påråbe dig samfundsøkonomi. !

314
25. maj 2020 kl. 12:28

Jakob</p>
<p>Skal tab reduceres så er der vel i praksis 3 muligheder: Gøre brug af isolationsopgradering ved endeløs skiften af levetidsplagede rør. Nedsætte fremløbstemperaturen og derved decimere kundeskaren især hvis legionella indtræffer. Flå kunderne hvis returtemperaturen ikke bringes ned.</p>
<p>Er der andre skelsættende højteknologiske landvindinger end ovenfor nævnte, som er gået min næse forbi ?

Aheee. Det vigtigste er jo bogholderitiltag.

Når Ishøj Fjernvarme modtager varme fra CTR' nettet med et tab på 3 % og Ishøj Fjernvarme ejer kun få Km net da boligforeningerne har alle distributionsnet ud til de enkelte ejendomme. Når Isbøjs Fjernvarmenet har et tab på 5 % og boligforeningerne ikke er medlem af dansk fjernvarme så er det gennemsnitlige tab 4 % for den leverede varme til varmeforsyning i Ishøj.

I den virkelig verden er tabet for CTR og Ishøj varme 8 % og hertil skal lægges det tab de lokale distributionsnet har. Men ikke i fjernvarmes statisitkker. Der er tabet 4 % og for nedadgående, når de lokale boligforeninger overtager noget af Ishøj fjernvarmes ledningsnet.

313
25. maj 2020 kl. 10:42

</p>
<p>Det absolutte varmetab falder. Det relative tab falder også, set over en 15 årig periode med ca. 5% (men der er udsvingninger efter hvor varmt året er)

Jakob

Skal tab reduceres så er der vel i praksis 3 muligheder: Gøre brug af isolationsopgradering ved endeløs skiften af levetidsplagede rør. Nedsætte fremløbstemperaturen og derved decimere kundeskaren især hvis legionella indtræffer. Flå kunderne hvis returtemperaturen ikke bringes ned.

Er der andre skelsættende højteknologiske landvindinger end ovenfor nævnte, som er gået min næse forbi ?