Første målinger fra Mars: Astronauter kan overleve her
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Første målinger fra Mars: Astronauter kan overleve her

De første målinger af strålingsniveauet på Mars-overfladen foretaget af Curiosity viser, at strålingsniveauet ikke er det problem, Nasas læger hidtil har frygtet.

Det betyder, at fremtidens astronauter, som præsident Barack Obama vil sende til Mars omkring 2030, ikke vil blive udsat for mere stråling, end astronauterne gør i dag på Den Internationale Rumstation i kredsløb om Jorden.

Det er første gang, der er foretaget strålingsmålinger på overfladen af en fremmed planet. Resultaterne stammer fra Mars-bilens RAD-instrument (Radiation Assessment Detector) og giver håb for, at astronauter i fremtiden vil kunne klare sig på Mars-overfladen i kortere perioder.

Curiosity har leveret de første målinger af strålingen fra overfladen af en anden planet end Jorden. (Foto: Nasa) Illustration: Nasa

Nasas læger har altid været bekymret for effekten af stråling på astronauter under rumvandringer, og astronauter, der besøger ISS, er begrænset til maksimalt to besøg a et halvt år.

Under Apollo-landingerne i 1960'erne opstod der heldigvis ikke soludbrud, for så havde astronauterne på månevandring fået alt for store mængder stråling.

Læs også: Curiosity sniffer efter methan i Mars-atmosfæren

Don Hassler fra Southwest Research Institute i Boulder, Colorado, oplyste på en Nasa-pressekonference i denne uge, at astronauter helt klart vil kunne klare sig på Mars uden at få varige skader.

Han er den ledende forsker på RAD-instrumentet, hvis formål er at undersøge strålingsforholdene på Mars - herunder om de har begrænset livets udvikling på planeten, og hvilke konsekvenser det vil have for fremtidige bemandede besøg.

Målingerne viser, at strålingen på Mars i løbet af Curiositys første tre måneder på overfladen har varieret med 3-5 procent i løbet af dagen. Denne variation skyldes, at Mars-atmosfæren trækker sig sammen og udvider sig i løbet af dagen.

Den største udfordring for Nasa er at finde ud af, hvor meget stråling astronauterne samlet set vil blive udsat for under en bemandet mission ud til Mars - både under opholdet og på turen hjem igen.

Et af de kritiske punkter her er, hvordan store solstorme og -udbrud vil påvirke resultaterne. Curiosity fløj igennem en sådan solstorm på vejen til Mars, men der har endnu ikke været en under Curiositys ophold på Mars-overfladen.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Nasa
Artikel fra space.com

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Afsendelse af en bemandet mission i år 2030? Det tror jeg ikke nås.
NASA har endnu ikke raketten færdig, de har ikke kapslen klar, intet landingsmodul, ingen konkrete planer om afrejsen osv. Hos NASA tager den slags lang tid.
Og så er der alt det der med økonomien. Husk på de først vil rejse til en asteroide og månen...
Jeg gætter på en gang i 2050´erne.

Men det er rigtig godt nyt, for de biologer, som arbejder på at gøre planter overlevelsesdygtige på Mars overflade.

  • 0
  • 0

En ting er at planterne ikke rister i strålingen, men hvordan med vands kogepunkt på en "sommerdag" på Mars - er trykket højt nok til, at vand ikke koger inde i planten ?

  • 0
  • 0

Jeg er ikke ekspert på området men jeg tror ikke man kan få planter til at gro direkte på mars, ellers ville planterne nok stadig være der fra dengang de kunne. og jeg tror heller ikke der er nogen der arbejder på det. jeg gætter på de bare vil have dem til at gro i tryksatte drivhuse. og CO2 til at bygge planter af er der jo nok af på mars.

  • 0
  • 0

[quote] inform me!!

Ahh, prøv dog lige Google selv..
"plants on Mars" giver som øverste link

http://www.nasa.gov/centers/goddard/news/t...
[/quote]

Meget fin artikel fra [b]2005![/b]

I første omgang drejer det sig om at få sendt folk der op og hive dem hjem igen - bagefter kan vi så overveje om vi fremover skal dyrke vores gulerødder på Mars.

  • 0
  • 0

Hej Søren, det er ikke fordi at planter på Mars er uvæsntlig, men kig lige på det her link fra NASA :-) Det er rigtigt at Mars "Luft tryk" er ca. 1% af jordens, men ....

http://science.nasa.gov/science-news/scien...

"The air pressure is so low on Mars that even in the most favorable spots, where the pressure is higher than average, liquid water is restricted to the range 0 to +10 °C," says Bob Haberle of the NASA/Ames Research Center. "Fresh water on Mars begins to boil at 10 °C. Here on Earth we can have water anywhere between 0 and 100 °C -- that range is reduced by a factor of ten on Mars"

Mvh

Mads :)

  • 0
  • 0

Min fejl, Mads, det er vands fryse-/smeltepunkt der er -70°c - men det er ret begrænset plantevækst som vi kender det, man kan få ved 0-10°c.

Ellers må vi jo "pumpe" Mars' atmosfære op. :-)

  • 0
  • 0

Vand koger ved ca. -70°c ved et atm.tryk på knap 1% af Jordens -

Jeg troede vand var frosset ved -70°c. Kan vand være is og koge på én gang...?

  • 0
  • 0

Min fejl, Mads, det er vands fryse-/smeltepunkt der er -70°c - men det er ret begrænset plantevækst som vi kender det, man kan få ved 0-10°c.

Nåh, der var jeg lige for hurtig - eller for langsom, alt efter hvordan man ser på det ... :-)

  • 0
  • 0

Planter kan gro i drivhuse under meget lavt tryk. Derfor er det ikke vanskeligt at lave et drivhus de kan gro i. Mennesker, der dyrker planterne, må derimod have rumdragt på. Men ved et tryk helt ned til 170 hPa kan mennesker gå rundt uden rumdragt.

  • 0
  • 0

Jeg troede vand var frosset ved -70°c. Kan vand være is og koge på én gang...?

  • ja. Prøv at pumpe omgivelserne til en isterning lufttom. Den giver et par hop når små dampbobler udvikles.
  • 0
  • 0

det er vands fryse-/smeltepunkt der er -70°c

Is sublimerer direkte til damp uden at smelte først når temperaturen er under frysepunktet og trykket er lavt.

  • 0
  • 0

Hvordan er billedet i artiklen blevet taget?
Synes ikke lige jeg kan se nogen 'arm' fra Curiosity, som skulle holde et kamera;-)

Prøv at se de små hobbit fodspor i venstre side af billedet. Det er nok ham som holder kameraet :-)

  • 0
  • 0