Første mobiltelefon med laserfokus til kameraet

28. maj 2014 kl. 08:317
Første mobiltelefon med laserfokus til kameraet
Illustration: LG.
LG lancerer ny flagskibstelefon, som har et kamera, der ved hjælp af laser fokuserer hurtigere, end hjernen kan nå at sende signaler til hånden.
Artiklen er ældre end 30 dage

LG præsenterede tirsdag sin nye G3-smartphone. Telefonens 13 megapixel-kamera har fået hjælp af laserteknologi, når det skal stille skarpt. Det gør, at kameraet fokuserer hurtigere, skriver en række medier, herunder BBC.

LG hævder, at laseren får kameraet til at fokusere på 0,276 sekunder, hvilket - igen ifølge den sydkoreanske elektronikgigant - er hurtigere, end hjernens signaler når ned til hånden.

LG's G3-telefon med laserfokus. Laseren ses på dette billede til venstre for kameraet. Illustration: LG.

Telefonen udsender en svag laserstråle, som måler afstanden til det, som man vil fotografere, mere nøjagtigt end phase detection. Det er det optiske system, som mobilkameraer hidtil har benyttet til afstandsbedømmelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»En af fordelene ved at have en laser er, at det kan hjælpe med at fokusere i ekstremt lavt lys,« siger John Devo, der er teknisk journalist ved Amateur Photographer Magazine.

Han nævner, hvordan Sony forsøgte sig med laserguided autofokus for over et årti siden, og han mener, at hvis LG kan gøre systemet effektivt og hurtigt, vil det være en gamechanger inden for mobil fotografering.

Ifølge BBC News bliver G3-telefonen forsynet med en 5,5 tommer skærm med en opløsning på fire gange 720p - kaldet quad hd. Det giver en pixel-tæthed på 538 pixels per tomme, hvilket får LG til at prale med, at det svarer til en kunstbog i høj kvalitet.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
28. maj 2014 kl. 14:19

Og som amatørfotograf lyder 0,276 sek som en evighed - Canon 1Dx fokuserer 12 billeder i sekundet i det øjeblik mellem hvert billede hvor spejlet er nede..

Og vil en fotograf ikke gerne selv kunne vælge fokus afstanden?

Jeg er så gammel, at jeg kan huske TV-transmissioner fra Tour de Epo, også fra før dybdeskarpheden kom (om jeg så må sige) ind i billedet. Det skete jo over night. Altså fra det ene år til det andet. Så hvor før fokus kunne bruges som et kunstnerisk virkemiddel, blev fokus overladt til kamera elektronik.

Tag en hvilken som helst film af Akira Kurosawa, og klip de enkelte billeder ud (24 pr sekund) og læg dem ved siden af hinanden (de kan nemt være på en fodboldbane) - så har du 24 kunstværker pr sekund.

Og dengang var fokusering på kameraassistentens liste.

/jesper

3
28. maj 2014 kl. 09:59

Jeg kan kun give dig ret, medierne bruger tit fodboldbaner som mål - og fodboldbaner kan være fra 90 - 120 meter lang og fra 45 - 90 meter bred eller fra 100 - 110 meter lang og 64 - 75 meter bred til internationale kampe... Brug Ha, m2 eller et helt andet vedtaget mål, man man ikke bruge elastik som målepind....

Og som amatørfotograf lyder 0,276 sek som en evighed - Canon 1Dx fokuserer 12 billeder i sekundet i det øjeblik mellem hvert billede hvor spejlet er nede..

2
28. maj 2014 kl. 09:54

Jeg forsøgte, at angive links til et par andre ing artikler, men det kan man åbenbart ikke. Modsat i artiklernes brug af måleenheder, så er der åbenbart selvreferencefilter for kommentarerne :o)

1
28. maj 2014 kl. 09:41

Dette er dagens anden artikel, hvor man bruger disse moderne abstrakte måleenheder: "...fokuserer hurtigere, end hjernen kan nå at sende signaler til hånden".

Det vi får at vide er, at der er to ting der tager samme tid - men vi får ikke at vide hvad denne tid er. Medmindre vi selv finder f.eks. denne:https://ing.dk/artikel/hvor-hurtigt-maerker-jeg-en-tegnestift-i-foden-116654

Den første artikel dd, som bruger en abstrakt måleenhed er denne:https://ing.dk/artikel/google-bliver-bilproducent-her-er-bilen-uden-rat-speeder-og-bremser-168666hvor det hedder: "...kan se objekter på en distance, der svarer til to fodboldbaner i alle retninger".

Selvom jeg ikke er ingenieur, tillader jeg mig at føle mig talt ned til, når jeg præsenteres for disse MythBusters måleenheder.

I den bedste mening /jesper