Første svenske fabrik bygger vindmøller af træ

Modvions 30 meter høje prototypetårn på Björk i Gøteborg. Det skulle oprindeligt havde været 105 meter højt. Illustration: Modvion

Den svenske ingeniør- og industridesignvirksomhed Modvion går i gang med at bygge sit første vindmølletårn af træ, der i sin fulde størrelse kommer op på 205 meter.

Virksomhedens ambition er, at der allerede efter tre år skal være en serieproduktion af vindmøllerne med trætårne.

Ifølge det svenske medie NyTeknik skal det første vindemølletårn af træ opføres i begyndelsen af 2023.

Fabrik til serieproduktionen

Modvion flyttede for nogle år siden ind i lokaler i Gøteborg, der i dag er blevet klar med produktionslinjen. Den er delvist automatiseret med to industrirobotter, som skærer de 14,6 meter lange og 4,5 meter brede moduler, som vindmølletårnene skal bygges af.

Selve møllen kommer fra den danske vindmøllegigant Vestas.

Indtil videre er fabrikken og Modvions hovedkontor samme sted i Gøteborg, men selve serieproduktionen skal i fremtiden ligge et helt andet sted.

Modvions administrerende direktør Otto Lundman forklare, at den nuværende fabrik er, hvor de tester deres nye teknologi og bygger de første installationer, men at der ret hurtigt vil komme en ny fabrik til serieproduktionen.

Efter planen skal fabrikken til serieproduktion være i drift i 2025.

Kuldioxidlager og klimaneutralt

Det 105 meter høje trævindmølletårn skal opføres i Skara i 2023, hvor tårnet bliver verdens højeste vindmølle af træ.

Den skal både blive klimaneutral, og træet skal fungere som et kuldioxidlager, bekræfter en analyse fra det svenske forskningsinstitut Rise.

Modvion forventer også, at når tårnene er i serieproduktion, så vil de blive billigere end konventionelle vindmølletårne.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det siger Gori. 😉

0 -3

Okay den var billig.😏

Min pointe var, efter egne erfaringer med træ der konstant udsættes for elementerne, at træ behøver gentagne overfladebehandlinger.

Jeg ved dog intet om om, om det er vigtigt, og væsentlig forskelligt fra stål i dette tilfælde.

  • 8
  • 2

Som vi har set med ståltårne er samlingerne som regel det svage punkt. Det samme vil være tilfældet med tårne som er bygget af træ. Det er bemærkelsesværdigt at omtalen i denne artikel, samt firmaets hjemmeside ikke omtaler eller viser hvordan samlingerne udføres. #) De vandrette samlinger kan umuligt holde blot ved at lime de plane flader sammen. #) Tror heller ikke på at man bare kan lime 4 skaller sammen og opnå en cylindersektion hvor samlingerne er lige så solidt som resten. En teknik som fir-dobler styrken af en limet samling, er fræsede fingersamlinger. Det kender vi især fra bordplader af træ, samt fra limtræsbjælker. #) Fingersamlinger har jeg ikke genfundet på noget foto. I nogle lande er der i lange perioder en luftfugtighed på 95 %. #) Det kan være en hård belastning for både træ og for limsamlingerne. #) Stål-tårne er fantastisk optimale konstruktioner. Du skal virkelig fremvise et fantastisk effektivt alternativ for at kunne konkurrere mod ståltårne. Konklusion: #) Derfor tror jeg ikke at tårne af træ vil vinde frem til vindmøller.

  • 3
  • 3

Jeg ved dog intet om, om det er vigtigt, og væsentlig forskelligt fra stål i dette tilfælde.

En malet oveflade på træ har normalt en begrænset levetid. Det skyldes at træet arbejdet. Dette skaber små sprækker, som senere bliver til større sprækker, som til sidst skaller af. Derfor har en malet overflade på stål en meget længere levetid. Ved dog ikke om der findes specielle malingstyper som har en særlig god holdbarhed på træ ?

  • 6
  • 0

Prisen på træ er steget meget i den seneste tid - det ved alle der er tæt på byggebranchen.

I sidste linie mener de, at med serieproduktion vil tårne af træ blive billigere end konventionelle tårne. Men det vil nok ikke ske, så længe branchen ikke kan holde priserne på råvarer i ro.

Stigningen i råvarerpriser vil højst sandsyneligt kvæle dette nye tiltag. Sorry, men træ-branchen må holde prisen på træ lav, altså sænke det nuværende niveau, hvis de vil have en chance for at være med i disse nye tiltag.

  • 2
  • 3

Kommentar til # 15 Som jeg skrev under mit indlæg # 6. Så anser jeg "Samlingerne som et stort problem". Det kan ikke undgå at blive Træ-tårnets svage punkt. Og så er det jo underordnet at de massive træelementer i sig selv er både stærkere og stivere end et tårn som er fremstillet af stål. For når stålflanger på et tårn fremstillet af stål bliver sammenboltet med korrekt tilspænding af alle bolte. Så udgør disse samlinger ikke et svagt punkt.

  • 2
  • 0

Nr. 16

Såvidt jeg kan forstå, så limes det hele sammen i sektioner. Hvordan disse sektioner samles kan jeg ikke lige se noget om, men man kunne forestille sig at de også limes.

Er det tilfældet, så burde det kunne ende op i en konstruktion hvor der ikke er særlige svage punkter.

  • 5
  • 2

Hej Kim Madsen

Er det tilfældet, så burde det kunne ende op i en konstruktion hvor der ikke er særlige svage punkter.

En træpind, der står på højkant holder længe. Det er der hvor fugten kan blive stående at problemerne opstår. Og jeg tænker man burde kunne lave et trætårn uden "fugtfælder".

Men jeg synes stadig det er vildt, man synes at træ må have områder hvor det er mere indlysende at udkonkurrere, stål, beton, mursten etc.

  • 2
  • 1

Hvordan disse sektioner samles kan jeg ikke lige se noget om, men man kunne forestille sig at de også limes. Er det tilfældet, så burde det kunne ende op i en konstruktion hvor der ikke er særlige svage punkter.

Kommentar til Kim Madsen. Ovenstående er blot et postulat. I den virkelige verden er det også et falsk udsagn. Der findes et væld af forskellige samlingsmetoder/montagemetoder til træ. Korrekt anvendt kan de overføre de nødvendige kræfter og holde i lang tid. Limning er mærkelig nok ikke en af disse metoder. Du ser ikke noget byggeri hvor limning af træ anvendes til styrkemæssigt belastede konstruktioner. Det er der en meget enkel forklaring på. Det er ikke en pålidelig metode som giver en langtidsholdbar konstruktion. Især for udendørs konstruktioner.

  • 4
  • 1

Det er mærkeligt postulat du kommer med. Og også et falsk udsagn. Altså medmindre du ikke regner fingerskaret C18/24 konstruktionstræ, limtræ, krydsfiner, CLT, LVL, mm. som træ der anvendes til styrkemæssigt belastede konstruktioner.

  • 3
  • 0

Jens Bækgaard. Du er på afveje. Læs lige min overskrift - een gang til. Vend tilbage hvis du har nogle konkrete eksempler på "Limning som montagemetode" af styrkemæssigt belastede trækonstruktioner.

  • 1
  • 2

Ovenstående er blot et postulat. I den virkelige verden er det også et falsk udsagn.

Jeg er absolut ikke ekspert i limning... men det forekommer mig at hvis man bruger trælaminering, så laver man en trækonstruktion som er limet sammen.

Denne laminerings process kan vel sagtens udviddes til laminering hen over "samlingspunkter". Hvis det gøres lidt intelligent, så ender man i princippet med een samlet lamineret enhed eller hur?

  • 3
  • 0

Hej Flemming Qvist

Vend tilbage hvis du har nogle konkrete eksempler på "Limning som montagemetode" af styrkemæssigt belastede trækonstruktioner.

Nu skrev du i teksten:

Der findes et væld af forskellige samlingsmetoder/montagemetoder til træ.

Så det er ikke helt indlysende at du kun mener montagemetoder ude på byggeplads.

Det er rimelig indlysende at limning har sine force under forhold hvor samlingen nøjagtig, renhed, klima og holdetid er fuld kontrollerbare, typisk i værksted.

Jeg kan umiddelbart ikke komme på limede løsninger, det skulle lige være montage med fugeskum, som ret beset ikke er limning, men når man har haft bøvlet med at lime et vindmølletårn sammen vil jeg mener at det må være mulig at bringe et telt e.lign ud på pladsen og line sektioner sammmen der.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten