Hvorfor er det, at bussen skal køre på en sti, hvor også fodgængere og cyklister skal være? Det ser ud til, at dens søster i Oslo godt kan finde ud af at køre på en rigtig vej blandt biler.
Som det første sted i landet slippes delvist selvkørende shuttlebusser i dag løs i trafikken i Aalborg, hvor de skal fragte passagerer på en 2,1 kilometer lang rute på Astrupstien i Aalborg Øst. Her skal de køre sammen med fodgængere og cyklister og være med til at forbedre mobiliteten i området.
Projektet med de selvkørende busser fra franske Navya er et samarbejde mellem Aalborg Kommune og virksomheden Holo (tidligere Autonomous Mobility), som foreløbig strækker sig over en toårig testperiode. Herefter skal kommunen vurdere, om busserne skal fortsætte.
I første omgang får busserne ikke lov til at køre alene. Indtil man vudererer, at de selv kan håndtere kørslen fuldstændigt gnidningsfrit, skal de have en operatør med om bord, som kan gribe ind, hvis det bliver nødvendigt. Bussen er nemlig stadig ikke i stand til at passere uforudsete forhindringer.
Bussen navigerer i omgivelserne ved hjælp af en række sensorer og lidar-teknologi, som måler afstanden til forskellige objekter omkring bussen. Informationerne om omgivelserne sammenlignes med bussens indkodede informationer om, hvordan omgivelserne bør se ud. På den måde kan bussen reagere, hvis den registrerer noget uventet på sin rute. Bussen kan nedjustere farten alt efter omgivelsernes bevægelser, men hvis systemet registrerer en forhindring, stopper den for at undgå en kollision.
»Bussen har ikke en beslutningskompetence, så de her dilemmaer, som ofte bliver ridset op i forhold til det, har vi ikke. Det er en meget mere simpel teknologi, som på forhånd har fået at vide, hvordan den skal reagere i forskellige situationer, og hvis den kommer ud for noget, som den ikke genkender, så stopper den,« fortæller Maria Vestergaard, der er projektleder for de selvkørende busser i Aalborg Kommune.
Det betyder imidlertid også, at bussen kan blive forstyrret i sin kørsel. Ingen ved f.eks., hvordan bussen vil reagere, hvis vejrguderne vælger at dække Astrupstien med et tykt lag sne, der måske kan forvirre lidarsystemet. Samtidig kan der opstå problemer, hvis nogen beslutter sig for at drille bussen, ved at spærre ruten. Derfor er det også afgørende, at de lokale beboere ikke ser sig sure på busserne.
»Hele vejen gennem projektet har vi haft et samarbejde med rigtigt mange aktører fra lokalområdet, så alle synes det er en god idé. Folk skal ikke føle, at det er noget, som er blevet påduttet dem,« understreger Maria Vestergaard.
De selvkørende busser har været undervejs, siden en ændring i færdselsloven i 2017 åbnede for forsøg med selvkørende busser. Maria Vestergaard fortæller, at meget af tiden er gået med at indsamle de nødvendige tilladelser.
I Danmark skal sikkerheden nemlig godkendes af en tredjepart, en assessor. Hver fase af projektet fra de første programmeringsskridt til testkørsel uden passagerer skal derfor godkendes, før projektet kan rykke videre til næste fase.
Samtidig har det også været nødvendigt at udvide Astrupstien, så der nu er plads til både cyklister, fodgængere og de nye selvkørende busser. Et enkelt sted skulle en tunnel også graves dybere, så bussen kunne køre gennem.
Nu er busserne klar til at transportere aalborgenserne, og inden for testperioden vil det være gratis at benytte de selvkørende busser.
Hvorfor er det, at bussen skal køre på en sti, hvor også fodgængere og cyklister skal være? Det ser ud til, at dens søster i Oslo godt kan finde ud af at køre på en rigtig vej blandt biler.
Det er faktisk et udemærket sted at samle erfaring. Selvkørende teknologi vil vi også se på cykelstien. Cyklister og fodgængere har ikke samme trængsel problemer som automobiler. Hvis noget står i vejen så køre man udenom, der er altid plads. Der står at cykelstien er gjort bredere. Så undgår man nok samme grinagtige scenarie da de forsøgte sig på en hollandsk cykelsti det var alt for smal .
Det skal nok blive en success - Den kører fra nowhere til nowhere. Oplandet er vuggestuer, børnehaver og villa baghaver. Men den kører ingen steder hen.
Den skulle have kørt ind til en station for eksempel. Eller et indkøbscenter.
" Indtil videre vil en operatør dog køre med for at give bussen en hjælpende hånd"
Lige det kritiske punkt. Så er der altså ikke meget sjov ved det endnu...
Det skal nok blive en success - Den kører fra nowhere til nowhere
Ahhh - min mor snakker om, at hun glæder sig til at kunne tage den hen til Fakta, når hun skal handle ind. Men, erkendt, hvis det er den eneste målbare benefit, så tror jeg, at Aalborg kommune ville have sluppet en del billigere ved at sponsere en ordentlig rollator til hende.
(fra artiklen) Bussen er nemlig stadig ikke i stand til at passere uforudsete forhindringer
Så synes jeg, at anvendelsen af ordet "selvkørende" kanhænde er en anelse billigt i brug.
/Bo
Det er faktisk et udemærket sted at samle erfaring. Selvkørende teknologi vil vi også se på cykelstien. Cyklister og fodgængere har ikke samme trængsel problemer som automobiler. Hvis noget står i vejen så køre man udenom, der er altid plads.
Men det er forhåbentlig ikke meningen, at selvkørende busser fremover skal placeres på cykelsti og fortorv.
At der ikke er nogen trængselsproblemer for cyklister og fodgængere undskylder i min verden ikke, at biler kører der. Og selvom bussen ikke kører så stærkt, så risikerer vi hurtigt, at det bliver ligesom på Strøget i København: Alle andre skal bare vige for den firhjulede blikkasse.
Ahhh - min mor snakker om, at hun glæder sig til at kunne tage den hen til Fakta, når hun skal handle ind.
Og jeg er enig i at det er netop derfor vi skal have udbredt busser som disse overalt. det er især for brugere der ikke er mobile på andre måder dette vilblive en stor hjælp.
Det er et step før MAAS, hvor der ikke er fastlagte ruter, men derimod kørsel til de aktuelle passagerers destinationer (I flertal - da bussen skal samle op undervejs.)
Dem jeg kender der bor i området er ældre personer som ikke længere går særlig godt. De har ikke bil og synes det er dejligt at de får mulighed for at blive kørt frem og tilbage mellem de indkøbsmuligheder der er i hver ende af teststrækningen. Så for nogen er det en fin service, selvom det er en test og den ikke kører helt ind til busstationen/banegården. Den kører dog hen til hvor de kan stige på en bybus der kører ind til midtbyen/banegård. Der er ikke mange steder i Aalborg hvor det ville være særlig praktisk at indsætte en bus med en max hastighed på 18 km/t uden at det ville forsinke resten af trafikken (med mindre man brugte en del flere penge på ændringer af vejbanen end det var nødvendigt på Astrupstien). Så umiddelbart er stien efter min mening et ok sted at teste teknikken inden man overvejer om det kunne give mening at indsætte dem andre steder. På Astrupstien var vejbanen den skal køre på der i store træk i forvejen, biltrafik var ikke tilladt og udvidelserne der skulle laves var relativt små.
Der er ikke mange steder i Aalborg hvor det ville være særlig praktisk at indsætte en bus med en max hastighed på 18 km/t
Undskyld - Jeg havde overset de 18km/t. Det er godt nok langsomt. Når jeg kører langsomt på cykel er det omkring 30.
For et par dage siden kom jeg forbi et vejskilt med 20 km/t. Min datter var ved at dø af grin, over at jeg ikke kunne holde bilen nede på den hastighed. (Min Pilot assist kan godt, men det er mere end almindeligt svært at dossere gaspedalen når jeg også skal have moment til at køre lidt op ad bakke som det var her)
Dejligt at nogen endelig gør et seriøst forsøg med noget der kan blive 100% reelt selvkørende, og ikke et af de sædvanlige PR stunt om "selvkørende" der reelt er delvist selvkørende , og har fået mange politikere og andet godtfolk til at tro at selvkørende betyder selvkørende i blandet trafik.
Hvorfor er det, at bussen skal køre på en sti, hvor også fodgængere og cyklister skal være?
Fordi bussen på sigt kommer til at køre mennesker der ellers havde gået eller cyklet... Selvkørende busser kommer ikke til at flytte mange folk fra bilerne. De viser alle "worst case" scenarier, og der er ikke mange tiltag som peger på vi ønsker at undgå "worst case" - altså at den selvkørende teknologi blot medfører at transporteefterspørgslen eksploderer.
Er den ikke også 100% magen til den som kørte på Køge Sygehus for 2 år siden? https://www.moviatrafik.dk/foererloes-bus
Umuligt! Jeg forventer at den allervigtigste komponent i den bus er fulgt med tiden, så den intergere meget mere smooth med de eksisterende trafikanter. Meeen nu finder jeg lige min facepalm emoji frem så den ligger klar....
Jamen så fortsæt du da endelige med 30 km/t på din cykel så du kan fremvise dine stramme cykelshorts og din fine hjelm....
Jamen så fortsæt du da endelige med 30 km/t på din cykel så du kan fremvise dine stramme cykelshorts og din fine hjelm....
PLONK
Plancks konstant stavet forkert?
Undskyld - Jeg havde overset de 18km/t. Det er godt nok langsomt. Når jeg kører langsomt på cykel er det omkring 30.
Og stop for hver 200m
Den flytter ikke cyklister ind i bussen og der var vel heller ikke hensigten...
Men på sigt når (gennemsnits) hastigheden kommer op har den bestemt potentialet til det. Men potentialet for at flytte bilister er nok sker nok først når det bliver dør til dør selvkørende opsamling.
Steen, problemet med lavt moment og lav fart ville du slet ikke have haft, hvis du kørte i en moderne bil. En elbil, főrstås.
Det skal nok blive en success - Den kører fra nowhere til nowhere. Oplandet er vuggestuer, børnehaver og villa baghaver. Men den kører ingen steder hen
Det giver da god mening. De passagerer som kører med bussen skal netop ingen steder hen, og de besidder al den tid der er i verden. ?
Suk - jeg ved det. Men jeg er på en 4 årig leasing, og skal først skifte om et år. Må se hvad Volvo har til den tid. Bliver sansynligvis en PHEV.
I øvrigt ingen klager. Situationen var lidt ekstrem med en dårlig jernbaneoverskæring. Indenfor 10 meter: opadbakke, nedadbakke, opadbakke, nedadbakke og til sidst opadbakke igen. Men som sædvanlig her i Belgien var skiltningen kun halvgjort. 20 km/t var ikke ophævet efter krydsningen. Så vi skal fortsætte med 20. (Det er der i øvrigt ingen der gør. Heller ikke cyklerne.
Er succeskriteriet blot at "det kan lade sig gøre," altså en ren teknikbenovelse ?
Eller er det anlægs- og driftsøkonomien pr. passagerkilometer i forhold til eksisterende der er succesafgørende ?
Eller måles der også på passageroplevelse og service ?
Indtil videre er det vel en teknologi der ser ud til at kunne erstatte mange lokalbaner, og spare de enorme udgifter til skinnesystemet og sikekrhedssystemerne for denne alt for tunge trafik. Men ellers ?
Det er ikke alle der har godt nok helbred til at cykle eller gå længere distancer. Den type bus kan udgøre last mile fra station til hoveddøren.
Det er kun de første eksperimenter vi ser her. Visionen må være at kunne bestille en tur direkte fra hjemmeadressen til nærmeste station.
For at blive rigtig spændende, så skal den ikke være begrænset til en fast rute. Tænk samkørsel med robotchauffør i stedet for simpel bus.
Hovsa: Bestilling på en tur fra egen gadedør til et andet sted i kommunen har vi da allerede i de fleste byer til en lav pris, og i alle byer hvis Taxa medtages. Og disse eksisterende løsninger er endda med chauffør og service og hjælp til handicappede og til baggagen. Så: Hvad er det som Aalborg`s føreløse løsning kan bedre end det vi allerede har ?
Er det billigere ? Er det hurtigere ? Er det mere sikkert i trafikken ?
Undskyld mig: Jeg er selv teknikker, og elsker gode tekniske løsninger, med: De skal have et fornuftigt og forståeligt formål for samfundet når de indgår i samfundsbetalte velfærdsløsninger.
Lige nu ligner det mest en gentagelse af SKAT`s elektroniske gældsopkrævningssystemer og Sjællands Regionens Sundhedsportal og lignende enormt kostbare og uduelige EDB-projekter.
Politikerne er og bliver naive så snart de møder en smart sælger af automatiske EDB-løsninger. Katastroferne står i kø.
Så: Hvad er det som Aalborg`s føreløse løsning kan bedre end det vi allerede har ?
Gøre det til en pris per tur der er umulig hvis en chauffør skal aflønnes. Vi kan ikke alle køre i taxa på det offentliges regning.
Nej, vi har skam også en del egenbetaling i flex-trafikordningerne, ligesom kunderne på den føreløse bus i Aalborg formentligt har. Men fornuftige kommuner har for længst indført flex-trafikordninger med offentlig støtte, så brugerbetalingen er overkommelig. Og nogle har gjort det i form at taxabrug. Den Føreløse i Aalborg er jo også et kommunalt betalt projekt, så i en økonomisk vurdering er det bruttoprisen for traché + driftsomkostninger for ejeren: Aalborg Kommune. Kommunen kan så selv bestemme hvor meget brugerne skal betale af denne kæmperegning. Desværre er det vanskeligt at få tal på bordet for Aalborg-projektet.
Desværre er det vanskeligt at få tal på bordet for Aalborg-projektet.
Svar på de fleste af dine spørgsmål står i artiklen. Projektet har kostet 20 millioner kr plus det en boligforening har brugt på at udvide en sti. Eller cirka det samme som chauffører til to busser 18 timer i døgnet skal have på 5 år.
Nu kan det så godt undre at tre busser har kostet 20 millioner kr. Det kommer det naturligvis ikke til at koste når teknologien er modnet.
Det bliver interessant om der følger en økonomisk- og servicemæssig evaluering i relation til ordinær bustrafik i sameksistens med almindelig færdsel.
Men i en sammenligning med skinnetrafik , f.eks. de enormt dyre nye sporvogne, kaldet Light Rail, i Aarhus og Odense, er sådanne føreløse busser i egen, eller næsten egen, traché formentligt et bedre økonomisk match.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard