Første patentansøgning fra kunstig intelligens
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Første patentansøgning fra kunstig intelligens

En ny fødevarebeholder baseret på fraktal geometri er blevet opfundet af en kunstig intelligens. Beholderen har den fordel, at flere af dem kan 'klikkes' sammen uden brug af andre typer indpakning. En forskergruppe vil have den kunstige intelligens formelt anerkendt som opfinder, fordi de mener, at det vil få flere til at investere i kunstig intelligens. Illustration: Dabus / Imagination Engines / University of Surrey

Patentansøgninger til en ny fødevarebeholder baseret på fraktalgeometri og en ny type lygte, der kan bruges i nødsituationer, er dumpet ind hos de amerikanske, britiske og europæiske patentmyndigheder. Men denne gang er det ikke en idérig kvinde eller mand, der har vredet ideerne ud af hjernen. I stedet er det en kunstig intelligens, kaldet Dabus, der står bag. Ifølge en pressemeddelelse fra University of Surrey, der ligger i Guildford sydvest for London, er det første gang, at man forsøger at få anerkendt en kunstig intelligens som opfinder af et patent.

»I denne sammenhæng har den kunstige intelligens i praksis opfyldt opfinderes rolle. Hvis det var en virkelig person, ville der slet ikke blive stillet spørgsmål ved, om den kunstige intelligens var den eneste opfinder,« begrunder Ryan Abott, der er professor i jura og sundhedsvidenskab på universitetet – og en del af den forskergruppe, der har søgt om patentet på Dabus’ vegne.

Læs også: Google køber robotfirma med speciale i kunstig intelligens

Dabus er udviklet af den amerikanske forsker Stephen Thaler fra virksomheden Imagination Engines. Dabus er en forkortelse for Device for the autonomous bootstrapping of unified sentience og er ifølge pressemeddelelsen »et system af neurale netværk, der skaber nye ideer ved at ændre på deres forbindelser. Et andet system af neurale netværk finder de vigtigste konsekvenser af disse potentielle ideer og forstærker dem baseret på deres karaktertræk og særegenhed«.

Mere end et værktøj

Ifølge pressemeddelelsen anerkender patentlovgivningen i de fleste lande kun virkelige personer. Det beskytter opfindernes rettigheder over for de virksomheder, de eventuelt måtte arbejde for, og giver en tilskyndelse til at opfinde nye ting. Men kunstig intelligens bør også kunne anerkendes som opfinder, når det ikke bare bliver brugt som et værktøj, men autonomt både kommer på nye ideer og er i stand til at udvælge dem, der er unikke nok til at kunne blive patenteret, argumenterer Ryan Abott.

Læs også: Kunstig intelligens komponerer musik: Er den næste Mozart en algoritme?

»Den rigtige måde at gøre det på er at indskrive den kunstige intelligens som opfinder og ejeren af den kunstige intelligens som ansøger eller ejer af patenterne. Det vil belønne innovationen og holde patentsystemet fokuseret på at tilskynde til at opfinde ved at udvikle opfindsomme kunstige intelligenser i stedet for at skabe forhindringer.«

Formel anerkendelse øger investeringer

Hvis man ændrer patentlovgivningen, vil det gøre kunstige intelligenser mere værdifulde og dermed mere attraktive at investere i, uddyber han til avisen Financial Times.

»Hvis du gør en pointe ud af at anerkende, hvor stor en rolle en maskine har spillet i den kreative proces, så vil den maskine uafvendeligt blive mere værdifuld,« siger han i artiklen.

Læs også: Har robotter rettigheder? Må man slå dem ihjel?

Ifølge pressemeddelelsen har det britiske patentkontor allerede »indikeret, at opfindelserne virker nye, væsentligt anderledes end eksisterende produkter og industrielt anvendelige«.

Men om den kunstige intelligens vil blive anerkendt som opfinder, er endnu uvist.

Uvist, om Danmark kan godkende kunstig intelligens

I Danmark vil en kunstig intelligens heller ikke umiddelbart kunne anerkendes som opfinder, fortæller Nina Lidman, der er souschef for Patent- og Varemærkestyrelsens sektion for Politik, Jura og Internationale Projekter.

Læs også: AI-eksperter: Danmark skal ruste sig til kunstig intelligens i dag

»Den danske patentlov forudsætter, at opfinderen er en fysisk person. Men om en kunstig intelligens i en konkret sag alligevel vil kunne blive anerkendt som opfinder, kan vi først sige noget om, hvis vi får en konkret ansøgning. Vi skal jo fortolke den gældende ret ud fra den konkrete ansøgning.

Regulering halser efter udviklingen

Patent- og Varemærkestyrelsen følger for nuværende med i de konferencer og artikler, der undersøger, hvilken indflydelse kunstig intelligens kan få på patentsystemet.

»Vi er opmærksomme på emnet, og vi deltager i drøftelser og i forskellige konferencer, men om der kommer til at ske en ændring i reglerne, tør jeg ikke spå om. Som på andre områder er reguleringen ikke helt på niveau med teknologiudviklingen, så de der arbejder med denne form for teknologi, må være tålmodige med resten af verden.«

Internationale regler vil tage tid

Og at det netop er ‘resten af verden’, er ifølge Nina Lidman en pointe i sig selv.

»Reglerne om immaterielle rettigheder er i høj grad internationalt reguleret. Det er de nødt til at være, fordi mange virksomheder opererer internationalt, og det derfor er mindre interessant kun at have patent i et enkelt land. Det betyder, at der eksempelvis i FN’s patentorganisation WIPO er 192 lande med forskellige traditioner og kulturer, der skal blive enige, og det kan godt tage lidt tid,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så bliver næste skridt måske, at farme af AIre, ejer paterne på alt muligt, fra "ske hold af compuer", til alverdens dimser man kan og ikke kan, forestille sig.
Så kan de opkræve patent-skat, af alle de komponenter og fiduser, udviklere kan finde på at bruge, i nye produkter.

Måske det så bliver tydeligt for enhver, at tanker, ideer og viden, bør være en fælles eje?

  • 2
  • 2

.. i hele patentcirkus, og så denne nye udvikling, så må da vist sige at den AI er decideret hjernelam.

Sjældent har jeg set en mere tåbelig beholder til fødervarer - dels har den et hav af kanter og hjørner, dels har den en stor overflade, og dermed meget materialeforbrug, og endelig er den totalt uhåndterbar.

Så hvis det er det skarpeste AI kan kommer frem med, så er jeg mere rolig.

  • 4
  • 0

Sjældent har jeg set en mere tåbelig beholder til fødervarer - dels har den et hav af kanter og hjørner, dels har den en stor overflade, og dermed meget materialeforbrug, og endelig er den totalt uhåndterbar.


Nu er store tyndvæggede engangsflasker måske ikke så ofte i dine hænder, men når man åbner en sådan, er katastrofen nærliggende. Det er trykket, der holder på formen.
Netop formen og dermed håndterbarheden er nogle af målene i patentet.
Den større overflade giver bedre varmetramsmission.

  • 1
  • 3

Det er vel smart, hvis det er AI der har patenterne, så længe virksomheder ejer AI'erne. Men hvis en AI kan tage et patent, kan en virksomhed så eje dem? Er de så ikke en person, som skal have lov til at finde et nyt job, hvis de ikke gider være der længere?

  • 3
  • 0

“Måske det så bliver tydeligt for enhver, at tanker, ideer og viden, bør være en fælles eje?”

Generelt er patentsystemet en version af det du efterspørger. Det er en social kontrakt: du skal fortælle præcist hvordan det du har opfundet fungerer, til gengæld får du monopol på det i en periode. Når den periode er slut, står det alle frit for at benytte sig af opfindelsen.

Mvh. Tore

  • 1
  • 0

Er det AI der har fundet den egnet som fødevarebeholder? Eller, er AI kommet med et hav af opfindelser, og så har mennesker overvejet hvad det da kunne være, og hvordan de nu skal bruges?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten