Der er ingen lyd på videoen - heller ikke via YouTube -
Siden den aalborgensiske studentersatellit Cubesat med AAUSAT5 blev sendt i kredsløb mandag eftermiddag, er det endnu ikke lykkedes Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet at få kontakt til satellitten.
Derimod har den tyske radioamatør Mike Rupprecht modtaget morsesignaler fra satellitten med informationer om dens temperatur og batteristatus, hvilket giver håb på Aalborg Universitet.
»Vi arbejder på at finde mulige fejlkilder på jordstationen her i Aalborg,« fortæller lektor Jens Frederik Dalsgaard Nielsen fra Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet
Den tyske radioamatør har flere gange tidligere hjulpet ingeniørerne på Aalborg Universitet og er derfor en pålidelig kilde, fortæller Jens Frederik Dalsgaard Nielsen.
Informationerne fra Mike Rupprechts lyttestation syd for Frankfurt melder om alt vel hos AAUSAT5.
»Informationerne fra Tyskland fortæller om en temperatur på 21 grader og en batterispænding på 7,9 volt, hvilket er helt perfekt,« oplyser Jens Frederik Dalsgaard Nielsen og fortæller, at AAUSA5 også svarer, når Mike Rupprecht kalder op til den, hvilket er 'good news'.
Temperaturen i en Cubesat ligger ifølge Jens Frederik Dalsgaard Nielsen normalt mellem 10 og 40 grader.
»Vi skal bruge dagen i dag på at gennemgå antenner, ledninger og den øvrige elektronik på jordstationen her i Aalborg,« oplyser Jens Frederik Dalsgaard Nielsen og fortæller, at de i forbindelse med opsending af deres AAUSAT2 tilbage i 2008 også havde problemer med elektronikken på jordstationen. Ved opsendelsen af AAUSAT3 i 2013 gik alt dog, som det skulle.
»Det er samme jordstation, vi bruger i dag. Men den har jo stået stille i to et halvt år, og selvom vi netop har gennemgået den, er det da muligt, at nogen er kommet til at sætte et kabel forkert i et sted,« siger han
Næste forsøg på kontakt til AAUSAT5 bliver i aften, hvor satellitten fire gange i tidsrummet mellem kl. 20.30 og 01.30 passerer Aalborg i vinklerne 7, 17, 30, og 26 grader.
»Vi har ikke armene helt oppe, men vi har på ingen måde mistet håbet,« slutter Jens Frederik Dalsgaard Nielsen, som er glad for, at der er kontakt til AAUSAT5, men ærgrer sig over, at det ikke er Aalborg, der taler med den - endnu.
Du kan følge universitetets stream herunder fra ca.18.30, når satellitens udstyr er vakt til live og begynder at sende signaler mod Jorden.
Der er ingen lyd på videoen - heller ikke via YouTube -
"Det er samme jordstation, vi bruger i dag. Men den har jo stået stille i to et halvt år .." Betyder det, at den tidligere satellit med samme formål er død eller er der andre, der lytter til den og anvender AIS signalerne?
Betyder det, at den tidligere satellit med samme formål er død eller er der andre, der lytter til den og anvender AIS signalerne?
Der er vidst gået lidt kludder i tidspunkterne. Det er ca. 2½ år siden den forrige satellit (AAUSAT3) blev sendt op. Kommunikationen stoppede for ca 1 år siden pga af problemer med solcellerne[1]. Disse problemer skulle gerne være løst på AAUSAT5.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard