Første udgaver af 3D-printere til masseproduktion ser dagens lys
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Første udgaver af 3D-printere til masseproduktion ser dagens lys

Stratasys Demonstrator 3D-print
Sådan ser den ud, Stratasys' Continous 3D Print Demonstrator, der består af en række celler med hver sin printer. Foran hver celle ses den blå plastikkasse, som de færdige emner skubbes ud i. Maskinen er bl.a. blevet fremvist på en række messer i USA i løbet af 2017. Foto: Business Wire

En altoverskyggende udfordring for industriel 3D-print i disse år er, hvordan man kan modne teknologien tilstrækkeligt, til at 3D-printede emner kan anvendes ikke bare som prototyper, men også som færdige produkter eller kritiske komponenter i maskiner og produktionsanlæg.

Toneangivende virksomheder som General Electric, BMW, Siemens og Lego poster masser af penge i 3D-print og er nået langt med at printe færdige komponenter i høj kvalitet, men det ændrer ikke på, at især opskalering er en udfordring.

Én ting er hastighed – at printe emner med komplicerede geometrier kan let tage flere dage – noget andet er få integreret printeren i det øvrige produktionsapparat, så den ikke bliver en stand-alone-maskine ovre i hjørnet af fabrikshallen.

For slet ikke at tale om den høje grad af manuelt operatørarbejde, der stadig er forbundet med at tage de færdige emner ud af printeren og klargøre printeren til en ny ordre – også det er med til at fordyre business-casen.

Cloud-server holder styr på jobbene

Disse udfordringer forsøger printerproducenten Stratasys nu at tage op med sin Continous Build 3D Demonstrator – en cloud-baseret multicelle 3D-printer, som hen over foråret og sommeren er blevet præsenteret på en række messer i USA.

Det er en maskine, der stadig er på fremvisningsstadiet, men blandt andre det engelske medie The Engineer har skrevet en længere artikel om printeren, der ved første øjekast mest af alt ligner en form for futuristisk, aflangt arkivskab med blå plastikkasser foran hver skuffe.

Men det er ikke så sært, for Demonstrator-maskinen er netop en hel lille celle af printere, der er stablet oven på og ved siden af hinanden i moduler – ligesom man kender det fra serverrum. Printerne styres via en cloud-server, som automatisk sørger for, at en given printordre bliver printet på en maskine med ledig kapacitet. De enkelte printere kan enten printe sideløbende på den samme type emne eller printe hver deres unikke emne.

Der er tale om FDM-printere (Fused Deposition Modelling), der printer i ABS, altså termoplast. Foruden den automatiske ordrehåndtering sker der en automatisk udskubning af de færdigprintede emner: De printes på en base af plastfilm, som skæres over, når emnet er færdigt, hvorefter det skubbes ud i en blå plastikkasse. Herefter rulles et nyt stykke film ud til næste emne.

Her en TechCrunch-produceret video om maskinen:

Mindre lagerplads og færre værktøjer

Som fuldt modnet kommerciel teknologi ville Demonstrator-maskinen ifølge Stratasys’ salgschef, Roger Kelesoglu, bane vejen for en hyperfleksibel produktion af eksempelvis plastemner, der ville kræve tæt på intet behov for lagerplads eller traditionel sprøjtestøbning og give muligheden for at producere langt større serier 3D-printede emner, end man kan i dag med bare én eller to printere stående i produktionen.

»Når man sender en printordre til maskinen, sendes den ikke til en bestemt celle, men derimod til en virtuel produktionskapacitet,« fortæller Roger Kelesoglu til The Engineer og tilføjer, at inspiration til den automatiske ordrehåndtering kommer fra Stratasys’ egen bureauservice, hvor man på bestilling fremstiller emner til kunderne.

Indtil videre fungerer Demonstrator som nævnt udelukkende som FDM-teknologi, der printer i ABS, men ifølge Roger Kelesoglu er der intet til hænde for, at man med tiden kunne printe i andre materialer. Eksempelvis kunne man forestille sig en produktionscelle bestående af forskellige printere, som hver især råder over deres eget råmateriale.

Nærkontakt af tredje grad

Ligeledes er maskinen på sit nuværende stadie designet til at oppebære en materialebeholdning til seks dages produktion, men det ville også være et spørgsmål om konfiguration, lyder det fra Stratasys.

Ifølge producenten har maskinen en pålidelighed på 99,4 procent. Hvis en enkelt celle går i stykker, bliver dens printjob automatisk videredirigeret til en af de andre printere.

Det kan man læse mere om i denne artikel hos 3D-print-mediet Fabbaloo, der har haft lejlighed til at nærstudere Demonstrator-maskinen og se den i aktion.

Har printet overvågningsenhed til hvidhajer

Hvornår Demonstrator i givet fald bliver kommercielt tilgængeligt, ved Stratasys ikke endnu. En pris er heller ikke blevet meldt ud, men ifølge Stratasys testes systemet p.t. hos flere af virksomhedens udviklingspartnere. En af dem er den amerikanske virksomhed Fathom, som The Engineer har talt med.

Fathom har i det seneste halvår testet og anvendt en sekscellet Demonstrator, blandt andet i forbindelse med produktionen af en yderst usædvanlig dims: en overvågningsenhed til hvidhajer, der skal dokumentere deres færden på havdybder ned til 250 meters dybde.

Fathoms stifter og direktør Rich Stump fortæller til The Engineer, at han ikke er tvivl om potentialet selvom det vil være nødvendigt at udvikle videre på teknologien, så cellen kan rumme mere end de nuværende seks celler og printe i flere materialer end kun ABS.

Han anslår således, at hvor seriestørrelser på over 500 emner indtil for nylig kun kunne betale sig med traditionel sprøjtestøbning, er Demonstratoren med til at gøre det rentabelt at 3D-printe serier på op til 2.000 emner.

Er kvaliteten god nok?

Det store spørgsmål er naturligvis, om kvaliteten af Demonstrator-emnerne er god nok til færdige produkter, der skal kunne anvendes i eksempelvis produktionsanlæg eller kritiske komponenter.

Som blandt andre Niels Appel, tidligere direktør i Blueprinter, har fortalt om i Ingeniøren, har mange 3D-printere i mellemklasse-segmentet – typisk mellem 100.000 og 500.000 kroner – ofte problemer med at opretholde en tilstrækkeligt høj kvalitet til egentlige produkter, blandt andet fordi det er svært at styre temperaturgradienterne i selve printprocessen, ligesom det er svært at dokumentere kvaliteten af det færdige produkt.

Kommentarer (2)

https://youtu.be/6zFQi_wtBTA

Det er gjort før. Linket er til en video fra en fabrik der fremstiller 3D printede dele til 3D printere.

Sagen er at FDM printere er langsomme. Ved at printe flere dele sammen kan printeren beskæftiges i længere tid. Således kan man nøjes med at skifte printplade en gang i døgnet.

  • 0
  • 0