menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Den første rumtur er på flere måder en hjernevrider for nye astronauter, ifølge et nyt studie af deres hjerner.
De ni nye astronauter, der tog på en seks måneder lang mission på den internationale rumstation, havde efter hjemkomsten hjerner, der var svulmet op grundet en ophobning af cerebrospinalvæske.
Sammenlignet med deres seks erfarne kollegaer på samme mission og en kontrolgruppe på 16 jordboende NASA-ansatte, var de nye astronauter de eneste med ændringerne, hvilket tyder på en tilpasning i hjernen ved gentagne rumture.
I en artikel på Space.com håber forskerne bag studiet, at resultaterne kan informere om rumfartens effekt på menneskets hjerne til fremtidige missioner.
Datagrundlaget for studiet består af MRI-scanninger taget af 15 astronauters hjerner både før og efter missionen samt opfølgende scanninger én, tre og seks måneder efter hjemkomsten.
Forskerne har derefter brugt en algoritme til at lokalisere og sammenligne volumen på de perivaskulære rum, små lommer der ligger omkring arterierne i hjernen og indeholder cerebrospinalvæske, der cirkulerer rundt mellem hjernen og rygraden.
»Under rumfart er det især væsker i kroppen, for eksempel cerebrospinalvæske, der begynder at opføre sig meget anderledes end nede på Jorden,« forklarer Steven Jillings, ph.d. i biomedicin på University of Antwerpen, der ikke er involveret i studiet.
De perivaskulære rums volumen var tiltaget i de nye astronauter, modsat deres erfarne kolleger, hvis rum lod til at være skrumpet en smule. Forskerne mente også at kunne se en sammenhæng mellem astronauternes antal af tidligere rumture og hvor stort faldet i perivaskulær volumen var, selvom de understreger, at det ikke kan betragtes som statistisk relevant.
Studiet er kun ét af de første studier af astronauthjerner gennem MRI-scanning, for i et parallelt studie, der blev udgivet i april (og som Steven Jillings var involveret i), forsøgte forskere at undersøge det samme. Begge studier blev påbegyndt cirka samtidig i år 2014, og er foregået uafhængigt af hinanden.
Den eneste forskel på deres resultater er, at det parallelle studie mener også at kunne se opsvulmede rum hos de erfarne astronauter, selvom effekten hos dem er langt mindre, muligvis grundet deres kroppes tilpasning til rumfart.
Studiernes metode er stort set også den samme, men de varierer i deres testgrupper: Sidstnævnte studie havde gavn af over 40 testpersoner med en fordeling af erfarne og uerfarne på 3:1.
»Det er muligvis den større testgruppe, der er grund til, at vi kan se en forandring, dog mindre, i erfarne astronauter også. Men overordnet set er resultaterne de samme, da man kan se ændringer i hjernerne på i hvert fald de nye astronauter,« forklarer Steven Jillings.
Begge studier minder, sammen med tidligere forskning, om den store indflydelse, tyngdekraften har haft på udviklingen af mennesket og alt liv på Jorden, og hvor utilpassede vi fra naturens hånd er til et liv udenfor hjemplaneten.
